Regnskabsprognose for 2004
Regnskabsprognose for 2004
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 2. marts 2004
J.nr. ØU 46/2004
3. Regnskabsprognose for 2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at:
1. Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget at indberetningen om forventet regnskab 2004 tages til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2004
Taget til efterretning.
Behandling: -
RESUME
I denne indstilling redegøres der for den første regnskabsprognose for 2004, herunder en status for kommunens kasse. Indstillingen indeholder den økonomiske udsigt for kommunen i 2004, mens forventede aktiviteter og forventet opfyldelse af resultatkrav vil indgå i prognoserne i april, juli og oktober.
Alle udvalg forventer at overholde deres bevillinger i 2004.
I regnskabsprognosen af 28. januar 2004 har udvalgene indmeldt et samlet mindreforbrug på 311 mill. kr., hvoraf 192 mill. kr. er på de rammebelagte drifts- og anlægsområder.
Når der tages højde for Borgerrepræsentationens beslutninger vedrørende budgetoverslagsårene 2005-2007, forventes den reelle kassebeholdning at udgøre 683 mill. kr.
Reel kassebeholdning er defineret som kommunens forventede kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene.
Nedenfor er der opstillet et forventet regnskab for 2004 og en likviditetsopgørelse og prognose for hele kommunen. Herefter behandles de enkelte udvalg særskilt.