Kapitalbevilling vedrørende køb og ombygning af kolonien Ellingestrand til udflytterbørnehave. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Kapitalbevilling vedrørende køb og ombygning af kolonien Ellingestrand til udflytterbørnehave. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 2. maj 2000
J.nr. ØU 122/2000
13. Kapitalbevilling vedrørende køb og ombygning af kolonien Ellingestrand til udflytterbørnehave. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at den betingede købsaftale vedrørende ejendommene matr.nr. 2 f og del af matr.nr. 2 i, Ellinge By, Torup, beliggende Amtsvejen 322 og 334, 3390 Hundested, godkendes, i alt beløb 820.000 kr.
at Københavns Kommune ombygger ejendommen matr. nr. 2 f Ellinge By, Amtsvejen 322, 3390 Hundested til brug for udflytterbørnehave til 50 børn, i alt beløb 3.655.000 kr.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2000
Kontorchef Susanne Binné deltog under behandling af sagen.
Udvalget stemte om indstillingen:
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
Winnie Larsen-Jensen, A |
x |
||
Hanne Nielsen, A |
x |
||
Karin Storgaard, A |
|||
Hellen Hedemann, F |
x |
||
Wallait Khan, F |
x |
||
Marie Jeppesen, Ø |
x |
||
Louise Frevert, O |
|||
Naser Khader, B |
x |
||
Martin Geertsen, V |
|||
Aage Pedersen, O |
x |
||
A. Benhaddou, D |
x |
||
RESULTAT |
6 |
2 |
Indstillingen blev hermed tiltrådt.
Hellen Hedemann (F) ønskede følgende protokolleret:
"SF kan ikke støtte indstillingen, da transporttiden er for lang".
ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet der anvises kassemæssig dækning for alle udgifterne i alt 4.475.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkeds Udvalgets budget for 2000 på post 5.14.3 .
Vedlagt notat til Økonomiudvalget om sagen"
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.
Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard videreførte SF´s forbehold fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget; Lars Hutters tilsluttede sig.
RESUME
Folkebørnehaveforeningen, der er ejer af ejendommen Ellingestrand, matr.nr. 2 f Ellinge By, Torup, Amtsvejen 322, 3390 Hundested samt den ifølge tingbogen ideelle andel tilhørende Folkebørnehaveforeningen, af matr.nr. 2 i, Ellinge By, Torup, Amtsvejen 334, 3390 Hundested, har tilbudt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at købe deres bygning og grund, som de hidtil har anvendt til koloni. Ejendommen vil være velegnet til indretning til udflytterbørnehave. Pladserne indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan for 1999-2001.