Mødedato: 02.09.2003, kl. 15:00

Tillægsbevilling til dækning af prisstigninger på købte udenamtslige pladser i botilbud på handicapområdet (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Tillægsbevilling til dækning af prisstigninger på købte udenamtslige pladser i botilbud på handicapområdet (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 2. september 2003

 

 


J.nr. ØU 282/2003

 

9. Tillægsbevilling til dækning af prisstigninger på købte udenamtslige pladser i botilbud på handicapområdet (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget:

 

at der til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen fremsendes anmodning om tillægsbevilling til dækning af merforbrug sfa. prisstigninger på købte udenamtslige pladser i botilbud på handicapområdet, på 21,7 mill. kr. i 2003.

 

at budgettet til køb af udenamtslige pladser på alle områder fremover årligt fremskrives med den fælles pris- og lønfremskrivning, fremfor pris- og lønfremskrivning på øvrig drift.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2003

Kontorchef Birgitte Groes deltog under punktets behandling.

Udvalget ønskede afstemning om indstillingen, som blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Bo Asmus Kjeldgaard, F

X

 

 

 

Frank Hedegaard, F

X

 

 

 

Rikke Fog-Møller, Ø

X

 

 

 

Manu Sareen, B

 

X

 

 

Mona Heiberg, A

 

 

 

X

Finn Rudaizky, A

X

 

 

 

Taner Yilmaz, A

X

 

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

X

 

 

Michael Rosenmark, C

 

X

 

 

Jesper Schou Hansen, V

 

 

 

X

Carl Christian Ebbesen, O

 

X

 

 

RESULTAT

5

4

0

2

 

Majbritt Mamsen (C) og Michael Rosenmark (C) ønskede følgende protokollere: "Vi stemmer imod pga. vi vil afvente kommissoriums redegørelse før vi bare vil give en tillægsbevilling."

Manu Sareen (B) og Carl Christian Ebbesen (O) tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Det foreslås, at nærværende sag indgår i drøftelserne om budget 2004"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. september 2003

Sagen blev udsat.

 

 

Behandling: Økonomiudvalget.

 

 

RESUME

Køb og salg af udenamtslige pladser i dag- og botilbud på handicapområdet udviste i 2002 et merforbrug på 28,5 mill. kr., hvoraf 24 mill. kr. skyldtes takststigninger på købte pladser i andre amter, som ikke er styrbare for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, da det er sælgende amt, der fastsætter prisen. I 2003 forventes merforbruget at være 30,9 mill. kr. Heraf dækkes 7,4 mill. kr. via tilførte demografimidler, og 1,8 mill. kr. dækkes af merindtægt på dagcentre. Der udestår således et ikke-finansieret merforbrug på 21,7 mill. kr. i 2003. Det indstilles, at der fremsendes anmodning til Økonomiforvaltningen om tillægsbevilling på dette beløb for 2003.

 

Køb/salg budgetterne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver årligt opskrevet med en pris- og lønfremskrivning for øvrig drift: Idet udgifterne til køb af pladser reelt helt primært er betaling for lønudgifter, giver dette en for lav fremskrivning og på sigt en "udhuling" af køb/salg budgetterne. Det foreslås, at alle køb/salg budgetter fremover årligt fremskrives med den fælles pris- og løn-fremskrivning, der er et vægtet gennemsnit af fremskrivningerne til hhv. løn og øvrig drift.


 


Til top