Udvidelse af indkvarteringskapacitet til fordrevne ukrainere på Otilliavej
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en udvidelse af indkvarteringskapaciteten til ukrainske fordrevne på Otilliavej 1-3 (udvidelse af Otilliahuset med 4.-6. etage). Københavns Kommune står over for en stor opgave ift. at finde indkvartering til visiterede, fordrevne ukrainere.
Indstillingen anbefaler, at 4.-6. etage ombygges, således at der skabes indkvarteringskapacitet til omkring 160 ukrainere. Ombygningen af etagerne vil medføre en forsinkelse af Samlokaliseringscase II samt merudgifter knyttet til forsinkelse, hvilket indebærer en udskydelse af effektiviseringerne knyttet til samlokaliseringen.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der gives en anlægsbevilling på 21,3 mio. kr. til Økonomiudvalget til istandsættelse af Ottiliahus 4.-6. etage og 6,4 mio. kr. til reetablering af hele ejendommen, når der ikke længere skal huses fordrevne Ukrainere. Bevillingen finansieres med 14,3 mio. kr. fra puljen til uforudsete serviceudgifter og 13,4 mio. kr. fra grundkøbspuljen, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at der gives en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. på service til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til opsætning af ekstra kapacitet af bad/toilet i gården i 2022 samt administrations- og driftsudgifter, der opkræves af KEID ifm. huslejen i 2022.Bevillingen finansieres fra puljen for uforudsete serviceudgifter, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at der gives en anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til indkøb af inventar til Ottiliahus. Bevillingen finansieres af grundkøbspuljen, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at basislejen på 1,2 mio. kr. indarbejdes som indtægtskrav hos KEID og udgiftsbevilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, jf. kommunens huslejemodel, se tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at finansieringen for driftsmidlerne til Ottiliahus 4.-6. etager og opsætning af ekstra kapacitet til toiletter og bad i gården i perioden 2023-2024 indarbejdes i budgetforslaget for budget 2023,
- at effektiviseringerne for samlokaliseringscasen II periodiseres og suspenderes i en periode. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes med augustindstillingen for budget 2023, se løsningsafsnittet.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefalede indstillingen i sit møde den 26. april 2022, jf. "Oversigt over politisk behandling".
Problemstilling
Den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har startet en større flygtningestrøm. Regeringen forventer, at Danmark skal modtage mere end 100.000 fordrevne ukrainere, hvilket efter den nye fordelingsnøgle giver Københavns Kommune pligt til at indkvartere op mod 11.000 ukrainere. Det svarer til tæt på en fordobling af tildelte visitationer ift. den tidligere fordelingsnøgle, hvor Københavns Kommune skulle modtage 557 pr. 10.000 til nu at skulle modtage 1.097 pr. 10.000 af de visiterede ukrainere. Med de første 20.000 visitationer skal Københavns Kommune således modtage 1.654 ukrainere.
Københavns Kommune har pt. indkvarteringskapacitet på egne ejendomme på i alt 570 pladser fordelt på Ottiliahus 1.-3. etage, Højdevangens Sogns plejehjem og Kirsebærhavens Plejehjem. Desuden blev der ved BR-mødet den 7. april afsat midler til indkvartering af ca. 330 personer i pavillonboliger på Amager Strandvej 3 samt planlægning af op mod 2000 yderligere pladser i pavillonboliger. Første etape af pavillonboliger forventes at stå klar ultimo juli.
Københavns Kommune huser i dag omkring 800 ukrainere, som er nødindkvarterede (udover de ukrainere, som p.t. er visiteret til kommunen). Det antal ukrainere, der overstiger Københavns Kommunes egen indkvarteringskapacitet, håndteres for nuværende ved brug af aftale med hotelkæde. De eksisterende kommunale ejendomme er således allerede fyldt op.
Udover de ukrainere, som Københavns Kommune indkvarterer, indkvarteres dertil en del ukrainere privat. Hvor stor en andel det udgør, kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vil blive kendt i forbindelse med, at ukrainere visiteres fra staten og ud til kommunerne. Desuden forventes det, at en del af dem, som er privat indkvarteret i dag, fremadrettet vil ønske at blive kommunalt indkvarteret i stedet.
