Økonomiudvalgets dagsorden
26. januar 1999

Økonomiudvalgets dagsorden 26. januar 1999 kl. 15.00-18.00 i Bygge- og Teknikudvalgets mødesal, 1. sal, vær. 51. 1. Indstilling om økonomiske rammer for udvalgene og forsøgsbydelene for budgetbidrag 2000 og budgetoverslag 2001-2003. (Ø16/99)[#16] I behandlingen af punktet indgår indstilling om fordeling af effektiviseringsbesparelsen. (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 15.12.98) (Ø346/98). Materialet eftersendes. 2. Udviklingsaftalerne om sygefraværet. (Ø10/99)[#10] 3. Høring over Opgavekommissionens betænkning 1366 om "Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor". (Ø11/99)[#11] 4. Orientering om Ørestadsselskabet. (drøftelse). (Ø13/99) I behandlingen indgår drøftelse af følgende forslag fra · Lars Hutters: "Redegørelse for og gennemgang af økonomien i Ørestadsselskabet, herunder økonomien i Metro-byggeriet." · Morten Kabell: "Redegørelse for metroens økonomi, herunder konsekvenserne for Ørestadsselskabets økonomi og de deraf afledte konsekvenser for Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen bedes på samme møde fremkomme med forslag til, hvor Københavns Kommune holdes økonomisk skadesløs, både på kort og længere sigt. Enhedslisten vil i den forbindelse fremsætte forslag om, at der indledes forhandlinger med Staten om at afvikle Københavns Kommunes engagement i Metro-byggeri og Ørestadsselskabet. I aftalen om afvikling kan indgå, at Københavns Kommune frasiger sig sin andel af grundværdierne." 5. Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser. (Ø7/99)[#7] 6. Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998. (Ø8/99)[#8] 7. Læseklasser efter folkeskolelovens § 20,stk. 2. (Ø15/99)[#15] 8. Forslag til plejeboligplan for Københavns Kommune. (Ø2/99)[#2] 9. Forslag om tillægsbevilling til budget 1999, budgetområde 3, voksne med særlige behov, konto 5.45, behandling af stofmisbrugere (Ø3/99)[#3] 10. Indstilling til efterretning om udskiftning af jernbanesveller på daginstitutioner som et opkvalificeringsprojekt for ledige (pilotprojekt). (Ø4/99)[#4] 11. Udbygningsplan for voksne udviklingshæmmede - forslag om kapitalbevilling på 15,5 mio. kr. til budget 1999 (voksne med særlige behov, konto 5.50.3). (Ø9/99)[#9] 12. Endelig vedtagelse af lokalplanen "Kalvebod Brygge Nord II" med tilhørende kommuneplantillæg. (Ø12/99)[#12] 13. Sammensætning af samt udpegning af medlemmer til et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 15.12.98). (Ø279/98)[#279] LUKKET DAGSORDEN. 14. Sag om ejendomssalg. (Ø5/99) 15. Afskedssager. (Ø6/99) 16. Lånesag (Ø14/99) ----------- Følgende punkter behandles på åben dagsorden: 17. Meddelelser fra Overborgmesteren. 18. Eventuelt. Til orientering vedlægges Svar fra H:S på supplerende spørgsmål fra Lars Hutters vedrørende omprioritering af H:S budget 1999. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 26. januar 1999 1. kontor/TW J.nr. Ø16/99 Indstilling om økonomiske rammer for udvalg og forsøgsbydele for budgetbidrag 2000 og budgetoverslag 2001 - 2003 Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget · Anmoder udvalgene og forsøgsbydelene om at udarbejde budgetbidrag 2000 inden for nedenstående nettodrifts- og anlægsrammer: Tabel 1: Nettodrifts- og anlægsrammer for udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetbidrag 2000 1000 kr. Total Revisionen 18.447 Økonomiudvalget 571.196 Økonomiudvalget, Fælleskommunale puljer og HT 449.014 Kultur- og Fritidsudvalget 523.493 Uddannelses- og Ungdomsudvalget 2.573.853 Sundheds- og Omsorgsudvalget 2.387.736 Sundheds- og Omsorgsudv., H:S 4.337.646 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 4.126.130 Bygge- og Teknikudvalget 1.058.838 Miljø- og Forsyningsudv., takstfinansieret -439.567 Miljø- og Forsyningsudv., skattefinansieret 99.373 Rammebelagte områder udlagt ved delegation Indre Østerbro 36.417 Indre Nørrebro 63.240 Kgs. Enghave 32.670 Valby 72.317 Total 15.910.802 · Anmoder udvalgene og forsøgsbydelene om at udarbejde budgetbidrag for udgifter på det lovbundne områder og finansposter. · Anmoder udvalgene og forsøgsbydelene om at vurdere, hvorvidt det er muligt at reducere udgifterne i forhold til ovenstående rammer med henblik på at øge det økonomiske råderum for en tværgående prioritering i kommunen. · Tiltræder, at udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetbidrag følger de retningslinier og krav, der er anført i "Formkrav og procedure for budgetforslag 2000 og budgetoverslag 2001-2003", vedlagt som bilag 1. · Bemyndiger Økonomiforvaltningen til primo april at udmelde rammekorrektioner til forsøgsbydelene og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, når resultatet foreligger fra en opdateret budgetfordelingsmodel for området "Foranstaltninger for børn og unge" – jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 10. december 1998. · Bemyndiger Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer på baggrund af den ultimo marts færdiggjorte befolkningsprognose for udvalgene og forsøgsbydelene. · Beslutter at udvide demografimodellen til at tage højde for merudgifter på handicapområdet, samt anmoder Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at iværksætte en analyse af sammenhængen mellem antallet af handicappede, psykisk syge og misbrugere – og den demografiske udvikling – med henblik på en eventuel revision af demografimodellen til budget 2001. · Beslutter at fordele effektiviseringsbesparelsen på 218 mill. kr. efter gennemsnittet af udvalgenes og forsøgsbydelenes lønsummer, netto og bruttoudgifter – svarende til den korrigerede model 5 jf. Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalgets møde den 8. december 1998. Fordelingsnøglen fastfryses i årene 2001 - 2003. · Anmoder udvalgene om at udarbejde en beskrivelse af de overordnede udviklingsmål for det enkelte udvalgs centrale ansvarsområder. Resumé Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget fastsætter rammer for nettodrifts- og anlægsudgifterne for udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetbidrag for 2000. Rammerne er opgjort med udgangspunkt i budget 1999 inkl. tillægsbevillinger og korrigeret for følgende: · Engangsudgifter mv. · Udgiftsvirkningen af den demografiske udvikling – som opgjort i Økonomiudvalgets demografimodel – jf. Økonomiudvalgets beslutning af 8. december 1998, samt indarbejdelse af demografisk betingede merudgifter på handicapområdet. · Udskudte anlægsudgifter på 150 mill. kr. fordelt efter udvalgenes anlægsudgifter i budget 1999. · Gennemførelse af den vedtagne effektiviseringsbesparelse på 218 mill. kr., svarende til 2 pct. af kommunens samlede lønudgifter – og fordelt efter den korrigerede model 5 jf. Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalgets møde den 8. december 1998. · Pris- og lønregulering fra budget 1999 til budget 2000. Sagsbeskrivelse Kommunens økonomiske situation Økonomiforvaltningen har vurderet kommunens økonomiske situation i år 2000 og i overslagsårene 2001 – 2003. Økonomiforvaltningen vurderer, at budgettet i år 2000 kan balancere med en ikke-udmøntet pulje på 65 mill. kr. Der forventes et overskud på 112 mill. kr. i 2001 stigende til 754 mill. kr. i 2003 – jf. tabel 2. Den ikke-udmøntede pulje på 65 mill. kr. i 2000 er tilvejebragt gennem en udskydelse af udvalgenes anlægsudgifter med 150 mill. kr. Udskydelsen er fordelt forholdsmæssigt mellem udvalgene efter det enkelte udvalgs andel af kommunens anlægsudgifter i budget 1999. Udskydelsen udgør 10 pct. af anlægsudgifterne. Det forudsættes, at de udskudte anlægsudgifter bliver indarbejdet i udvalgenes rammer igen i år 2001 og 2002. Såfremt Økonomiudvalget efterfølgende ønsker at indarbejde nogle af de i budgetbidragene forudsatte udskudte anlægsaktiviteter, kan dette ske med finansiel dækning på den ikke-udmøntede pulje. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at en eventuel udmøntning af puljen bør ske i form af engangsudgifter, idet puljen er tilvejebragt gennem en udskydelse af anlægsaktiviteter. Såfremt puljen anvendes til varige driftsaktiviteter, vil dette forværre ubalancen i de efterfølgende år. Vurderingen af den økonomiske situation hviler herudover på følgende forudsætninger: · En vækst i udskrivningsgrundlaget på 1,2 pct. i 2000 og 4,3 pct. i resten af perioden. Væksten er opgjort på grundlag af Økonomiministeriets skøn fra december 1998 for udviklingen i udskrivningsgrundlaget. · Videreførelse af effektiviseringsbesparelsen på 218 mill. kr., svarende til 2 pct. af kommunens samlede lønsum i årene 2001 - 2003. · Videreførelse af gældsafviklingen på minimum 200 mill. kr. årligt. · Uændret skatteprocent på 31,7 pct. i hele perioden. · Reduktion af grundskyldspromillen fra 36 til 34 i år 2000 og frem. · Udvikling i bloktilskuddet svarende til Finansministeriets forudsætning for budgetoverslagsårene, dvs. eksklusive det balancetilskud som kommunen modtog i 1999 på 283 mill. kr. · Større udgiftsbehov som følge af væksten i antallet af børn, som delvist modsvares af en mindreudgift som følge af en reduktion i antallet af ældre – beregnet på baggrund af den af Økonomiudvalget den 8. december 1998 besluttede demografimodel, samt indarbejdelse af demografisk betingede merudgifter på handicapområdet. · En fremskrivning af de lovbundne udgiftsområder svarende til stigningen i satsreguleringsprocenten på 3,1 pct., korrigeret for merudgifter vedrørende udmøntning af integrationspuljen jf. Økonomiudvalgets beslutning af 15. december 1998. · Korrektion af diverse mer- og mindreudgifter i år 2000 i forhold til budget 1999, jf. vedlagte bilag 2. · Bidrag til H:S på 4.338 mill. kr. i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger af 24. september 1998 og 14. januar 1999. · Bidrag til HT og udgifter til øvrige puljer på 449 mill. kr. · Et skøn over renteudgifterne, herunder konsekvensen af at nedsætte den interne rentesats fra 7,5 pct. til 6,5 pct. · Seneste skøn over provenu fra selskabsskatten på 638 mill. kr. · Seneste skøn over provenu fra ejendomsskatterne på i alt 2.410 mill. kr. Tabel 2: Københavns Kommunes økonomiske balance 1999 til 2003 Mill. kr., årets priser 1999 2000 2001 2002 2003 Drifts- og anlægsudgifter 11.355 11.518 11.912 12.281 12.643 Lovbundne udgifter 4.842 4.982 5.106 5.234 5.365 Forsøgsbydelene tilskudsområde 2.428 2.487 2.549 2.613 2.678 H:S 4.237 4.338 4.439 4.558 4.680 Drift og anlæg i alt 22.862 23.325 24.007 24.686 25.366 Renter 419 394 382 357 353 Finansforskydninger -10 -10 0 0 0 Nettoafdrag på lån 200 200 200 200 200 Skatter, tilskud og udligning mv. -23.472 -23.824 -24.791 -25.679 -26.672 Balance før udskudte anlægsudgifter 0 85 -202 -436 -754 Udskudte anlægsudgifter -150 90 60 Ikke udmøntet pulje 65 Balance 0 0 -112 -376 -754 Anmærkning: - svarer til indtægt I forhold til forudsætningerne for budgetoverslaget 2000 i forbindelse med vedtagelsen af budget 1999 i oktober 1998, er det en forbedring af balancen på 269 mill. kr. – jf. tabel 3. Tabel 3: Forskel i balancen Oktober – Januar Mill. kr., årets priser 2000 2001 2002 2003 Nuværende balance 0 -112 -376 -754 Balance i oktober 269 -226 -760 - Anmærkning: - svarer til indtægt På udgiftssiden er årsagen til forbedringen bl.a. udskudte anlægsudgifter på 150 mill. kr. og diverse mindreudgifter i forhold til forudsætningerne i oktober balancen på i alt 117 mill. kr. – jf. vedlagte bilag 2. I modsat retning trækker merudgifter som følge af demografimodellen på 21 mill. kr. og en efterregulering vedrørende H:S bidraget for 1998 på 47 mill. kr., ændret skøn over pris- og lønudvikling på 56 mill. kr. og den uprioriterede pulje på 65 mill. kr. Indtægterne fra personskatter reduceres med 95 mill. kr. pga. et lavere skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget mv., mens indtægterne fra ejendomsskatter skønnes 80 mill. kr. højere pga. en større stigning i grundværdierne end hidtil forudsat. Endelig skønnes der en forbedring på 16 mill. kr. på selskabsskatten. På grund af faldet i renteniveauet vurderes det nu, at renteudgifterne bliver 18 mill. kr. lavere end forudsat i oktober. Heri er indregnet et fald i indtægterne vedr. kommunens tilgodehavende i forsyningsvirksomhederne på 22 mill. kr., fordi den interne rentesats nedsættes (hvilket modsvares af en tilsvarende reduktion i driftsudgifterne). Endelig betyder en ny opgørelse af tilskud og udligning bl.a. på grund af det lavere skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget en forbedring på 171 mill. kr. Kommunen har balance i alle årene frem til 2003. Balancen i 2000 og overskuddet i overslagsårene er imidlertid alene tilvejebragt gennem den indregnede besparelse svarende til 2 pct. af lønudgifterne og udskudte anlægsudgifter på 150 mill. kr. i år 2000. Vurderingen af kommunens økonomiske situation i de kommende år baserer sig på en række forudsætninger, der løbende kan blive ændret i løbet af foråret – bl.a. som følge af nye skøn for personskatteprovenuet og øvrige skatteposter, samt endelig fastsættelse af bloktilskuddet. Af tabel 4 fremgår, at et lavere skøn for stigningsprocenten i udskrivningsgrundlaget med 0,3 procentpoint, svarende til forskellen mellem Økonomiministeriets skøn i december 1997 og december 1998, vil forværre kommunens balancesituation væsentligt. Tabel 4: Konsekvenser for balancen ved et lavere skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2000 2001 2002 2003 Nuværende skøn 0 -112 -376 -754 Nedjusteret skøn 148 90 -112 -424 Forskel 148 202 264 330 Anmærkning: - svarer til indtægt Beregnet som 0,3 procentpoint lavere vækst skøn i perioden 1997 og frem (svarende til forskellen mellem Økonoministeriets skøn i december 1997 og 1998). Kommunen økonomiske situation i år 2000 vil herudover i høj grad afhænge af resultatet af forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomi i år 2000, der forventes færdig medio juni. Økonomiforvaltningen vil på baggrund af nye skøn for bl.a. udviklingen i skatteindtægterne, befolkningsudviklingen og pris- og lønudviklingen fremlægge en fornyet vurdering af kommunens økonomiske situation til budgetlægningen 2000 for Økonomiudvalget den 18. maj og den 22. juni 1999. I vurderingen den 22. juni 1999 vil indgå resultatet af forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomi i år 2000. Udvalgene og forsøgsbydelenes udgiftsrammer Med udgangspunkt i vurderingen af kommunens økonomiske situation skal udvalgene og forsøgsbydelene for de rammebelagte områder udarbejde budgetbidrag 2000 inden for følgende rammer for nettodrifts- og anlægsudgifter: Tabel 5: Udvalgenes og forsøgsbydelenes rammer for nettodrifts- og anlægsudgifter for udarbejdelse af budgetbidrag 2000 1000 kr. Budget 99 Rammekor- Effektivi- Udskudte Pris- og Total (inkl. rektioner sering anlægs- lønfrem- tillægsbev.) (jf. bilag 4) (jf. bilag 5) udgifter skrivning Revisionen 18.318 17 -255 0 367 18.447 Økonomiudvalget 595.720 -24.137 -11.924 -318 11.856 571.196 Økonomiudv., Fælles puljer og HT* 413.055 -79.109 -1.350 116.418 449.014 Kultur- og Fritidsudvalget 548.618 -22.441 -7.896 -6.567 11.779 523.493 Uddannelses- og Ungdomsudvalget 2.429.527 137.116 -31.566 -22.054 60.830 2.573.853 Sundheds- og Omsorgsudvalget 2.417.950 -37.611 -36.661 -4.839 48.896 2.387.736 Sundheds- og Omsorgsudv., H:S 4.237.268 -32.458 132.836 4.337.646 Familie- og Arbejdsudvalget 4.063.752 45.896 -58.739 -11.544 86.765 4.126.130 Bygge- og Teknikudvalget 1.094.534 -2.327 -15.469 -36.884 18.985 1.058.838 Miljø- og Forsyningsudv., takstfin. -338.503 -16.650 -19.366 -65.049 0 -439.567 Miljø- og Forsyningsudv., skattefin. 