Mødedato: 02.05.2000, kl. 15:00

Kapitalbevilling til etablering af klasse 4 depot for forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter, forhøjelse af driftsbevilling samt godkendelse af takster. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Kapitalbevilling til etablering af klasse 4 depot for forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter, forhøjelse af driftsbevilling samt godkendelse af takster. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 2. maj 2000


J.nr. ØU 118/2000

18. Kapitalbevilling til etablering af klasse 4 depot for forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter, forhøjelse af driftsbevilling samt godkendelse af takster. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der gives kapitalbevilling på 6,0 mio. kr. til projektering og indretning af et klasse 4-depot på Kalvebod Miljøcenter,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der gives en merbevilling til driftsudgifter på 0,6 mio. kr. og en merbevilling til indtægter på ligeledes 0,6 mio. kr. i år 2000,

at takstblad for deponering af klasse 2, 3 og 4-jord tiltrædes, og

at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2000

Tiltrådt med forbehold for Bygge- og Teknikudvalgets behandling af dispensationsansøgningen fra lokalplan 238 om etablering af depotet.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte den 22. februar 1999, at der skulle placeres et depot for forurenet klasse 4-jord på Kalvebod Miljøcenter (KMC). Etableringen har været udskudt på grund af en verserende klagesag ved Naturklagenævnet, som imidlertid er afgjort i kommunens favør.

Der søges derfor nu om en kapitalbevilling på 6,0 mio. kr. til projektering og etablering af depotet.

Der anmodes samtidig om forhøjelse af driftsbevillingen til KMC på 0,6 mio. kr. i 2000 til oprettelse af en miljøtekniker- og en maskinførerstilling til driften af klasse 4-depotet og en forhøjelse af indtægtsbevillingen på ligeledes 0,6 mio. kr.

Endelig anmodes om godkendelse af det vedlagte takstblad for modtagelse af forurenet jord til deponering på KMC.

 

 

Til top