Der er derfor brug for at finde markant mere indkvarteringskapacitet i Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder med at afdække mulighederne for yderligere kapacitet på kommunale ejendomme og har desuden dialog med private aktører og andre interessenter, som kan bidrage til løsningen af denne udfordring.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at indkvarteringskapaciteten i den kommunale ejendom Otilliahus udvides ved at ombygge, istandsætte og ibrugtage 4.-6. etage.
Otilliahus er allerede i brug til indkvartering af fordrevne ukrainere på 1.-3. etage, og huser desuden i stueetagen Welcome House, Københavns Kommunes mødested for personer med indvandrebaggrund.
På 1.-3. etage er der indkvarteringsplader til omkring 240 personer, og alle sengepladser er allerede fyldt op med fordrevne ukrainere.
Udvidelsen af Otilliahus vurderes hensigtsmæssig, idet det vil understøtte en hensigtsmæssig brug af personaleressourcer i BIF, når indkvarteringen er samlet på færre lokaliteter.
Udvidelsen med indkvarteringskapacitet på 4.-6. etage vil give omkring 160 yderligere pladser, da etagerne er på færre m2 end 1.-3. sal. Det præcise antal indkvarterede vil afhænge af familieforhold m.m.
Der søges med denne indstilling midler til at kunne ombygge etagernes indretning, så de kan anvendes til boliger. Der skal etableres nye skillevægge, hvilket også har indflydelse på lofter og gulve. Desuden lever flere af de nuværende konstruktioner ikke op til gældende brandkrav, ligesom at alle døre også skal udskiftes til brandsikre døre. Da dørhullerne ikke har standardmål, vil det betyde en væsentlig udgift. Der skal desuden opsættes automatiske brandalarmsanlæg, nød- og panikbelysning, talevarsling mv. samt udføres el-arbejde og etableres køkkener med ventilationsanlæg. Ombygningen af etagerne på Otilliahus vil koste samlet set 21,3 mio. kr.
Udover ombygningen kræver projektet, at der opsættes yderligere bade- og toiletfaciliteter i gården, da der ikke er nogen badefaciliteter på 4.-6. etage. Det vil være en pavillonløsning, som har en månedlig udgift på 28.800 kr.
Desuden afsættes der anlægsmidler til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på 1,6 mio. kr. til indkøb og montering af diverse inventar, så som senge, borde, stole, service, dyner mm., så boligerne er fuldt møbleret og indflytningsklare. Det forudsættes, at det er muligt at skaffe det nødvendige inventar.
Otilliahus indgår som en del af Samlokaliseringscase II, som er et effektiviseringsforslag fra Budget 2021, og hvor arbejdet skulle startes op efter juli måned. I denne samlokalisering skulle forskellige kommunale enheder flytte fra en række kontorlokaler og samles på Otilliavej 1-3. Denne samlokaliseringscase og tilhørende effektivisering vil som udgangspunkt blive skubbet med to år som følge af ombygningen til indkvartering.
De bevillingsmæssige konsekvenser herved vil blive indarbejdet i budget 2023 i forbindelse med augustindstillingen. Effektiviseringerne vil først tilfalde forvaltningerne fuldt ud tre år senere end forudsat. Dette skyldes, at udskydelsen desuden medfører en række merudgifter på i alt 9,6 mio.kr. til bl.a. projektledelse i forvaltningerne og KEID, en delvis ny planlægningsfase samt noget tomgangsleje på Ørnevej. Disse merudgifter finansieres af effektiviseringerne, inden effektiviseringerne tilfalder forvaltningerne.
Før at Otilliahus kan bruges til samlokaliseringscasen, vil lokalerne fra stuen til 6. etage skulle reetableres, hvilket er en udgift, som normalt pålægges lejer. Reetableringen vil løbe op i 6,4 mio. kr. for samtlige etager i Otilliahus, fra stuen til 6. etage, og vil omfatte nedrivning af stort set alle vægge, køkkener samt ventilation og installationer, der er udført i forbindelse med indretning til flygtningeboliger. Denne udgift håndteres med indeværende indstilling.
Det forventes, at Otilliahus’ 4.-6. etage vil kunne ibrugtages til indkvartering medio september 2022, da dele af istandsættelsesopgaven skal i udbud, ligesom der skal ske en myndighedsbehandling af brand og sikkerhed. Der arbejdes dog på at optimere tidsplanen, bl.a. ud fra de dispensationer særloven giver, ligesom der vil blive arbejdet med en tidligere delvis indflytning. Arbejdet, der ikke kræver udbud, igangsættes umiddelbart efter vedtagelse af indeværende indstilling og efter udbud og kontraktindgåelse vil det være forbundet med væsentlige omkostninger at standse ombygningen.
