Mødedato: 02.05.2006, kl. 15:15

Oprettelse af ny vicedirektørstilling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Oprettelse af ny vicedirektørstilling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 2. maj 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 137/2006

 

 

4.                   Oprettelse af ny vicedirektørstilling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender:

At der oprettes en 3. vicedirektørstilling for integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og

At antallet af vicedirektørstillinger i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forelægges Borgerrepræsentationen ved førstkommende ledige vicedirektørstilling i forvaltningen

 

RESUME

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anmoder om, at der oprettes en 3. vicedirektørstilling med hovedansvar for integrationsområdet. Anmodningen er begrundet i øget fokus på integrationsområdet og afsættelse af ekstra midler til området. Økonomiforvaltningen finder på den baggrund, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens anmodning bør imødekommes, dog således at det ved først ledigblevne vicedirektørstilling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tages op til overvejelse, om stillingen skal genbesættes.

 

SAGSBESKRIVELSE

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har fremsat ønske om oprettelse af en 3. vicedirektørstilling. Ønsket er begrundet i den særlige indsats, der skal ydes på integrationsområdet i forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets og Borgerrepræsentationens beslutning om en styrket integrationsindsats og afsættelse af 10 mio. kr. til området fra 2006 og frem (jf. BR- beslutning nr. 115/06).

Antallet af medlemmer af direktionerne (incl. administrerende direktører) i Københavns Kommune pr. 1. januar 2006 ser således ud:

Økonomiforvaltningen                                                                            4

Børne- og Ungdomsforvaltningen                                                           4

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen                                                      4

Socialforvaltningen                                                                                 3

Kultur- og Fritidsforvaltningen                                                                2

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen                                           3

 Teknik- og Miljøforvaltningen                                                               5.

Som det fremgår, er de 2 største forvaltninger samt Økonomiforvaltningen normeret med hver 4 direktionsmedlemmer. I de øvrige forvaltninger er der henholdsvis 3 og 2 direktionsmedlemmer, dog således at direktionen i Teknik- og Miljøforvaltningen består af 1 administrerende direktør og 4 institutionschefer.

Oprettelse af en 3. vicedirektørstilling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil ændre på det indbyrdes forhold.

På grund af de særlige omstændigheder der gør sig gældende i forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Borgerrepræsentationens beslutning om en styrket integrationsindsats foreslås oprettelsen af en 3. vicedirektørstilling med ansvar for integrationsområdet godkendt.

Under hensyn til at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ikke har en størrelse der normeringsmæssigt tilsiger 4 direktionsmedlemmer, forelægges antallet af vicedirektørstillinger i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Borgerrepræsentationen ved førstkommende ledige vicedirektørstilling i forvaltningen.

 

ØKONOMI

Lønudgiften til stillingen som vicedirektør for integrationsområdet vil blive afholdt inden for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens budget.

 

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

-

 

 

Claus Juhl                              /

                                                                 Bjarne Winge

 

Til top