24-11-1998 Økonomiudvalget: Dagsorden

24-11-1998 Økonomiudvalget: Dagsorden Kl. 15.00-18.00 på udvalgsværelse F. 1. Indstilling om organisering af integrationsindsatsen i Københavns Kommune efter Lov om integration af udlændinge m.v. (Ø329/98)[#329] 2. Indstilling vedrørende eventuel ændring af betalingsreglerne på døgnanbringelsesområdet. (Ø328/98)[#328] 3. Redegørelse om udbud af kommunens overskydende teleinfrastruktur. (Ø330/98)[#330] 4. Indstilling om tillægsbevilling på 18,2 mill. kr. til Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for 1999 til udgifter i forbindelse med indgåelse af aftaler om tilrådighedsstillelse af kommunens overskydende teleinfrastruktur på 5,7 mill. kr. samt til indskud af aktiekapital vedrørende deltagelse i elhandelsaktieselskab på 12,5 mill. kr. (Ø331/98)[#331] 5. Oprensning af forurenet jord i DGI-byen. (Ø338/98)[#338] 6. Endelig vedtagelse af lokalplanen "Vibenshus Runddel" med tilhørende kommuneplantillæg. (Ø334/98)[#334] 7. Endelig vedtagelse af lokalplanen "Ørestad Nord" med tilhørende tillæg til kommuneplan 1997. (Ø335/98)[#335] 8. Forslag til lokalplan "Teglværkshavnen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997.(Ø336/98)[#336] 9. Godkendelse af 1997-regnskab, 1999-budget og 1999-bidrag vedrørende Strandparken I/S. (Ø327/98)[#327] 10. Kapitalbevilling vedrørende Handleplan 1996 - Handleplan 2000. (Ø323/98)[#323] 11. Kapitalbevilling vedrørende opførsel af fritidshjem (projektering m.v.). (Ø321/98)[#321] 12. IT-satsningen 1999. (Ø324/98)[#324] 13. Overbygningsskoler. (Ø322/98)[#322] 14. Forslag om støtte til opførelse af 12 private andelsboliger på Amagerbrogade 251. (Ø318/98)[#318] 15. Forslag om opførelse af 29 andelsboliger på ejendommen matr.nr. 4094 og del af matr. nr. 6107 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Skanderborggade 15-25. (Ø317/98)[#317] 16. Forslag om støtte til opførelse af 156 private andelsboliger på Arsenaløen. (Ø320/98)[#320] 17. Fastsættelse af kriterier for tildeling af støtte efter byfornyelseslovens kapitel 5, Aftalt Boligforbedring. (Ø319/98)[#319] 18. Kommunal Garanti for indekslån. (Ø337/98)[#337] 19. Videreførsel af kvarterløftprojekterne i Kgs. Enghave og Holmbladsgade. (Ø332/98)[#332] 20. Aftale om afvikling af pesticider. (Ø326/98)[#326] 21. Aftale mellem Miljø- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter. (Ø325/98)[#325] LUKKET DAGSORDEN. 22. Sag om ejendomssalg og støtte til opførelse af andelsboliger. (Ø333/98) 23. Afskedssager. (Ø316/98) Følgende punkter behandles på åben dagsorden: 24. Meddelelser fra Overborgmesteren. 25. Eventuelt. Den reviderede tidsplan for budgetproceduren vedlægges. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 19. november 1998 1. kontor/LST J.nr. Ø329/ 98 Indstilling om organisering af integrationsindsatsen i Københavns Kommune efter Lov om integration af udlændinge mv. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen indstiller, at · Ansvaret for gennemførelse af Københavns Kommunes integrationsindsats for personer omfattet af Lov om integration af udlændinge og i henhold til placeres under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og i de fire forsøgsbydele fra 1. januar 1999 · Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene køber undervisningsydelser til udlændinge omfattet af Lov om integration af udlændinge i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende indstilling · Integrationsopgaven som følge af Lov om integration af udlændinge og herunder undervisning af personer omfattet af Lov om integration af udlændinge i henhold til Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.v. og sprogcentre udlægges til forsøgsbydelene ved delegation fra 1. januar 1999. §§ 12 og 14 i Lov om integration af udlændinge vedrørende boliganvisning udlægges dog ikke til forsøgsbydelene, men fastholdes som en bydækkende opgave i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Resumé Den 1. januar 1999 træder den nye integrationslov i kraft. Herved overgår det fulde ansvar for integration af flygtninge og familiesammenførte til kommunerne. Det indstilles, at ansvaret for kommunens integrationsindsats placeres under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og i de fire forsøgsbydele. Integrationsarbejdet vil ske med udgangspunkt i de enkelte lokale centre. Integrationsopgaven for de udlændinge, der får bopæl i en forsøgsbydel, forankres tilsvarende i forsøgsbydelen. Der indgås aftaler mellem de ansvarlige enheder og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om køb af undervisningsydelser. Sagsbeskrivelse Den nye integrationslov Den 1. januar 1999 træder Lov om integration af udlændinge samt Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.v. og sprogcentre i kraft. Efter de nye love vil ansvaret for udlændinge, som meddeles opholdstilladelse i Danmark, påhvile primærkommunerne. Det indebærer bl.a., at ansvaret for det indledende integrationsarbejde for flygtninge og indvandrere m.v. flyttes fra Dansk Flygtningehjælp til kommunerne. Samtidig indføres en kvoteordning, hvorefter der sker en fordeling af de nytilkomne flygtninge til kommuner, som ikke i forvejen har et stort antal flygtninge. For Københavns Kommune betyder den nye integrationslov, at kommunen som udgangspunkt ikke vil blive tildelt flygtninge i de kommende tre år. De flygtninge, som måtte komme til Københavns Kommune, vil skulle have nogle særlige grunde f.eks. særlige behov som kun kan opfyldes på institutioner og ved integration i Københavns Kommune. Københavns Kommune forventer således primært at skulle tilbyde integrationsprogram efter den nye lov til udlændinge, som familiesammenføres med herboende flygtninge og andre. Integrationsindsatsens organisering i Københavns Kommune Økonomiudvalget tiltrådte den 8. september 1998 en principbeslutning om at organisere kommunens integrationsindsats efter en bestiller- og udførermodel, hvorefter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får det samlede ansvar for integrationsindsatsen i kommunen i henhold til ovennævnte love. Herboende flygtninge og indvandrere, som har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999, er ikke omfattet af loven. De integrationsmæssige tiltag over for disse personer