Mødedato: 02.09.2003, kl. 15:00

2. behandling af Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007 (Bilag tidligere udsendt)

2. behandling af Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007 (Bilag tidligere udsendt)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 2. september 2003

 

 


J.nr. ØU 237/2003

 

2. 2. behandling af Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007 (Bilag tidligere udsendt)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

 

at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007, og det heri forudsatte tilskud fra ejerkredsen, tages til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. august 2003

Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tager HUR´s budgetforslag til efterretning og oversender sagen til Økonomiudvalget med henblik på forberedelse af 2. behandlingen af udtalelsen vedrørende budgetforslaget.

 

Økonomiudvalget anbefaler, at fristen for ændringsforslag fastsættes til den 27. august 2003 kl. 12.00.

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. august 2003

Sagerne BR 367/03, BR 368/03 og BR 369/03 blev behandlet under ét.

 

Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (A) stillede følgende ændringsforslag til de 3 budgetforslag:

 

"Til sag BR 367/03 Københavns Kommunes budgetforslag 2004:

 

Indstillingens 3. bullit, 1. punktum ændres til:

 

"Indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 2. september 2003 kl. 9.00 samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist."

 

Til sag BR 368/03 HUR's Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007:

 

Økonomiudvalgets beslutning fra den 5. august 2003, for så vidt angår fastsættelse af tidsfrist for fremsættelse af ændringsforslag, ændres til:

 

"Fristen for ændringsforslag fastsættes til den 2. september 2003 kl. 9.00."

 

Til sag BR 369/03 Budgetforslag for H:S i 2004:

 

Økonomiudvalgets beslutning fra den 12. august 2003, for så vidt angår fastsættelse af tidsfrist for fremsættelse af ændringsforslag, ændres til:

 

"Fristen for ændringsforslag fastsættes til den 2. september 2003 kl. 9.00." "

 

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

Borgerrepræsentationen godkendte i henhold til Forretningsordenens § 11, stk. 3 yderligere følgende frister for fremsættelse af ændrings- og underændringsforslag:

 

Fristen for Økonomiudvalget til fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune 2004 blev fastsat til tirsdag den 23. september 2003, d.v.s. i forbindelse med udvalgets 2. behandling af budgetforslaget.

 

Fristen for fremsættelse af underændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til onsdag den 24. september 2003 kl. 12.00.

 

Ved forhandlingernes afslutning blev de 3 budgetforslag (BR 367/03, BR 368/03 og BR 369/03) oversendt til 2. behandling. Budgetforslagene blev mellem 1. og 2. behandlingen henvist til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. september 2003

Økonomiudvalget oversender Budgetforslag 2004 og budgetoverslag 2005-2007 for HUR med fremsatte ændringsforslag til Borgerrepræsentationen med henblik på 2. behandling.

V tog forbehold for takststigningerne.

 

 

Behandling:  Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. behandlede den 18. juni 2003 Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005 - 2007. Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder sted den 11. september 2003.

 

Hovedtemaerne i budgetforslaget er den fortsatte genopretning af HUR's økonomi i henhold til genopretningsplanen, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2001. Hvor det overordnede mål er at opnå balance mellem indtægter og udgifter i 2004 og overslagsårene 2005 – 2007. Det er en overordnet forudsætning i hele budgetperioden, at HURs likvide beholdning ikke bør være under 80 – 85 mio. kr. ved et års udgang.

 

Siden budget 2003 er der særligt to forhold, der præger budgettet for 2004 i negativ retning. Først og fremmest er det regeringens beslutning om at fjerne et tilskud til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik, der blev indført i 1997 – det koster HUR ca. 100 mio. kr. årligt fra 2004. Det andet forhold er, at HUR grundet en kendelse i voldgiftssagen (maj 2003) mellem DSB og HUR om grundlaget og metoden for passagertællinger siden 1999 må nedjustere indtægtsgrundlaget med 15 mio. kr. årligt. 

 

For at imødekomme kravet om balance mellem udgifter og indtægter fra 2004 og etablering af en kassebeholdning på 80 – 85 mio. kr. ved et års udgang har HUR administrationen i første budgetudkast indarbejdet forslag om generelle takstforhøjelser på 17,8 % og en række besparelser for såvel 2004 som overslagsårene 2005 – 2007.

 

 Disse besparelser knytter sig især til den kollektive busdrift. Der er ikke foreslået besparelser på kultur og erhvervsområdet.

 

Budgetforslaget forudsætter et samlet tilskud i 2004 fra de 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen på 1.314,3 mio. kr. Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede skatteudskrivningsgrundlag for 2003, hvorefter tilskuddet fra Københavns Kommune i 2004 bliver på 328,7 mio. kr. Den endelige fordeling sker i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2004 og vil blive meddelt fra HUR senest den 1. oktober.


 


Til top