111.432 -10.128 -1.646 -2.746 2.460 99.373 Rammebelagte områder udlagt ved delegation Indre Østerbro 33.465 2.645 -515 0 821 36.417 Indre Nørrebro 59.902 2.665 -755 0 1.427 63.240 Kgs. Enghave 31.009 1.297 -375 0 739 32.670 Valby 68.475 2.968 -766 0 1.640 72.317 Total 15.784.522 -32.257 -187.283 -150.000 495.820 15.910.802 * Består af følgende: Tilskud til HT (226.547 t.kr.), Pulje til uforudsete udgifter (60.000 t.kr.), IT-pulje (15.000 t.kr.), Barselsfond (65.000 t.kr.), Pulje til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse (30.000 t.kr.), Lønpulje (177.467 t.kr.) og Indtægter fra ejendomssalg (125.000 t.kr.) Med henblik på at kunne forøge det økonomiske råderum for en tværgående prioritering skal udvalgene og forsøgsbydelene vurdere, om det er muligt at reducere udgifterne i forhold til ovenstående rammer. Uddybende bemærkninger til opgørelsen af udgiftsrammerne Budget 1999, inkl. tillægsbevillinger Udvalgenes og forsøgsbydelenes udgiftsrammer 2000 er fastlagt med udgangspunkt i det vedtagne budget for 1999 korrigeret for tillægsbevillinger til budget 1999, som skal videreføres i 2000. Rammekorrektioner Under rammekorrektioner er der foretaget følgende: · Korrektion vedrørende engangsudgifter mv., som er indarbejdet i budget 1999, jf. bilag 2. · Udskydelse af anlægsudgifter for 150 mill. kr. · Merudgifter til dækning af udvalgenes og forsøgsbydelenes udgifter til Arbejdsmarkedets Elev Refusion som følge af en forøget bidragsbetaling. · Korrektion til dækning af udvalgenes og forsøgsbydelenes udgifter vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervsskadeforsikring. · Reduktion af forsyningsvirksomhedernes driftsudgifter som følge af nedsættelse af kommunens interne rente fra 7,5 pct. til 6,5 pct. Herudover er udvalgenes og forsøgsbydelenes udgiftsrammer korrigeret som følge af udviklingen i det demografisk betingede udgiftsbehov på baggrund af den af Økonomiudvalget den 8. december 1998 besluttede demografimodel. Hertil kommer virkningen af den i nærværende indstilling foreslåede model vedrørende handicappede. Jf. bilag 3A. Økonomiforvaltningen forventer en vækst i børnetallet fra 0 - 6 år fra 1999 til 2000 på lidt over 2 pct. og over 4 pct. for børn mellem 7 – 16 år, mens befolkningen mellem 65 - 74 år reduceres med næsten 4 pct. og befolkningen over 75 reduceres med næsten 3 pct. Figur 1: Ændringer i Københavns befolkning 1999-2000, pct. Der er i demografikorrektionerne taget hensyn til såvel anlægsmæssige konsekvenser som afledte driftsmæssige konsekvenser af befolkningsudviklingen. I vedlagte bilag 3 er der redegjort nærmere for demografikorrektionen. Demografikorrektionerne er beregnet på grundlag af en befolkningsprognose fra marts 1998 for hele kommunen udarbejdet af Statistisk Kontor. Prognosen vil blive ajourført og danne grundlag for en ny demografi beregning. Når den nye prognose foreligger, vil der blive udmeldt justeringer til de fastsatte rammer for udvalgene og forsøgsbydelene. Økonomiudvalget vil blive orienteret i maj om Økonomiforvaltningens eventuelle justeringer. Effektivisering Borgerrepræsentationen har besluttet at gennemføre en flerårig effektivisering og tilpasning af kommunens virksomhed for at få økonomisk balance og imødekomme udgiftspresset, som følge af det stigende børnetal. Udvalgenes og forsøgsbydelenes udgiftsrammer er i overensstemmelse hermed reduceret med 218 mill. kr. Udgiftsreduktionen er beregnet efter gennemsnittet af udvalgenes og forsøgsbydelenes lønsummer, netto- og bruttoudgifter – svarende til den reviderede model 5, jf. Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalgets møde den 8. december 1998 (se bilag 5). Udvalgene og forsøgsbydelene skal gennemføre udgiftsreduktionen som varige besparelser, men de kan herudover udmøntes frit på budgetområderne. Det er forventet, at der i kommunale fællesskaber (f.eks. HT), som kommunen er bidragyder til, sker en tilsvarende effektivisering af virksomhedernes drift. Pris- og lønfremskrivning Der er forudsat en prisfremskrivning på 2,3 pct. og en lønfremskrivning på 3,0 pct. på baggrund af Økonomiministeriets seneste skøn over den generelle pris- og lønudvikling fra december 1998. Jf. de uddybende bemærkninger herom i bilag 1. H:S Bidraget til H:S tager udgangspunkt i budget 1999. Der er korrigeret for Borgerrepræsentationens beslutning af 24. september 1998, hvorefter bidraget i år 2000 forhøjes med 12 mill. kr. i forhold til 1998. Forhøjelsen i 1999 var på 44 mill. kr. i forhold til 1998, hvilket betyder, at bidraget i 2000 reduceres med 32 mill. kr. i forhold til budget 1999. Bidraget er reduceret med de i budget 1999 tilførte engangsbeløb til anlæg af psykiatri på Amager og indsatsen for kræftpatienter, svarende til i alt 36,4 mill. kr. Af tekniske ændringer er indregnet, at indtægten på 10,5 mill. kr. i 1999, som følge af efterreguleringen vedrørende 1997, bortfalder. Desuden er indregnet effekten af den skønnede efterregulering vedrørende 1998, svarende til en merudgift på 47 mill. kr. Samlet udgør bidragsforhøjelsen 57 mill. kr. Hertil kommer korrektion vedr. pris- og lønfremskrivning. Bidraget til H:S er på denne baggrund forudsat at udgøre 4.337,7 mill. kr. i 2000. Heri er ikke indregnet udgifter til udbygning af psykiatrien på Amager. Udgifterne hertil samt øvrige ønsker fra H:S til forøgelse af kommunens bidrag må indgå i de kommende prioriteringer vedrørende budget 2000. I overvejelserne omkring H:S-bidraget i år 2000 bør indgå en forskydning af udbygningstakten af Psykiatri på Amager. HT Udgiften til HT på 226,5 mill. kr. er beregnet med udgangspunkt i bidraget i budget 1999 på 221,5 mill. kr. og pris- og lønfremskrevet med 5,1 mill. kr. Således er der forudsat en uændret bidragsfordeling i forhold til budget 1999. Energipulje Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 1999 at etablere en pulje til energibesparende foranstaltninger. Puljen skal finansieres af de stående udvalg og forsøgsbydelene. Energipuljen vil blive oprettet efter selvstændig sag herom til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Heri vil indgå forslag til puljens størrelse og til fordelingsnøgle til puljens finansiering. Det vil være Økonomiforvaltningens forslag, at puljen i 2000 bør udgøre 5 mill. kr. Forsøgsbydelenes opgaver udlagt ved delegation I ovenstående rammer indgår midler udlagt til forsøgsbydelene ved delegation. Disse er beregnet parallelt med BR-kommunens rammer. Borgerrepræsentationen besluttede den 10. december 1998, at en del af budgettet på det delegerede område, skal fordeles efter en budgetfordelingsmodel udarbejdet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i dialog med forsøgsbydelene og Økonomiforvaltningen opdatere budgetfordelingsmodellen for budget 2000, således at fordelingen mellem BR-kommunen og de enkelte forsøgbydele foreligger primo april. Grundlaget for fordelingen vil være de budgetterede beløb på området i 1999, korrigeret for tillægsbevillinger, pris- og lønudvikling, demografi og effektiviseringsbidrag. Økonomiforvaltningen vil primo april udmelde eventuelle korrektioner af forsøgsbydelenes og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets rammer, i den udstrækning den opdaterede model giver anledning hertil. Økonomiudvalget vil blive orienteret herom. Forsøgsbydelenes tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Som det fremgår ovenfor bliver der udmeldt en samlet ramme for forsøgsbydelene til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse og en ramme for hver forsøgsbydel for rammebelagte opgaver udlagt ved delegation fra Borgerrepræsentationen. Fordelingen af forsøgsbydelenes ramme til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse er foreløbigt sket på baggrund af de tilskudsfordelingsprincipper, der lå til grund for fordelingen af budget 99. Tabel 3: Tilskudsfordeling af forsøgsbydelenes ramme til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Mill. kr. Tilskud fordelt efter 1999-model Indre Østerbro 636.814 Indre Nørrebro 516.970 Kgs. Enghave 284.654 Valby 843.815 Forsøgsbydelene i alt 2.282.253 Note: Forsøgsbydelenes tilskudsramme er fordelt på formålspuljer i bilag 6 Som følge af Borgerrepræsentationens beslutning af 8. oktober 1998 pågår der i øjeblikket et arbejde med at revurdere de eksisterende principper, således at den endelige fordeling af tilskuddet mellem forsøgsbydelene i budgetforslaget kan foretages på baggrund af en ny og mere enkel tilskudsfordelingsmodel. Økonomiforvaltningen forventer at fremlægge forslag til principper for en ny tilskudsfordelingsmodel for Økonomiudvalget den 22. juni 1999. Den nye tilskudsfordelingsmodel vil ikke have konsekvenser for fordelingen af rammerne mellem udvalgene og forsøgsbydelene, men kun for fordelingen mellem de fire forsøgsbydele. Lovbundne områder For de lovbundne områder og for finansposter udmeldes der ikke rammer. Ved budgettering af disse områder skal udvalgene og forsøgsbydelene indregne de forventede realændringer og prisstigninger. Budgetteringen skal tage udgangspunkt i, at Økonomiministeriet på nuværende tidspunkt ikke forventer væsentlige ændringer i den økonomiske aktivitet i 1999. I følge Økonomiministeriets publikation "Økonomisk oversigt, december 1998" forventes ledigheden at være stort set uændret i år 2000 i forhold til 1999. Økonomiforvaltningen udmelder med udgangspunkt i Økonomiministeriets prognose budgetteringsforudsætninger for de lovbundne områder i forsøgsbydelene på baggrund af oplæg fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. I oplæggene vil der blive redegjort for overordnede forudsætninger f.eks. vedrørende ledighedsudviklingen og den i forlængelse heraf forventede udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtager, førtidspensionister m.v. Økonomiudvalget vil blive orienteret om budgetteringsforudsætningerne. Udviklingsmål for udvalgene Med henblik på at kunne fastsætte fælles målsætninger for kommunens samlede udvikling anmodes udvalgene om at udarbejde en beskrivelse af de overordnede udviklingsmål for det enkelte udvalgs centrale ansvarsområder. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og kommunens økonomiske og strukturelle forudsætninger. Beskrivelserne skal give nogle pejlemærker for den ønskede udvikling for udvalgsområder, med henblik på at kunne indgå i en generel debat om kommunens langsigtede udviklingsmål. Formkrav og procedure Udvalgene og forsøgsbydelene skal i budgetudarbejdelsen følge den procedure, som Økonomiudvalget har tiltrådt. Forsøgsbydelene løser en række opgaver indenfor beskæftigelsesområdet og det øvrige sociale område, der er udlagt ved delegation fra Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen afgiver bevillinger til disse opgaver i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget. Økonomiudvalget har ansvaret for, at der bliver udarbejdet og fremlagt et budgetforslag for forsøgsbydelenes delegerede bevillinger. De konkrete udkast til budgetforslag for forsøgsbydelenes delegerede lovbundne områder skal bydelene selv udarbejde. Udover procedurekravene er der en række formkrav til budgetbidragene og endelig er der en række tekniske krav til budgetudarbejdelsen, som Økonomiudvalget har tiltrådt. Alle disse forhold er beskrevet nærmere i "Formkrav og procedure for budgetforslag 2000 og budgetoverslag 2001-2003", vedlagt som bilag 1. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag 1. Formkrav og procedure for budgetbidrag 2000 og budgetoverslag 2001-2003 2. Oversigt over korrektioner i rammeberegningen 3. Oversigt over de demografisk betingede udgiftsændringer (Bilag 3A og 3B) 4. Specifikation af rammekorrektioner fordelt på udvalg 5. Indstilling til Økonomiudvalget den 8. december 1998 fordeling af effektiviseringsbesparelsen 6. Fordelingen af forsøgsbydelenes tilskud til selvstændig varetagelse Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge J.nr.Ø10 /99 Udviklingsaftalerne om sygefraværet Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager nærværende redegørelse til efterretning. Resumé Borgerrepræsentationen vedtog den 15. maj 1997 Magistratens indstilling om iværksættelse af foranstaltninger til nedbringelse af sygefraværet blandt kommunens ansatte, herunder indgåelse af udviklingsaftaler med de budgetansvarlige institutioner. Borgerrepræsentationen tog på mødet den 2. oktober 1997 redegørelsen fra Magistraten over indgåede udviklingsaftaler til efterretning. Denne redegørelse er en opfølgning på de indgåede udviklingsaftaler. Redegørelsen viser, at hovedparten af de aftalte initiativer er iværksat, samt at sygefraværet udviser en faldende tendens. Sagsbeskrivelse På grundlag af Borgerrepræsentationens beslutning indgik det tidligere Løndirektorat i 1997 en række udviklingsaftaler med de tidligere budgetansvarlige institutioner. Indgåelsen af aftalerne foregik som et led i nedbringelsen af det høje sygefravær. Hovedvægten i aftalerne blev lagt inden for det personalepolitiske område med baggrund i den opfattelse, at det fravær, der kan påvirkes, har baggrund i varetagelsen af den ledelsesmæssige opgave. Eksempelvis omhandlede aftalerne afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler som en konkret aktivitet, der skulle gennemføres i aftaleperioden. Udviklingsaftalerne skulle således betragtes som et styringsredskab, hvor man systematisk arbejdede med nedbringelsen af sygefraværet, men samtidig også fik sat fokus på væsentlige ledelsesmæssige problemstillinger. Alle aftalerne blev drøftet med de relevante Hovedsamarbejdsudvalg/Centrale Samarbejdsudvalg inden underskrivelse. Det var hensigten, at aftalerne skulle løbe til udgangen af 1998 med en kort midtvejsevaluering undervejs. Imidlertid blev Københavns Kommunes organisation ændret ved årskiftet 1997/1998. Dette har i en række tilfælde betydet, at de organisatoriske tilhørsforhold samt referenceforholdene har ændret sig betydeligt, hvilket igen har ændret forudsætningerne for aftalerne. Opfølgningen og evalueringsformen har derfor måttet ændres. Besvarelserne om de gennemførte aktiviteter er derfor indhentet gennem de respektive forvaltninger. Til brug for besvarelserne besluttede Økonomiforvaltningen at udtrække 3-5 væsentlige hovedpunkter fra aftalerne i forhold til de enkelte forvaltninger, med henblik på opfølgning og afrapportering overfor Økonomiudvalget. Vedlagte skema viser dels størrelsen af sygefraværet i 1997 sammenlignet med 1996 og dels en oversigt over de punkter, der er trukket ud af de enkelte aftaler. Af sammenligningsmæssige årsager er skemaet udarbejdet efter den tidligere forvaltningsstruktur. Det fremgår af skemaet, at hovedparten af de evaluerede aktiviteter er gennemført, mens de øvrige er under gennemførelse. Resultatet må anses for at være tilfredsstillende. Endvidere fremgår det, at langt den overvejende del af de institutioner, der indgår i status, fremviser et fald i fraværet. I forhold til de institutioner, der fremviser en stigning, bør udviklingen i fraværet overvåges, og den enkelte forvaltning må overveje nøje hvilke ledelsesmæssige initiativer, der skal iværksættes. Sygefraværet i Københavns Kommune viser generelt en nedadgående tendens. Nedenstående skema viser et fald på 1,9 fraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder inden for de seneste 2 år. Tallet på 16,4 fraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder er det senest tilgænglige tal for 12 på hinanden følgende måneder. Den gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder i Københavns Kommune 199619971.10.97 – 30.9.98 18,317,116,4 Det må konstateres, at tallet fortsat er højt, men at tendensen går i en positiv retning. Det vurderes, at den systematiske ledelsesmæssige tilgang til problemstillingen har haft en effekt. De enkelte aftaler vil fremover blive samlet i forhold til de tidligere budgetansvarlige institutioners nye organisatoriske placering, og ansvaret for opfølgningen på udviklingsaftalerne vil overgå til de enkelte forvaltninger. Borgerrepræsentationen har endvidere i 1997 vedtaget, at kontraktledelse skal indføres som styringsprincip i Københavns Kommune. I forhandlingerne om virksomhedskontrakterne indgår sygefraværet som indsatsområde. Det er i naturlig forlængelse af dette besluttet, at aftalerne fremover vil blive indarbejdet i kontrakterne. Økonomiforvaltningen vil fortsat rapportere om udviklingen i sygefraværet i Kommunen årligt. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag Skematisk fremstilling af status på udviklingsaftaler. Kurt Bligaard Pedersen /Hans Simmelkjær Den 12. januar 1999 10. kontor /MLO J.nr.Ø11/99 Høring over Opgavekommissionens betænkning 1366 om "Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor" INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at Københavns Kommune, meddeler Indenrigsministeriet, at Opgavekommissionens betænkning tages til efterretning. RESUMÉ Indenrigsministeriet har med brev af 18. december 1998 fremsendt "Sammenfatning af Opgavekommissionens Betænkning 1366 om fordeling af opgaver i den offentlige sektor" med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 15. februar 1999. Københavns Kommune har været repræsenteret i og løbende bidraget til Opgavekommissionens arbejde. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Overborgmesteren blev den 29. august 1996 (BR 480/96) indstillet af Borgerrepræsentationen som Københavns Kommunes medlem af Opgavekommissionen. Opgavekommissionens første møde blev afholdt den 17. september 1996 - og sidste møde den 9.december 1998. Opgavekommissionen har afholdt 18 møder. Kommissionens vigtigste opgaver har været, at : 1) vurdere den nuværende opgavefordeling for hele landet med det udgangspunkt, at der skal gælde ensartede regler i hele landet. 