Finansiering af miljøzoneforsøget og Bygge- og Teknikudvalgets handlingsplan vedrørende partikelfiltre (Bygge- og Teknikudvalget)
Finansiering af miljøzoneforsøget og Bygge- og Teknikudvalgets handlingsplan vedrørende partikelfiltre (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 2. september 2003
J.nr. ØU 279/2003
11. Finansiering af miljøzoneforsøget og Bygge- og Teknikudvalgets handlingsplan vedrørende partikelfiltre (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en tillægsbevilling på konto 2.22.3 på 7,5 mio. kr. til finansiering af miljøzoneforsøget
og
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller i fortsættelse af Bygge- og Teknikudvalgets beslutning den 18. juni 2003 i sagen "Handlingsplan for partikelfiltre på Bygge- og Teknikforvaltningens køretøjer", at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en tillægsbevilling på konto 6.51.1 på 31 mio. kr. til finansiering af Bygge- og Teknikudvalgets handlingsplan vedrørende partikelfiltre for så vidt angår Bygge- og Teknikforvaltningens dieselkøretøjer over 3½ tons
eller alternativt
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at Dansk Teknologisk Institut anmodes om at foretage en vurdering af, på hvilke af Bygge- og Teknikforvaltningens dieselkøretøjer over 3½ tons der med fordel vil kunne monteres partikelfiltre
at en indstilling til Borgerrepræsentationen om finansiering af Bygge- og Teknikudvalgets handlingsplan vedrørende partikelfiltre beror på vurderingen af Bygge- og Teknikforvaltningens dieselkøretøjer over 3½ tons, samt en vurdering af køretøjernes levetid i øvrigt
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2003
Der blev stemt om 1. at.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte
ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
X |
|
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Johannes Nymark (A) |
X |
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen (A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
1. at blev anbefalet.
Der blev stemt om 2. at:
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte
ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
X |
|
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Johannes Nymark (A) |
|
X |
|
Joan Jensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen (A) |
|
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Sven Milthers (F) |
|
X |
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
2. at blev ikke
anbefalet.
Dermed var 3. og 4. at
godkendt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Bygge- og Teknikudvalget søger med nærværende indstilling en tillægsbevilling på 7,5 mio. kr. til det endnu ikke vedtagne budget for 2004 til finansiering af Bygge- og Teknikudvalgets forventede udgifter til gennemførelse af miljøzoneforsøget. Økonomiforvaltningen bemærker, at der i forhold til tidsplanen for projektet først er forudsat endelig politisk beslutning af miljøzoneordningen i april 2004, efter bl.a. Justitsministeriets godkendelse af forsøget samt gennemførelse af en offentlig høring.
Økonomiudvalget anbefaler derfor overfor Borgerrepræsentationen, at forslaget om at give en tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2004 ikke tiltrædes.
Vedr. Bygge- og
Teknikudvalgets handlingsplan vedr. partikelfiltre bemærker Økonomiudvalget, at
Borgerrepræsentationen har besluttet, at de udgifter, som montering af partikelfiltre
på kommunens køretøjer medfører, skal afholdes inden for de enkelte udvalgs
budgetrammer. Således forudsættes også Bygge- og Teknikudvalgets udgifter til
partikelfiltre afholdt indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen budgetramme, herunder
også udgifterne til vurderingen af Bygge- og Teknikforvaltningens køretøjer."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. september 2003
A stillede forslag om at udsætte sagen:
5 medlemmer stemte for: A, F og B.
4 medlemmer stemte imod: V, Ø og O.
1 medlem undlod at stemme: D.
Sagen blev dermed udsat.
Behandling: Økonomiudvalget.
RESUME
Formålet med miljøzoneordningen er at vurdere, om det er et effektivt virkemiddel til at begrænse forureningen med ultrafine partikler. Forsøget foreslås at omfatte det område af København, der ligger mellem Ring 2 og Vejlands Allé. Ordningen betyder, at dieselkøretøjer over 3½ tons totalvægt skal have monteret et effektivt partikelfilter, for at kunne køre inden for miljøzonen; dog sådan – jf. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning den 4. juni 2003 - at kun køretøjer med en motor, der maksimalt er 7 år, må køre i zonen.
De samlede udgifter til
gennemførelse af forsøget med miljøzoner vurderes foreløbigt til 7,5 mio. kr.
fordelt med ca. 3½ mio. kr. i 2004 og ca. 2 mio. kr. i hvert af de to
efterfølgende år.
I fortsættelse af en vedtagelse i Borgerrepræsentationen i marts 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget den 18. juni 2003 en handlingsplan for partikelfiltre på Bygge- og Teknikforvaltningens dieselkøretøjer afpasset miljøzoneordningens krav til dieselkøretøjer over 3½ tons.
I begge sager har Bygge- og Teknikudvalget forudsat, at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til at sætte partikelfiltre på og/eller udskifte de af Københavns Kommunes køretøjer, der ikke lever op til kravene til kørsel i miljøzonen.
En "1 til 1"-udskiftning af de af Bygge- og Teknikforvaltningens køretøjer med en motor, der pr. 1. oktober 2004 er ældre end 7 år, anslås at koste 31 mio. kr.
Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at en endelig beslutning om at udskifte køretøjer beror på en vurdering Bygge- og Teknikforvaltningens dieselkøretøjer over 3½ tons, man med fordel vil kunne påmontere partikelfiltre. Dansk Teknologisk Institut har telefonisk oplyst, at en sådan vurdering vil koste ca. 15.000-50.000 kr.
Forvaltningen vil samtidig foretage en vurdering af køretøjernes levetid. Det vil ske med udgangspunkt i, at man i den private sektor sædvanligvis afskriver sådanne køretøjer over 6-10 år, afhængig af køretøjets funktion og brug.
Såfremt Bygge- og Teknikudvalget godkender dette forslag, vil forvaltningen – når vurderingerne er foretaget - vende tilbage med forslag om, hvordan handlingsplanen kan implementeres, herunder finansieringen heraf.