Revisionsberetning om merudgifter til renovering af Øbrohallen
Revisionsberetning om merudgifter til renovering af Øbrohallen
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 2. december 2003
J.nr. ØU 397/2003
6. Revisionsberetning om merudgifter til renovering af Øbrohallen
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
· At revisionsberetningen om merudgifter til renovering af Øbrohallen tages til efterretning på grundlag af Revisionsudvalgets afgivelsesbemærkninger
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2003
Anbefalet
Abderrahman Ben Haddou deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.
Behandling: Borgerrepræsentationen
RESUME
Revisionsdirektoratet afgav den 7. august 2003 særberetning om "Merudgifter til renovering af Øbrohallen" til Borgerrepræsentationen. Særberetningen blev på Borgerrepræsentationens møde den 28. august 2003 oversendt til Økonomiudvalget, og har efterfølgende været behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget den 11. september 2003 og i Revisionsudvalget den 24. september 2003 med Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger.
Revisionsudvalget finder grundlag for at kritisere KI's varetagelse af bygherreopgaven, ligesom Kultur- og Fritidsforvaltningen kritiseres for ikke at have været tilstrækkeligt aktive i tilsynet med KI's anvendelse af anlægsbevillingen.
Revisionsudvalget udtaler desuden, at særberetningen viser behovet for, at forvaltningerne generelt foretager en opstramning af styringen af anlægsområdet.
Endvidere peger udvalget på, at revisionsberetningens konstateringer bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget for Borgerrepræsentationens stillingtagen til forslaget om at etablere en ejendomsenhed.
Endelig henstiller Revisionsudvalget, at Økonomiforvaltningen udarbejder en generel vejledning for hvorledes forvaltningerne kan planlægge og udføre tilsyn og controllingarbejde, så der sikres bedst mulig budgetopfølgning i årets løb.
Revisionsudvalget foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at revisionsberetningen om merudgifter til renovering af Øbrohallen tages til efterretning.
Det sker i nærværende sag, hvor revisionsberetningen kort resumeres.