2) undersøge mulighederne for fleksibel opgavevaretagelse. Opgavekommissionen stiller en række forslag til ændringer i den nuværende opgavefordeling. Ændringsforslag er oplistet i tabel 1.1. på side 21 i sammenfatningen. Tre forslag fra Opgavekommissionen berører i særlig grad Københavns Kommune : - Forslag om at overføre tilsynet med de almene forretningsførerselskaber fra kommunerne til staten. - Forslag om at overflytte stadslægeembedet til en statslig institution under sundhedsstyrelsen. Københavns Kommune har fået indføjet i betænkningen, at en statsliggørelse af Stadslægeembedet først bør finde sted i forbindelse med en evt. omorganisering på sygehusområdet. - Forslag om at overflytte Statens Øjenklinik og Kofoeds Skole til Københavns Kommune. Københavns Kommune har fået indføjet i betænkningen, at kommunen efter en overførsel ikke vil anse sig forpligtet til at videreføre Kofoeds skole efter de nuværende principper og i den nuværende form. Ved afslutningen af Opgavekommissionens arbejde, har Københavns og Frederiksberg Kommuner afgivet nedenstående fællesudtalelse, der generelt tager forbehold overfor rækkevidden af opgavekommissionens konklusioner. "Københavns og Frederiksberg kommuner påpeger, at Opgavekommissionen har til opgave for hele landet at vurdere den nuværende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner. Udgangspunktet for kommissionens arbejde er, at der bør gælde ensartede regler for opgavefordelingen i hele landet. Af kommissoriet følger endvidere, at kommissionen ikke skal overveje ændringer i den kommunale struktur. Det er Københavns og Frederiksberg kommuners opfattelse, at kommissionens overvejelser vil være et velegnet grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige generelle opgavefordeling. Kommunerne finder imidlertid, at det ikke er de samme løsninger, der skal anvendes i hovedstadsregionen, som i resten af landet, idet der skal tages hensyn til, at hovedstadsregionen er et geografisk lille, men sammenhængende bolig- og arbejdsmarked med relativt store og bæredygtige kommuner. Begrænsningerne i kommissoriet betyder derfor, at kommissionens konklusioner ikke kan lægges direkte til grund for de videre overvejelser om en hovedstadsreform". Fællesudtalelsen er optrykt i sammenfatningens kapitel 1, side 10.* Økonomiudvalget blev senest orienteret om Opgavekommissionens arbejde på udvalgets møde den 16. december 1998. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil - Økonomi Opgavekommissionen har ikke gennemført kommunaløkonomiske vurderinger af de foreslåede overflytninger. Københavns Kommune forudsætter, at der ved overflytning af opgaver mellem staten og (amts)kommunerne ydes kompensation i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Overflytning af Kofoeds Skole kan forventes at få økonomiske konsekvenser afhængigt af Københavns Kommunes valg af principper og form ved videreførelse af institutionen. Overflytning af Statens Øjenklinik forventes kun at få beskedne økonomiske konsekvenser Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Indenrigsministeriets skrivelse af 18. december 1998. Sammenfatningen af Opgavekommissionens betænkning er udsendt til Økonomiudvalgets medlemmer med materialet til mødet den 12. januar 1999. Betænkningen kan i sin helhed læses på Indenrigsministeriets hjemmeside www.inm.dk Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 26. november 1998 J.nr. Ø7/99 U126/98 (j.nr. 10.101-133/98) Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser. Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender "Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser", at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltræder, at målene danner udgangspunkt for en konkretisering af de enkelte institutioners og Forvaltningens mål og handleplaner, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i november 1999 forelægges en redegørelse/status fra Forvaltningen om hvordan de enkelte institutioner og Forvaltningen på grundlag af de tværgående mål har arbejdet med mål og indsatsområder, og at "Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser" evalueres og revideres i år 2000, og evalueringen inddrages i forbindelse med den i samme år planlagte konference for gymnasie/hf-bestyrelser. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 25. november 1998: Per Bregengaard havde udarbejdet forslag af 18. november 1998 til nyt afsnit om overordnede mål i bilaget "Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser". Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstillinger og Per Bregengaards forslag. Sagen om målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser oversendes til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Louise Frevert havde følgende bemærkninger: "At afsnittet i multikulturelle miljøer udgår, da C mener, at når man indgår i en gymnasiel uddannelse skal man være kvalificeret på lige fod med andre ikke to-sprogede." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende redegørelse forelægges for Borgerrepræsentationen, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af redegørelsen skal indgå i den prioritering, der finder sted i årsbudgetterne." RESUMÉ "Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser" er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for rektorer og lærere i samarbejde med Forvaltningen. Forslaget har været til høring på gymnasier/hf-kurser, på konferencen for bestyrelser og i Gymnasie- og HF-Rådet. SAGSBESKRIVELSE Baggrunden for udarbejdelsen af det tværgående målsætningspapir er, at skolerne på lokalt niveau siden 1995 har arbejdet med lokale indsatsområder og statusrapporter. Dette arbejde medførte i foråret 1997 et behov for dels at kvalificere og systematisere arbejdet med målsætninger og statusrapporter på den enkelte skole, og dels at koordinere og samarbejde omkring fælles målsætninger på tværs af skolerne. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for en række interessenter på det gymnasiale område: rektorer, tillidsrepræsentanter, formænd for pædagogisk råd og pædagogisk udvalg blev nedsat. Arbejdsgruppen arrangerede i samarbejde med Forvaltningen et kursus om mål og handleplaner på både det lokale og det tværgående niveau. I kurset deltog fra hver skole 5 personer, som repræsenterede de ovennævnte personalegrupper og råd, i alt ca. 50 kursusdeltagere. Efterfølgende har de nævnte repræsentanter fra skolerne været samlet i 2 omgange for dels at drøfte forslag til fælles målsætninger og indsatsområder, og dels at tage stilling til arbejdsgruppens sammenfatning af de mange forslag. Det endelige papir er således et resultat af de nævnte interessentgruppers drøftelser og er udarbejdet i samarbejde med Forvaltningen. I forslaget til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser tager de overordnede målsætninger sigte mod at fastholde og udvikle kvaliteten i de gymnasiale uddannelser og sikre en fornuftig brug af ressourcerne. De overordnede mål er: - at udvikle og forbedre kvaliteten af de gymnasiale uddannelser fagligt, uddannelsesmæssigt, bygnings- og rammemæssigt og organisatorisk/administrativt. - at iværksætte tiltag og forbedringer sådan, at unge og voksne københavnere får mulighed for at påbegynde, gennemføre eller supplere en gymnasial uddannelse. - at motivere unge og voksne især fra miljøer, hvor der ikke er tradition for at påbegynde, gennemføre, genoptage eller supplere en gymnasial eller faglig uddannelse. - at tilrettelægge de gymnasiale uddannelser således, at områdets ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt. For at udmønte de overordnede mål har gymnasierne og hf-kurserne valgt at fokusere på delmålene: - En styrkelse af elevdemokratiet - Et varieret uddannelsestilbud - Tidssvarende fysiske rammer - En kvalificeret og udviklingsparat leder- og lærerstab - En styrkelse af samarbejdet mellem de gymnasiale institutioner. Forslaget indeholder endvidere et bilag med en analyse af københavnske forhold. Målene er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge. Efterfølgende har forslaget i efteråret 1998 været sendt til høring på gymnasier og hf-kurser til ledelse, bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter, elev/kursistråd, Pædagogisk Råd og Pædagogisk Udvalg. Forslaget har endvidere været sendt til høring hos GL-København og elevorganisationerne DGS, LAK og FISK. Endelig er forslaget er blevet drøftet på en konference for bestyrelser den 5. oktober 1998. Forslaget og de indkomne høringssvar og tilkendegivelser fra konferencen har været forelagt til drøftelse i Gymnasie- og HF-Rådet den 29. oktober. Sammenfatning af drøftelser og kommentarer på konferencen: Der var stor interesse for forslaget og gode diskussioner i grupperne. Kommentarerne var: - Positive tilbagemeldinger om udkastets anvendelighed i en første fase. - Ønsker om mere handlingsorienteret og kortere udgave i næste fase. - Vigtigt at elevdemokratiet har høj prioritet. - Dannelseselementet ønskes indarbejdet i de overordnede målsætninger. Sammenfatning af de indkomne høringssvar: Der er kommet 6 høringssvar (Christianshavns Gymnasium, HF-Centret Efterslægten, Metropolitanskolen, Nørre Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Vesterbro Enkeltfags-HF). Der er generelt tilslutning til mål og delmål i oplægget. Der efterlyses en præcisering af papirets status og en udmøntning af Forvaltningens rolle. Der er forslag om indarbejdelse af dannelsesbegrebet, og at oplægget følges op af konkrete initiativer på de enkelte uddannelsesinstitutioner indenfor de nævnte delområder. Ved drøftelserne i Gymnasie- og HF-Rådet blev det sagt, at det er et udmærket papir. Fra lærerside efterlystes en konkretisering af initiativerne under delmålene. Det forudsættes, at såvel de overordnede mål som delmålene afspejles og konkretiseres i handleplanerne på de enkelte skoler og i Forvaltningen i de kommende år. Forslaget fremlægges til politisk behandling i Uddannelses- og Ungdomsudvalget med de indkomne høringssvar og bemærkninger/kommentarer fra konferencen samt Gymnasie- og HF-Rådet. Økonomi Godkendelse af forslaget har ingen direkte konsekvenser, da det forudsættes, at nogle mål kan realiseres ved omprioriteringer indenfor de eksisterende rammer, mens andre som f.eks. modernisering, udbygning og evt. nyetablering af gymnasier og hf-kurser i de kommende år vil skulle indarbejdes i budgetforslagene. Høring Forslaget har været til høring i bestyrelser, elev/kursistråd, Pædagogisk Råd og Pædagogisk Udvalg, GL-København og elevorganisationerne DGS, LAK og FISK. Forslaget er blevet drøftet på konferencen for bestyrelser den 5. oktober 1998. Forslaget og de indkomne høringssvar samt tilkendegivelser fra konferencen har været forelagt til drøftelse i Gymnasie- og HF-Rådet den 29. oktober 1998 der ikke havde bemærkninger til forslaget. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser af den 31. august 1998. · Kommentarer til "Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser" på bestyrelseskonferencen den 5. oktober 1998. · Sammenfatning af de indkomne høringssvar. · De indkomne høringssvar. · Per Bregengaards forslag af 18. november 1998. Peter Rasmussen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 26. november 1998 J.nr. Ø8/99 J.nr. U123/98 (10.101-130/98) Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltræder rapporten "Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998" som grundlag for gymnasie- og hf-planlægningen, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget fremsender rapporten til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til orientering med henblik på, at rapporten indgår som en del af baggrundsmaterialet for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for år 2000, og at Forvaltningen i foråret 1999 fremlægger en samlet plan for kapacitetstilpasninger, renoveringer m.v. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 25. november 1998: Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstillinger. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende rapport forelægges for Borgerrepræsentationen, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af rapporten skal indgå i den prioritering, der finder sted i årsbudgetterne." RESUMÉ Rapporten "Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998" beskriver de bygningsmæssige krav og problemstillinger på de københavnske gymnasier og hf-kurser bl.a. mange små klasselokaler, ældre og små faglokaler m.v. Rapporten viser, at der, alt efter søgefrekvensens udvikling, må forventes en kapacitetsmangel på gymnasie- og hf-området svarende til et investeringsbehov frem til år 2010 inkl. renovering i størrelsesordenen 168 - 213 mio. kr. De forskellige muligheder for at tilpasse kapaciteten beskrives i rapporten, og vil danne baggrund for en række forslag i foråret 1999, idet der sigtes på optagelse af de fornødne midler på budgetforslaget for 2000. SAGSBESKRIVELSE Indhold i "Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998". Selve rapporten indeholder et ajourført og redigeret resumé af "Fremtidens gymnasium og hf-kusus" fra maj 1996, herunder beskrivelse af de bygningsmæssige og pædagogiske rammer, visionen for fremtidens gymnasium, lokaledisponeringsprincipper, arbejdsmiljølovgivningen, Undervisningsministeriets lokaleprogrammer fra 1977, klassekvotientens betydning for pædagogikken og økonomien, muligheden for at bruge private gymnasier og muligheden for evt. bygningsfællesskab med andre ungdomsuddannelser. Rapporten indeholder en beskrivelse af de væsentligste bygningsmæssige problemstillinger på området herunder mange små klasselokaler, ældre og små faglokaler, mangel på grupperum, idrætsfaciliteter, mødelokaler m.v. Prognoser. Der opereres med en prognose, der er opbygget efter de samme hovedprincipper, som anvendes af Gymnasiefordelingsudvalgets Sekretariat. Fremskrivningen for gymnasieområdet er et-årig, fordi gymnasiesøgningen har været stigende, og det forventes, at den også fremover vil holde sig på det høje 1998-niveau. Fremskrivningen for hf er to-årig (1997 og 1998) for at minimere risikoen for, at store udsving i ét år påvirker hele fremskrivningsperioden uforholdsmæssigt meget. Prognosen er udarbejdet på grundlag af de elever, der søger gymnasier og hf i Københavns Kommune som 1. prioritet. Gymnasie- og hf- søgningen fra Københavns Kommune. Tabel 1 viser søgningen til gymnasie og hf fra elever, der bor i Københavns Kommune. Tabel 1: Gymnasie- og hf-søgningen fra elever bosiddende i Københavns Kommune 1993-98. 93 94 95 96 97 98 Gymn. 39,8 41,4 41,1 39,5 41,1 42,0 Hf - 18,9 18,4 - 15,7 15,7 Der er opstillet en alternativ prognose på gymnasieområdet, som opererer med en jævnt stigende gymnasiesøgefrekvens 45% i 2010. I nedenstående tabel er vist over-/underskuddet i antal klasser ved en søgefrekvens på 42% sammenholdt med en søgefrekvens på 45% i 2010. Tabel 2: Over-/underskud opgjort ved en søgefrekvens på 42% sammenlignet med en stigning til en søgefrekvens på 45% i 2010. 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Mid-del (42) +5 +7 +8 +7 +3 -2 -8 -14 -21 -26 -31 -36 -42 Høj (45) +5 +7 +7 +5 +1 -5 -12 -20 -28 -34 -40 -47 -54 Tabellen viser i 42%-prognosen en manglende kapacitet i 2003 på 2 klasser. I 2010 er der en underkapacitet på 42 klasser i alt. Underkapaciteten fortsætter med at vokse ud over planlægningsperioden, således at den i 2016 kulminerer med en underkapacitet på 51 klasser. I 45%-prognosen er der en underkapacitet i 2010 på 54 klasser. Der er ikke opstillet en alternativ søgefrekvens for hf, men som tommelfingerregel kan det siges, at hvis hf-søgningen stiger med 1%, så svarer det til et merbehov på to klasser i 2010. Nedenfor er vist over/-underskuddet på hf-området. Tabel 3: Over-/underskud hf 1998-2010. 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 +5 +6 +6 +6 +6 +5 +4 +3 +3 +1 0 -1 -2 På hf-området er der først en manglende kapacitet i 2009. Investeringsbehov. I tabel 4 og 5 er vist investeringsbehovet - som også omfatter moderniseringer – der på gymnasieområdet samlet udgør mellem ca. 158 mio. kr. og 203 mio. kr. excl. udgifter til eventuelt større halbyggeri og grundkøb, mens det på hf-området udgør 10,2 mio. kr. Det skal dog kraftigt understreges, at behovet for modernisering af faglokaler m.v. er påtrængende og udgifterne hertil vil blive søgt indarbejdet i budgetforslaget for år 2000. Tabel 4: Investeringsbehov for gymnasiet ud fra de to udviklingsalternativer. 98-02 03 04 05 06 07 08 09 10 Mid-del (42) 0 7,5 22,6 22,6 26,3 18,8 18,8 18,8 22,6 Høj (45) 0 18,8 26,3 30,1 30,1 22,6 22,6 26,3 26,3 Tabel 5: Investeringsbehov på hf-området. 1998-2008 2009 2010 0 5,1 5,1 Handleplaner. I tilknytning til planlægningsrapporten fra 1996 bad Forvaltningen et arkitektfirma (Barfod) om at undersøge kapacitetsudvidelses- og moderniseringsmuligheder på de eksisterende gymnasier. Som følge af en opstrammet praksis vedr. bygningsmyndighedernes dispensation for bebyggelsesprocenter har Forvaltningen anmodet firmaet om en fornyet vurdering. Undersøgelsen viser, at der ikke kan forventes myndighedsgodkendelse af flere af de oprindeligt udarbejdede udvidelsesforslag. Ligeledes er det nødvendigt med nabohøringer i en række tilfælde, som kan indebære risiko for, at forslagene ikke kan realiseres. Set på denne baggrund må det være naturligt at overveje etablering af en ny gymnasieenhed eller flytning af en eksisterende til nye lokaliteter sideløbende med renovering og udbygning af de eksisterende gymnasieenheder, især når sigtet forlænges til 2016, hvor elevtallet topper. For ikke at tabe tempo agter Forvaltningen allerede nu at undersøge muligheden for en sådan flytning/etablering, som kunne foregå i et bygningsfællesskab med andre ungdomsuddannelser. Disse undersøgelser skal sammenholdes med en nærmere analyse af søgningen til de enkelte gymnasiale enheder i Københavns Kommune set på baggrund af den fremtidige byudvikling. Forvaltningen vil vende tilbage med en samlet plan for gymnasieudbygning i løbet af foråret 1999, således at det kan indgå i budgetlægningen for 2000. Forvaltningen vil også udarbejde et prioriteret forslag til faglokalerenovering, som vil blive fremlagt sammen med forslaget til gymnasieudbygning ligeledes med det sigte, at det kan indgå i budgetlægningen for 2000. Hf-området vil indgå i denne proces på lige fod med gymnasieområdet. Det forudsættes, at de enkelte gymnasier og hf-kurser inddrages, når der foreligger konkrete planer for de enkelte institutioner. Økonomi Rapporten danner baggrund for en række forslag til renovering, kapacitetstilpasning m.v., som vil indgå som baggrund for budgetforslaget for 2000. Høring "Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998" har været forelagt Gymnasie- og HF-Rådet til drøftelse den 29. oktober 1998, hvor der ikke var bemærkninger til planen. Den er tillige udsendt til rektorer og tillidsmænd til orientering. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998. Peter Rasmussen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 26. november 1998 J.nr. Ø15/99 J.nr. U132/98 (10.101-129/98) Læseklasser efter folkeskolelovens § 20, stk. 2. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at undervisningen af læsesvage elever defineres efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 med virkning fra skoleåret 1999/2000. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 25. november 1998: Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningens indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiforvaltningen har sendt forslaget i høring i forsøgsbydelene. Forsøgsbydelenes besvarelse er bilagt indstillingen. Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til indholdet af nærværende indstilling. Det forudsættes imidlertid, at økonomien i forslaget afklares, inden sagen forelægges for Borgerrepræsentationen." SAGSBESKRIVELSE Udvalget tiltrådte i forbindelse med behandlingen af sagen "Evaluering af læseklasser", at undervisningen af læsesvage elever med virkning fra skoleåret 1999/2000 skulle defineres efter folkeskolelovens § 20, stk. 2. Definitionen efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 er én af de anbefalinger, som Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) fremkom med i sin evaluering af læseklasserne i Københavns Kommune. Undervisningen defineres på nuværende tidspunkt efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, hvilket betyder, at bydelene har ansvaret for opgaven, da denne i henhold til bydelsregulativernes § 4, stk. 1 er henlagt til bydelene. En ændring af definitionen fra folkeskolelovens § 20, stk. 1 til § 20, stk. 2 indebærer derfor, at opgaven flyttes fra bydelene til BR-København. Økonomi Ændringen indebærer, at der skal ske en overførsel af de udlagte beløb til læseklasserne fra bydelene til BR-københavn. Forvaltningen vil tage kontakt til Økonomiforvaltningen med henblik på iværksættelsen af forhandlinger med bydelene angående overførslen af midlerne. Merudgifterne i form af tillæg til lærerne vil blive afholdt indenfor budgettets rammer. Høring Ingen bemærkningen. Andre konsekvenser Ingen bemærkningen. BILAG VEDLAGT · Ingen bilag vedlagt. Peter Rasmussen J.nr. Ø2/99 SOU 10/98 4. Forslag til plejeboligplan for Københavns Kommune. (fortsat drøftelse) INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller, at "Forslag til plejeboligplan for Københavns Kommune" danner grundlag for kommunens tilvejebringelse af tidssvarende plejeboliger (plejehjemslignende ældreboliger) i de kommende år under hensyntagen til kommunens økonomiske muligheder og således, at nybyggeri af plejeboliger primært søges gennemført i bydele, der er underforsynet med sådanne boliger, samt at der løbende sker en tilpasning af plejeboligplanen som forudsat i forslaget til plejeboligplan. SUNDHEDS-OG OMSORGSUDVALGETS BESLUTNING I MØDET DEN 7. DECEMBER 1998: Et forslag om at vedtage det af Martin Geertsen (V) og Grete Henius (C) stillede ændringsforslag om, "at indstillingens 2. at udgår og erstattes af følgende forslag: "At ombygningerne af utidssvarende plejehjem til moderne plejeboliger, indtil videre, ikke sker i hurtigere takt end tilvæksten af nye plejeboliger, hvorved det nuværende antal boligenheder ikke reduceres. Den konkrete udmøntning af intentionerne i Plejeboligplanen bør derfor ske udfra en skyldig hensyntagen til ældrebefolkningens behov for enten af bo i eget hjem eller på plejehjem/plejebolig"" blev forkastet med 5 stemmer imod 4. FOR IMOD UNDLOD Peter Martinussen X Jette Bergenholz Bautrup Winnie Berndtson Lubna Elahi X Martin Geertsen X Grete Henius X Birthe Nødgaard X Vagn Hindkjær Pedersen X Marlene Krogh X Bente Møller X Inger Marie Bruun-Vierø X Inger Marie Bruun-Vierø stillede et forslag om, at der til de to bemærkninger til Sundhedsforvaltningens indstilling, som udvalget vedtog i mødet den 22. juni 1998, tilføjes følgende: at 1-rums boliger og de små plejehjem kan indgå som boligform til særlige formål, f.eks. skærmede enheder for demente eller andre grupper med særlige behov for tryghed og nærhed. Forslaget blev tiltrådt med 5 stemmer mod 4. FOR IMOD UNDLOD Peter Martinussen X Jette Bergenholz Bautrup Winnie Berndtson Lubna Elahi X Martin Geertsen X Grete Henius X Birthe Nødgaard X Vagn Hindkjær Pedersen X Marlene Krogh X Bente Møller X Inger Marie Bruun-Vierø X Herefter blev Sundhedsforvaltningens oprindelige indstilling tiltrådt med 5 stemmer for og 4 imod. FOR IMOD UNDLOD Peter Martinussen X Jette Bergenholz Bautrup Winnie Berndtson Lubna Elahi X Martin Geertsen X Grete Henius X Birthe Nødgaard X Vagn Hindkjær Pedersen X Marlene Krogh X Bente Møller X Inger Marie Bruun-Vierø X SUNDHEDSFORVALTNINGENS SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER PR. 8. DECEMBER 1998: Sundhedsforvaltningens indstilling af 29. maj 1998 vedrørende Forslag til plejeboligplan for Københavns Kommune (påført "BR 418/98") er nu vedlagt som bilag. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Sundheds- og Omsorgsudvalgets forslag". RESUMÉ Et ikke ubetydeligt antal københavnske plejehjemsboliger må karakteriseres som utidssvarende. Forslaget til plejeboligplan indeholder de overordnede retningslinier for tilvejebringelse af moderne plejeboligbebyggelser. Der lægges op til, at ombygning af utidssvarende plejehjem sker i en takt, der afstemmes med hensynet til en forsvarlig økonomi samt til, at plejeboligkapaciteten til enhver tid har et acceptabelt niveau. Udvalget tiltrådte i mødet den 22. juni 1998 indstillingen til Borgerrepræsentationen med bemærkning, at man lægger vægt på, at nybyggeri af plejeboliger primært søges gennemført i bydele, der er underforsynet med sådanne boliger, og at ombygninger af utidssvarende plejehjem til moderne plejeboliger ikke sker i hurtigere takt, end at der til stadighed opretholdes et acceptabelt serviceniveau. Sagen blev forelagt i Borgerrepræsentationen i mødet den 27. august 1998. Under debatten stillede Martin Geertsen (V) og Grete Henius (C) ændringsforslag om, "at indstillingens 2. at udgår og erstattes af følgende forslag: "At ombygningerne af utidssvarende plejehjem til moderne plejeboliger, indtil videre, ikke sker i hurtigere takt end tilvæksten af nye plejeboliger, hvorved det nuværende antal boligenheder ikke reduceres. Den konkrete udmøntning af intentionerne i Plejeboligplanen bør derfor ske udfra en skyldig hensyntagen til ældrebefolkningens behov for enten af bo i eget hjem eller på plejehjem/plejebolig"". Borgerrepræsentationen godkendte et forslag om tilbagevisning/henvisning af henholdsvis indstillingen og ændringsforslaget til Sundheds- og Omsorgsudvalget. SAGSBESKRIVELSE Der henvises til punkt 4 på udvalgets dagsorden for mødet den 30. marts 1998. ØKONOMI Ingen bemærkninger. HØRING Der henvises til Magistratens 2. afdelings oprindelige indstilling af 1. december 1997 vedrørende forslaget til plejeboligplan. DATO: 1. december 1998 BILAG Ingen Poul-Erik Daugaard Jensen / Klaus Thorn J.nr. Ø3/99 Forslag om tillægsbevilling til budget 1999, budgetområde 3, voksne med særlige behov, konto 5.45, behandling af stofmisbrugere (bilag).J.nr.FA 23/98. INDSTILLING: Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerre-præsentationen anbefaler, at der gives følgende tillægsbevilling til budget 1999: Budgetansvarlig institution 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Budgetområde 3, Voksne med særlige behov, konto 5.45.1 Merudgift: 2.870.000 kr. BESLUTNING: Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: " Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstillingspunkt erstattes af følgende: at der gives tillægsbevilling til budget 1999: Budgetansvarlig institution 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Budgetområde 3, Voksne med særlige behov, konto 5.45.1 Merudgift: 2.870.000 kr. Merindtægt: 2.870.000 kr." RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tidligere indstillet en merudgift på 2,8 mill.kr. i 1998 til indsats for stofmisbrugere (479/98). Baggrunden for indstillingen var, at Familie- og Arbejdsforvaltningen fik meddelelse fra Social-ministeriet om, at Københavns Kommune ville modtage et yderligere særtilskud på 2,8 mill.kr. i budget 1998 til forbedring af den sociale indsats for stofmisbrugere. I budget 1998 var det forudsat, at Københavns Kommune ville modtage et særtilskud på 8,8 mill. kr.. Tilskuddet indarbejdes i rammen for forliget budget 1998. I alt udgjorde tilskuddet 11,6 mill. kr. i 1998. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tiltrådte indstillingen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efterfølgende fået meddelelse om, at Socia-lministeriets tilskud til den sociale indsats for stofmisbrugere opretholdes uændret fra budget 1999 og frem. Særtilskuddet på 2,8 mill.kr. i budget 1998 udgør i budget 1999 2,87 mill.kr. (1999-priser). ØKONOMI: Merindtægt fra Staten (Socialministeriet) på 2,87 mill.kr.. Merudgifter vedr. socialindsats for stofmisbrugere finansieret af merindtægt fra staten. HØRING: Ingen. ANDRE KONSEKVENSER: Ingen. BILAG: · Forslag om tillægsbevilling til budget 1998, budgetområde 3, voksne med særlige behov, konto 5.45, behandling af stofmisbrugere. Grethe Munk / Sven Bjerre J.nr. Ø4/99 Indstilling til efterretning om udskiftning af jernbanesveller på daginstitutioner som et opkvalificeringsprojekt for ledige (pilotprojekt). FA 93/98 INDSTILLING: Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at følgende tages til efterretning: at der fjernes jernbanesveller på 3 daginstitutioner som et opkvalificeringsprojekt for ledige (pilotprojekt), og at der efterfølgende reetableres på legepladserne svarende til eksisterende forhold, at der afholdes udgifter til rådgiverhonorar til registrering af omfanget af sveller på daginstitutionerne, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i 1999 vil fremsætte forslag om en tillægsbevilling til optagning og fjernelse af svellerne på de resterende institutioner. BESLUTNING: Hellen Hedemann tog forbehold for indstillingens 1. at. Marie Jeppesen, Enhedslisten ønskede følgende protokolleret: Enhedslisten ser gerne jernbanesveller fjernet fra legepladser hurtigst muligt. Men går ikke ind for at arbejdet udføres som projekt i beskæftigelsessekretariatet. Enhedslisten ønsker arbejdet udført som ordinært arbejde. Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført under forudsætning af, at udgiften afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme 1999." RESUME: Jernbanesvellerne ønskes fjernet fra daginstitutionernes legepladser. Svellerne er udskiftet i daginstitutioner med under 10 sveller. Der er foretaget registrering af de resterende institutioners sveller. Der iværksættes nu et pilotprojekt, som et opkvalificeringsprojekt for ledige via Beskæftigelsescentret. Når pilotprojektet er udført i februar 1999, vil det blive vurderet, om Beskæftigelsescentret skal stå for fjernelse af svellerne på flest mulige af de øvrige projekter. De resterende projekter vil blive forestået af en rådgiver. Indstilling om tillægsbevilling til gennemførelsen vil blive forelagt Borgerrepræsentationen i 1999. Det samlede arbejde forventes afsluttet i år 2002. SAGSFREMSTILLING - UDSKIFTNING AF JERNBANESVELLER: Baggrund Der er igennem mange år brugt jernbanesveller på kommunens daginstitutioner. Svellerne er hovedsageligt brugt til at omkranse sandkasser på legepladserne, men de indgår også som terrænre-gu-lering, fodhegn, opklodsning af legehuse og som belægning på stier og pladser. Miljø- og Energiministeriet udsendte i juli 1996 en bekendtgørelse vedrørende kreosot imprægne-ret træ. Efterfølgende udsendte Miljøstyrelsen en orientering til landets kommuner om, at kreo-sot imprægnerede sveller ikke måtte anvendes på legepladser, og anbefalede samtidig udskiftning af svellerne. Kreosot imprægneringen indeholder blandt andet stoffer, som kan give anledning til hudirritation og stofferne anses for kræftfremkaldende. Daginstitutionernes sikkerhedsudvalg behand-lede sagen og besluttede at indstille, at jernbanesveller skulle fjernes fra alle daginstitutioner indenfor kort tid. Hvis dette ikke var muligt, skulle der omgående foretages en beklædning af træet for at mindske risikoen for gener. For at få en afklaring af problemets omfang iværksatte Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen i oktober 1997 en spørgeskemaundersøgelse i daginstitutionerne. Undersøgelsen viste, at 160 insti-tutioner havde jernbanesveller, og der var store forskelle på antallet af sveller og deres funktion både i institutionerne og i bydelene. Det kunne konstateres, at det ikke var selve optagningen og fjernelsen af svellerne, som var vanskelig og bekostelig, men derimod den efterfølgende reetablering af legepladserne, specielt i insti-tutioner med mange sveller. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen valgte derfor i første omgang at dele arbejdet i to etaper. 1. etape - Fjernelses-etapen 1. etape omfattede daginstitutioner med under 10 sveller, hvor optagningen ville være forholdsvis pro--blemfri. 1. etape blev iværksat i november 1997 og omfattede 30 institutioner (for-søgs-by-de-le-ne var ikke medtaget). De enkelte socialcentre fik ansvaret for arbejdets igangsætning og udførelse. Den samlede udgift i 1. etape blev 72.030,00 kr. Udgiften blev dækket via driftsbudgettet i 1997. 2. etape - Registrerings-etapen 2. etape omfattede daginstitutioner med over 10 sveller, hvor optagningen ville være væsentlig me-re omfattende, og hvor konsekvenserne for legepladsen var store. Af hensyn til projektstyringen blev 2. etape delt i en 2. etape (registrerings-etapen) og en 3. etape (udførelses-etapen). Projektet omfatter fjernelse af forurenede sveller i daginstitutioner under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 2. etape (registreringsetapen) blev sat i gang i april 1998 og bestod af en gennemgang af hver enkelt institution, hvor økonomi, tidsplan, planlægning samt optagning og reetablering blev vurderet. Gennemgangen af institutionerne er udført af 4 rådgivere, Carsten Lassen, Landskabsarkitekt MDL. PLR., Rytter ApS, Arkitekter MAA, Tegnestuen Plan1, Arkitekter MAA, Charlotte Skibssted, Landskabsarkitekt MDL. MAA. Registreringen og tilbudsindhentningen er foregået i samarbejde med institutionen og det ansvarlige socialcenter. Det er kendetegnende for 2. etape, at der er registreret store forskelle på antallet af sveller og svel-lernes funktion i institutionerne. Der er således i 2. etape både institutioner med 1000 sveller og institutioner med 11 sveller. Alle sveller skal køres til forbrænding, og prisen for bortskaffelse er en fast pris pr. tons. Udgiften til selve fjernelsen og reetablering er derimod afhængig af svellernes funktion i institutionerne. Nogle institutioner har således bygget hele legepladsen og legeredskaberne op med sveller, og reetableringsudgifterne bliver derfor meget store. Andre institutioner har svellerne liggende frit på grunden, og der skal derfor ikke reetableres. På baggrund af registreringen har de 4 tilknyttede rådgivere fremsendt et økonomisk overslag på ca. 20 mill. kr. på den samlede udgift for fjernelsen og reetableringen i institutionerne. De økonomi-ske overslag er udarbejdet ved indhentelse af 2 underhåndsbud i hvert enkelt institutionsprojekt. Alle projekter er herefter gennemgået og bearbejdet af Rådgivende Ingeniør Ole Søndergaard i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udgiften til 2. etape omfatter rådgiverhonorar på i alt 1.100.000 kr. Projektets arbejdsmæssige karakter har medført, at Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen efter aftale med Beskæftigelsescentret har planlagt at foretage udskiftningen af sveller på tre institutioner som et opkvalificeringsprojekt for ledige. Projektet indebærer, at den ledige opøves i enkle arbejdsprocedurer og tilegner sig elementære færdigheder indenfor jord, træ- og transportområdet. Herudover indgår elementer som værdier af stabilt fremmøde og oplæring i teamarbejde. Beskæftigelsescentret har givet tilbud på tre meget forskellige, men forholdsvis enkle projekter, der udføres som et pilotprojekt. Udgiften til pilotprojektet andrager 170.000 kr. Det er aftalt med Beskæftigelsescentret, at pilotprojektet skal danne baggrund for en efterfølgende vurdering af, hvorvidt Beskæftigelsescentret skal stå for flest mulig af de øvrige projekter, idet der vil være en del projekter, som Beskæftigelsescentret ikke udelukkende kan udføre som opkvalificeringsprojekter, og disse projekter vil blive forestået af en rådgiver, og arbejdet vil blive udbudt. Det samlede arbejde vil blive udført over en periode på ca. 5 år. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i 1999 fremsætte forslag om en tillægsbevilling til optagning og fjernelse af svellerne på de resterende institutioner. Den samlede udgift vil belaste anlægsbudgettet i et så stort omfang, at konsekvenserne vil være, at der kan etableres færre daginstitutionspladser end planlagt for de enkelte budgetår, hvorfor midlerne søges via tillægsbevilling. Udgifterne til opkvalificeringsprojektet for ledige (pilotprojektet) 170.000 kr., og til rådgiverhonoraret for 2. etape 1.100.000 kr., vil blive afholdt indenfor rammerne af driftsbudgetterne i 1998 og 1999. 3. etape, udførelses-etapen 3. etape med undtagelse af de institutioner, der er omfattet af pilotprojektet, vil blive forelagt Borgerrepræsentationen i 1999, med forslag om, at udgiften afholdes som en tillægsbevilling. Antallet af daginstitutioner, der er omfattet af projektet, vil blive reduceret i 3. etape, som følge af, at yderligere institutioner overgår til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Projektet vil kunne udføres inden for 5 år. Ved at gennemføre arbejdet som et opkvalificeringsprojekt under Beskæftigelsescentret, vil den samlede udgift skønsmæssigt andrage ca. 7-8 mill. kr. Den endelige udgift vil blive fastlagt på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet. Hertil kommer en udgift til projekterne, som Beskæftigelsescentret ikke kan udføre. Omfanget af projekter, der efterfølgende skal udføres af private entreprenører, vil blive valgt ud fra pilotprojektets erfaringer. Udgiften til gennemførelse vil blive søgt som en tillægsbevilling i 1999. Foreløbig tidsplan Pilotprojekt december 1998 - februar 1999. Planlægning af udførelsen, tillægsbevilling søges februar-marts 1999. Udførelse af Beskæftigelsescentrets del af projektet april 1999 - april 2002. Udførelse af private entreprenørers del af projektet april 1999 - april 2002. Den endelige tidsplan vil på baggrund af erfaringerne med pilotprojektet, blive forelagt i forbindelse med forslag om tillægsbevilling til 3. etape. Projektbeskrivelse De tre institutioner, der er omfattet af pilotprojektet, er børnehaven Amager Fælledvej 97, Den integrerede institution Thorshavnsgade 23 B og Den integrerede institution "Hørgården" Brydes Allé 44. Som nævnt er der tale om projekter, der er meget forskellige, men forholdsvis enkle, og der er ik-ke følgearbejder, hvor underentreprenører skal inddrages. Det er kun reetablering svarende til de eksisterende forhold, som kan medtages i projekterne. Ønsker om moderniseringer eller renoveringer i forbindelse med svelleudskiftningen er således ikke om-fattet. ØKONOMI De samlede udgifter til registreringen af sveller og til opkvalificeringsprojektet for ledige (pilotprojektet) andrager i alt 1.270.000 kr., som afholdes i 1998 med 1.200.000 kr., og 70.000 kr. i 1999 indenfor rammerne af driftsbudgetterne. Arbejdets udførelse Opkvalificeringsprojektet igangsættes i december 1998 og forventes afsluttet i februar 1999. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Når pilotprojektet vedrørende fjernelse af sveller ved de 3 institutioner er afsluttet, vil det foreliggende datamateriale danne grundlag for gennemførelsen af oprydningen på de resterende institutioner. Der vil i begyndelsen af 1999 blive ansøgt om midler til oprydning af de resterende institutioner. Ansøgningen vil blandt andet på grund af projektets økonomiske omfang blive fremlagt som en tillægsbevilling. På Københavns Kommunes døgninstitutioner er der foretaget en registrering af jernbanesveller. Det må forventes, at der på sigt også skal ske optagning og fjernelse af svellerne på døgninstitutionerne. Bilag: Ingen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen J.nr. Ø9/99 Udbygningsplan for voksne udviklingshæmmede (bilag). FA29/98 Indstilling Det indstilles at der indgås en aftale med Københavns Amt om hjemflytning af 59 udviklingshæmmede beboere til Københavns Kommune. at der sker en afvikling af døgninstitutionen Spaniensgade og at der etableres det fornødne antal erstatningsboliger. at der etableres et botilbud til unge udviklingshæmmede på den tidligere ungdomspension Virkefeltet. at den aktuelle venteliste til bo- og dagtilbud afvikles. at der etableres det fornødne antal bo- og dagtilbud til de unge udviklingshæmmede der i de kommende år bliver 18 år. at nedenstående udbygningsplan følges, og at der i perioden 1999-2003 etableres 27 bofællesskabspladser, 127 botilbud af institutionslignende karakter, 6 botilbudspladser til unge samt 100 dagtilbudspladser. at der i perioden til og med 2003 afsættes gennemsnitligt 22 mill. kr. årligt. at der i perioden 2004 og frem afsættes 14,2 mill. kr. årligt til finansiering af yderligere driftsudgifter som følge af nedbringelse af ventelisten. at sagen efterfølgende sendes til behandling i Økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen. BESLUTNING: Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget kan tilslutte sig, at forslaget gennemføres, idet der anvises kassemæssig dækning for udgiften på 15,5 mill. kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 1999 bevilling Voksne med særlige behov konto 5.50.3. Forslagets udgifter i årene 2000-2004 forudsættes holdt inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetter for de pågældende år. " Resume Som det fremgår af budgetforliget for 1999 afsættes der i 1999 18 mill. kr. til hjemtagning af udviklingshæmmede og psykisk handicappede fra Københavns Amt, erstatningsbyggeri for boinstitutionen Spaniensgade og afvikling af ventelisten for hjemmeboende udviklingshæmmede. I nedenstående opstilles en samlet udbygningsplan for de kommende 5 år. Foruden de i budgetforliget nævnte tiltag opstilles tillige en plan for etablering af et botilbud til 6 unge autister som Københavns Amt ikke længere kan give et relevant botilbud. Herudover opstilles en plan for hvorledes der i de kommende 5 år kan etableres det fornødne antal bo- og dagtilbud til de unge udviklingshæmmede der i de kommende år bliver 18 år. Dette skyldes at afgangen til en hvis grad sker for københavnere bosiddende i andre amter, mens tilgangen fra de unge alene sker i Københavns Kommune. I nedenstående opstilles én samlet plan for samtlige af ovenstående indsatsområder. Baggrunden herfor skyldes dels ønsket om at etablere bo- og dagtilbud med en rimelig ensartet brugergruppe og dels ønsket om at etablere økonomisk rationelle enheder. En forudsætning for at den beskrevne udbygningsplan kan realiseres er, at der i perioden til og med 2003 afsættes gennemsnitligt 22 mill. kr. årligt, og at der i perioden 2004 og frem afsættes 14,2 mill. kr. årligt til finansiering af yderligere driftsudgifter som følge af nedbringelse af ventelisten. Gennemføres denne udbygningsplan vil Københavns Kommune have foretaget et betydeligt løft af kommunens handicapindsats, og samtidig have efterkommet en række klare ønsker fra de udviklingshæmmede, deres pårørende og brugerorganisationerne. Sagsfremstilling I forbindelse med budget 1999 blev der afsat 18,0 mill. kr. til gennemførelse af en udbygningsplan for bo- og dagtilbud til voksne udviklingshæmmede. Udbygningsplanens mål er: · At etablere af erstatningsbyggeri for botilbudet i Spaniensgade · Hjemflytte af 59 beboere fra Københavns Amt · Nedbringe af den aktuelle venteliste · Sikre at der er det nødvendige antal bo- og dagtilbud i takt med at en del af afgangen sker i andre amter, mens tilgangen sker i Københavns Kommune. · Opstille en plan for etablering af 6 ungdomspladser på Virkefeltet. Baggrunden for etableringen af erstatningsbyggeri for Spaniensgade skyldes at boenheden i Spaniensgade i dag er utidsvarende som bolig til voksne udviklingshæmmede og samtidig stærkt renoveringspåkrævet. Etablering af erstatningsbyggeri vil dels være billigere end en renovering og vil dels udgøre et bedre tilbud for de voksne udviklingshæmmede. Baggrunden for hjemflytningen af 59 beboere fra Københavns Amt skyldes for det første et ønske om at de udviklingshæmmede vil kunne komme til at bo tættere på deres pårørende. For det andet vil det give Københavns Kommune større indflydelse på udgifterne til og kvaliteten på bo- og dagtilbudene, end tilfældet er gennem en takstbetaling til Københavns Amt. For det tredje har beregninger vist, at en hjemflytning på sigt forventes at give en økonomisk fordel for Københavns Kommune. Baggrunden for ønsket om at etablere et botilbud til 6 unge atypiske autister, skyldes at Københavns Amt har meddelt, at de har en række unge, der ikke vil kunne tilbydes en institutionsplads på en vokseninstitution (som følge af omlægningen og beskæringen af antallet af døgninstitutionspladser i Københavns Amt). Herudover ser Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningenen en mulighed for at etablere et egentligt ungetilbud, som kan danne en overgang mellem livet på en børneinstitution eller hjemmet og livet på en vokseninstitution. Her vil de unge tillige kunne have glæde af hinanden som unge. Baggrunden for ønsket om at afvikle den aktuelle venteliste til bo- og dagtilbud skyldes at det nuværende niveau er uacceptabelt for både de udviklingshæmmede samt deres pårørende. Baggrunden for ønsket om at etablere bo- og dagtilbud til de unge, der i de kommende år bliver 18 år, skyldes at en betydelig andel af de ældre udviklingshæmmede der dør, i dag er bosiddende på institutioner i andre amter (overtaget i forbindelse med udlægningen af særforsorgen fra staten), mens de unge der bliver 18 år vil have et botilbud i Københavns Kommune i nærheden af deres pårørende. De budgetmæssige forudsætning bag planen I budgetforliget for 1999 er der afsat "18,0 mill. kr. til hjemtagning af udviklingshæmede og psykisk handicappde fra amtet [Københavns], erstatning af institutionen Spaniensgade og afvikling af ventelisten for hjemmeboende udviklingshæmmede" Af budgetaftalen fremgår det tillige, at man i perioden frem til 2002 forventer at afsætte 18,0 mill. kr. årligt. I det følgende forudsættes det, at denne aftale gennemføres. I budgettet for 1998 er der afsat 4,0 mill. kr. til etablering af botilbud til udviklingshæmmede fra "16,0 mill. kr.'s puljen". I det følgende er det forudsat, at der årligt afsættes 4,0 mill. kr. fra denne pulje. Til udbygningsplanens realisering er der således samlet forudsat en samlet ramme på 22,0 mill. kr. årligt. Det aktuelle og fremtidige pladsbehov Af nedenstående tabel fremgår det, at det aktuelle pladsbehov samt det forventede pladsbehov i perioden frem til år 2003 udgør 122 institutionspladser, 27 bofællesskabspladser, 97 bofællesskabspladser og 6 undomspladser. Tabel 1 - Akkumuleret pladsbehov *) Denne titel dækker over at Københavns Kommune i dag oplever, at en del af de ældre der dør, dør på udenamtslige institutioner (overtaget ved udlægningen af særforsorgen fra staten). Modsat vil de unge der bliver 18 år have et tilbud i Københavns Kommune. Baggrunden for det relative store behov for døgninstitutioner i forhold til bofællesskabspladser skyldes, at man i de foregående år i betydelig grad har udflyttet de beboere, der har kunne drage fordel af et bofællesskabstilbud fra institutioner til et bofællesskab, og samtidig har man hjemtaget de beboere, der kunne drage fordel af et bofællesskabstilbud. Forslag til udbygningsplan Med henblik på at sikre en rimelig venteliste samt en rationel institutionsstørrelse foreslås følgende etableringstakst fulgt. Tabel 2 - Forslag til etableringstakst På baggrund af ovenstående etableringstakst forslås følgende konkrete udbygningsplan fulgt: Tabel 3 - forslag til konkret udbygningsplan *) Er Thomas Laubsgadeprojektet. Som det fremgår af ovenstående, vil der i perioden frem til 2003 være behov for 7 botilbud (heraf ét specifikt til unge), (svarende til i alt 127 pladser), 27 bofællesskabsboliger samt 4 dagtilbud (svarende til 100 dagtilbudspladser). Økonomi Følges den i tabel 3 opstillede udbygningsplan vil de samlede økonomiske konsekvenser forventeligt udgøre: Tabel 4 - Økonomiske konsekvenser af udbygningsplanen * Afventer konkrete forhandlinger. Som det fremgår af ovenstående tabel, vil der i årene 1999 og 2000 samlet være et mindreforbrug på 9,6 mill. kr., som følge af at planlægnings- og byggeperioden er 2 år, hvorfor der ikke vil kunne afholdes udgifter svarende til det budgetterede. I årene 2000-2002 vil der modsat være et samlet merfinansieringsbehov på 5,2 mill. kr. I 2004 vil samtlige anlægsudgifter være afholdt, og der vil i forhold til det nuværende driftsbudget være et årligt merfinansieringsbehov på 14,2 mill. kr. Denne merudgift kan henføres til finansiering af ventelisten, som alene vil medføre en driftsudgift på 19,9 mill. kr. årligt. Herimod vil den gennemførte hjemflytning medføre en samlet årligt driftsbesparelse på 4,4 mill. kr., ligesom der vil være mindre besparelser ved omlægningen af Spaniensgade og den demografisk aldersbetingede hjemflytning. HØRING De konkrete byggeprojekter vil skulle sendes til høring. BILAG · Bilag 1 - Finansiering via Lov om almene boliger · Bilag 2 - De benyttede gennemsnitspriser · Bilag 3 - Københavns Amts udbygningsplan · Bilag 4 - Baggrundsnotat om forudsætningerne bag udbygningsplanen Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen J.nr. Ø12/99 5. BT 21/99 J.nr. 611:135.0001/98 Den 20. januar 1999 Endelig vedtagelse af lokalplanen "Kalvebod Brygge Nord II" med tilhørende kommuneplantillæg INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at lokalplanen "Kalvebod Brygge Nord II" vedtages endeligt, med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 2, litra a, § 6, stk. 3, litra a og § 10, stk. 3, litra a. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. januar 1999 Anbefalet med tilføjelse af nedenstående ændring (understreget) i lokalplanens § 6, stk. 2, litra a, 1. pkt. og stk. 3, litra a, 1. pkt.: "..heri medregnet eventuelt parkeringsareal i underjordisk konstruktion inden for og uden for byggefeltet, der overstiger det i § 10, stk. 2 anførte krav til parkeringsdæk-ning af bebyggelsen i byggefelterne A og B.", samt nedenstående ændring (det gennemstregede udgår) i lokalplanens § 10, stk. 1, litra e: "Bolværkshammeren skal udføres i granit." Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) tog forbehold Bemærkning fra Jens Kjær Christensen (Ø): "Enhedslisten kan ikke støtte forslaget til lokalplan, da det repræsenterer en fortsat vægdannelse på Kalvebod Brygge, der lukker af for byens sammenhæng med vandet og de dertil liggende attraktive arealer. Ydermere foreslås de arkitektonisk visionsdræbende kontorhusbyggerier på Kalvebod Brygge suppleret med en 11-etagers hotelrædsel, som i udformning og proposition skraber bunden". Bemærkning fra Lars Rimfalk Jensen (B): "Det Radikale Venstre tager forbehold for den øgede parkering i terræn, idet de rekreative områder i området hermed reduceres væsentligt". Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentati-onen anbefaler: at det til lokalplanen "Kalvebod Brygge Nord II" hørende tillæg til Kommune-plan 1997 vedtages endeligt. RESUMÉ Efter den offentlige høring af lokalplanforslaget foreslås lokalplan og kommune-plantillæg vedtaget endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer vedrørende en justering af vejarealet og af bestemmelserne for bygge-felterne A og B samt kajudformningen. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 27. august 1998 Bygge- og Teknikud-valgets indstilling af 12. august 1998 og i mødet den 17./18. juni 1998 Økonomiud-valgets indstilling af 25. maj 1998 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Kalve-bod Brygge Nord II" med tilhørende kommuneplantillæg (henholdsvis 423/98, dagsordenens punkt 14, og 342/98, dagsordenens punkt 27). Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag vedlægges til gennemsyn. Offentliggørelsen Planforslagene har været offentliggjort i perioden 24. september - 10. december 1998. Der er udsendt 687 pjecer til ejere, lejere og brugere og 56 pjecer til interesse-grupper, foreninger og lignende. Der er i forbindelse med offentliggørelsen modtaget 24 henvendelser. En oversigt over henvendelserne, der nærmere omtales nedenfor, er vedlagt som bilag A. Bygge- og Teknikforvaltningen I lokalplanforslaget fastlægges anvendelserne af området til kontor- og hotelfunktio-ner for at sikre, at området opnår en levende og varieret bymæssig karakter. Der er endvidere optaget bestemmelse om, at bebyggelsen inden for de enkelte byggefelter på kajarealerne ikke må etapedeles for at sikre en helhed i den fremtidige bebyg-gelse. Det er et væsentligt mål med den kommende udbygning langs havnefronten, at be-byggelsen fremstår som en samlet helhed fra Fisketorvet til Langebro. Denne helhed vil bestå af en række enkeltstående markante bygninger placeret mod kajkanten. Den fastlagte takt i placeringen af bygninger ønskes gennemført, uden at der under-vejs ved en selvstændig opførelse af den nordlige kontorbebyggelse opstår huller i indramningen af havnerummet. Bygge- og Teknikforvaltningen skal derfor forslå følgende bestemmelse optaget i lokalplanens § 6, stk. 1: "Der må ikke opføres bebyggelse i byggefelt A forinden bebyggelse i bygge-felt B er sikret opført" Ændringen er af væsentlig betydning for grundejeren, hvorfor man i henhold til planlovens § 27, stk. 3, med skrivelse af 8. januar 1999, har fremsendt forslaget til ændring af lokalplanen til grundejeren v/Nykredit A/S og anmodet om eventuelle bemærkninger hertil. Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl. 1) Skrivelse af 14. juli 1998 fra Bonnie R. Mürsch, Gothersgade 109, Køben-havn I skrivelsen, der er modtaget inden lokalplanforslaget blev offentliggjort, anføres et ønske om, at den på området beliggende toldbygning sikres opretholdt, idet der hen-vises til, at bygningen i bydelsatlas for Indre By er vurderet at have høj bevarings-værdi (klasse 3). Bygningen burde enten indpasses i bebyggelsen eller flyttes, så nedrivning undgås. Derudover fremføres et ønske om, at promenader langs havnen ikke fremmes styk-vis i enkelte lokalplaner langs havnen, men gennem et kommuneplantillæg for samtlige byens havne-, kanal- og kystkanter. Bemærkning Med det foreliggende forslag til bebyggelse af Kalvebod Brygge vurderes den på området beliggende toldkammerbygning ikke på en rimelig og arkitektonisk for-svarlig måde at kunne indgå i et samlet projekt. Bygningens størrelse vil medføre, at den kommer til at fremstå utilpasset mellem HK-bygningen, Langebro og Nykredits Domicil. Uanset bygningens klassifikation i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn vil det ud fra en samlet vurdering af området både rumligt og arkitektonisk ikke være hensigtsmæssigt at bevare bygningen. Til det anførte om et samlet kommuneplantillæg for promenaderne langs vandet skal bemærkes, at Kommuneplan 1997 indeholder bestemmelser om et samlet promena-deforløb, men at det kun gennem udarbejdelse af lokalplaner er muligt at stille krav til udformning m.v. af promenaderne. Det skal yderligere bemærkes, at der ved de allerede vedtagne lokalplaner med promenadearealer er søgt sikret etablering af promenader, der vil kunne indgå i et samlet promenadeforløb med respekt for de karakteristika, der kendetegner de enkelte havne- og kanalområder. De i lokalplan-forslaget fastlagte bestemmelser for promenadernes dimensionering og udformning, herunder bolværker og bolværkshamre, tager udgangspunkt i de karakteristiske træk, der præger de tilstødende kajstrækninger, hvor promenadeforløb er gennemført på strækningen syd for lokalplanområdet, jf. i øvrigt bemærkningerne til skrivelse 22. Bygge- og Teknikforvaltningen har derudover igangsat et redegørelsesarbejde til nærmere præcisering af de krav, der skal lægges til grund ved den konkrete udform-ning af promenader i Københavns Kommune. 2) Skrivelse af 27. september 1998, fra Knud Ottosen, Islands Brygge 29, Kø-benhavn Det anføres, at lokalplanforslaget indeholder såvel positive elementer som elemen-ter, der vil kunne skæmme området. En videreførelse af den offentlige promenade langs vandet er positiv. Der haves ingen indvendinger imod, at der opføres kontorhus og hotel på området, men en bebyggelse i 10 etager vil være som en mur, der skiller de lave bebyggelser fra havnen og bryder med den smukke lave front, det tidligere byggeri udgjorde, bort-set fra HK-bygningen og Falckhuset, som virker misanbragt mellem det lave byg-geri. Der bør ikke bygges højere end 5 etager. Derudover anføres, at en opfyldning ud i havnen vil mindske det vandareal, der gi-ver hele området sit præg, og derved reducere de miljømæssige goder, som netop vandet tilfører. Bemærkning Det fremgår af lokalplanredegørelsen, at det kommende nybyggeri må relatere sig bymæssigt og arkitektonisk til såvel Glyptotekskvarteret som til det store havneom-råde. I den forbindelse vil vejen Kalvebod Brygge fortsat udgøre en markant skille-linie mellem Glyptotekskvarteret og havneområdet. Med udgangspunkt heri fastlæg-ger lokalplanen, at bebyggelsen på Trekantgrunden med hensyn til bygningshøjder og husdybder samt hovedproportioneringer og arkitektonisk udtryk tager udgangs-punkt i den karakteristiske Glyptotekskvartersbebyggelse, mens bebyggelsen mod havnen relaterer sig til den større skala, som karakteriserer dimensionerne på bebyg-gelsen og de tekniske anlæg omkring havnerummet. Med hensyn til opfyldninger i havnen muliggør den aktuelle lokalplan, i lighed med den for området allerede gældende lokalplan, bestemmelser herom, der er baseret på ønsket om, at nye byggegrunde langs hele Kalvebod Brygge får en sådan bredde, at nybyggerier kan opføres i den ønskede skala, herunder med tilstrækkelig husdybde, samtidigt med, at der kan etableres gode tilkørselsmuligheder, parkeringspladser samt promenader i tilstrækkelig bredde langs vandet. Som det fremgår af lokalplan-tegningen, ligger opfyldningsgrænsen i forlængelse af Langebros landfæste på Sjællandssiden, dog med en enkelt fremrykning på ca. 4 m ud for byggefelt A. 3) Skrivelse af 28. september 1998 fra Erik Madsen, Puggårdsgade 13, Køben-havn I skrivelsen foreslås, at der bliver udarbejdet en plan for den kørende trafik gennem Glyptotekskvarteret, der i dag består af 8 buslinier, en kraftig trafik til og fra post-terminalen, samt i formiddags- og eftermiddagstimerne arbejdskørsel og tung trafik til og fra Amager. Det foreslås, at der bygges en direkte op- og nedkørsel mellem Kalvebod Brygge og Langebro, og at buslinierne mod Amager føres ad Hambrosgade eller Bern-storffsgade til Kalvebod Brygge. Trafikken fra Amager skal med højresving efter Langebro føres ad Rysensteensgade, Vester Voldgade og Christians Brygge til Kal-vebod Brygge. Derudover stilles der forslag om, at en eventuel udbygning af Det kongelige Teater placeres på den ubebyggede grund ved Edvard Falcks Gade, hvorved der med Tivo-lis koncertsal, Musikkonservatoriet og Glyptoteket lige omkring, vil kunne skabes et trafikalt velbeliggende kulturelt kraftcenter. Bemærkning På grund af Langebros højde, samt de begrænsede arealmuligheder, er det ikke mu-ligt at bygge en direkte forbindelse mellem Kalvebod Brygge og Langebro, og der vil derfor fortsat være behov for, at trafikken til Amager føres ad Puggårdsgade og Ry-sensteensgade ligesom trafikken fra Amager, som i dag føres ad Rysensteensgade, Vester Voldgade og Christians Brygge. En eventuel trafikal fredeliggørelse af Glyptotekskvarterets øvrige gader, herunder især Hambrosgade, forudsætter, at en større del af trafikken overføres til Kalvebod Brygge og dermed via Puggårdsgade til Langebro. En sådan løsning skønnes ikke hensigtsmæssig for det samlede kvarter. En placering af Det kongelige Teater på grunden ved Edvard Falcks Gade ligger uden for denne lokalplans rammer, men en sådan placering i sammenhæng med Ru-dolph Berghs Hospital indgår som en af mulighederne i overvejelserne om placerin-gen af en udbygning af Det kongelige Teater. Placeringen vurderes af Bygge- og Teknikforvaltningen dog ikke særligt velegnet, da den eksisterende bebyggelse på Rudolph Berghs Hospital er bevaringsværdig, og eftersom sammenhængen med den ryddede grund ved Edvard Falcks Gade næppe vil kunne tilfredsstille et teaterprojekts krav til arealform og afgrænsning. 4) Skrivelse af 20. oktober 1998 fra Peter Holst Eriksen, Vesterbrogade 135, København Med fremhævelse af, at der i dette konkrete tilfælde er gjort flere tanker om opfø-relse af bebyggelse, end der plejer at være ved opførelse af bebyggelse langs havnen, finder indsigeren, at det på ét væsentligt punkt er mindre gennemtænkt. Der peges på den på området beliggende toldkammerbygning, der er det sidste vidnesbyrd om den tid, hvor Kalvebod Brygge var en "rigtig havn". Der ønskes i lokalplanen optaget bevaringsbestemmelse for denne bygning, som ligger uden for byggefelterne, hvor-ved den vil kunne bibeholdes i den fremtidige helhed. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 1. 5) Skrivelse af 7. oktober 1998, modtaget den 22. oktober 1998, fra Niels Arup Fischer, Otto Mønstedsgade 1, København Indsigeren finder det rart, at der med de foreliggende projekter, der vurderes at være en forbedring af de nuværende tilstande, endelig sker en afklaring af kvarterets skæbne. Det kritiseres derimod, at lokalplanen ikke åbner mulighed for etablering af park/have til glæde for kvarterets beboere. Det anføres, at bortset fra Glyptoteksha-ven, som er meget lille og meget stærkt benyttet, findes der ingen grønne åndehuller i kvarteret. Den nyligt renoverede Otto Mønsteds Plads er uden rekreative faciliteter. Det foreslås, at der med skelen til Bibliotekshaven eller Amaliehaven etableres en park på kajarealet umiddelbart i forlængelse af Otto Mønsteds Plads mellem hotellet og kontorhuset, som nok bør flyttes nærmere Langebro. Alternativt kunne parken place-res længere mod syd mellem hotellet og Ingeniørforeningens hus. Såfremt disse pla-ceringer ikke kan lade sig gøre, forslås parken etableret på den ubebyggede grund ved Edvard Falcks Gade. Bemærkning Vedrørende forslaget om parkarealer mellem bebyggelserne langs kajen forudsætter lokalplanforslaget, at de pladser, der dannes mellem bebyggelserne, bliver offentligt tilgængelige, samt at disse udformes med en urban karakter og får en funktionel og indretningsmæssig sammenhæng med promenaderne. Der stiles med promenaderne imod en opretholdelse af havne- og kajkarakteren, mens arealerne mellem bygnin-gerne vil kunne beplantes - dog således, at vigtige udsigtslinier opretholdes. Vedrørende den foreslåede flytning af byggefelt A skal det fremhæves, at det er en væsentlig del af vinderprojektets arkitektoniske idé, at det transparente hus fremstår som en afslutning på den udvidede Otto Mønsteds Plads. Placeres byggefeltet mod nord, forsvinder grundlaget for denne idé. 6) Skrivelse af 1. november 1998, fra A/B "Ved Glyptoteket", v/Leif Andersen, Ved Glyptoteket 6, København. Foreningen finder ikke, at lokalplanforslaget er egnet til at udbygge og afrunde Glyptotekskvarteret mod havnefronten på en måde, der skaber nær kontakt til havne-bassinet. Det ideelle vil være, at byggefelterne A og B for størstedelen forbeholdes for rekreative formål i stil med "Havneparken" på Islands Brygge, og at byggefel-terne C og D overvejende bebygges med boliger. Foreningen foreslår, hvis lokalplanforslaget skal sikre en nær forbindelse mellem havnefronten og Glyptotekskvarteret, at byggefelt A rykkes nærmere Langebro, at byggefelt B rykkes så langt syd på som muligt, og at begge bebyggelsers højde re-duceres til Glyptotekskvarterets almindelige højde. Derved opnås en uhindret udsigt til bebyggelsen på Islands Brygge, og den udvidede Otto Mønsteds Plads vil brede sig til begge sider langs havnekajen. Derudover foreslås, at trafikstrømmen - både i henseende til den gennemgående trafik og i henseende til trafikken afledt af Tivoligæsternes parkering - nøje analyseres og indrettes på Glyptotekskvarterets orientering mod havnefronten. Der bør etableres tilstrækkelig parkeringskapacitet i kvarterets yderområder. Endelig ser foreningen med stor glæde på tankerne om en renovering af arealerne omkring Rudolph Berghs Hospital, der i dag fremtræder som en skamplet for kvarte-ret. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, 3 og 5, idet det vedrørende opfø-relse af boliger skal bemærkes, at lokalplanforslaget muliggør indtil 25 pct. boliger, men at området i den nugældende lokalplan er forudsat anvendt til kontorer m.v., samt at området på grund af trafikken på Kalvebod Brygge må vurderes som mindre egnet til boliger i større omfang. 7) Skrivelse af 30. oktober 1998, fra Dansk Handicap Forbund, v/Jørgen Han-sen, Hagbardsvej 20, København Det konstateres med glæde, at der vil blive bygget nyt hotelbyggeri, da der i høj grad mangler hotelværelser, hvor kørestolsbrugere kan overnatte. På den baggrund stilles der en række konkrete forslag til indretningen af hotellet og kongresbygningen. Ny-kredits nye domicil ønskes ligeledes indrettet handicapvenligt. Bemærkning De i skrivelsen nævnte forhold kan ikke reguleres lokalplanmæssigt, men henhører under den konkrete byggesagsbehandling. 8) Skrivelse af 5. november 1998, fra Københavns Havn Havnen anfører, at lokalplaner langs havneløbet typisk afgrænses i midten af hav-neløbet, og at der fastsættes bestemmelser for disse vandarealer om opfyldninger, kajsætninger og hvilke typer skibe, der må anløbe kajen. Havnen gør på den bag-grund indsigelse mod, at vandarealerne på den måde planlægges område for område. Der ønskes en samlet planlægning for anvendelsen af vandarealerne i Sydhavnen, som man gerne bidrager til. Konkret ønskes grænsen for lokalplanen lagt i en af-stand fra kajkanten svarende til den maksimale opfyldning. Bemærkning Afgrænsningen af denne lokalplan midt i havneløbet skal primært opfattes visuelt. De bestemmelser i lokalplanen, som har indflydelse på de eksisterende vandarealer, omfatter alene en opretholdelse af vandarealerne som sådanne: Opfyldninger, der herved overgår til byzone og derved reguleres planmæssigt, kajsætningen, som ind-går i den visuelle opfattelse af området, typen af skibe, der kan anløbe kajen og mu-ligheden for at tillade oplæg af skibe ved kajen. Efter Bygge- og Teknikforvaltnin-gens opfattelse er det væsentligt, at der i forbindelse med bebyggelse langs kajerne også er gjort op med udformningen af og anvendelsen af kajerne, herunder fortøj-ning og oplæg af skibe, således at den karakter, som lokalplanen søger at skabe, ikke efterfølgende ændres ved anvendelsen af kajerne. Forvaltningen vil gerne medvirke til et udredningsarbejde om anvendelsen af havnens vandarealer med henblik på fastlæggelse af kommuneplanmæssige rammer for arealerne og eventuel udarbej-delse af en eller flere lokalplaner. Sådanne lokalplaner for vandarealerne i Sydhavnen må relatere sig til, harmonere med og respektere den bymæssige anvendelse af de bagvedliggende landarealer. 9) Skrivelse af 12. november 1998, fra Bjarne Karlsson, Puggårdsgade 17, Kø-benhavn Der protesteres imod, at kajarealet bebygges med store monumentale erhvervsbyg-ninger. Sådanne monumenter for erhvervslivet bør ligge, hvor der i forvejen er er-hverv, og den sydlige del af havnefronten nævnes som et godt eksempel herpå. Be-byggelsen vil ødelægge de eksisterende bygninger og deres naturlige flotte placering ved fronter, hvor de med deres små tårne, karnapper, gamle røde og gule mursten giver et dejligt og naturligt miljø for de omkringboende og de turister, der nyder det frie område om sommeren i den dertil indrettede "Europark" langs med vandet. Bemærkning Idet der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2 skal det oplyses, at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke er enig i, at området i dag henligger som et dejligt og na-turligt miljø. Kajarealerne forudsættes, som i de nugældende lokalplaner for området og i Kommuneplan 1997, bebygget og anvendt til erhverv, hvilket efter Bygge- og Teknikforvaltningens mening vil tilføre området en ønskværdig vitalitet og bymæs-sige kvaliteter. 10) Skrivelse af 18. november 1998, fra TeleDanmark, Juridisk Afdeling TeleDanmark anfører, at selskabet har hovedkabler og kabelbrønde for telefoni til Amager liggende på området, hvor byggefelt A er placeret. Selskabet forudsætter, at det planlagte byggeri respekterer kabler og brønde, og ønsker med henvisning til lokalplanforslagets § 11 mulighed for at tinglyse deklarationer til sikring af kabler m.v. Såfremt en omlægning af kabler og kabelbrønde er nødvendig, må udgifterne hertil afholdes af bygherren. Selskabet vurderer, at en flytning vil udgøre et tocifret milli-on-beløb. Bemærkning I henhold til lokalplanens § 11 kan der tinglyses de nødvendige deklarationer til sik-ring af bl.a. kabler, og man har noteret sig TeleDanmarks synspunkter samt oriente-ret bygherren om de nævnte kabler og kabelbrønde. 