fortsætter inden for de rammer, som gælder i dag. Det vil sige, at det er Uddannelses- og Ungdomsudvalget der stadig har ansvaret for undervisning af voksne indvandrere, som har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999. I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er det hensigten at forankre integrationsarbejdet på de lokale centre, som får ansvaret for konkret udarbejdelse og gennemførelse af de udarbejdede handlingsplaner for de enkelte flygtninge og familiesammenførte. Som indgang til kommunen og som støtte til det lokale arbejde etableres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en Modtageenhed, der får ansvaret for modtagelse af de enkelte udlændinge forud for boligplaceringen samt for at bistå de lokale centre ved udarbejdelse af handlingsplaner. Boligplaceringen af de enkelte udlændinge forudsættes at ske på baggrund af kommunens regler for social boliganvisning. I forhold til undervisningsydelserne etableres en bestiller – og udfører model, hvorefter ydelserne købes hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget, dog således at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, efter drøftelser med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, kan købe ydelserne andre steder. Integrationsindsatsen i øvrigt vil herudover blive organiseret efter samme princip som det meste andet socialarbejde på de lokale centre. Aftale om køb af undervisningsydelser I forlængelse af Økonomiudvalgets principbeslutning bliver Uddannelses- og Ungdomsudvalget leverandør af undervisningsydelser til udlændinge omfattet af Lov om integration af udlændinge. Retningslinierne for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og de fire forsøgsbydeles køb af undervisningsydelser i Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastlægges i aftaler mellem de involverede parter. I aftalerne skal der indgå bestemmelser om følgende forhold: · Omfattede ydelser og kravene til ydelsernes indhold · Retningslinier for tilbagemelding · Regler for priskalkulation af undervisningsydelsen som tager afsæt i: · en timepris svarende til statens forudsatte timepris ved opgørelse af kompensation til kommunerne, dvs. 50 kr. pr. time i 1998 pris- og lønniveau, · et forventet forbrug i det først kommende kvartal af hensyn til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets uddannelsesdimensionering udmeldt med et rimeligt varsel · en merbetaling såfremt det faktiske forbrug ikke svarer til den forventede. Merbetalingen skal delvis dække de omkostninger som Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil få ved stigende enhedsomkostninger som følge af manglende kapacitetsudnyttelse på kommunens sprogcentre eller ved tilkøb af ekstra kapacitet. · en aktivitetsafhængig betaling for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bistand ved sprogscreening i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner Organiseringen indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan indgå aftaler med de sprogcentre, som bliver etableret i Københavns Kommune, for derved at sikre, at der er den nødvendige undervisningskapacitet til såvel kursister omfatter af den nye integrationslov som flygtninge og indvandrere, der fortsat skal tilbydes indvandreundervisning efter de gamle regler. I overensstemmelse med Økonomiudvalgets principbeslutning fra den 8. september 1998 er Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene ikke forpligtet til at købe undervisningsydelserne hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Dette skal ligeledes indarbejdes i aftalerne. Forsøgssbydelene Den decentrale forankring af integrationsarbejdet indebærer, at ansvaret for integrationsarbejdet udlægges til de fire forsøgsbydele. En udlægning til forsøgsbydelene vil sikre sammenhæng i den indsats, der bliver tilbudt den enkelte flygtning eller familiesammenførte. Det vil således blive personernes bopæl og nærmiljø, der vil være omdrejningspunkt for indsatsen. Hvis ikke integrationsindsatsen udlægges til forsøgsbydelene vil der komme sager, hvor en udlænding bliver familiesammenført med en person bosiddende i en forsøgsbydel, som i forvejen har kontakt med det lokale center i forsøgsbydelen. I sådanne sager vil den pågældende familie enten blive tilknyttet to centre eller også skal den herboende persons sag flyttes fra forsøgsbydelen til et af BR-kommunens lokale centre. Det foreslås derfor, at opgaven med integrationsarbejde som følge af Lov om integration af udlændinge udlægges til forsøgsbydelene ved delegation. Boligplaceringsopgaven som indgår i Lov om integration af udlændinge udlægges dog ikke, men fastholdes som en bydækkende opgave i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Bevillingsmæssigt vil opgaverne blive udlagt som rammebelagte bevillinger. En udlægning af opgaven ved delegation betyder, at bevillingsmyndigheden fastholdes hos Borgerrepræsentationen, mens ansvaret for at overholde bevillingerne er hos bydelsrådet. Det første år med bydelsforsøg har vist, at det har været vanskeligt at sikre den nødvendige økonomiske styring på disse områder. Dels er der tale om omgaver, hvor selv små udsving har stor økonomisk betydning, og dels omfatter rammebevillingerne kun få aktiviteter. Integrationsopgaven som en delegeret opgave til forsøgsbydelene bør derfor indgå i de kommende generelle drøftelser om det hensigtsmæssige i, at opgaver udlægges ved delegation. I relation til selve integrationsindsatsen skal forsøgsbydelene på samme vis som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget organisere arbejdet i egen organisation. I relation til undervisningsydelser kan forsøgsbydelene på samme vis som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indgå aftale med Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Det foreslås, at forsøgsbydelene indtil de selv har indgået aftaler med Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan anvende Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets aftale med Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Forsøgsbydelene antages at have meget svært ved at udarbejde egne prognoser for tilgangen af flygtninge, idet tilgangen til de enkelte bydele dels afhænger af boligplaceringen efter kommunens regler for social boliganvisning, dels af hvor mange familiesammenførte, der kommer til bydelen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal derfor i samarbejde med forsøgsbydelene udarbejde en prognose for hele byen. På baggrund af prognosen foretages en bydækkende forudbestilling af undervisningsydelser, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget herefter er ansvarlig for at kunne levere. Såfremt forudbestillingen afviger fra det faktisk opgjorte forbrug vil Uddannelses- og Ungdomsudvalget kunne opkræve en merbetaling fra bestillerne. Merbetalingen skal delvis dække de omkostninger som Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil få ved stigende enhedsomkostninger som følge af manglende kapacitetsudnyttelse på kommunens sprogcentre eller ved tilkøb af ekstra kapacitet. Merbetalingen skal i fællesskab dækkes af de enheder, der i udgangspunktet har været omfattet af forudbestillingen. Det foreslås derfor, at den samlede merbetaling der måtte blive aktuel til Uddannelses- og Ungdomsudvalget som følge af afvigelser fra det forudbestilte antal undervisningstimer, deles mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og de fire forsøgsbydele efter en nøgle opgjort som en vægtning af 50 pct. befolkning og 50 pct. antal indvandrere og efterkommere (jf. Tabel 4, i TAL nr. 4, 1998. Københavns bydele, Statistisk Kontor). Forsøgsbydelene vil ikke være forpligtet til at købe undervisningsydelser hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Såfremt en forsøgsbydel ønsker at købe ydelserne fra andre leverandører forudsætter det dog en forudgående drøftelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i så god tid, at der kan blive taget højde herfor i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens prognoser og forudbestilling og i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens uddannelsesdimensionering. I relation til de øvrige elementer i integrationsindsatsen kan forsøgsbydelene mod betaling trække på bistand fra Modtageenheden i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Modtageenheden vil kunne bistå forsøgsbydelene ved udarbejdelse af handlingsplaner og herunder være ansvarlig for sprogscreening i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner. Betalingen fastsættes som en andel af det grundtilskud, der følger fra staten til de udlændinge der henvises til Københavns Kommune. Den mere præcise afgrænsning af Modtageenhedens bistand til forsøgsbydelene og betalingen herfor afklares senere mellem de involverede parter. Øvrige forhold i relation til aftalerne Med henblik på at følge samarbejdet og integrationsindsatsen i forlængelse af de indgåede aftaler om køb af undervisningsydelser mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, forsøgsbydelene og Uddannelses- og Ungdomsudvalget nedsættes der et embedsmandsudvalg. Udvalget vil også kunne tage initiativ til justering af aftalen, såfremt det af særlige årsager i praksis viser sig nødvendigt. Udvalget sammensættes af repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt forsøgsbydelene. Økonomiforvaltningen vil deltage i udvalget i 1999. Såfremt der opstår tvister og fortolkningsspørgsmål i forhold til aftalerne kan disse rejses over for Økonomiforvaltningen, der tager stilling til om fortolkningen evt. skal forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Integrationsudvalg Ud over ovennævnte embedsmandsudvalg fremsættes der i en selvstændig sag til Borgerrepræsentationen forslag om oprettelse af et integrationsudvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4. Integrationsudvalget forudsættes at opfylde de krav der i Lov om integration af udlændinge er om oprettelse af et integrationsråd. Integrationsudvalget vil have til opgave at følge kommunens integrationsarbejdet generelt. Økonomi I budgettet for 1999 står der en ufordelt pulje på 75 mill. kr. under Økonomiudvalget. Puljen skal bl.a. udmøntes til finansiering af refusionsomlægning vedrørende en række sociale ydelser og til sprogstimuleringsindsatsen for førskolebørn. Integrationsindsatsen bliver hovedsagelig finansieret ved aktivitetsbestemte refusioner fra staten til undervisning, aktiviering og i form af et grundtilskud. De konkrete forslag til udmøntning af puljen og de budgetmæssige konsekvenser af nærværende indstilling om organisering af integrationsindsatsen fremlægges for Borgerrepræsentationen i en selvstændig sag. Høring Indstillingen har været i høring i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og i de fire forsøgsbydele. Andre konsekvenser - Bilag 1. Udkast til aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram i henhold til den nye integrationslov. Udkastet er seneste administrative udkast tilrettet på baggrund af 1. udvalgsbehandling i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. 2. Indkomne høringssvar fra: · Indre Østrebro Bydel · Indre Nørrebro Bydel · Valby Bydel · Kgs. Enghave Bydel · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen · Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 17. november 1998 1. kontor/JVJ J.nr. Ø328/98 Indstilling vedrørende eventuel ændring af betalingsreglerne på døgnanbringelsesområdet Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at · Økonomiudvalget godkender, at der ikke indføres en betalingsordning på døgnanbringelsesområdet mellem bydelene, men at spørgsmålet bør genovervejes, hvis registreringerne over en længere periode begynder at udvise en systematisk nettotilflytning til særskilte bydele. · Økonomiudvalget tager til efterretning, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med forsøgsbydelene gennemgår og ajourfører forretningsgangene mv. på området, herunder vedrørende hjemtagelse af refusion fra andre kommuner og registreringspraksis i de sociale systemer. · Økonomiudvalget indstiller at Borgerrepræsentationen godkender, at området vedrørende køb af pladser omkring Psykisk Udviklingshæmmede (PSU-området) overføres fra forsøgsbydelene til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. · Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen indstiller følgende tillægsbevilling til budgettet for 1999 jf. bilag 1: Område i 1.000 kr. Samling af PSU i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Ændret fordeling