Mødedato: 02.10.2007, kl. 15:15

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2008

Se alle bilag

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2008

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 2. oktober 2007

 

ØU 343/2007

 

 

< p class=MsoNormal>3.                   Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2008

 

 

 

Danske kommuner kan vælge mellem at budgettere deres skatter, tilskud og udligning på baggrund af egne beregninger eller på baggrund af statens beregninger for udviklingen i hele landet. Indstillingen indeholder en vurdering af gevinsten ved at vælge selvbudgettering i 2008 og en anbefaling heraf.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.                  at kommunen vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning i 2008,

 

2.                  at kommunen indarbejder et højere indbyggertal i tilskuds- og udligningssystemet, således at mindreprovenuet som følge af højere afgiftspligtige grundværdier neutraliseres. Forskellen i provenu herved på 36 t.kr. tilføres kommunekassen i 2008 (Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 8.22.05.5).  Den resterende evt. forskel ved valg af selvbudgettering i forhold til statsgarantien for 2008 efterreguleres i 2011.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. oktober 2007:

Indstillingen blev godkendt og oversendes til Borgerrepræsentationen.

 

 

Problemstilling

Kommunerne har mulighed for at vælge mellem en af staten på forhånd garanteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet eller en af kommunen budgetteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (selvbudgettering). Vælger kommunen at selvbudgettere vil kommunen i 2011 få en efterregulering på baggrund af en opgørelse af de faktiske beløb i 2008. Størrelsen af efterreguleringen afhænger af den faktiske udvikling i budgetåret, og om der indregnes forøgede indtægter i budgettet for 2008.

Økonomiforvaltningens prognose viser, at Københavns Kommune vil få et merprovenu på ca. 210 mio. kr. ved at selvbudgettere i 2008. Kommunen kan vælge at indarbejde op til 43 mio. kr. af det forventede provenu i Budget 2008. Den del der kan indarbejdes vedrører ændringer i kommunens egne parametre (skattegrundlag, grundværdier og indbyggertal), da det ikke er muligt at indarbejde ændringer i landstallene og hovedstadstallene.

I budgetforslaget for 2008 er der på skattesiden budgetteret med Københavns Kommunes eget skøn for grundskyldsindtægter baseret på egen vurdering af grundværdierne. Ved valget af selvbudgettering i 2008 vil der derfor under alle omstændigheder skulle indarbejdes ændrede afgiftspligtige grundværdier, hvilket skaber en mindreindtægt på 41,3 mio.kr. fra tilskud og udligning.

 

Løsning

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune i 2008 vælger at selvbudgettere og at kommunen i Budget 2008 indarbejder et højere indbyggertal på 945 personer, således at provenutabet vedrørende højere grundværdier neutraliseres jf. bilag 1. Herved er kommunens indtægter stort set uændrede i forhold til budgetforslaget for 2008.

 

Udbyttet af selvbudgettering afhænger af to hovedeffekter:

 

1.      En indkomsteffekt, som skyldes at den efterfølgende opgørelse af udskrivningsgrundlaget afviger fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

2.      En tilskuds- og udligningseffekt, som skyldes at det statsgaranterede niveau afviger fra den efterfølgende opgørelse af:

a.       Udskrivningsgrundlag,

b.      afgiftspligtige grundværdier,

c.      befolkningstal,

 

Økonomiforvaltningens vurdering af indtægterne ved valg af selvbudgettering fremgår af nedenstående tabel:

Faktorer med afvigelse fra statens beregningsgrundlag.

Påvirkning af provenu ved selvbudgettering

Skatte-effekt

 

Provenu fra indkomstskat

  290.976

Effekter af tilskud og udligning

 

Effekt af højere udskrivningsgrundlag i København i lands- og hovedstadsudligningen.

 -267.408

Udskrivningsgrundlag i landet som helhed

  126.540

Højere udskrivningsgrundlag i hovedstadsområdet

    40.020

Befolkningstal

    60.744

Grundværdier

   -41.304

Samlet effekt

  209.568

 

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for skatten i 2008 er beregnet ud fra kommunernes u dskrivningsgrundlag i 2005 og fremskrevet til 2008 med en landsgennemsnitlig vækstprocent for alle kommuner. Kommunens egne beregninger baseres på en opdelt vækstprocent for København, hovedstadsområdet og hele landet for 2006 samt KL's skøn for væksten i hele landet for 2007-2008.

 

Befolkningstallet bygger på Københavns Kommunes egen vurdering. Grundværdierne er opgjort på baggrund af det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR) i juli. Økonomiforvaltningen har vurderet, at kommunens provenu ved valg af selvbudgettering vil udgøre ca. 210 mio. kr. jf. ovenstående tabel. Heraf indarbejdes et stigende indbyggertal på 945 personer, således at provenutabet på 41,3 mio.kr. fra afgiftspligtige grundværdier neutraliseres. Forskellen på 36 t.kr. tilføres kommunekassen.

Det har gennem årene været forbundet med en betydelig usikkerhed at skønne over kommunens provenu ved valg af selvbudgettering. Den primære årsag til usikkerheden skyldes, at Finansministeriets tidlige skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget afviger væsentligt fra de endelige opgørelser. Et andet betydeligt usikkerhedsmoment er skønnet for kommunens indbyggertal.

Københavns Kommune har valgt statsgaranti i 1996-1999, 2002, 2004, 2005 og 2006 og selvbudgettering i 2000, 2001, 2003 og 2007. Selvbudgettering gav et meget væsentligt provenu i 2000 og 2001, mens det i 2003 førte til et betydeligt tab for kommunen.

Bilag 1 gennemgår forudsætninger, følsomhedsanalyse og øvrige beregninger i Økonomiforvaltningens prognose for 2008. På baggrund af prognosen for 2008, finder Økonomiforvaltningen, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anbefale selvbudgettering, men at der – grundet usikkerheden – bør budgetteres med indtægter svarende til budgetforslaget.

 

Økonomi

 

Det anbefales, at der budgetteres med en merindtægt fra et forhøjet indbyggertal på 945 personer, således at mindreindtægten som følge af afgiftspligtige grundværdier neutraliseres. Den marginale afvigelse på 36 t.kr. der skabes herved tilføres kommunekassen i 2008 med henblik på at skabe balance i budgettet. Først i 2011 vil den endelige afregning af valget af selvbudgetteringen i 2008 b. Forskellen mellem de budgetterede beløb og det endelige grundlag vil dermed blive indfanget i efterreguleringen.

 

De konkrete bevillingsmæssige ændringer i 2008 er:

Udvalg

Bevilling

Funktion

Ændring

ØU

Finansposter

7.80., grp.1, kommunal udligning

2.256

ØU

Finansposter

7.80., grp.2, statstilskud til kommuner

-3.000

ØU

Finansposter

7.81., grp.01, udligning vedr. udlændinge i alt

552

ØU

Finansposter

7.86., grp.2, tilskud særligt stillede kommuner

156

I alt tilskud og udligning

 

 

-36

 

 

 

 

ØU

Finansposter

8.22.5.5, kommunekassen

36

 

Videre proces

Den valgte budgetteringsmetode vil blive indarbejdet i Budget 2008 og indgå i 2. behandlingen af Budget 2008.

 

Bilag

1.      Indtægtsprognose for 2008.

 

 

Claus Juhl                                                                      / Bjarne Winge

 

 

Til top