Lokalplanforslag "Peter Fabers Gade" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Lokalplanforslag "Peter Fabers Gade" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 2. november 2004
J.nr. ØU 351/2004
5. Lokalplanforslag "Peter Fabers Gade" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan "Peter Fabers Gade" vedtages med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser
at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal plancheudstilling samt et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse
at offentliggørelsesperioden fastsættes til 2 måneder
at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser
at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal plancheudstilling samt et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde.
Bygge- og Teknikudvalgets
beslutning i mødet den 10. marts 2004
Sagen blev udsat
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2004
Sagen blev udsat
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2004
Anbefalet, idet lokalplanforslaget skal muliggøre en løsning med 3 etager med delvis penthouseetage jf. bilag 4 – supplerende notat af 28. september 2004.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. november 2004
Anbefalet, idet lokalplanforslaget skal muliggøre en løsning med 3 etager med delvis penthouseetage, jf. det reviderede lokalplanforslag.
O og Ø videreførte deres forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. september 2004.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget har den 3. december 2003 på baggrund af et medlemsforslag besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan, inden der kan bygges på de to ejendomme Møllegade 9-11. Lokalplanen skal omfatte hele karreen, der er begrænset af Peter Fabers Gade, Guldbergsgade, Møllegade og Nørrebrogade. Beslutningen har baggrund i en underskriftsindsamling fremsendt af Gårdlauget Guld Peters Mølle i karreen med protest mod et skitseforslag til boligbebyggelse på ejendommene Møllegade 9-11.
Lokalplanforslaget fastholder karreen som boligområde og muliggør et nyt boligbyggeri i fem etager og eventuel tagetage (penthouse) på en del af de to ejendomme Møllegade 9-11. Den eksisterende randbebyggelse, der indgår i værdifulde eller karakteristiske gadebilleder, bevares. Der fastlægges bestemmelser for eventuelt erstatningsbyggeri. Under henvisning til forslagets facadebestemmelser ophæves tilsvarende bestemmelser i lokalplan nr. 165 "Nørrebrogade" (strøggadelokalplan) for de to ejendomme Peter Fabers Gade 2-6, Nørrebrogade 62-62 A og Møllegade 1.
Samtidig med lokalplanforslaget udarbejdes et forslag til tillæg til Kommuneplan 2001. Området fastlægges herefter fortsat som et B5-område, men med en særlig bestemmelse, hvorefter den maksimale bebyggelsesprocent er 350.
Karreen er omfat tet af en byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg vedtaget af Borgerrepræsentationen den 24. maj 2000. Et vist byggefelt på ejendommene Møllegade 9-11 angiver en mulighed for senere nybyggeri. Indtil der bygges her, indgår feltet i fællesgården.
Sagen var dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møder den 10. marts og den 15. september 2004, men blev begge gange udsat. Et supplerende notat af 8. september 2004 samt et notat af 13. september 2004 med en udskrift af e-mail af 12. september 2004 fra Foreningen Åndehullet i Møllegade 9-11 vedrørende antal medlemmer i foreningen er vedlagt som bilag. Yderligere et supplerende notat af 28. september 2004 er vedlagt.