Mødedato: 02.05.2000, kl. 15:00

Indstilling om at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg "Kongens Nytorv" opgives og at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder et forslag til udformning af Kongens Nytorv. (Fællesindst. Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen)

Indstilling om at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg "Kongens Nytorv" opgives og at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder et forslag til udformning af Kongens Nytorv. (Fællesindst. Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 2. maj 2000


J.nr. ØU 110/2000

9. Indstilling om at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg "Kongens Nytorv" opgives og at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder et forslag til udformning af Kongens Nytorv. (Fællesindst. Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg "Kongens Nytorv" efter offentlighedsperioden, på baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. januar 2000, opgives

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikforvaltningen med baggrund i de tidligere projekter lader udarbejde forslag til omlægning af Kongens Nytorv, herunder finansieringen

at det af Borgerrepræsentationen i mødet den 2. marts 2000 til Bygge- og Teknikudvalget oversendte beslutningsforslag vedrørende en omlægning af Kongens Nytorv hermed betragtes som imødekommet

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2000

Anbefalet

Jens Johansen (F) afgav følgende bemærkning:

"SF mener, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence om udformningen af Kongens Nytorv".

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard videreførte SF´s bemærkning fra Bygge- og Teknikudvalget.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 23. september 1999 lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg for Kongens Nytorv til offentliggørelse. Planforslagene skulle skabe muligheden for at etablere et underjordisk parkeringsanlæg på Kongens Nytorv og indeholdt bl.a. bestemmelser til regulering af et sådant anlæg, herunder krav til udformning og placering af parkeringsanlæggets installationer på terræn.

Med Borgerrepræsentationens konstatering i mødet den 27. januar 2000 af, at der ikke er et flertal for gennemførelse af et underjordisk parkeringsanlæg på Kongens Nytorv, er baggrunden for planforslagene bortfaldet, og forvaltningerne anbefaler derfor, at forslagene opgives.

En tiltrængt omlægning og istandsættelse af Kongens Nytorv blev påbegyndt i 1991 og skulle i forbindelse med etableringen af parkeringsanlægget færdiggøres. Med en opgivelse af parkeringsanlægget, er der nu behov for at der træffes beslutning om udformningen og renoveringen af Kongens Nytorv. Bygge- og Teknikforvaltningen vil med udgangspunkt i de tidligere godkendte projekter og beslutninger om Kongens Nytorv udarbejde forslag til en omlægning og renovering af Kongens Nytorv, med henblik på forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget efter sommerferien og snarlig iværksættelse af arbejdet. Det af Jens Kjær Christensen og Mikkel Warming (Ø) på Borgerrepræsentationens møde den 2. marts 2000 stillede forslag til beslutning om færdiggørelse af Kongens Nytorv, vil på den baggrund kunne betragtes som imødekommet.

 

Til top