Metroselskabet I/S: Årsrapport 2014

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at årsrapporten 2014 for Metroselskabet I/S tages til efterretning.

Problemstilling

Metroselskabet I/S ejes af Københavns Kommune med 50 pct., staten v/Transportministeriet med 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune med 8,3 pct. Selskabets formål er at varetage projektering og anlæg af en Cityring og at stå for drift og vedligehold af den samlede Metro i København.

Metroselskabet I/S har offentliggjort årsrapporten for 2014.

Metroselskabets årsresultat for 2014 blev et underskud på 5.965 mio. kr. Selskabets egenkapital var negativ 84 mio. kr. ultimo 2014.

Løsning

Årsrapporten 2014, som er vedlagt i bilag 1, blev godkendt af selskabets ejere på interessentskabsmødet den 30. april 2015.

Årsrapporten forelægges Borgerrepræsentationen med følgende bemærkninger:

Metroselskabet realiserede et årsresultat i 2014 med et underskud på 5.965 mio. kr. på grund af negative markedsværdireguleringer af gæld og swap porteføljen (- 3.712 mio. kr.) samt nedskrivninger, blandt andet på anlæg af Metro (- 2.223 mio. kr.).

Selskabets resultat før afskrivninger, nedskrivninger, renter og skat (EBITDA) var et overskud på 288 mio. kr., hvilket er 72 mio. kr. (33 pct.) bedre end i 2013.

Passagertallet i Metroen i 2014 var 55,9 mio., hvilket er 1,6 pct. eller 900.000 passagerer under det budgetterede passagertal på 56,8 mio. Generne i forbindelse med etableringen af gangtunnellen fra Frederiksborggade til Nørreport Station samt opsætning af døre mellem perron og spor på Metroselskabets 12 stationer over jorden angives som medvirkende til budgetafvigelsen i 2014.

Metroen havde en driftsstabilitet på 98,7 pct. i 2014, hvilket er bedre end resultatmålet på 98 pct.

Metroselskabet nævner i årsrapporten på side 36 det af Folketinget besluttede samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet - DOT (Din Offentlige Transport) - som forpligter trafikselskaberne til at samarbejde om billetsalg, kundeservice, rejseregler, trafikinformation, markedsføring og kommunikation. Det oplyses, at passagererne i første omgang vil opleve mindre forbedringer, såsom et fælles telefonnummer, men at der vil ske yderligere tiltag i løbet af 2015 og 2016.

Metroselskabet beskriver i årsrapportens kapitel 5.4 ”Samfundsansvar” (side 58-69) selskabets håndtering af miljøområdet, arbejdsmiljø, arbejdsklausuler, sociale klausuler m.v., hvilket er fint i tråd med Københavns Kommunes politikker og retningslinjer på områderne.

I note 7 på side 86 i årsrapporten er årets markedsværdiregulering beskrevet. Det store markedsværdiregulering på 3.712 mio. kr. skyldes, at renteniveauet er faldet tæt på 1 pct. i 2014.

Langtidsbudgettet for 2015, der ses i kapitel 9.1 (side 110-113) i årsrapporten, har fået indregnet de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser af aftaler med entreprenørerne om en ny tidsplan for Cityringen og beslutning om at igangsætte arbejdet i forbindelse med afgreningskammeret samt forberedende arbejder på Sydhavnsmetroen.

Langtidsbudgettet viser, at selskabet forventer at være gældfrit i 2062.

Borgerrepræsentationen skal desuden orienteres om følgende opmærksomhedspunkter vedrørende Cityringsbyggeriet:

Praktik- og lærepladser

Lærlingeantallet er fordoblet siden sommeren 2014. Metroselskabets lærlingemålsætning er dog ikke helt nået. Det skyldes først og fremmest, at det er en udfordring at få antallet af lærlinge til at følge med, når der mandes op på Cityringsprojektet. Der er pt. 20 struktørlærlinge på projektet.

Der arbejdes på at sikre, at de nye virksomheder, der bliver koblet på projektet i forbindelse med påbegyndelse af installations- og ventilationsarbejde, er klar til at modtage lærlinge. Der er således taget kontakt til el- og ventilationsfagets uddannelsesudvalg for at sikre, at virksomhederne kan blive hurtigt godkendt som uddannelsessted. Endvidere er der dialog med transportentreprenøren Ansaldo om, hvordan det sikres, at der kommer lærlinge på den kommende tids arbejde i tunnellerne.

Arbejdsulykker
Der er fokus på arbejdsulykker og 'nær-ved hændelser' på Cityringen. Ulykkesfrekvensen for 2014 samlet lå på 20,3, hvilket var under landsgennemsnittet på 22,1. Ulykkesfrekvensen har generelt udsving fra måned til måned og spændte i 2014 fra laveste 7,4 til højeste 39,6 ulykker pr. million arbejdstimer pr. måned. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen over en længere periode, samtidig med at udsvingene på den korte bane følges og analyseres.

I første kvartal 2015 er ulykkesfrekvensen steget, idet ulykkesfrekvensen for januar 2015 var på 28. For februar 2015 var ulykkesfrekvensen 16,5 og for marts 2015 var den på 27 ulykker pr. million arbejdstimer. Dog har Copenhagen Metro Team konstateret, at der har været tale om ulykker med kortere fravær til følge.

Metroselskabet/Copenhagen Metro Team følger udviklingen tæt.

Økonomi

Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces