Forventet regnskab pr. oktober 2020

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at det forventede regnskab pr. oktober 2020 tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har med budgetopfølgningscirkulæret opstillet krav og retningslinjer til budgetopfølgningen i Københavns Kommune. Forvaltningerne indberetter på den baggrund tre gange årligt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, som forelægger en samlet regnskabsprognose for Økonomiudvalget. Med indstillingen gøres endvidere status på årets forventede udgifter pga. COVID-19.

Løsning

Det forventede regnskab pr. oktober (oktoberprognosen) er baseret på forvaltningernes indberetninger på baggrund af faktisk afholdte udgifter til og med 3. kvartal samt forventningerne til forbruget i 4. kvartal. I forbindelse med oktoberprognosen har forvaltningerne indmeldt deres forventede regnskab inkl. udgifter vedr. COVID-19. Herudover har forvaltningerne særskilt indmeldt deres faktiske mer- og mindreforbrug i 1.-3. kvartal samt forventede mer- og mindreudgifter i 4. kvartal relateret til COVID-19.

I forlængelse af augustprognosen blev der udmøntet tillægsbevillinger til håndtering af udgifter til COVID-19 på service- og anlægsområdet i 1. halvår.  

På baggrund af forvaltningernes indmeldinger fremgår herunder udvalgenes forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler. Endvidere fremgår opgørelse af kommunens reelle kasse samt kommunens forventede likviditet ultimo året 2020. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter og finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår forklaringer på afvigelser mellem forventet forbrug og forventet korrigeret budget opdelt på de enkelte udvalg.

Service
I tabel 1 fremgår det forventede regnskabsresultat for kommunen samlet både inkl. og ekskl. COVID-19.

Tabel 1. Forventet regnskab på service inkl. og ekskl. COVID-19

På tværs af udvalgene forventes et mindreforbrug på 423,7 mio. kr. på service ekskl. COVID-19. Der forventes udgifter relateret til COVID-19 for 659,3 mio.kr., hvortil der i forbindelse med augustprognosen blev udmøntet tillægsbevillinger for 322,6 mio. kr. svarende til merudgifter i 1. halvår. I 2. halvår forventes et merforbrug på 336,7 mio. kr. Samlet set forventes dermed et mindreforbrug på 87,0 mio. kr. inkl. COVID-19.

Tabel 2. Forventet regnskab på service ekskl. COVID-19

Af aftalen mellem regeringen og KL om Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 fremgår det, at regeringen vil sikre, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd. Korrigeret for udgifter vedr. COVID-19 forventer samtlige udvalg at overholde deres andel af kommunens serviceramme, jf. tabel 2. Servicebufferen udgør på nuværende tidspunkt 250,8 mio. kr., og der forventes dermed samlet set et mindreforbrug på service i forhold til sigtepunktet for serviceudgifterne ekskl. COVID-19 på 674,6 mio. kr.

Blandt årsagerne til det samlede ordinære mindreforbrug kan fremhæves:

• Mindreforbruget under Økonomiudvalget på 30,3 mio. kr., der primært kan henføres til merindtægter på huslejeadministration på 19,6 mio. kr. vedrørende aconto-indbetalinger til el, vand og varme, som skal tilbagebetales til lejerne i 2021.
• Mindreforbruget under Sundheds- og Omsorgsudvalget på 36,1 mio. kr., som primært kan henføres til ældreområdet, hvor der på hjemmepleje forventes 20,0 mio. kr. i mindreforbrug pga. især nedgang i antallet af visiterede timer, ligesom der bl.a. forventes merindtægter på 13,9 mio. kr. pga. flere solgte pladser end budgetteret.
• Mindreforbruget under Børne- og Ungdomsudvalget på 270,2 mio. kr., hvor den væsentligste forklaring er, at der forventes 127,8 mio. kr. i mindreforbrug primært pga. færre børn i kommunale og selvejende daginstitutioner. Hertil kommer, at der har været lavere aktivitet på FGU end forventet, hvilket medfører et mindreforbrug på 22,6 mio. kr. Endvidere har der været lavere aktivitet på øvrige kernetilbud på specialundervisningsområdet, og herunderisær døgnbehandling/efterskoler, hvilket medfører et mindreforbrug på 28,4 mio. kr., ligesom der bl.a. forventes mindreforbrug vedr. eksterne midler på 16,9 mio. kr.
• Mindreforbruget under Socialudvalget på 59,4 mio. kr., hvor den væsentligste forklaring er, at der på området borgere med sindslidelse forventes mindreforbrug på 33,8 mio. kr., hvilket primært skyldes manglende muligheder for at anvende decentral opsparing til udskudte vedligeholdelsesprojekter, udskydelse af større indkøb af alarmer og e-tavler, fordi forhandling om nye indkøbsaftaler udestår, lavere sygefravær end forventet samt personalesætning og vakancer.

På tværs af udvalgene forventes udgifterne til COVID-19 i 2020 at udgøre 659,3 mio. kr., hvoraf 322,6 mio. kr. vedrører faktisk forbrug i første halvår, og 336,7 mio. kr. vedrører 2. halvår, jf. tabel 3.

Tabel 3. Budget og udgifter til COVID-19

* Placeret i pulje under Økonomiudvalget

Blandt årsagerne til det samlede merforbrug pga. COVID-19 kan fremhæves:

• Merforbruget under Økonomiudvalget på 51,7 mio. kr., som primært kan henføres til et merforbrug på 33,8 mio. kr. vedrørende fælles indkøb af værnemidler til anvendelse på tværs af forvaltningerne.
• Merforbruget under Sundheds- og Omsorgsudvalget på 114,1 mio. kr., som primært vedrører et merforbrug på ældreområdet på 90,2 mio. kr. pga. især udgifter til værnemidler, øgede personaleressourcer og rengøring.
• Merforbruget under Børne- og Ungdomsudvalget på 217,6 mio. kr., hvor de væsentligste forklaringer er merforbrug på dagtilbuds- og undervisningsområdet på hhv. 130,9 mio. kr. 73,4 mio. kr., herunder især merudgifter til løn, værnemidler og rengøring.
• Herudover kan det fremhæves, at Socialudvalget forventer merudgifter pga. COVID-19 for hele året på 16,3 mio. kr., hvilket er lavere end forbruget i første halvår, hvortil der er givet tillægsbevilling på 31,7 mio. kr. De væsentligste forklaringer på, at der for året forventes færre merudgifter end afholdt i 1. halvår, er, at der på området børnefamilier med særlige behov, primært pga. lavere antal underretninger i forbindelse med nedlukning af skoler og institutioner, forventes mindreudgifter på 12,0 mio. kr., samt at der på området borgere med sindslidelse primært pga. færre vikarudgifter, aflyste arrangementer og lavere driftsomkostninger i forbindelse med hjemsendelse af personale forventes mindreudgifter på 12,6 mio. kr.

I tabel 4 fremgår udvalgenes forventede regnskab på service inkl. COVID-19.

Tabel 4. Forventet regnskab på service inkl. COVID-19

Inkl. merudgifter til COVID-19 forventes der på tværs af udvalgene et samlet mindreforbrug på 87,0 mio. kr. Det samlede mindreforbrug dækker over, at Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget tilsammen forventer nettomerudgifter inkl. COVID-19 på 111,0 mio. kr., idet merudgifterne til COVID-19 i disse udvalg overstiger øvrige ordinære mindreforbrug.

På tværs af udvalgene forventes der regnskabsoverførsler til 2021 på 146,4 mio. kr. vedrørende de tekniske overførsler, som omfatter decentral opsparing, eksternt finansierede projekter eller lov-/kontraktmæssigt bundne midler.

Bruttoanlæg
Regeringen og KL har indgået aftale om, at anlægsloftet for 2020 ophæves og i forlængelse heraf har Økonomiudvalget den 31. marts 2020 ophævet udvalgenes måltal i 2020. Der er i den forbindelse fremrykket projekter til 2020. Det forventede regnskab på bruttoanlæg viser et forventet forbrug på 3.671,8 mio. kr. Det forventede forbrug ligger således 271,8 mio. kr. over vedtaget budget, som udgør 3.400,0 mio. kr. På bruttoanlæg forventes et merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 3,1 mio. kr., jf. tabel 5. Heraf henføres merforbrug på 4,5 mio. kr. til COVID-19.

Tabel 5. Forventet regnskab på bruttoanlæg

Anm.: Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Overførsler mv.
På overførselsområdet indeholder det korrigerede budget tillægsbevillinger på 864,8 mio. kr., som tildeles i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer. Heraf vedrører 849,3 mio. kr. efterspørgselsstyrede overførsler under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, herunder primært merudgifter på a-dagpenge, hvor det forventede merforbrug udgør 718,5 mio. kr. Ud af opjusteringen af budgettet til efterspørgselsstyrede overførsler på i alt 849,3 mio. kr. kan 709,0 mio. kr. henføres til flere ledige som følge af COVID-19, mens den resterende opjustering kan henføres til merudgifter i januar-marts, før coronakrisen.

Midler til håndtering af det forventede merforbrug pr. august, som udgjorde 1.184,0 mio. kr., blev reserveret i reel kasse i forbindelse med augustprognosen. Det forventede merforbrug pr. august blev modsvaret af, at kommunen modtog hhv. 924,8 mio. kr. og 309,1 mio. kr. fra staten i forbindelse med midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud og overførsler. Forventningerne til merforbruget er i forbindelse med oktoberprognosen nedjusteret, hvorfor tildelingen af midler til området beløber sig til i alt 864,8 mio. kr., hvilket er 319,1 mio. kr. mindre end reservationen. De 319,1 mio. kr. fastholdes som reservation i reel kasse til dækning af en forventet efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, som omfatter udgifterne til a-dagpenge, samt til håndtering af merudgifter pga. COVID-19 i 2021 som ikke dækkes af staten.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget til efterspørgselsstyret indsats nedjusteres pga. COVID-19 og forsinkelser i forhold til køb af aktiviteter, hvormed kasses tilføres 56,0 mio. kr. Herudover tilgår puljen til stigning i forsikrede ledige på 28,3 mio. kr. under Økonomiudvalget kassen i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer.

