Mødedato: 02.11.2004, kl. 15:00

Faglig høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet)

Faglig høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 2. november 2004

 

 


J.nr. ØU 352/2004

 

2. Faglig høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

·        at Økonomiudvalget godkender, at det vedlagte høringssvar til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender fremsendes

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. november 2004

Godkendt med forbehold for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eventuelle bemærkninger. Økonomiudvalget tilføjede, at der i svaret til ministeriet skal indarbejdes en kritik af den korte høringsfrist.

A, F og Ø afgav følgende bemærkning:

"Partierne vender sig imod Regeringens tiltag om at gøre driften af vuggestuer og børnehaver økonomisk attraktiv for virksomheder. Enten betyder forslaget mindre personale til flere børn – eller dyrere institutioner til de, der har råd (A og B børnehaver/vuggestuer). Partierne mener, at det er en offentlig opgave at sikre og tilbyde ordentlig pasning af børn."

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har udsendt udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud – pengene følger barnet) i faglig høring.

Økonomiforvaltningen har modtaget faglige bemærkninger fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og fremsendt et fælles høringssvar til Ministeriet torsdag d. 21. oktober. Høringssvaret blev sendt til ministeriet med forbehold for Økonomiudvalgets godkendelse.


 


Til top