Økonomi
Regeringen og KL indgik den 11. marts 2022 aftale om kommunernes håndtering af fordrevne ukrainere, hvor det fremgår, at man er enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for
2023.
I aftalen om Overførselssagen for 2021-2022, der behandles i Borgerrepræsentationen den 5. maj, indgår det, at ekstraordinære merudgifter til håndtering af fordrevne fra Ukraine kan håndteres via puljen til uforudsete udgifter. I puljen til uforudsete serviceudgifter resterer 14.614 t.kr. Der er ingen midler tilbage i puljen til uforudsete anlægsudgifter.
De resterende midler til at dække omkostninger til istandsættelsen af Ottiliahus, svarende til 15.002 t.kr, finansieres fra grundkøbspuljen i 2022. Efter vedtagelse af denne indstilling vil der i 2022 restere 196,5 mio. kr. i udisponerede midler i grundkøbspuljen. I forbindelse med budgetforslaget for 2023 vil grundkøbspuljen blive tilført et tilsvarende beløb (15.002 t.kr). Det midlertidige træk på grundkøbspuljen vil ikke have betydning for eksekveringen af grundkøb i 2022.
Istandsættelse af Ottiliahus: 4.-6. etage
Københavns Ejendomme og Indkøb har opgjort økonomien til istandsættelse af 4.-6. etage på Ottiliahus, husleje samt ekstra kapacitet til bad/toilet samt reetablering af ejendommen, når der ikke længere skal huses flygtninge på Ottiliavej.
Tabel 1: Samlet økonomi for istandsættelse af Ottiliahus 4-6 etage
Beskrivelse |
Beløb i 1000 kr. |
Ombygningsudgifter |
21.314 |
Reetableringsudgifter |
6.429 |
Løst inventar til boligerne |
1.575 |
Anlæg i alt |
29.318 |
Administrationsbidrag |
128 |
Diverse driftsudgifter |
371 |
Ekstra kapacitet til bad/toilet |
691 |
Service i alt for 24 måneder |
1.190 |
Udgifter i alt |
30.508 |
I nærværende indstilling håndteres finansieringen af udgifterne til husleje og ekstra kapacitet til bad/toilet i 2022. Finansieringen af huslejen og ekstra kapacitet til bad/toilet i 2023 -2024 indarbejdes i Augustindstillingen for Budget 2023, hvor konsekvenserne af anvendelsen af Ottiliahus ligeledes håndteres i forhold til Samlokaliseringscase II.
Basislejen for Ottiliahus på 1,2 mio. kr. indarbejdes som indtægtskrav hos KEID og udgiftsbevilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget jf. kommunens huslejemodel, jf. tabel 2.
Retablering:
KEID har på baggrund af input fra Byggeri København og deres rådgiver COWI vurderet retableringsomkostningerne på Ottiliavej for alle etager, når ejendommen ikke længere skal anvendes til fordrevne fra Ukraine. Udgifterne udgør 6,4 mio. kr.
I den videre istandsættelse og reetablering af Ottiliahus undersøges mulighederne for at løse opgaven billigere. Eventuelle overskydende midler tilbageføres til kassen.
Finansiering og bevillingsmæssige konsekvenser
Med godkendelse af denne indstilling trækkes midlerne fra puljen for uforudsete udgifter samt grundkøbspuljen, jf. tabel 2.