11) Skrivelse af 19. november 1998, fra Peter Kruse, Carstensgade 17, Køben-havn Der protesteres imod de muliggjorte opfyldninger i havneløbet, idet det fremhæves, at vandet er et åndehul, der ikke må indsnævres. Det påpeges, at bykvartererne på begge sider af havneløbet er høje og tætte. Æstetisk er det nødvendigt med det åbne vandspejl og udsigten til himlen. Det anføres, at en indskrænkning af dette areal og en fordobling af hushøjden på kajen er destruktivt, men at et byggeri på Kalvebod Brygge kan være en gevinst for byen, hvis det i højden harmonerer med byens øv-rige huse og i bredden respekterer vandspejlet. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2. 12) Skrivelse af 22. november 1998, fra arkitekt Denis Bowers m.fl., Rosenørns Allé 36, Frederiksberg Indsigeren mener ikke, at det er vigtigt, at den udvidede Otto Mønsteds Plads som byrum afsluttes mod sydøst af en veldefineret vægdannelse. Det anføres, at det i de-batten om havnens fremtidige udvikling er fremhævet, at udsigtslinierne over hav-neløbet fra de gader, der løber vinkelret til havnen, skal bevares. Det findes endvidere vigtigt at vise, at området set fra Islands Brygge har en dybde, og ikke kun fremstår som en lukket væg. På den baggrund foreslås byggefelt A flyttet 50-60 m mod nordøst, så sydvestfaca-den flugter med Nykredits nuværende hovedbygning, og byggefelt B foreslås forlænget tilsvarende mod nordøst til en linie i flugt med Otto Mønsteds Gades syd-vestlige facadelinie og reduceret med 1-2 etager. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2 og 5, idet det vedrørende oprethol-delse af udsigtslinierne fra kvarterets gader skal bemærkes, at der med placerin-gerne af byggefelterne fortsat er udkig til havnen og Islands Brygge i Bern-storffsgade og Puggårdsgade, samt at der med vinderprojektet til opførelse af be-byggelse i byggefelt A og med placeringen af byggefelt A er sikret dels en transpa-rent bebyggelse, og dels et udkig fra Otto Mønsteds Plads til havnen og Islands Brygge langs den nye bebyggelse, idet det endvidere skal tilføjes, at den samlede facade-længde af byggefelterne A og B langs havnen kun udgør ca. 45pct. af den samlede kajlængde i lokalplanområdet. Nybyggeriet vurderes derfor ikke at fremstå som en lukket væg, men som en markant bebyggelse i større højde end generelt for det bag-vedliggende kvarter. 13) Skrivelse af 23. november 1998, fra Merete og Grethe Holdt, Niels Brocks-gade 4, København Det anføres, at Glyptotekskvarteret i dag og i modsætning til området ved Islands Brygge, ikke åbner sig mod havnen, men underligt umotiveret standser ved vejen Kalvebod Brygge. Kvarteret og byen ville vinde utroligt meget ved, at kajarealerne først og fremmest blev udnyttet til rekreative formål, eventuelt med en enkelt mindre boligejendom eller to. Trekantgrunden kunne så bebygges med boliger og et mindre indkøbscenter. En bebyggelse helt i pagt med kvarterets særpræg og monumentale storhed. I denne forbindelse kunne Tivolis parkeringsbehov tilgodeses, trafikbelastningen formind-skes og den skandaløst mangelfulde vedligeholdelse af Politigården afhjælpes. Med den aktuelle lokalplan udbygges kvarteret frem til vejen Kalvebod Brygge for så at støde ind i en mur mod havnebassinet. To store moderne kvartersfremmede, men ikke monumentale, bygninger. Adgangen mellem disse bygninger til en smal havnekaj bringer ikke Glyptotekskvarteret nærmere til havnen, og Trekantgrunden bebygges med kontorbyggeri, der ikke har glæde af udsigten til havnen. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, 3, 6, 9 og 12, idet man ikke finder det hensigtsmæssigt at trække en større del af trafikken til Tivoli ind i kvarteret. 14) Skrivelse af 23. november 1998, fra Vesterbro Lokalråd Rådet er grundlæggende modstander af store nybyggerier på havnefronten, der der-ved mister sin dynamik. De lukkede facader og anvendelsen til kontor og hotel med-fører, at området henligger mørkt og dødt. Det bør være et krav, at der opføres boli-ger. De store byggerier lukker havnen ude fra byen og afskærer københavnerne fra det direkte blik ud over havnen. Rådet er af den opfattelse, at der skal stilles større arkitektoniske krav til de byggerier, kommunen giver tilladelse til at opføre, og op-fordrer til, at der udarbejdes en byøkologisk målsætning for nybyggeri. Rådet undrer sig over, at kajen skal opføres i granit, da den resterende del af kajen af den nybe-byggede Kalvebod Brygge er opført i træ. Lokalrådet foreslår, at der indrettes en havnepark på området - eller på Fisketorvet - med en alsidig og frodig beplantning, idet der mangler rekreative områder på Ve-sterbro. Rådet tilslutter sig det i Parkafdelingens "Grønne gaderum" anførte om en markant træbeplantning/allé langs Kalvebod Brygge. Derudover bør vandarealerne opretholdes, og der bør sikres muligheder for en udbygning af mulighederne for f.eks. fritidssejlads, og promenaderne bør være steder, der er spændende at opholde sig på. Promenaderne bør derfor være mindst 12 m brede med et spændende og or-ganisk forløb, der giver udsyn over vandet og langs kajen og med en høj grad af be-plantning. Lokalplanens bestemmelser om beplantning og muligheden for at etablere promenaden under udkragede bygningsdele m.v. bør ændres. Lokalrådet mener, at etableringen af parkeringspladser på området vil forøge den i forvejen høje trafikintensitet på vejen Kalvebod Brygge. Rådet henviser til belig-genheden i forhold til de offentlige transportmidler, ikke mindst Hovedbanegården, og opfordrer til, at der snarest etableres en ordning med vandbusser. Endelig foreslår rådet, at toldkammerbygningen på området bevares, og at den ind-går i området som eksempelvis kiosk/butik. Den vil endvidere kunne bruges til for-skellige kulturelle arrangementer. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 1, 2, 3, 5, 6, 12 og 22. Bygge- og Teknikforvaltningen er enig i, at promenaderne skal udformes med et spændende forløb og et højt kvalitetsniveau. Dette finder Plandirektoratet, er tilgode-set med lokalplanens bestemmelser. 15) Skrivelse af 8. december 1998, fra bestyrelse og beboere Puggårdsgade 17, v/Jan Streyffert, bilagt 121 underskrifter Indsigelsen er primært rettet mod udnyttelsen af Trekantgrunden og rammeændrin-gen fra O3 til S2, idet dette efter beboernes opfattelse er udtryk for accept af yderli-gere kontorbebyggelse i kvarteret. Det anføres i de vedlagte underskriftsblade, at Rysensteenskvarteret ingen grønne områder har udover haven bag Glyptoteket, hvorfor det findes stærkt påkrævet, at der etableres et grønt område i hele Trekantgrundens længde fra Puggårdsgade til Mitchells-gade. Området - på nær politiets garager - foreslås derfor ændret fra O3 til O1 og anlagt som park. En sådan park vil kunne gå i spænd med hvilket som helst havne-frontsbyggeri. Behovet for kontorarbejdspladser vil kunne dækkes i Ørestaden. Derudover anføres det i fremsendelsesskrivelsen, at man er uforstående overfor den tilsyneladende stærkt øgede trafik, som vil gå via Puggårdsgade til Langebro, og ikke som nu via Rysensteensgade, samt at de to erhvervsbyggerier skal sikre egne parkeringsforhold på egen grund og ikke på bekostning af beboernes parkeringsmu-ligheder i kvarteret. Bemærkning Vedrørende ændringen af Kommuneplanens rammer for Trekantgrunden fra O3 til S2 bemærkes, at ændringen ikke i sig selv betyder en yderligere udbygning af kon-torbyggeri i kvarteret, idet også O3-rammen rummer mulighed herfor. Derudover henvises til bemærkningerne til skrivelse 3 og 5, idet det vedrørende par-kering skal bemærkes, at der er optaget bestemmelser i lokalplanens § 10, stk. 2, der kræver, at nybyggerierne sikrer egne parkeringsbehov på egen grund. 16) Skrivelse af 8. december 1998, fra arkitekt Jørn Boldsen, Vestmannagade 1, København Det kritiseres, at bebyggelsen på havnefronten kommer til at fremstå som enkelt-bygninger uden indbyrdes sammenhæng og uden respekt for den bagvedliggende bebyggelses karakter og dimensioner. Gennem en række illustrationer vises, at be-byggelsen på Kalvebod Brygge vil spærre udsynet til havnen fra Glyptotekskvarteret og udsynet til de centrale dele af København fra Islands Brygge. Indsigeren tager afstand fra dommerkomiteens bemærkninger om vinderprojektet til Nykredits domi-cilbebyggelse og den heri indeholdte redegørelse i forhold til kvarteret. Vedrørende promenaderne kritiseres, at de ikke anlægges i retliniede forløb og med en større bredde. Det anføres, at promenaderne mister værdier, når de anlægges med forsætninger og Tivolilignende dikkedarer, samt når synsfeltet begrænses af tilfæl-dige spring i bebyggelsen. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, 12 og 14. Under henvisning til at det var en enig dommerkomite, der indstillede vinderprojektet, og at dommerkomi-teens sammensætning sikrer en fuldt forsvarlig arkitektfaglig ekspertise, finder Bygge- og Teknikforvaltningen ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved dommerkomiteens anbefalinger. 17) Skrivelse af 8. december 1998, fra Indre By's Lokalråd Lokalrådet finder det væsentligt, at de nye bebyggelser langs havnen i videst muligt omfang placeres, så det er muligt at se havnen fra byen, og finder derfor, at bygge-felt A skal flyttes ca. 20 m mod Langebro, således at der dannes en sigtelinie mod havnen helt fra Tietgensgade gennem Ved Glyptoteket og Otto Mønsteds Gade. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, 5, 12 og 16. 18) Skrivelse af 9. december 1998, fra arkitekt Michael Warming, Ryvangs Allé 74, Hellerup Det foreliggende lokalplanforslag betragtes som noget af det ringeste, der er set i lang tid. Der er ingen koordinering mellem de bygværker, som er rejst, og som er planlagt på Kalvebod Brygge. De foreslåede bebyggelser er uden nævneværdig arkitektonisk kvalitet, og de reducerer alle selve vejanlægget Kalvebod Brygge til en støjramt og forblæst trafikkorridor, samtidigt med at de efterlader bydelen uden de vigtige sigtelinier fra det indre af Rysensteenskvarteret og ud over havnen. Den byarkitektoniske luftighed, som kvarteret har så hårdt brug for, saboteres med dette forslag. Med opfyldningen af havnebassinet reduceres de herlighedsværdier, som var årsa-gen til at lokalisere sig her, og de lovende muligheder, som Kalvebod Brygge for nogle år siden udgjorde, er hermed tabt. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, 5, 12 og 16. 19) Skrivelse af 9. december 1998, fra Rigspolitichefen, Afd. H Der henvises i skrivelsen til Rigspolitiets indsigelse mod kommuneplanen af 11. september 1997 og en efterfølgende skrivelse om den samlede planlægning for om-rådet af 9. marts 1998. Det anføres, at politiet ønsker en klarere og mere markant funktionsopdeling i kvar-teret, der - i overensstemmelse med politiets ønske om at samle en række funktioner omkring Københavns Politi på Politigården og Rigspolitiets kontorer på Polititorvet - kan tilgodese Politiets sikkerhedsmæssige interesser. Sikkerhedsmæssigt ønsker man at undgå direkte indsigt fra boliger og erhvervslokaler i Politiets kontorer samt mu-lighed for at kunne afspærre hele området i tilfælde af konflikter, opmarch af politi-styrker m.v. På den baggrund finder Rigspolitichefen det ikke hensigtsmæssigt og forsvarligt, at Trekantgrunden ændres fra O3 til S2 - uanset at Københavns Kommune med skri-velse af 30. oktober 1998 har oplyst, at S2-rammen ikke er til hinder for, at politiet opfører eller indretter funktioner inden for området - da der opnås en sikkerhedsmæs-sig uheldig sammenblanding af politimæssige funktioner og civile funktioner. Der-udover rejses der indsigelse imod den foretagne indskrænkning af byggemuligheden på Trekantgrunden med den foreslåede plads i forlængelse af Otto Mønsteds Plads. Der opfordres til snarest at indgå i en egentlig dialog med Politiet om en samlet planlægning for kvarteret. Bemærkning Som anført af Rigspolitichefen med henvisning til den anførte skrivelse fra kommu-nen udelukker S2-rammen ikke, at der kan opføres eller indrettes funktioner, herun-der administration, for politiet inden for området. De af Politiet fremførte ønsker har til dels været søgt imødekommet i den for Trekantgrunden gældende lokalplan fra 1980. Politiet har desuagtet frem for at udnytte denne mulighed nedlagt flere boliger i den eksisterende bebyggelse i kvarteret og inddraget disse arealer i Politiets funkti-oner. Politiet har på denne baggrund i høj grad selv bidraget til en større blanding af funktionerne. Muligheden for at samle politifunktioner på Trekantgrunden udeluk-kes ikke af nærværende lokalplanforslag og kommuneplantillæg. Det betragtes fort-sat som ønskeligt, idet en lang række af de i området nedlagte boliger i så fald ville kunne retableres til boligformål. Med fastlæggelsen af området til serviceerhverv sikres en mere fleksibel udnyttelse af arealet, både med og uden politiets interesser i området. Vedrørende begrænsningen i byggemulighederne skal bemærkes, at nær-værende lokalplanforslag muliggør et større etageareal på Trekantgrunden, end den nu gældende lokalplan nr. 23. Bygge- og Teknikforvaltningen må på det kraftigste tage afstand fra ønsket om at kunne afspærre området, idet Glyptotekskvarteret er en integreret del af byen. Måtte Politiets sikkerhedskrav fordre en sådan afsondring af politiets funktioner, bør der søges en helt anden lokalisering. Bygge- og Teknikforvaltningen deltager på de præmisser gerne i et udredningsarbejde om Politiets fremtidige muligheder og place-ringer. 20) Skrivelse af 9. december 1998, fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Med henvisning til foreningens høring på Holmen den 5. september 1998 omkring Københavns Havns udvikling, hvor det bl.a. blev fremført, at man ikke må lukke vuerne på tværs og langs af havnen, og at Kalvebod Brygge var blevet ødelagt med Ingeniø-rernes hus m.v., fordi de fremstår som enkeltbygninger, betragtes det som en fejl at bebygge Kalvebod Brygge på den måde, som lokalplanforslaget lægger op til. Den manglende overordnede planlægning af bygningsvoluminer medfører, at der mang-ler koordinering. Rysensteenskvarteret mister de meget vigtige sigtelinier ud over havnen, og vejen Kalvebod Brygge reduceres til en trafikkorridor. Kalvebod Brygge mister sin dynamik og spændende muligheder med de meget lange og 11 etager høje bygninger, samt en meget smal promenade, der zig-zagger flere steder. Kommunen opfordres til at stille større krav til bygherrerne vedrørende arkitektoniske krav, krav til materialer og krav til byøkologiske målsætninger. Med de tilladte opfyldninger ødelægges de herlighedsværdier, som var årsagen til en lokalisering her, og det er kun de planlagte bygninger ved kajen, der opnår herlig-hedsværdierne. Foreningen finder, at det er en byrumsmæssig fejl at udvide Otto Mønsteds Plads, som er udformet som en trekantplads, der har behov for bygningsvolumen langs Hambrosgade. Nykredits hovedsæde bør i stedet rykkes tilbage fra vandkanten og danne grundlag for en plads foran bygningen mod vandet. Endelig opfordrer foreningen til, at toldkammerbygningen på området bevares, da den er klassificeret med høj bevaringsværdi i bydelsatlas Indre By/Christianshavn. Det findes vigtigt at bevare havnens historie og maritime miljø. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 1, 2 , 5, 12 og 16 21) Skrivelse af 8. december 1998, fra Felicia Verständig m.fl., Islands Brygge 29, København De i lokalplanen foreslåede bygningshøjder er i strid med den nugældende lokalplan, hvis bestemmelser ønskes fastholdt. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2. 22) Skrivelse af 10. december 1998, fra Nykredit A/S v/adv. Lett, Vilstrup & Part-nere, Bredgade 3, København Nykredit anmoder om følgende ændringer i lokalplanen: 1. Udvidelse af det maksimale etageareal i byggefelt B med ca. 1.700 m2 til 23.700 m2, for at kunne fastholde et 5-stjernet hotel med 400 værelser med de internationale normer for værelsesstørrelser, samt en udvidelse af grundarea-let med 238 m2, ved en justering af grundgrænsen mod vejen Kalvebod Brygge, for at kunne fastholde den maksimale bebyggelsesprocent for områ-det på 150. 2. Lokalplanen ønskes præciseret for så vidt angår muligheden for - med respekt af lokalplanens krav til friarealer m.v. og parkeringskrav på 1 plads pr. 100 m2 etageareal hvorefter der vil kunne placeres 140 pladser på terræn - yderli-gere at kunne etablere 75 parkeringspladser på terræn. Det bemærkes, at de i lokalplanen krævede parkeringspladser i konstruktion, forventes etableret i et underjordisk anlæg mellem byggefelt A og B. 3. Bestemmelserne om, at parkeringsareal i konstruktion, som ikke er tilknyttet bebyggelsens anvendelse, skal medregnes i bygningernes etageareal, ønskes ændret, således at det tydeliggøres, at beregningen foretages under ét for be-byggelsen øst for Kalvebod Brygge. 