ekskl. PSU i budget 1999 -ny model (50/50) Tillægsbevilling til Budget 1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (Bevilling: Budgetområde 2: Børnefamilier med særlige behov) 8.500 -9.165 -665 Indre Østerbro (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -1.493 -395 -1.888 Indre Nørrebro (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -2.429 3.505 1.076 Kgs. Enghave (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -1.289 2.892 1.603 Valby (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -3.289 3.163 -126 I alt 0 0 0 Resumé Økonomiudvalget besluttede i mødet den 23. juni 1998, at Økonomiforvaltningen i dialog med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og forsøgsbydelene tog skridt til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag til Økonomiudvalget med henblik på eventuel indførelse af en betalingsordning mellem bydelene på døgnanbringelsesområdet. En arbejdsgruppe har i forlængelse heraf foretaget en gennemgang af området og herunder drøftet fordele og ulemper ved eventuelt at ændre betalingsreglerne på døgnanbringelsesområdet for børn som flytter mellem bydelene. Ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper anbefales det, at der for nærværende ikke indføres en betalingsordning for døgnanbragte børn og unge, som flytter internt i Københavns Kommune. I stedet foreslås, at budgettet for 1999 fordeles mellem de 15 bydele i kommunen efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel for døgnanbringelsesområdet efter overførsel af PSU-området fra forsøgsbydelene til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi. Drøftelserne i arbejdsgruppen har endvidere afdækket et behov for at få gennemgået og ajourført forretningsgangene mv. på området, herunder vedrørende hjemtagelse af refusion fra andre kommuner og registreringspraksis i de sociale systemer. Sagsbeskrivelse Forsøgsbydelene har i deres kalkuler for 1998 og i deres ønsker til budgetforslag 1999 peget på et budgetproblem på døgnanbringelsesområdet. Bydelene har blandt andet anført, at en af grundene til deres budgetproblemer er, at de har oplevet en nettotilvækst af døgnanbragte børn og unge. Økonomiudvalget besluttede i forlængelse heraf den 23. juni 1998, at Økonomiforvaltningen i dialog med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og forsøgsbydelene tog skridt til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag til Økonomiudvalget med henblik på en eventuel ændring af betalingsreglerne på døgnanbringelsesområdet. Betalingsreglerne er i dag udformet på en sådan måde, at en bydel har betalingsforpligtelsen for de børn og unge, som har bopæl i bydelen eller som er anbragt i andre kommuner af bydelen. Det betyder, at en bydel kan have betalingsansvaret for unge, som er anbragt i en døgninstitution i bydelen af andre bydele eller af BR-kommunen eller som har flyttet folkeregisteradresse til bydelen, samtidig med at de er omfattet af en form for foranstaltninger iværksat af andre bydele. På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fire forsøgsbydele, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foretaget en gennemgang af området og herunder drøftet fordele og ulemper ved eventuelt at ændre betalingsreglerne på døgnanbringelsesområdet. Udgangspunktet for drøftelserne har været at etablere en ordning, der sikrer god økonomistyring. God økonomistyring forudsætter: · at budgettet på området ikke ændres i løbet af budgetåret, · at der er sammenhæng mellem den myndighed, der disponerer på området og den myndighed, som betaler, · at der sker en korrekt registrering af udgifter, indtægter og aktiviteten. I det følgende fremdrages hovedresultaterne af arbejdsgruppens arbejde og drøftelser. Flytteomfang ./. Arbejdsgruppen har foretaget en opgørelse af flytteomfanget for perioden siden bydelsforsøget opstart, dvs. fra 1. januar 1997 frem til og med 1. halvår 1998 jf. bilag 2. For denne periode har der været en nettotilflytning til de fire forsøgsbydele på i alt 25 sager fra andre københavnske bydele. Dette kan sammenholdes med, at forsøgsbydelene samlet har i størrelsesordenen 470 døgnanbringelsessager. Der er således tale om en tilvækst på små 5 pct. i antallet af sager og tilsvarende merudgifter i forhold til forsøgsbydelenes samlede budget på ca. 157 mill. kr. i 1998 under forudsætning af, at de 25 sager er gennemsnitssager. Nettotilflytningen vedrørte primært 1997, idet der i 1. halvår 1998 stort set ikke har været tale om nogen nettotilflytning til forsøgsbydelene. Samtidig viser opgørelsen, at der er store forskelle bydelene imellem. Valby Bydel og Kgs. Enghave har haft en relativ stor nettotilvækst i 1997 med en faldende tendens i 1. halvår af 1998. Indre Østerbro Bydel oplevede også en nettotilvækst i 1997, men tilgengæld ingen nettotilvækst i 1. halvår af 1998. I modsætning til de øvrige bydele har Indre Nørrebro Bydel oplevet en mindre nettofraflytning over perioden som helhed. Sammenhæng mellem betalingsansvar og handlingspligt – styringsmæssig incitamentsstruktur I dag er det hovedreglen at den bydel, hvor forældrene har folkeregisteradresse også har betalingsansvaret for eventuelle døgnanbringelsesforanstaltninger mv. Det er også bopælsbydelen, der har ansvaret for gennemførelse af eventuelle handlingsplaner for de unge. Det betyder, at hvis en bydel har iværksat en døgnanbringelsesforanstaltning for en ung, hvor forældrene efterfølgende flytter folkeregisteradresse til en anden bydel, så overgår såvel betalingsansvar som den fremadrettede handlepligt i sagen til den nye bydel. Der er således ikke sammenfald mellem den bydel, som starter anbringelsesforløbet og den bydel, der får pålagt betalingsforpligtelsen, hvis forældrene flytter til en anden bydel. Dette er ikke hensigtsmæssigt ud fra en økonomistyringsvinkel. Til gengæld er der hele tiden sammenfald mellem den betalende bydel og den bydel, som har ansvaret for udarbejdelse og iværksættelse af handlingsplaner for de anbragte børn og unge. Ved at indføre en betalingsordning vil man give en budgetmæssig dækning til de bydele, som modtager anbragte børn fra andre bydele i Københavns Kommune. Det vil betyde, at der ikke vil være incitamenter til at få børn anbragt på institutioner i andre bydele eller