Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008
Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 2. oktober 2007
ØU 345/2007
2. Tekni ske ændringsforslag til budgetforslag 2008
Den 11. oktober 2007 skal Borgerrepræsentation
vedtage Københavns Kommunes budget 2008. Budgetforslag 2008 danner grundlag for
den politiske behandling. Efter Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har
fået forelagt Budgetforslag 2008 er tekniske ændringsforslag til budgetforslag
2008 opgjort.
Indstilling og Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at de angivne tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008 tiltrædes (jf. bilag 1 og bilag 2).
2. at de i bilag 4 omtalte ændringer i bevillingsreglerne tiltrædes. Bevillingsreglerne ændres som følge af de nye styringsprincipper for de efterspørgselsstyrede overførsler på Beskæftigelses- og Integrationsområdet.
3. at de reviderede takster på Børne- og Ungdomsområdet, Socialområdet og Sundheds- og Omsorgsområdet tiltrædes (jf. bilag 5).
4. at de fremsendte takster fra Teknik- og Miljøudvalget tiltrædes (jf. bilag 5)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. oktober 2007:
Overborgmester
Ritt Bjerregaard (A) fremsatte følgende ændringsforslag:
"Økonomiudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen, at følgende indarbejdes i indstilling om tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008:
At Teknik- og Miljøudvalgets ramme, bevilling Amager Strandpark I/S, funktion 0.28.20.1 opjusteres med 1,04 mio. kr. i budget 2008 (2008 pl) jf. BR 137/07 til at finansiere den årlige merudgift som følge af kommunens øgede andel i Amager Strandpark i forbindelse med statens udtræden af Amager Strandpark., samt
At udgifterne finansieres via en tilsvarende nedjustering af Økonomiudvalget ramme, bevilling sekretariat og forvaltning, funktion 6.45.51.1, puljen til uforudsete udgifter".
Indstillingen blev godkendt med det stillede ændringsforslag. Sagen oversendes til Borgerrepræsentationen.
Problemstilling
Siden Borgerrepræsentationens 1.
behandling af budgetforslag 2008 har udvalgenes økonomiske rammer ændret sig,
som følge af tekniske ændringsforslag til budget 2008. Det betyder, at der er
ændringer til Bu
dgetforslag 2008.
Økonomiforvaltningen har opgjort
·
de tekniske
ændringsforslag til budgetforslag 2008
·
effekten af de
tekniske ændringsforslags på den udisponerede servicepulje og den udisponerede
anlægspulje
Økonomiforvaltningen har i en mail
pr. 20. sept. 2007 oplyst om ændringerne til Økonomiudvalgets medlemmer og
løsgængerne.
Tekniske ændringsforslag er ændringer til kommunens budgetforslag 2008, som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, udmøntning af afsatte puljer i budgetforslaget, ændrede budgetteringsforudsætninger, takster, bevillingsregler eller lignende.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne indstilling ikke omhandler korrektioner som følge af budgetaftalen vedr. budget 2008.
Løsning
For at Københavns kommunes budget 2008 bliver så retvisende som muligt indarbejdes de tekniske ændringsforslag i budgetforslaget for 2008. I bilag 1 fremgår en detaljeret gennemgang af de tekniske ændringsforslag, som ikke er udgiftsneutrale.
Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen, men der er en række ændringsforslag, som indebærer mer- eller mindreudgifter. Samlet indebærer de tekniske ændringsforslag en forøgelse af puljen til udisponerede serviceudgifter på 86,972 mill. kr. samt en nedsættelse af puljen til udisponerede anlægsudgifter på 102,304 mill. kr.
