Mødedato: 02.11.2004, kl. 15:00

Ændring af proces vedr. vurdering af behovet for ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune

Ændring af proces vedr. vurdering af behovet for ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 2. november 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 357/2004

 

 

4.                   Ændring af proces vedr. vurdering af behovet for ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen anbefaler over Økonomiudvalget:

 

at Økonomiudvalget tiltræder nedenstående procesplan for drøftelser af ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune

at Økonomiudvalget afholder første temamøde om ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune den 16. november 2004 kl. 18.00-20.00

 

 

RESUME

Økonomiudvalget gav den 26. oktober 2004 Økonomiforvaltningen i opdrag at udarbejde forslag til proces med afholdelse af temamøder mv. om sagen.

 

I nærværende indstilling beskrives en proces for vurdering af behovet for ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur, som giver mere plads til politiske drøftelser.

På første møde den 16. november 2004 besluttes temaerne for den videre drøftelse.

 

Temadrøftelserne forventes afsluttet med udgangen af april 2005.

 

Temadrøftelserne foreslås faciliteret af eksterne konsulenter. Ligeledes foreslås, at partierne til temamøderne har mulighed for at blive suppleret med en til to repræsentanter for partigrupperne i Borgerrepræsentationen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Økonomiforvaltningens indstilling "Etape 2 Vurdering af ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune" har været til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget gav den 26. oktober 2004 Økonomiforvaltningen i opdrag at udarbejde et konkret oplæg til afholdelse af temamøder mv. om sagen.

 

Den proces som oprindeligt var foreslået med 5 konsulentanalyser udbudt efter EU´s udbudsregler kan ikke gennemføres indenfor den forudsatte tidsramme, hvor beslutning om styrelsesvedtægten træffes inden sommerferien 2005. På den baggrund vil det være nødvendigt at revidere den foreslåede procesplan. I forbindelse hermed har Økonomiforvaltningen forsøgt at tilgodese de tilkendegivelser, der er fremkommet ved Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

 

Økonomiforvaltningen har i den forbindelse noteret, at Økonomiudvalget ikke finder behov for nye detaljerede analyser, men ønsker mere tid til de politiske drøftelser og større indflydelse på udvælgelsen af de temaer, der skal indgå i den videre proces. Samtidig har der været ønske om at sikre den størst mulige uvildighed i diskussionsoplæggene og mulighed for, at der kan deltage politikere, der ikke sidder i Økonomiudvalget.

 

Vurderingen af behovet for ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur skal endvidere tage afsæt i ændringer i forbindelse med kommunalreformen.

 

Økonomiforvaltningen foreslår følgende procesplan til afholdelse af temamøder.

 

Procesplan

Økonomiforvaltningen foreslår, at arbejdet tilrettelægges, så Økonomiudvalget afholder 3 - 5 temamøder. Det foreslås, at deltagerkredsen kan suppleres med yderligere 1-2 repræsentanter fra partigrupperne i Borgerrepræsentationen. Økonomiforvaltningens direktion og forvaltningernes administrerende direktører vil have adgang til møderne. Det foreslås ligeledes at benytte ekstern konsulentbistand til at facilitere møderne.

 

På temamøderne, der ikke er omfattet af de formelle krav til afvikling af Økonomiudvalgsmøder, kan der ikke træffes formelle beslutninger, men der vil kunne drages konklusioner, som kan danne grundlag for den videre proces, herunder grundlag for forvaltningens udarbejdelse af beslutningsoplæg til Økonomiudvalget. Formelle beslutninger i sagen skal træffes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Der skal foretages en nærmere afklaring af mulige tidspunkter for vedtagelse af en ny opgavefordeling som følge af kommunalreformen og Borgerrepræsentationens beslutninger. Umiddelbart vurderes der, at være 3 mulige tidspunkter:

 

1.      Ændring af styrelsesvedtægt med virkning fra 1. januar 2006

Ændringen af styrelsesvedtægten vedtages af Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2005 med virkning fra 1. januar 2006. Ændringerne som følge af kommunalreformen træder i kraft på de tidspunkter, hvor opgaverne flyttes. De første opgaver, der flytter i forbindelse med kommunalreformen er skatte- og inddrivelsesopgaven, som overgår til staten 1. juli 2005. Tidsplanen for den politiske beslutningsproces fremgår af den oprindelige indstilling "Etape 2 Vurdering af ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune."

 

2.      Ændring af styrelsesvedtægt i forbindelse med konstitueringen

Ændringen af styrelsesvedtægten vedtages af Borgerrepræsentationen inden den nye BR-samling konstituerer sig den 1.-15. december 2005. Den nye styrelsesvedtægt træder i kraft 1. januar 2006. Ændringer som følge af kommunalreformen omfatter dog ikke ændringer, som er gennemført på beslutningstidspunktet (skat og inddrivelse). Den praktiske implementering af ændringen vil gå ind i første halvår 2006.

 

3.      Ændring af styrelsesvedtægt med virkning fra kommunalreformens endelige gennemførelse 1. januar 2007

Ændringen af styrelsesvedtægten vedtages af Borgerrepræsentationen i første halvår 2006 med virkning fra 1. januar 2007. Denne tidsplan indebærer en omkonstitutering, hvis der er tale om oprettelse, nedlæggelse af udvalg eller væsentlige ændringer i udvalgenes opgaveportefølje. Ændringer som følge af kommunalreformen omfatter dog ikke ændringer, som er gennemført på beslutningstidspunktet (skat, inddrivelse og jobcentre). Den praktiske implementering sker i 2. halvår 2006.

 

De 3 mulige tidspunkter udelukker ikke hinanden, tværtimod kan der være behov for ændringer i styrelsesvedtægten i flere etaper.

 

Første temamøde

Første temamøde foreslår Økonomiforvaltningen skal være et sættemøde, hvor Økonomiudvalget med supplerende repræsentanter for partigrupperne i Borgerrepræsentationen drøfter temaerne for de kommende møder og i forbindelse hermed behovet for facilitator og eventuelle supplerende analyser. Udgangspunktet for drøftelsen foreslås at være rapporten fra MUUSMANN Research and Consulting og den oprindelige indstilling til Økonomiudvalget vedr. Etape 2.

 

Resultatet af det indledende sættemøde bliver fastlæggelsen af temaerne for de kommende 3-5 temamøder, omfanget af yderligere konsulentbistand, herunder bistand til forberedelse og afvikling af møderne.

 

Den videre proces.

Den videre proces fores lås drøftet i forbindelse med det sidste temamøde ultimo april 2005. Temamøderne vil som udgangspunkt blive afholdt i forlængelse af ordinære Økonomiudvalgsmøder fra kl. 18.00 – 20.00.

 

Økonomi

Udgifterne til gennemførelse af temamøder og eventuelle supplerende analyser

afholdes inden for Økonomiforvaltningens økonomiske rammer.

 

 

Høring

-

 

 

Andre konsekvenser

-

 

 

BILAG

-

 

 

                        Erik Jacobsen

 

                                                                       / Paul Sax Møller

 


Til top