Mødedato: 02.05.2006, kl. 15:15

Nedsættelse af ansættelsesudvalg til besættelse af stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen samt bemyndigelse til, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen.

Nedsættelse af ansættelsesudvalg til besættelse af stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen samt bemyndigelse til, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen.

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 2. maj 2006

 

 


J.nr. ØU 140/2006

 

6. Nedsættelse af ansættelsesudvalg til besættelse af stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen samt bemyndigelse til, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen skal besættes som følge af Peter Rasmussens overgang til andre opgaver.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

·        at Økonomiudvalget udpeger ansættelsesudvalget blandt sine medlemmer, og

·        at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen som administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. maj 2006

Økonomiudvalget besluttede at nedsætte et ansættelsesudvalg bestående af overborgmester Ritt Bjerregaard (A), børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F), socialborgmester Mikkel Warming (Ø), Jesper Christensen (A) og sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg (C).

 

Bo Asmus Kjeldgaard (F) stillede ændringsforslag om, at Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

at overborgmesteren får bemyndigelse til at foretage ansættelsen under forudsætning af, at der foreligger en enig indstilling fra Økonomiudvalget, og

at der bliver lagt vægt på ligestillingsperspektivet i den videre ansættelsesproces.

Ændringsforslagene blev anbefalet uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.

 

 

 

 

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen skal besættes som følge af Peter Rasmussens overgang til andre opgaver.

 

Borgerrepræsentationen er – efter indstilling af Økonomiudvalget – ansættende myndighed.

 

Økonomiudvalget har i sit møde den 1. april 2003 fastlagt proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør.

 

Økonomiudvalget har i den sammenhæng besluttet, at ansættelsesudvalg består af 5 medlemmer af Økonomiudvalget, herunder altid overborgmesteren (som formand) og den relevante ressortborgmester.

 

Med henblik på at ansættelsesproceduren kan afsluttes inden sommerferien foreslås det, at Borgerrepræsentationen ekstraordinært bemyndiger overborgmesteren til at foretage ansættelsen i stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen, såfremt der foreligger en enig indstilling fra ansættelsesudvalget og fra Økonomiudvalget.


 

Til top