til at få dem til at flytte til andre bydele. Omvendt vil en betalingsordning medføre en adskillelse af den fremadrettede handlepligt og betalingsansvaret for de enkelte børn og unge. Dette er heller ikke hensigtsmæssigt ud fra en økonomistyringsvinkel, idet det kan virke udgiftsdrivende, når den der har handlekompetencen ikke også skal bære de økonomiske konsekvenser. En ny opholdsbydel har således ikke noget direkte økonomisk incitament til at foretage eventuel udgiftsreduktion i handleplanen, herunder overveje forebyggende foranstaltninger, sålænge betalingsforpligtigelsen er hos den oprindelige opholdsbydel. Det er således vurderingen, at hverken den nuværende ordning eller en evt. fremtidig model sikrer fuldt optimale incitamenter og styring på området. Om der skal indføres en betalingsmodel må derfor bero på omfanget af problemet herunder omfanget af flytninger mellem bydelene – hvis dette er stort indikerer det et behov for en betalingsordning. Administrative forretningsgange Arbejdet i arbejdsgruppen har afdækket, at der er visse uklarheder i de nuværende interne forretningsgange og ansvarsfordeling vedrørende hjemtagelse af refusion fra andre kommuner, registrering af sager i de sociale systemer og ved udkontering af beløb til forsøgsbydelenes forbrugskonti. Herudover er der forskel mellem de enkelte socialcentre i, hvordan udgifterne konteres og hvordan sagerne i øvrigt registreres. Af hensyn til den almindelige økonomistyring og sagsstyringen generelt er der behov for, at der igangsættes et arbejde for at få disse uklarheder afhjulpet. Sammenhæng til tilskudsfordelingsmodel for områderne udlagt til selvstændig varetagelse De anbragte børn og unge tæller med i tilskudsfordelingsmodellen i den bydel, hvor de har folkeregisteradresse. Ved en eventuel indførelse af en betalingsordning, som adskiller bopælsbydel fra betalingsbydel, vil der være behov for en ændring af datagrundlaget i tilskudsfordelingsmodellen for områder udlagt til selvstændig varetagelse i forsøgsbydelene, idet f.eks. skoleophold o.lign. er en del af betalinger for døgnanbragte. Ændringen skal sikre, at den unge tæller med i den bydel, hvor vedkommende oprindelig boede og som vil få betalingsforpligtelsen. Administrative meromkostninger Det er vurderingen på grundlag af de førte drøftelser i arbejdsgruppen, at en betalingsordning vil give administrative meromkostninger i forbindelse med registreringer, betalinger og eventuelle tvister om betaling. Samlet vurdering vedrørende indførelse af en betalingsordning Opgørelsen af nettotilflytningen til forsøgsbydelene hviler på et beskedent datagrundlag (perioden 1997 og 1. halvår 1998). Opgørelsen viser, at der har været tale om en begrænset nettotilflytning til bydelene og at der er en tendens til, at flytninger primært vedrørte 1997. Dette skal sammenholdes med, at en betalingsordning for det første må forventes at give anledning til visse administrative meromkostninger, samt for det andet vil betyde en adskillelse af betalingsansvar og den fremadrettede handlepligt i de enkelte sager, som ikke er ønskelig ud fra en økonomistyringsvinkel. I det lys er det Økonomiforvaltningens samlede anbefaling, at der ikke bør indføres en betalingsordning mellem bydelene. Det er samtidig forvaltningens anbefaling, at spørgsmålet bør genovervejes, hvis registreringerne over en længere periode begynder at udvise en systematisk nettotilflytning til særskilte bydele. Området bør således genovervejes i forbindelse med udarbejdelse af budget 2001. Fordeling af budgettet på området efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel Budgetforslaget for 1999 er for de enkelte bydele baseret på budget 1998, som er blevet fordelt mellem de 15 bydele i kommunen ud fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel 1998 på døgnanbringelsesområdet. Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for og fordelene ved at foretage en budgetfordeling i 1999 på området på baggrund af en opdateret budgetfordelingsmodel for 1999. Budgetfordelingsmodellen tager udgangspunkt i en række objektive kriterier, der ud fra alle 15 bydeles socio-økonomiske forhold beregner den sociale belastningsgrad og på denne baggrund fordeler budgettet. Ved brug af en opdateret model for 1999 er det i højere grad være muligt at opsamle de enkelte bydeles sociale udvikling, og herunder et eventuelt merudgiftsbehov i enkelte bydele. I forhold til den model, der er blevet anvendt til fordeling af budget 1998 vil den nye model ændres således, at de objektive kriterier vægter med 50 pct. i 1999 mod 35 pct. i 1998. Resten udgøres af sidste års budget. Herudover er modellen opdateret med de senest kendte grunddata. På denne baggrund er det Økonomiforvaltningens indstilling, at budget 1999 omfordeles ved beregning af forsøgsbydelenes og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for døgnanbringelsesområdet ud fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel. Ud fra et ønske om en gradvis tilpasning til fordeling efter objektive kriterier benyttes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens model for 1999 med en 50 pct. vægtning af de objektive kriterier. Når der ikke vælges en 100 % objektiv fordeling skyldes det, at modellen ikke kan klare en så stor stigning i vægten af de objektive kriterier, idet modellens forklaringsgrad bliver uacceptabel lav. Endelig foreslås det, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder en ny revideret og opdateret model med henblik på budgetfordelingen i år 2000, og at Økonomiforvaltningen er ansvarlig for, at denne sendes til høring i forsøgsbydelene primo 1999 forud for indkaldelsen af budgetbidrag på de delegerede områder i forsøgsbydelene. Det bemærkes, at brugen af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel for 1999 ikke medfører ændringer af budget 1998, der er fastlagt efter 1998 modellen. Andre forhold Under henvisning til bemærkninger i lov af 29. november 1995 om ændring af lov om Københavns Kommunes styrelse (forsøg med bydelsråd) anbefaler Økonomiforvaltningen, at området vedrørende Psykisk Udviklingshæmmede (PSU-området) samles i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget regi, idet PSU-området dels er kendetegnet ved få og ujævnt fordelt antal sager og dels udfra et samlet ønske om at samle handicapindsatsen. Hertil skal tilføjes at ændringen kun vedrører køb af pladser, idet visitation, mv. i praksis foretages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Økonomiforvaltningen anbefaler endelig, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med forsøgsbydelene gennemgår og ajourfører forretningsgangene mv. på området, herunder vedrørende hjemtagelse af refusion fra andre kommuner og registreringspraksis i de sociale systemer.' Økonomi Som følge af brug af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel for 1999 for døgnanbringelsesområdet til fordeling af den samlede økonomiske ramme på for hele kommunen mellem de 15 bydele, samt samling af PSU-området under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i budget 1999 foretages følgende ændringer af budgettet for 1999 jf. bilag 1: Område i 1.000 kr. Samling af PSU i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Ændret fordeling ekskl. PSU i budget 1999 -ny model (50/50) Tillægsbevilling til Budget 1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (Bevilling: Budgetområde 2: Børnefamilier med særlige behov) 8.500 -9.165 -665 Indre Østerbro (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -1.493 -395 -1.888 Indre Nørrebro (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -2.429 3.505 1.076 Kgs. Enghave (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -1.289 2.892 1.603 Valby (Bevilling: Foranstaltninger for børn og unge) -3.289 3.163 -126 I alt 0 0 0 Høring Indstillingen har været sendt til høring i forsøgsbydelene og i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Indkomne høringssvar er vedlagt Andre konsekvenser - Bilag 1. Udregning af tillægsbevilling til budget 1999 for døgnanbringelsesområdet 2. Flytteomfang mellem BR-kommunen og forsøgsbydelene 3. Indkomne høringssvar fra: · Indre Østrebro Bydel · Indre Nørrebro Bydel · Kgs. Enghave Bydel · Valby Bydel Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge 7 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 19. november 1998 2. kontor/MKH J.nr. Ø330/98 J.nr. Ø1.40.00-171/98 Redegørelse om udbud af kommunens overskydende teleinfrastruktur Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at nærværende redegørelse om udbud af kommunens overskydende teleinfrastruktur tages til efterretning, hvori nettoprovenuet for kommunen i forbindelse med de til dato indgåede aftaler opgøres til 43,2 mill. kr. for perioden 1997 til 2013. at der meddeles tillægsbevilling vedrørende indtægter på 20,3 mill. kr. til Økonomiudvalget i 1998. Tillægsbevillingen andrager det nettoprovenu, som i 1998 er opnået med de til dato indgåede aftaler. Resumé Borgerrepræsentationen besluttede den 15. maj 1997, at bemyndige Overborgmesteren til at gennemføre en undersøgelse af mulighederne for at stille kommunens overskydende teleinfrastruktur til rådighed for private interessenter. Den 4. september 1997 tiltrådte Borgerrepræsentationen en indstilling, hvori Overborgmesteren redegjorde for resultaterne af undersøgelsen. Konklusionen var, at der var overskydende kapacitet, som kunne udbydes til private interessenter. Magistraten blev på den baggrund bemyndiget til at gennemføre et udbud af denne kapacitet. Samtidig blev det tiltrådt, at Borgerrepræsentationen efter afslutningen af udbudet skulle forelægges en redegørelse for udbudsprocessens resultater, herunder om de økonomiske konsekvenser. På baggrund af ovenstående er nærværende indstilling udarbejdet, hvoraf det fremgår at kommunens nettoprovenu ved udbudet kan opgøres til 43,2 mill. kr. Samtidig indstilles det, at der meddeles tillægsbevilling til Økonomiudvalget på 20,3 mill. kr. Tillægsbevillingen andrager det nettoprovenu, som i 1998 er opnået med de til dato indgåede aftaler. Sagsbeskrivelse I forbindelse med liberaliseringen af teleområdet i 1997 blev det åbenlyst, at en afgørende forudsætning for primært nye telekommunikationsvirksomheders mulighed for at komme ind på markedet var en snarlig tilvejebringelse af en effektiv og hurtig teleinfrastruktur. Dette skulle blandt andet opfyldes ved at trække telekabler og opstille antenner. Københavns Belysningsvæsen har i forbindelse med ledningsarbejder siden 1984 nedlagt lyslederkabler til brug for overvågning og styring af kraftvarmeværker og andre tekniske anlæg. Der er i den forbindelse nedlagt så rummelige rør, at der er tale om overskydende kapacitet heri. Samtidig råder kommunen over andre underjordiske føringsveje, ikke mindst kloakføringsnettet, hvor der eventuelt vil kunne føres kabler. Endelig råder kommunen over mange egnede bygninger, hvor der kan opstilles antenner til brug for telekommunikation. På den baggrund besluttede Borgerrepræsentationen den 15. maj 1997 at undersøge, hvorvidt denne overskydende kapacitet i ovennævnte faciliteter og tekniske anlæg kunne udbydes på en sådan måde, at det ville være attraktivt for eksisterende og nye virksomheder i kommunen samtidig med at der ved et udbud kunne skabes et økonomisk udbytte for kommunen. Der blev på baggrund af denne beslutning gennemført en forundersøgelse af de tekniske anlæg samt afklaring af en række juridiske spørgsmål vedrørende ejendoms- og dispositionsret samt drift vedrørende de komponeneter, der anvendes i kommunens forsyningsvirksomheder. Samtidig omfattede forundersøgelsen en interessetilkendegivelsesfase med det formål, at interesserede parter kunne beskrive deres specielle behov, ønsker og muligheder for at udnytte de omhandlede faciliteter og tekniske anlæg. Undersøgelsen af faciliteterne og de tekniske anlæg medførte, at kommunen kunne stille følgende til rådighed: · ca. 30 pct. af Københavns Belysningsvæsens fiberoptiske net · 150 km rørtracéer drevet af Købehavns Belysningsvæsen · 70 km rørtracéer drevet af Københavns Brandvæsen · Kloakledninger med en samlet længde på ca. 800 km. · Op imod 200 bygninger ejet af kommunen. Afklaringen af de juridiske spørgsmål indebar primært, at kommunen skulle opretholde ejerforholdet til de ovennævnte faciliteter og tekniske anlæg, hvorved tilrådighedsstillelsen skulle ske gennem lejekontrakter samt at tilrådighedsstillelsen skulle ske på ikke-eksklusiv basis. Interessetilkendegivelsesfasen gav ni svar, hvoraf