Når det ses bort fra håndteringen af merforbrug i 3. sag om bevillingsmæssige ændringer, viser det forventede regnskab på overførselsområdet et mindreforbrug på 10,7 mio. kr., jf. tabel 6. Resultatet kan primært henføres til, at Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på 10,4 mio. kr., som primært skyldes, at kommunen er blevet opkrævet mindre i bidrag til staten vedr. skoleydelse pga. færre elever end forventet.

Tabel 6. Forventet regnskab på overførsler mv.

Anm.: Overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede området (Hovedkonto 1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Håndtering af udgifter til COVID-19
I særskilt sag om udgifter relateret COVID-19 udmøntes der tillægsbevilling svarende til udvalgenes forventede merforbrug inkl. COVID-19. Det sker af hensyn til, at der i henhold til bevillingsreglerne ikke må afholdes udgifter, medmindre der er en bevillingsmæssig dækning hertil.

Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget forventer tilsammen merforbrug på service på 111,0 mio. kr., jf. tabel 4. Herudover forventer Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tilsammen merudgifter på anlæg på 4,5 mio. kr., jf. tabel 5. Der udmøntes således 115,5 mio. kr. i til dækning af merforbrug i udvalgene vedr. COVID-19, som ikke modsvares af øvrige mindreforbrug. De 115,5 mio. kr. finansieres af central pulje til værnemidler på 68,1 mio. kr. samt overskydende midler i pulje afsat til praktikpladsunderstøttende initiativer på 24,3 mio. kr. Herudover trækkes der 23,1 mio. kr. på reservation i reel kasse afsat til merudgifter til COVID-19 på oprindeligt 107,4 mio. kr.

Udvalgene skal I regnskabet opgøre deres mer- og mindreudgifter vedr. COVID-19 og udvalgene vil i regnskabssituationen blive korrigeret for udgifter vedr. COVID-19. Regnskabsresultatet opgøres således ekskl. COVID-19 i forhold til at danne grundlag for opgørelsen af mer- eller mindreforbrug, som kan søges overført i forbindelse med overførselssagen 2020-21. Der indarbejdes derfor en reservation i reel kasse svarende til de fire udvalgs forventede serviceoverførsler til 2021. Forvaltningernes resultat ekskl. COVID-19 opgøres endeligt, når regnskabet foreligger.

Reel kasse
Efter  budget 2021 udgjorde den reelle kasse 700 mio. kr. I forbindelse med oktoberprognosen opgøres den reelle kasse til 994,1 mio. kr. Opjusteringen af den reelle kasse på 294,1 mio. kr. kan primært henføres til, at kassen opbygges med 100,0 mio. kr. pga. forventede mindreudgifter vedr. tilbagebetaling af ejendomsskat i 2020 samt forventede merindtægter på 74,0 mio. kr. vedr. forskerskat i 2019. Hertil kommer bl.a. nedjustering af budget på efterspørgselsstyret indsat på 56,0 mio. kr., annullering af pulje til stigning i forsikrede ledige på 28,3 mio. kr. samt øvrige effekter af 3. sag om bevillingsmæssige ændringer på 57,6 mio. kr. I bilag 2 fremgår udvidet opgørelse af den reelle kasse.

Reservation af midler til håndtering af udgifter vedr. COVID-19
Det bemærkes, at der i reel kasse er en samlet reservation på 403,5 mio. kr. til håndtering af yderligere udgifter relateret til COVID-19 samt til efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Beløbet dækker over den resterende reservation vedrørende forventede merudgifter på overførselsområdet på 319,1 mio. kr. Hertil kommer 84,4 mio. kr. i overskydende midler på fra reservation på oprindeligt 107,4 mio. kr. til håndtering af merudgifter til COVID-19. Der gøres status på reservationen i forbindelse med overførselssagen 2020-21.

Likviditet
Der forventes en likviditet ultimo 2020 på 14,3 mia. kr. Det er en stigning på 3,2 mia. kr. i forhold til likviditeten ultimo 2019 på 11,1 mia. kr. Stigningen kan henføres til flere forhold, herunder bl.a., at der i budget 2020 er afsat midler til bl.a. pulje til genopretning af vejinfrastruktur og grundkapitalindskud i almene boliger. Da midlerne først anvendes senere, øger det alt andet lige likviditeten i 2020. Herudover har HOFOR har indfriet byggekredit, som Københavns Kommune tidligere har ydet til bygning af BIO4. Endvidere kan nævnes modtagelse af midtvejsregulering på 1,3 mia. kr. i september 2020 vedrørende beskæftigelsestilskud og overførsler, der kun delvist forventes anvendt i 2020.

Søren Hartmann Hede              /Mads Grønvall