4 Lokalplanens bestemmelser om at kajmuren skal udføres i granit, ønskes - med henvisning til at kajmuren ved Ingeniørernes Hus er udført i stålspuns med hammer af hårdtræ – ændret, så en tilsvarende løsning er mulig. Bemærkning Da Bygge- og Teknikforvaltningen, af hensyn til bl.a. at opnå den ønskede blandede anvendelse, finder det væsentligt, at hotellet kan opføres, og under hensyn til at ud-videlsen af etagearealet sker inden for det fastlagte bygningsvolumen, haves der in-gen indvendinger mod, at det maksimale etageareal i § 6, stk. 3, litra a, ændres fra 22.000 m2 til 23.700 m2, og at der muliggøres tilkøb af vejareal til grunden med en ændring af lokalplantegningen - kopi vedlagt som bilag B - og følgende tilføjelse til § 5 om vejforhold: ", dog kan det på tegning nr. 27.258 viste vejareal nedlægges som vej." Da lokalplanen indeholder bestemmelser om mindste parkeringskrav, friarealer og placering af disse, vil lokalplanen ikke være til hinder for, at der yderligere etableres de ønskede parkeringspladser på terræn. Den ønskede præcisering må derfor be-tragtes som overflødig. Med placeringen af den i konstruktion krævede parkering uden for byggefelterne kan Bygge- og Teknikforvaltningen anbefale, at bestemmelserne om medregning af parkeringsareal i etagearealet i lokalplanens § 6, stk. 2, litra a, 1. pkt. og stk. 3, litra a, 1. pkt. ændres til: "..heri medregnet eventuelt parkeringsareal i underjordisk konstruktion uden for byggefeltet, der overstiger det i § 10, stk. 2 anførte krav til parkerings-dækning af bebyggelsen i byggefelterne A og B." Med henvisning til den allerede tilladte etablering af kajmuren med stålspuns og bolværkshammer af træ på det umiddelbart syd for beliggende område kan Bygge- og Teknikforvaltningen - under hensyn til at kajmuren skal opføres i sammenhæng hermed – tiltræde, at bestemmelsen i § 10 stk. 3, litra a, om udformningen af kajmu-ren ændres til: "Den synlige del af kajmuren skal udføres som stålspuns med træbeklædning, og bolværkshammeren skal udføres i granit eller hårdt træ." De foreslåede ændringer skønnes ikke at være af et sådant omfang eller karakter, at de forudsætter supplerende høring i medfør af planlovens § 27, stk. 3. 23) Skrivelse af 5. december 1998, modtaget den 11. december 1998, fra Bent Mohn, Puggårdsgade 17, København Det anføres, at det foreslåede hotelbyggeri er stort og massivt og uden moderne visi-oner, og at Nykredits domicil er udformet, så det dominerer omgivelserne uden hen-syntagen til dem. Bebyggelsen afskærer byen fra havnen i modsætning til Islands Brygge, der har en folkepark helt ned til vandet. Det foreslås, at Trekantgrunden udlægges til parkområde som kompensation til kvarterets beboere for den tætte bebyggelse på Kalvebod Brygge, og at Politiets behov for eventuelle udvidelser, henvises til Rudolph Berghs Hospital. Det kritiseres, at det i pjecen optrykte modelfoto viser flade tage på en bebyggelse på Trekantgrunden, når lokalplanen kræver skrå tagflader, og der tages afstand fra dommerkomiteens bemærkninger om bygningsmæssigt volumen ved bebyggelse af Trekantgrunden. Derudover spørges til, hvordan der i stueetagen på Nykredits domicil kan være pub-likumsorienterede funktioner, når det samtidig anføres, at bygningens grundetage ligger åben. Endelig forventer indsigeren, at kommunen, Nykredit og Kalvebod Konsortiet er-statter et påstået tab af værdi ved tabte herlighedsværdier på indsigerens lejlighed. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, 5 og 12, idet det i pjecen optrykte modelfoto, for så vidt angår bebyggelsen på Trekantgrunden, alene viser vinderpro-jektets bebyggelsesprincip og ikke udformningen af den enkelte bebyggelse, som ikke indgik i konkurrencen. Vedrørende udformningen af Nykredits domicil skal bemærkes, at bygningen ikke står på søjler, og der er således ikke tale om, at grun-detagen ikke er en del af bebyggelsen. Vedrørende de anførte tab af herlighedsværdier skal bemærkes, at regulering af be-byggelser gennem lokalplanlægning har hjemmel i planloven, og at sådan lovlig re-gulering er erstatningsfri. Lokalplanens bestemmelser fratager ikke indsigeren ret-tigheder tilknyttet dennes lejlighed, hvorfor der ikke er grundlag for at kræve erstat-ning for eventuelt mistede herlighedsværdier. - -o- - Efter offentlighedsperiodens udløb er der den 14. december 1998 modtaget én skri-velse af 11. december 1998 fra Danske Arkitekters Landsforbund, Byplanudvalget. Med baggrund i ovenstående bemærkninger, kan Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefale lokalplanforslaget "Kalvebod Brygge Nord II" og det tilhørende kommuneplantillæg vedtaget endeligt med de foreslåede ændringer. BILAG VEDLAGT A Liste over modtagne indsigelser og bemærkninger B Ændret lokalplantegning nr. 27.258 Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø279/98 8. J.nr. M 62/98(M&FFs j.nr. M 1800-14/98) Sammensætning af samt udpegning af medlemmer til et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår at Miljø- og Forsyningsudvalget anbefaler etablering af "Rådet for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kom-mune", samt forslag til procedure for sammensætning af rådet, bl.a. jf. Styrelseslovens § 17, stk. 4, at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og Borgerrepræsentationen til godken-delse. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 30. november 1998: at der under Miljø- og Forsyningsudvalget etableres et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune, at Miljø- og Forsyningsudvalget anbefaler forslag til procedure for sammensætning af rådet, bl.a. jf. Styrelseslovens § 17, stk. 4, at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og Borgerrepræsentationen til godkendelse. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede på dets møde den 17. august 1998 og den 7. septem-ber 1998 en indstilling vedrørende et kommissorium for og sammensætning af et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Udvalget tiltrådte på mødet den 7. september 1998 indstillingen med tilføjelserne, at: "for-manden for rådet udpeges af borgmesteren efter drøftelse i udvalget, og at der til næste møde forelægges et forslag til hvilke organisationer, der kan komme på tale og hvorledes udpegningen vil foregå, samt et forslag til formandsudvælgelsen, og at en samlet pakke med henvendelser til de andre udvalg snarest vil blive forelagt udval-get", samt at "det tilstræbes at indstilling af personer til rådet ikke afgrænses til politiske repræ-sentanter, men også kan være andre, der repræsenterer områderne bredt." Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på dets møde den 19. oktober 1998, at behandlingen af indstilling vedrørende udpegning af medlemmer til rådet skulle udsættes, til Øko-nomiudvalget havde behandlet sagen. Økonomiudvalget behandlede på dets møde den 20. oktober 1998 forslaget til rådets kommissorium og sammensætning. Økonomiudvalget besluttede på mødet at tilbage-sende indstillingen om nedsættelse af rådet til Miljø- og Forsyningsudvalget med anmodning om at fremkomme med en indstilling til Borgerrepræsentationen om at nedsætte et råd for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune i hen-hold til sty-relseslovens § 17, stk. 4. I vedlagte reviderede forslag til sam-mensætning af rådet er der indarbejdet en proce-dure for, hvordan medlemmerne til rådet udpeges (bilag 2). Det foreslås at Miljøborgmesteren bli-ver for-mand for rådet og at Miljøborgmesteren tager initiativ til at der indstilles personer til rådet fra de faste udvalg og en række organisationer. Det foreslås, at Miljø- og Forsyningsudvalget udpeger to af udvalgets medlemmer, som sammen med Miljøborgmesteren indstiller to kan-didater til rådet, indenfor områ-derne "Forbrugere og oplysning" og "Forskningsmiljøer". Det foreslås, at Miljøborgmesteren som formand for rådet retter henven-delse til føl-gende med anmodning om, at de indstiller repræsentanter til rådet: · De fire formænd for bydelsrådene. · Formændene for styregrupperne for de grønne guider på Islands Brygge, Nørrebro, Nordvestkvarteret og Holmbladsgadekvarteret, formanden for Christianshavns Grønne Råd samt til Vesterbro Agenda 21 gruppe og Kontakt Mellem Mennesker i Grøndal med anmodning om, at de i fællesskab indstiller en repræsentant til rådet. · Københavns Miljø- og Energikontor, Danmarks Naturfredningsforening, NOAH samt Friluftsrådet. · Dansk Industri. · LO. · Dansk Ungdoms Fællesråd, indtil et eventuelt Københavnsk Ungdomsudvalg er etableret. Forslag til rådets medlemmer indstilles til Borgerrepræsentationen til godkendelse. Det bemærkes, at nedsættelse af særlige udvalg med rådgivende funktioner som hovedregel skal gennemføres efter forholdstalsvalgmetoden ifølge den kommunale styrelseslov § 25. Forholdstalsvalgmetoden kan dog fraviges, hvis der i kommunalbe-styrelsen (Borgerrepræsentationen) er enighed om en anden valgmåde, f.eks. at bestemte navngivne personer med faglige forudsætninger ønskes udpeget til et særligt udvalg. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede på dets møde den 17. august 1998 og den 7. septem-ber 1998 en indstilling vedrørende et kommissorium for og sammensætning af et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Udvalget tiltrådte på mødet den 7. september 1998 indstillingen med tilføjelserne, at: "for-manden for rådet udpeges af borgmesteren efter drøftelse i udvalget, og at der til næste møde forelægges et forslag til hvilke organisationer, der kan komme på tale og hvorledes udpegningen vil foregå, samt et forslag til formandsudvælgelsen, og at en samlet pakke med henvendelser til de andre udvalg snarest vil blive forelagt udval-get", samt at "det tilstræbes at indstilling af personer til rådet ikke afgrænses til politiske repræ-sentanter, men også kan være andre, der repræsenterer områderne bredt." Vedlagt som bilag 1 er forslag til kommissorium for et Råd for en Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune, som tiltrådt på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde d. 7. september 1998. Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på dets møde den 19. oktober 1998, at behandlingen af indstilling vedrørende udpegning af medlemmer til rådet skulle udsættes, til Økonomiud-valget havde behandlet sagen. Økonomiudvalget behandlede på dets møde den 20. oktober 1998 forslaget til rådets kommissorium og sammensætning. Økonomiudvalget besluttede på mødet at tilbage-sende indstillingen om nedsættelse af rådet til Miljø- og Forsyningsudvalget "med anmodning om at fremkomme med en indstilling til Borgerrepræsentationen om i hen-hold til styrelseslovens § 17, stk. 4, at nedsætte et råd for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune". Styrelseslovens § 17, stk. 4. siger: "I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbe-styrelsen, økonomiudvalget eller stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed". Det bemærkes, at nedsættelse af særlige udvalg med rådgivende funktioner som hovedregel skal gennemføres efter forholdstalsvalgmetoden ifølge den kommunale styrelseslov § 25. Forholdstalsvalgmetoden kan dog fraviges, hvis der i kommunalbe-styrelsen (Borgerrepræsentationen) er enighed om en anden valgmåde, f.eks. at bestemte navngivne personer med faglige forudsætninger ønskes udpeget til et særligt udvalg. Det betyder, at hvis blot én borgerrepræsentant er imod, bortfalder forslaget. Økonomiforvaltningen finder i deres indstilling til Økonomiudvalget, at der er tale om nedsættelse af et organ med rådgivende funktioner i forhold til alle stående udvalg. Økonomiforvaltningen finder endvidere, at Miljøborgmesterens fødte medlemsskab og adgang til alene at udpege formand efter drøftelse med Miljø- og Forsyningsudvalget samt borgmesterens og formandens adgang til efter indstilling fra de stående udvalg at udpege øvrige repræsentanter til rådet, er en ret der tilkommer Borgerrepræsentatio-nen efter § 17, stk. 4. Med hensyn til aflønning af rådets formand henviser Økonomiforvaltningen til styrel-seslovens § 16 a, som vedrører regler om ydelse af vederlag for kommunale hverv til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer og nævner samtidig, at der ikke i særlovgivnin-gen er bestemmelser om vederlag mv. Uddybning af indstilling På baggrund af ovenstående er der i vedlagte reviderede forslag til sam-mensætning af rådet udarbejdet en procedure for udpegning af medlemmerne til rådet. Revideret forslag til sammensætning og procedure er vedlagt som bilag 2. Forslag til procedure for indstilling af medlemmer til rådet: Det foreslås, at Miljøborgmesteren bli-ver for-mand for rådet og at Miljøborgmesteren tager initiativ til, at der indstilles konkrete personer fra de faste udvalg og en række organisationer. Forslag til henvendelse til de faste udvalg er vedlagt som bilag 4. Med hensyn til de to kandidater indenfor områderne "Forbrugere og oplysning" og "Forskningsmiljøer", foreslåes det at Miljø- og Forsyningsudvalget udpeger to af udvalgets medlemmer til sammen med Miljøborgmesteren at indstille disse. For så vidt angår området "Forbrugere og oplysning", foreslås det, at der indstilles en per-son, der i kraft af sin beskæftigelse har at gøre med og er engageret i den almindelige forbrugers muligheder for at agere miljøvenligt i sin hverdag, og som har viden om livsstil og adfærdsændringer. For så vidt angår området "Forskningsmiljøer", foreslås det, at der indstilles en person der i sin forskning beskæftiger sig med mål og indikatorer for bæredygtighed eller adfærdsændrende og borgerinvolverende processer. Formanden for rådet skal indstille repræsentanter fra følgende områder til Borger-re-præsentationen, så vidt muligt efter indstilling fra organisationer, der repræsen-terer områderne: · Bydelsrådene (1) · Lokale Agenda 21 grupper (1) · Grønne organisationer (2) · Arbejdsmarkedet (2) · Ungdomsorganisationer (1) Det foreslås, at Miljøborgmesteren retter henven-delse til: · De fire formænd fra bydelsrådene med anmodning om, at de i fællesskab indstiller en repræsentant til rådet. · Formændene for styregrupperne for de grønne guider på Islands Brygge, Nørrebro, Nordvestkvarteret og Holmbladsgadekvarteret, formanden for Christianshavns Grønne Råd samt til Vesterbro Agenda 21 gruppe og Kontakt mellem Mennesker i Grøndal med anmodning om, at de i fællesskab indstiller en repræsentant til rådet. Se bilag 3. · Københavns Miljø- og Energikontor, Danmarks Naturfredningsforening, NOAH samt Friluftsrådet med anmodning om, at de i fællesskab indstiller en repræsentant til rådet. Se bilag 3. · Dansk Industri med anmodning om, at de indstiller en repræsentant til rådet. · LO med anmodning om, at de indstiller en repræsentant til rådet. · Dansk Ungdoms Fællesråd med anmodning om, at de indstiller en repræsentant til rådet, indtil et eventuelt Københavns Ungdomsudvalg er etableret. Forslag til henvendelse til organisationerne er vedlagt som bilag 5. Alle indstillinger forelægges Borgerrepræsentationen til samlet godkendelse. Økonomi Det forslås, at rådet tildeles midler til udformning af informationsmateriale og udfø-relse af informationsaktiviteter i forbindelse med igangsættelse af konkrete aktiviteter på tværs af samarbejdsparterne i rådet. Det foreslås endvidere, at rådet tildeles midler til i mindre omfang at udføre eller lade udføre udredningsopgaver med henblik på at kvalificere grundlaget for de anbefalinger rådet vil forelægge de respektive faste udvalg, jfr. forslag til rådets kommissorium. Der foreslås afsat et årligt beløb på kr. 500.000,- hertil, hvoraf der skal afsættes mid-ler til en afrapportering af rådets aktiviteter og virke. Midlerne tilvejebringes indenfor Miljø- og Forsyningsforvaltningens budget. Af disse midler foreslås det, at rådsmedlemmernes rejseudgifter og diæter i forbin-delse med rådets møder m.v. dækkes. Høring Et tidligere forslag til kommissorium og sammensætning for et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune har været forelagt Økonomiudvalget. Bortset her-fra har der ikke været foretaget høring i forbindelse med udarbejdelse af indstillingen. BILAG VEDLAGT 1. Forslag til kommissorium for et Råd for en Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune. 2. Revideret forslag til sammensætning af et Råd for Bæredygtig Udvikling i Køben-havns Kommune. 3. Notat vedrørende lokale Agenda 21 gruppers og grønne organisationers repræsen-tation i Rådet for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune. 4. Forslag til henvendelse til de faste udvalg i Københavns Kommune vedr. indstilling af medlemmer til Rådet for en bæredygtig udvikling. 5. Forslag til henvendelse til de organisationer, der skal indstille et medlem til Rådet for en bæredygtig udvikling. Ib Larsen /Annette Egetoft