Medlemsforslag vedrørende finansiering af delvis genopretning af Holmen samt fældning af døde træer på Holmens Idrætsanlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
Medlemsforslag vedrørende finansiering af delvis genopretning af Holmen samt fældning af døde træer på Holmens Idrætsanlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 2. december 2003
J.nr. ØU 392/2003
11. Medlemsforslag vedrørende finansiering af delvis genopretning af Holmen samt fældning af døde træer på Holmens Idrætsanlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Mona Heiberg har anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. november 2003:
"Københavns Kommune er, som grundejer på Holmen, forpligtet til at bidrage økonomisk til genopretning af den fælles infrastruktur for området. Kommunes andel af udgifterne er beregnet til 2,165 mill. kr. fordelt med 165.000 kr. i 2003, 1,34 mio. kr. i 2004 og 0,66 mio. kr. i 2005.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. september havde Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlagt indstilling om at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 165.000 kr. til dækning af udgifterne for 2003 inden for egen ramme. Det foreslås at denne indstilling tiltrædes.
Endvidere foreslås at udgifterne på 1,34 mio. kr. som Københavns Kommune skal bidrage med i 2004, finansieres af den pulje på 10 mio. kr., som i budget 2004 er afsat til vedligeholdelse af KI's idrætsfaciliteter. Puljen er afsat under Økonomiudvalget.
Endelig foreslås, at der fra samme pulje også afsættes 135.000 kr. til fældning af døde træer på Arsenalvej, således at brugerne atter trygt kan benytte Holmens Idrætsanlæg."
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. november 2003
Udvalget besluttede at dagsordenens punkt 10 (Medlemsforslag idrætsanlægget Holmen – KFU 328/2003) og punkt 24 (Medlemsforslag vedrørende finansiering af Holmen – KFU 343/2003) blev behandlet under ét i forbindelse med dagsordenens punkt 10.
Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte det af Mona Heiberg stillede forslag (KFU 343/2003).
Som konsekvens heraf havde udvalget dermed samtidig tiltrådt nr. 1 i 1. at-punkt i indstillingen om udmøntning af restoverførsel fra 2002 (KFU 340/2003) samt den heri angivne kassemæssige dækning af de 165.000 kr.
Med hensyn til forslagets øvrige punkter forelægges sagen til beslutning for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, idet den omhandlede pulje er afsat under Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet udgifter i 2005 på 0,66 mio. kr. forudsættes afholdt inden for den udgiftsramme som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2003
Anbefalet
Behandling: Borgerrepræsentationen
RESUME
Mona Heiberg har anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. november 2003:
"Københavns Kommune er, som grundejer på Holmen, forpligtet til at bidrage økonomisk til genopretning af den fælles infrastruktur for området. Kommunes andel af udgifterne er beregnet til 2,165 mill. kr. fordelt med 165.000 kr. i 2003, 1,34 mill. kr. i 2004 og 0,66 mill. kr. i 2005.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. september havde Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlagt indstilling om at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 165.000 kr. til dækning af udgifterne for 2003 inden for egen ramme. Det foreslås at denne indstilling tiltrædes.
Endvidere foreslås at udgifterne på 1,34 mill. kr. som Københavns Kommune skal bidrage med i 2004, finansieres af den pulje på 10 mill. kr., som i budget 2004 er afsat til vedligeholdelse af KI's idrætsfaciliteter. Puljen er afsat under Økonomiudvalget.
Endelig foreslås, at der fra samme pulje også afsættes 135.000 kr. til fældning af døde træer på Arsenalvej, således at brugerne atter trygt kan benytte Holmens Idrætsanlæg."