De tekniske ændringsforslag, der påvirker den udisponerede serviceudgiftspulje er opgjort til:
Ændringer på den
udisponerede serviceudgiftspulje |
1.000 kr. 08 pl |
Den afsatte P/L pulje i Budgetforslag 2008 er større end det, der faktisk skal udmøntes til forvaltningerne |
300 |
Andel af p/l puljen på service udmøntes til forsyningsområdet, som ikke indgår i definitionen af serviceudgifter |
1.330 |
Kompensation sfa. fjernelse af dækningsafgifter af forskelsværdi af egne ejendomme |
82.000 |
Justering af finansieringen af satspuljeprojekter i Socialudvalget til det faktiske udgiftsniveau |
13.555 |
Omlægning af internt lån i Teknik og Miljøudvalget, jf. BR344/07 |
-12.400 |
Justering af Økonomiudvalgets pris- og lønfremskrivning til faktisk niveau |
3.737 |
Ufinansierede myndighedsopgaver overtaget fra KE finansieres ved justering af gældsafdrag, jf. BR 603/04 |
-1.550 |
Overførsel af KE-opgaverne fra KE til Koncernservice, ØU 223/07, BR 129/2005 |
0 |
Ændring på den udisponerede servicepulje, -/+ angiver nedjustering/opjustering af puljen |
86.972 |
De tekniske ændringsforslag, der påvirker den udisponerede anlægspulje er opgjort til:
Ændringer på den
udisponerede anlægspulje |
1.000 kr. 08 pl |
Andel af p/l puljen på service udmøntes til forsyningsområdet, som ikke indgår i definitionen af serviceudgifter |
-1.330 |
P/L-pulje til anlæg |
3.296 |
Nedjustering af indtægter sfa. fjernelse af dækningsafgifter af forskelsværdi af egne ejendomme |
-84.000 |
Endelig udmelding af satsreguleringsprocenten (efterspørgselsstyrede overførsler) |
-14.006 |
Omlægning af lån for 1,2 mia. kr. forlænget løbetid |
-6.419 |
Ændring af skønnet for tilbageførsel til Ørestadsselskabet |
-2.576 |
Ufinansierede myndighedsopgaver overtaget fra KE finansieres ved justering af gældsafdrag, jf. BR 603/04 |
1.550 |
Overførsel af KE-opgaverne fra KE til Koncernservice, ØU 223/07, BR 129/2005 |
0 |
Justering af kassebevægelsen vedrørende parkeringsstrategi grundet ny p/l (tilpasning til bevægelserne på udgiftssiden) |
1.181 |
Ændring på den udisponerede anlægspulje, -/+ angiver nedjustering/opjustering af puljen |
-102.304 |
De ovenstående ændringer indgik i de forudsætninger som budgetaftalen for 2008 er indgået på baggrund af.
I Indstillingen der er forelagt BR i forbindelse med 1. behandlingen af budgetforslag 2008, (BR 371/07), nævnes at en række puljer vil blive udmøntet i forbindelse med nærværende indstilling. På nær "puljen til kompensation af udvalgene som følge af stigende dækningsafgifter" på 104 mill. kr., bliver alle puljer udmøntet således at det vedtagne budget 2008 bliver så retvisende som muligt. For uddybende oplysninger henvises til bilag 1. Den førnævnte pulje, der ikke bliver udmøntet i denne indstilling, bliver udmøntet når fordeling er kendt på institutionsniveau. Fordelingen af midler sker indenfor den økonomiske ramme på 104,5 mill. kr. som er afsat i budgettet for 2008.
I bilag 5 fremgår reviderede takster fra Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, der udestår takster fra Børne- og Ungdomsudvalget. Økonomiforvaltningen har bedt Børne- og Ungdomsforvaltningen om, at fremsende reviderede takster, men taksterne er ikke fremsendt endnu. Så snart Økonomiforvaltningen modtager de reviderede takster fra Børne- og Ungdomsforvaltningen eftersendes de til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
En række af Teknik - og Miljøudvalgets takster fremgik ikke af budgetforslagets takstbilag. Teknik- og Miljøudvalget har efterfølgende fremsendt de resterende takster. De øvrige takster er genberegnet på baggrund af ændret pris- og lønfremskrivning, ændret satsreguleringsprocent etc.
I budgetforslag 2008 fik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en ny bevilling under Efterspørgselsstyrede overførsler, som hedder Efterspørgselsstyrede indsats, jf. (BR 371/07). Beskrivelsen af denne bevilling er anderledes end kommunens øvrige bevillinger under Efterspørgselsstyrede overførsler og Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at teksten, der beskriver Efterspørgselsstyrede overførsler under styringsområder tilrettes, jf. bilag 4. Den nuværende tekst kan ses i Budgetforslaget s. 234.
Økonomi
-
Videre proces
De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne budget 2008, sammen med de øvrige korrektioner, som besluttes ved budgetvedtagelsen.
De priser, mængder og dækningsgrader, der fremgår af Budgetforslag 2008, vil blive påvirket af de tekniske ændringsforslag, samt af øvrige korrektioner til budgetforslaget, som besluttes ved budgetvedtagelsen. Der skal derfor ske en genberegning af priser, mængder og dækningsgrader i kommunens Budget 2008. På de efterspørgselsstyrede serviceområder indarbejdes i lighed med sidste år en samlet oversigt over priser, mængder og dækningsgrader i det vedtagne budget.
Bilag
1. Uddybning af de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008, som ikke er udgiftsneutrale
2. Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008 fordelt på udvalg
3. Udmøntning af DUT-puljen på udvalg
4. Den tilrettede tekst i bevillingsreglerne
5. Nye takster
/ Bjarne Winge