Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 2. november 2004
J.nr. ØU 353/2004
7. Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,
at
der gives en kapitalbevilling på 2,664 mio. kr. til oprensning af forurenet
jord på to udendørs legearealer, projektering af to oprensningsanlæg og
udførelse af 12 supplerende forureningsundersøgelser, hvor der er påvist
forurening med flygtige stoffer. Der anvises kassemæssig dækning for
kapitalbevillingen på funktion nr. 0.81.3 "Oprensning af grunde".
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2004
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har
ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende
form"
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget vedtog den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003) en ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening i Københavns Kommune.
Med denne kapitalbevilling gennemføres oprensning af forurenet jord på legearealerne ved to legestuer, hvor dagplejemødre mødes med deres børn. Desuden udføres 12 supplerende forureningsundersøgelser og to projekteringer af oprensningsanlæg på lokaliteter, hvor der er konstateret forurening med flygtige stoffer. Både oprensningerne, de supplerende undersøgelser og projekteringerne gennemføres i henhold til ovennævnte strategi.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003) vedtog Miljø- og Forsyningsudvalget en ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening.
Af denne strategi fremgår det, at der vil ske en opprioritering af indsatsen overfor sikring af indeklimaet i boliger mod uacceptabel påvirkning fra jord- og grundvandsforurening, samt oprydning af grundvandstruende forureninger i områder med drikkevandsinteresser og i beskyttelseszoner til vandforsyninger og nødvandforssyninger. Derudover skal der på institutionsområdet fortsat ske en oprydning af jordforurening over Miljøstyrelsens afskæringskriterier (det niveau, der angiver hvornår kontakten med den forurenede jord skal afskæres). Herunder skal der også ske oprydning på legearealer ved dagplejere og i skolehaver.
Miljøkontrollen har i foråret 2004 gennemført forureningsundersøgelser på 13 legearealer ved legestuer, der anvendes af dagplejemødre. Resultaterne af undersøgelserne viser nu, at jorden på to af disse legearealer er forurenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. Miljøkontrollen vil derfor bortgrave den øverste halve meter jord på de ubefæstede arealer og retablere legearealerne med dokumenteret ren jord, grus, sand og rullegræs. Legearealerne er beliggende på henholdsvis Vigerslev Allé 183 og Eschrichtsvej 9.
På to grunde er der fundet en så kraftig forurening af jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler, at der skal fastlægges en endelig metode til oprensning af forureningen. Til brug for dette skal udføres nogle supplerende test, og de valgte oprensningsmetoder skal projekteres. De to grunde er beliggende på henholdsvis Vesterbrogade 116 og Gl. Kongevej 39.
Som led i gennemførelsen af strategien overfor de flygtige stoffer har Miljøkontrollen tidligere på året gennemført adskillige forureningsundersøgelser på potentielt forurenede grunde. På 12 af disse grunde er der anledning til at foretage supplerende og afgrænsende forureningsundersøgelser for at kunne fastlægge omfanget af eventuelle oprensningsprojekter.
Konsekvenser for
borgerne
Aktiviteterne vil på længere sigt medføre øget sundhed for borgerne, da det sikres, at der ikke findes forurenet jord på legearealerne. Aktiviteterne vil dog medføre begrænsede og midlertidige gener i form af støj og støv samt øget kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner.
ØKONOMI
I budgettet
for 2004 er der under Miljø- og Forsyningsudvalget afsat en ramme på 35,964
mio. kr. til oprensning af forurenet jord. Af denne ramme er med tidligere
kapitalbevillinger disponeret 33,3 mio. kr., der resterer således 2,664 mio.
kr.
Oprensningen
af legearealerne ved to legestuer for dagplejere koster i alt 450.000 kr. Det
skønnes, at projektering og test på de to lokaliteter koster 850.000 kr. Den resterende del af bevillingen på 1,364
mio. kr. anvendes til supplerende forureningsundersøgelser på 12 lokaliteter
(bilag 1)
Der anvises
kassemæssig dækning for de 2,664 mio. kr. i 2004 under det beløb, der er afsat
på funktions. nr. 0.81.3 "Oprensning af grunde".
Indstillingen
om kapitalbevilling søges alene behandlet af Økonomiudvalget, da bevillingen
vurderes at være omfattet af Borgerrepræsentationens delegation af bevillingsmyndigheden
jf. BR 136/2004.
MILJØVURDERING
Supplerende
undersøgelser og projektering af afværgeforanstaltninger vurderes ikke, at have
væsentlige miljømæssige konsekvenser. Oprensningen af forurenet jord på
legearealerne ved to legestuer for dagplejemødre vurderes at have væsentlige
miljømæssige konsekvenser indenfor følgende områder:
Sundhed: Brugerne af legearealerne vil efter
oprensningen kunne anvende legearealerne, dyrke jorden og spise afgrøderne uden
restriktioner og sundhedsmæssig risiko fra jordforureningen.
Støv og støj: Mens anlægsarbejderne udføres, vil der være
et øget støjniveau og evt. støvdannelse. Entreprenøren vil blive pålagt at
sprinkle områderne i eventuelle tørre perioder for at undgå støvdannelse.
Gældende støjkrav vil blive overholdt.
Jord: Der skal bortskaffes en del forurenet jord. Denne vil blive
håndteret i henhold til det gældende regulativ for anvisning af forurenet jord
i Københavns Kommune eller anvist konkret af Miljøkontrollen, hvis den ikke er
omfattet af regulativet.
Trafik: I anlægsfasen må der påregnes en del trafik med tunge
lastbiler til og fra de lokaliteter, som renses op. På alle dieselkøretøjer,
der arbejder på arealerne eller kører til og fra arealerne, vil der være
monteret partikelfilter.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
bemærkninger
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG
1. Adresser hvor der skal udføres supplerende undersøgelser
Hjalte Aaberg /
Henrik Winther Nielsen