Høring om Vandrammedirektivet (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 2. september 2003

 

 

J.nr. ØU 276/2003

 

13. Høring om Vandrammedirektivet (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder forvaltningens forslag til høringssvar om gennemførelse af EU's Vandrammedirektiv i dansk lovgivning, og

at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende høringssvaret.

 

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2003

Tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at indstillingen nyder fremme, idet bemærkes, at Økonomiforvaltningen har oplyst, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen har afsendt et foreløbigt høringssvar, med forbehold for den politiske behandling, inden udløbet af fristen den 27. august 2003."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. september 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

EU's Vandrammedirektiv skal udmøntes i den nationale lovgivning senest den 22. december 2003. Miljøministeriet har den 14. juli 2003 fremsendt forslaget herom til høring med svarfrist 27. august. Forslaget implementerer samtidig dele af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet for at koordinere vand- og naturbeskyttelsen. Høringen omfatter også forslag til konsekvensændringer i vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og planloven.

Gennemførelsen af Vandrammedirektiver indebærer, at overfladevand og grundvand skal miljømålsættes, og at målopfyldelse og tidsrammer bliver forpligtende. Lovforslaget vil således styrke vand- og naturbeskyttelsen, men en forstærket indsats vil også være mere ressourcekrævende.

Vandrammedirektivet fordrer rent administrativt inddeling i vanddistrikter, baseret på naturlige grænser mellem vandløbsoplande. Forslaget følger anbefalingerne fra flertallet i Miljøministerens såkaldte "artikel 3-udvalg" om implementering af Vandrammedirektivet. Nemlig at distriktsgrænserne følger de nuværende amtsgrænser med amtsrådet som vanddistriktsmyndighed. I Hovedstadsområdet foreslås ét vanddistrikt svarende stort set til HUR's udstrækning og med HUR som vanddistriksmyndighed.

Høringssvaret støtter denne organisering i Hovedstadsområdet, hvor HUR i forvejen er regionplanmyndighed. I direktivets forstand udgør Københavns Kommune ikke i sig selv et naturligt vanddistrikt. Det antages i bemærkningerne til lovforslaget, at inddelingen i vanddistrikter skal revurderes, hvis Strukturkommissionens arbejde fører til nye administrative enheder.

Forslaget indebærer således, at Københavns Kommune på vandområdet afgiver amtskommunale plankompetencer til HUR. Men HUR kan som vanddistriktsmyndighed ikke handle egenhændigt. HUR skal indkalde bidrag til en vandplan fra amterne, og alle involverede amtsråd skal efterfølgende vedtage distriktets samlede vandplan. I tilfælde af uenigheder forelægges sagen for Miljøministeren. Det enkelte amt målsætter, gennemfører og finansierer selv sin andel af vandplanen, dog økonomisk set med den undtagelse, hvor forbedring af vandkvaliteten i et amt fordrer gennemførelse af tiltag i et andet amt, på sidstnævntes bekostning. Københavns Kommune vil gøre Miljøstyrelsen opmærksom på, at dette særlige forhold bør beskrives nærmere i bekendtgørelsen.

Lovforslaget tager ikke højde for den særlige forsyningssituation på Sjælland, hvor Københavns Energi også indvinder drikkevand både uden for Københavns Kommune og uden for HUR, altså også i et andet vanddistrikt. Det understreges i høringssvaret, at Københavns Kommune v/Københavns Energi bør inddrages som interessent i udarbejdelsen af vandplaner, hvor KE har indvindingsinteresser, og at eventuelle uenigheder i den sammenhæng bør kunne forelægges Miljøministeren på linje med uenigheder internt i vanddistrikterne.

Der afventes bekendtgørelser om overordnede miljømålsætninger og krav til kortlægnings- og overvågningsintensitet. Før bekendtgørelserne foreligger, er det vanskeligt at vurdere de administrative ressourcebehov. I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at amterne kun har ekstraordinære ressourcebehov i 2004. Miljø- og Forsyningsforvaltningen deler ikke denne opfattelse. Ressourcerne til selve gennemførelsen af miljøindsatsen kan også vanskeligt vurderes, så længe kravene til miljømålsætningen ikke kendes præcist, men formodes at blive ikke uvæsentlige.

I høringssvaret tages generelt forbehold for, at ressourcebehovet som følge af forslaget ikke kan vurderes præcist for indeværende. Der tages også forbehold for, at den indledende basisanalyse i 2004 kan blive forsinket, hvis ikke bekendtgørelserne offentliggøres tidligt i efteråret 2003.