Tabel 2: Bevillingsmæssige ændringer
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Beløb i 1.000 kr. |
|||
(nr. og navn) |
(2022 p/l) |
|||||
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
|||
1 |
ØU |
3170 - KEID, anlæg |
20.554 |
0 |
0 |
0 |
1 |
ØU |
3170 - KEID, anlæg |
760 |
0 |
0 |
0 |
1 |
ØU |
3170 - KEID, anlæg |
0 |
0 |
6.200 |
0 |
1 |
ØU |
3170 - KEID, anlæg |
0 |
0 |
229 |
0 |
1 |
ØU |
1109 - Fælles Driftspulje |
-14.316 |
0 |
0 |
0 |
1 |
ØU |
3175 - KEID Køb Ejd./Grund. |
-13.427 |
0 |
0 |
0 |
2 |
BIU |
3520 - Administration |
173 |
0 |
0 |
0 |
2 |
BIU |
3520 - Administration |
125 |
0 |
0 |
0 |
2 |
ØU |
1109 - Fælles Driftspulje |
-297 |
0 |
0 |
0 |
3 |
BIU |
3525 – Beskæftigelsesindsats |
1.575 |
0 |
0 |
0 |
3 |
ØU |
3175 - KEID Køb Ejd./Grund. |
-1.575 |
0 |
0 |
0 |
4 |
BIU |
3520 - Administration |
1.246 |
0 |
0 |
0 |
4 |
ØU |
1170 - KEID, Service |
-1.246 |
0 |
0 |
0 |
ØU |
Finansposter (kassen) |
6.429 |
0 |
-6.429 |
0 |
|
I alt |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
Der anmodes om en anlægsbevilling på i alt 29,3 mio. kr., jf. tabel 3
Tabel 3: Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Beløb i 1000. kr. (2022 p/l) |
ØU |
Ombygningsudgifter – Entrepriseudgifter |
3170 - KEID, anlæg
|
20.554 |
ØU |
Ombygningsudgifter - adm. Bidrag 3,7 % |
3170 - KEID, anlæg
|
760 |
ØU |
Reetableringsudgifter |
3170 - KEID, anlæg |
6.200 |
ØU |
Reetablering – adm. Bidrag 3,7% |
3170 - KEID, anlæg
|
229 |
BIU |
Inventar til boligerne |
3525 – Beskæftigelsesindsats |
1.575 |
I alt |
|
|
29.318 |
ØU = Økonomiudvalget
BIU= Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Eventuelle overskydende anlægsmidler og servicemidler tilbageføres til kassen.
Anlægsmåltal
Det vides endnu ikke om udgifterne til ukrainske fordrevne holdes uden for kommunernes service- og anlægsrammer. I nærværende indstilling forudsættes det, at anlægsmåltal håndteres uden om
kommunernes anlægsramme som en del af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Såfremt der alligevel viser sig behov for at anvise anlægsmåltal, håndteres dette i tredje anlægsoversigt inden for Økonomiudvalgets samlede anlægsramme.
Med vedtagelsen af nærværende indstilling vil der ikke være midler tilbage i puljen til uforudsete udgifter, men der frigøres servicemåltal fra puljen for uforudsete serviceudgifter på sammenlagt 14.316 t.kr. Disse tilføres servicebufferpuljen.
Videre proces
Ved godkendelse i Borgerrepræsentationen vil projektet med Samlokaliseringscase II blive standset, og projektet med ombygning til boliger på 4.-6. etage af Otilliahus gå i gang.
Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder fortsat på at finde yderligere indkvarteringskapacitet til fordrevne ukrainere.
Søren Hartmann Hede/ Marianne Becker Andersen
Oversigt over politisk behandling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der gives en anlægsbevilling på 21,3 mio. kr.til Økonomiudvalget til istandsættelse af Ottiliahus 4.-6. etage og 6,4 mio. kr. til reetablering af hele ejendommen, når der ikke længere skal huses fordrevne Ukrainere. Bevillingen finansieres med 14,3 mio. kr. fra puljen til uforudsete serviceudgifter og 13,4 mio. kr. fra grundkøbspuljen, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at der gives en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. på service til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til opsætning af ekstra kapacitet af bad/toilet i gården i 2022 samt administrations- og driftsudgifter, der opkræves af KEID ifm. huslejen i 2022.Bevillingen finansieres fra puljen for uforudsete serviceudgifter, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at der gives en anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til indkøb af inventar til Ottiliahus. Bevillingen finansieres af grundkøbspuljen, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at basislejen på 1,2 mio. kr. indarbejdes som indtægtskrav hos KEID og udgiftsbevilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, jf.kommunens huslejemodel, se tabel 2 i økonomiafsnittet,
- at finansieringen for driftsmidlerne til Ottiliahus 4.-6. etager og opsætning af ekstra kapacitet til toiletter og bad i gården i perioden 2023-2024 indarbejdes i budgetforslaget for budget 2023,
- at effektiviseringerne for samlokaliseringscasen II periodiseres og suspenderes i en periode. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes med augustindstillingen for budget 2023, se løsningsafsnittet.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i skriftlig votering fra den 27. april til den 29. april 2022
Indstillingen blev godkendt af et enigt udvalg.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i skriftlig votering fra den 29. april 2022 til den 2. maj 2022
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.