Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne

Ankestyrelsen offentliggjorde den 27. maj 2014 en praksisundersøgelse om merudgifter til voksne, som Københavns Kommune har deltaget i. Socialforvaltningen har i 10 ud af 11 sager truffet korrekte afgørelser svarende til ca. 91 procent af sagerne.  

Socialudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.     at tage resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til efterretning (bilag 1).

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme. 

Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne
Kommunerne træffer samlet set korrekte afgørelser i 77 procent af sagerne. Overordnet set viser praksisundersøgelsen således, at kommunerne træffer korrekte afgørelser i de fleste sager. Det drejer sig især om ukomplicerede sager. En ukompliceret sag er for eksempel en sag, hvor en borger med diabetes søger at få dækket sine merudgifter til medicin eller en særlig diæt. I de mere komplekse sager er der til gengæld behov for, at kommunerne forbedrer sagsbehandlingen. I komplekse sager har borgeren ofte et sammensat sygdomsbillede. Ankestyrelsen har vurderet, at Socialforvaltningen i 1 ud af de 11 sager, som kommunen har medvirket med, ikke har truffet en korrekt afgørelse. Socialforvaltningen har således i 10 ud af 11 truffet korrekte afgørelser svarende til ca. 91 procent af sagerne.  

Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne på baggrund af undersøgelsen.
Ankestyrelsen kommer på baggrund af rapporten med 5 konkrete anbefalinger til kommunerne: 

1) Samtlige oplysninger i sagen skal være dokumenteret. Således skal begrundelserne for afgørelsen være let forståelige og indeholde sagens faktiske omstændigheder, lovgrundlag og elementerne i skønnet.

2) Hvis borgeren hidtil har været omfattet af personkredsen, stilles der særlige krav til begrundelsen, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke længere er omfattet af personkredsen. 

3) Det bør fremgå tydeligt af begrundelsen, om afgørelsen er truffet efter merudgiftsbekendtgørelsens § 1 (personer med varigt nedsat funktionsevne) eller § 2 (personer med varige og medfødte misdannelser, som har merudgifter til diæt). 

4) Borgeren med medicinske sygdomme skal vurderes uden medicin, hvis ophør af medicin vil være akut livstruende eller udgøre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne.  

5) Funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden skal anvendes for at sikre en korrekt helhedsvurdering af borgerens situation. For eksempel skal kommunerne sikre sig, at en sag ikke alene afgøres på baggrund af én diagnose, hvis der reelt set er tale om en borger med flere lidelser. 
 
Det vurderes, at Socialforvaltningen generelt lever op til anbefalingerne. Den ene sag i forvaltningen, som Ankestyrelsen fandt ikke var afgjort korrekt, falder dog ind under anbefaling 4. 

Socialforvaltningen har generelt stor fokus på sagsbehandlingen, og der bliver kontinuerligt arbejdet med at udvikle og forbedre myndighedsarbejdet. Med ledelsestilsynskonceptet og møder i fagligt forum på sagsbehandlerniveau er der skabt et miljø, hvor der bliver sat fokus på læringsperspektivet og, at forvaltningen træffer korrekte afgørelser - også set i forhold til at hjemtage den korrekte statsrefusion. Det er på den baggrund også vurderingen, at det er det grundige arbejde, der ligger til grund for den høje procentandel af korrekte afgørelser i kommunen. 

Den konkrete sag, der ikke vurderedes at være afgjort korrekt af Ankestyrelsen, er blevet sendt tilbage til genoptagelse i myndighedscenteret. Der var tale om et afslag, og Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var blevet vurderet i forhold til, om ansøgers udgifter til diætkost kunne have været dækket efter § 2 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Efter denne bestemmelse vil borgeren kunne få dækket udgifterne, hvis den pågældendes lidelse er medfødt, og indhentelse af oplysninger herom vil kunne føre til en materiel anden afgørelse. Der manglede endvidere at blive indhentet oplysninger om, hvorvidt ophør af medicin vil betyde en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne, hvilket også kunne have ført til en anden materiel afgørelse.

I 4 andre sager var der efter Ankestyrelsens mening mindre formelle fejl - alle sagerne vurderedes af Ankestyrelsen dog samlet set at have været behandlet i overensstemmelse med regler og praksis, og sagerne ville således ikke have været hjemvist, hvis de havde været indbragt for ankeinstansen.

De formelle fejl bestod i:
· At der i den konkrete sag havde været mulighed for at iværksætte genoptræning, således at der ikke i samme grad havde været behov for hjælp fra ægtefælle.

· At der ikke var indhentet lægelige oplysninger i forhold til borgers oplysninger om, at borgeren også led af PTSD og depression. Da lidelsen imidlertid ikke vurderes at være indgribende i hverdagen, som er en forudsætning, vurderes den manglende indhentelse at være mindre væsentlig.

· At sagsbehandleren havde sat referater fra principafgørelser ind i begrundelsen, hvilket Ankestyrelsen fandt kunne være uoverskueligt for borgeren.

· At borgeren ikke var partshørt over det udfyldte voksenudredningsskema. Det havde dog ikke betydning for sagens afgørelse, da forvaltningen havde vurderet, at borger var omfattet af personkredsen.

Forvaltningen har gennemgået de enkelte sager og er enig med Ankestyrelsen i deres vurdering af sagerne. De relevante myndighedscentre er blevet orienteret om de konkrete fejl, og praksisundersøgelsens resultater vil blive gennemgået på det næste møde med sagsbehandlerne i fagligt forum om merudgifter efter servicelovens § 100 for at sikre et læringsperspektiv af undersøgelsen og hermed en mere korrekt sagsbehandling på området fremadrettet. 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Socialforvaltningen indstiller over for Socialudvalget, at Socialudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Borgerrepræsentationen tager resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til efterretning, jf. bilag 1.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2014

Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Dagsordenspunkt 35: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne.

Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.