alle i større eller mindre omfang udviste interesse i antennepositionerne. Samtidig var der interesse i alle de foreslåede faciliteter og tekniske anlæg, dog med hovedvægt på Københavns Belysningsvæsens føringsveje. På baggrund af ovenstående tiltrådte Borgerrepræsentationen den 4. september 1997 en indstilling, hvor Magistraten blev bemyndiget til at gennemføre et udbud vedrørende tilrådighedsstillelse af kapaciteter og tekniske anlæg samt at Magistratsafdelingerne blev bemyndiget til at indgå eventuelle kontrakter. Borgerrepræsentationen tiltrådte ved samme lejlighed, at udbudsformen skulle være åben, fair og gennemsigtig. Samtidig skulle udbudet sikre et rimeligt forhold mellem værdien af det udbudte sammenholdt med betalingen (lejen) fra de interesserede parter, således at også betalingen blev attraktiv for Københavns Kommune. Endelig tog Borgerrepræsentationen til efterretning, at der efter udbudsprocessen ville blive forelagt en redegørelse for udbudsprocessens resultater, herunder om de økonomiske konsekvenser. *** På grundlag af interessetilkendegivelserne blev udbudet fastlagt på en sådan måde, at der var mulighed for at aflevere både antennetilbud samt hovedtilbud, som kunne vedrøre alle de udbudte typer af faciliteter og anlæg. Kloakledningsnettet blev ikke medtaget i udbudet. Dette skyldtes dels indholdet af interessetilkendegivelserne, dels den omstændighed, at forholdene omkring installationsteknikken i kloakledningsnettet endnu ikke var tilstrækkeligt belyst. Det blev i udbudsmaterialet fastslået, at lejen skulle svare til markedslejen for de pågældende faciliteter og anlæg. Udbudet resulterede i indgåelse af to kontrakter vedrørende tilrådighedsstillelse af rørtracéer (Telia A/S og Mobilix A/S) og en kontrakt vedrørende tilrådighedsstillelse af en andel af Københavns Belysningsvæsens fiberoptiske net (Powercom A/S). Der er indgået aftale med alle de bydere, som har afgivet et konkret tilbud på leje af bestemte føringsveje. Endelig er der i forbindelse med udbudet indgået otte kontrakter om antennepositioner. Kontrakterne vedrørende tilrådighedsstillelse af rørtracéer samt det fiberoptiske net indeholder følgende hovedpunkter: · udlejer er Københavns Kommune, mens Københavns Belysningsvæsen varetager de administrative og tekniske forhold. · anlæggene udlejes for 15 år · aftalerne er indgået på ikke-eksklusiv basis · alle lejekontrakter er uopsigelige fra kommunens side i hele kontraktperioden, mens lejer kan opsige kontrakten med seks måneders varsel efter en indledende kortere uopsigelighedsperiode. Med Powercom A/S er der dog aftalt uopsigelighed i hele aftaleperioden. · opgravning samt trækning af lejers kabler og lignende sker på lejers bekostning · opgaver, som er karakteriseret som sikkerhedsarbejder, vil blive udført af den entreprenør, som Københavns Belysningsvæsen sædvanligt bruger ved sine ledningsarbejder · "hjælperør" til ledningsføring leveres af Københavns Belysningsvæsen uden udgift for lejer og forbliver kommunens ejendom · lejers arbejder i, på eller ved Københavns Belysningsvæsens anlæg sker under Københavns Belysningsvæsens tilsyn · afregning af Københavns Belysningsvæsens aktiviteter over for lejer vil ske ud fra forretningsmæssige principper Københavns Kommune har anmeldt aftalerne med Telia A/S og Mobilix A/S til Konkurrencerådet og Elprisudvalget. Konkurrencerådet blev i kommunens anmeldelse af sagerne anmodet om en vurdering i forhold til konkurrenceloven af to forhold i aftalerne om udlejning af føringsveje: lejekontrakternes uopsigelighed fra kommunens side samt betingelsen om at opgravning samt trækning af lejers kabler og lignende foretages af kommunens sædvanlige entreprenør. Rådet har oplyst, at man forventer at anmeldelserne er færdigbehandlet i starten af 1999. Det skønnes, at Konkurrencerådet ikke vil have væsentlige bemærkninger til de indgåede aftaler. Konkurrencerådet skal ikke behandle aftalerne vedrørende leje af antennepositioner. Endelig har kommunen anmeldt aftalerne med Telia A/S og Mobilix A/S til Elprisudvalget. På foranledning heraf udtalte Elprisudvalget den 31. august 1998 følgende: 1. at det er Københavns Belysningsvæsen, der skal have ejendoms- og råderet over det udlejede 2. at der til Elprisudvalget skal fremsendes en mere detaljeret opgørelse over fordelingen af omkostninger mellem kerne- og sideordnet aktivitet dels af aktiviteten vedrørende teleinfrastruktur 3. at den aktuelle aktivitet vedrørende teleinfrastruktur skal udskilles i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Vedrørende den første bemærkning fra Elprisudvalget er det en forudsætning i aftalerne, idet virksomhederne alene lejer sig ind på de faciliteter og tekniske anlæg, som hører under Københavns Belysningsvæsen eller som er udlejet til Københavns Belysningsvæsen. Den i punkt to ønskede opgørelse vil blive fremsendt til Elprisudvalget snarest. Endelig indgår Elprisudvalgets tredje bemærkning i de igangværende overvejelser om den fremtidige organisering af Københavns Belysningsvæsen i lyset af den kommende energireform. Det er vurderingen, at Elprisudvalget ikke vil have yderligere bemærkninger til udbudet, når ovennævnte betingelser er opfyldt. Aftalen med Powercom A/S er på grund af tidspunktet for aftalens indgåelse endnu ikke til behandling i Konkurrencerådet og Elprisudvalget. For så vidt angår udbudet af antennepositioner er der i forbindelse med udbudet indgået i alt seks lejeaftaler med Mobilix A/S og to lejeaftaler med Dansk Mobiltelefon I/S (Sonofon). Derudover kan der være indgået aftaler, som ikke har været en del af udbudet. *** Konklusionen på udbudsprocessen er, at der med selve udbudet er tilvejebragt ny teleinfrastruktur i centrale dele af Københavns Kommune og samtidig skabt et økonomisk udbytte for kommunen. Dette er i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 4. september 1997. Samtidig er der stadig mulighed for indgåelse af yderligere aftaler med tilrådighedsstillelse af den overskydende kapacitet og tekniske anlæg til teleinfrastruktur, idet der kun er indgået aftaler om en begrænset del af den overskydende kapacitet. I forhold til kapacitetsvurderingen i kloakledningsnettet har Miljø- og Forsyningsudvalget igangsat et pilotprojekt, hvor de tekniske muligheder for et eventuelt udbud undersøges. Miljø- og Forsyningsforvaltningen forventer, at konklusionerne af pilotprojektet kan forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget inden for første halvår af 1999. Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil koordinere det fortsatte arbejde med at stille diverse faciliteter og tekniske anlæg til rådighed med Miljø- og Forsyningsforvaltningen som den dagligt ansvarlige. Dette arbejde vil fremover blive beskrevet i Miljø- og Forsyningsudvalgets løbende budgetforslag, hvor også de endelige afgørelser fra Konkurrencerådet og Elprisudvalget vedrørende de allerede indgåede aftaler vil blive beskrevet. Økonomi Kommunens nettoprovenu ved de til dato indgåede aftaler kan opgøres til 43,2 mill. kr. for perioden 1997 til 2013. Nettoprovenuet samt fordelingen på de involverede udvalg opgøres som følger: Beregning af nettoprovenu (mill. kr. i 1998-priser) Opgørelse Økonomi- Miljø- og Forsynings- Andre I alt udvalget udvalget udvalg Indtægter Føringsveje og fiberoptisk net Forudbetaling 30,7 2,1 28,5 0,1 Lejeindtægter 39,2 - 39,1 0,1 I alt 69,8 2,1 67,5 0,2* Antennepositioner Forudbetaling 0,7 0,7 - - Lejeindtægter 1,3 - - 1,3 I alt 2,0 0,7 - 1,3 Indtægter i alt 71,8 2,8 67,5 1,5 Udgifter Konsulentbistand og annoncer** 4,0 3,6 0,4 - Marginaludgifter 24,6 - 24,6 - Udgifter i alt 28,6 3,6 25,0 - Nettoprovenu 43,2 (0,8) 42,5 1,5 * Indtægterne tilfalder Bygge- og Teknikudvalget ** Udgifterne er afholdt i 1997 og 1998. Uddybende om lejeaftalerne og Borgerrepræsentationen beslutninger, og det deraf beregnede nettoprovenu, kan følgende anføres: For aftalerne vedrørende føringsveje er der en lejeperiode på 15 år, hvor forudbetalingen udgør 50 pct. af den samlede leje. For lejeaftalen vedrørende det fiberoptiske net er lejeperioden ligeledes 15 år, hvor forudbetalingen udgør 35 pct. Fordelingen mellem de involverede udvalg har taget udgangspunkt i princippet om hvile-i-sig-selv, idet hovedparten af de udlejede faciliteter og anlæg hører under Københavns Belysningsvæsen. På den baggrund er fordelingen af indtægterne sket som følger: · Engangsindtægterne ved indgåelse af aftalerne med Telia A/S og Mobilix A/S fordeles med 90 pct. til Miljø- og Forsyningsudvalget (hvile-i-sig-selv) og 10 pct. til Økonomiudvalget (konsulentbistand m.v.). · Samtlige engangsindtægter ved indgåelse af aftalen med Powercom A/S tilfalder Miljø- og Forsyningsudvalget (hvile-i-sig-selv). Baggrunden for denne fordeling er de forholdsvis store udgifter, som Københavns Belysningsvæsen vil have i forbindelse med omlægninger af fibernettet. · Københavns Belysningsvæsen betaler en leje for de faciliteter og anlæg, som Københavns Brandvæsen stiller til rådighed. · Hovedparten af de løbende lejeindtægter vedrørende Telia A/S, Mobilix A/S og Powercom A/S tilfalder Miljø- og Forsyningsudvalget (hvile-i-sig-selv). En mindre del tilfalder Københavns Brandvæsen. Det bemærkes, at Elprisudvalget ikke har haft bemærkninger til fordelingen i forhold til aftalerne om føringsveje. For udlejningen af antennepositioner er lejeperioden 10 år, hvor forudbetalingen udgør 35 pct. Økonomiudvalget modtager hele forudbetalingen. Indtægterne vedrørende leje for antennepositioner tilfalder den enkelte institution i kommunen, hvor antennepositionen er placeret. Denne fordeling er i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 4. september 1998. Af indtægterne skal fratrækkes udgifter til konsulentbistand og annoncer samt de marginaludgifter, som Miljø- og Forsyningsudvalget har haft og vil få i forbindelse med aftalerne. Marginaludgifter er blandt andet kabelomlægninger, rådighedsvagter samt generelle tilsynsarbejder. Nettoprovenuet for Økonomiudvalget opgøres til –0,8 mill. kr. Det bemærkes, at det daværende Økonomidirektorat under Overborgmesterens afdeling blev givet en tillægsbevilling på 2,0 mill. kr. til dækning af udgifter til konsulentbistand m.v. i forbindelse med forundersøgelsen og udbudsprocessen. Dermed er der et samlet mindreforbrug på kassen på 1,2 mill. kr. *** I 1998 forventes indtægter i form af forudbetaling vedrørende ovennævnte aftaler om teleinfrastruktur på i alt 24,2 mill. kr., hvoraf Økonomiudvalgets andel er 2,1 mill. kr., Bygge- og Teknikudvalgets andel er 0,1 mill. kr. og Miljø- og Forsyningsudvalgets andel er 21,3 mill. kr. Tilsvarende er der i 1998 udgifter til konsulentbistand samt marginaludgifter på i alt 3,9 mill. kr., hvoraf Økonomiudvalgets andel er 0,4 mill. kr. og Miljø- og Forsyningsudvalgets andel er 3,5 mill. kr. Det samlede nettoprovenu kan dermed opgøres til 20,3 mill. kr. Det indstilles på den baggrund, at der meddeles tillægsbevilling på dette beløb til Økonomiudvalget i 1998. Indtægterne indgår på konto 8.03.5, Kassen i 1998. Det bemærkes, at en endelig opgørelse af nettoprovenuet, og dermed den del som tilfalder kommunen i 1998, først endelig kan opgøres, når Konkurrencerådet og Elprisudvalget har afsagt afgørelse samt når de få udestående konsulenthonorarer er betalt. Endelig er de opførte marginaludgifter for Miljø- og Forsyningsudvalget skønnet. Høring Indstillingen har været til høring i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Andre konsekvenser Der henvises til Indstilling om tillægsbevilling på 18,2 mill. kr. til Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for 1999 til udgifter i forbindelse med indgåelse af aftaler om tilrådighedsstillelse af kommunens overskydende teleinfrastruktur på 5,7 mill. kr. samt til indskud af aktiekapital vedrørende deltagelse i elhandelsselskab på 12,5 mill. kr. Bilag - Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 19. november 1998 2. kontor/MKH J.nr. Ø331/98 J.nr. Ø1.85.60-1/98 Indstilling om tillægsbevilling på 18,2 mill. kr. til Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for 1999 til udgifter i forbindelse med indgåelse af aftaler om tilrådighedsstillelse af kommunens overskydende teleinfrastruktur på 5,7 mill. kr. samt til indskud af aktiekapital vedrørende deltagelse i elhandelsaktieselskab på 12,5 mill. kr. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at der meddeles tillægsbevilling på 18,2 mill. kr. til Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for 1999 til udgifter i forbindelse med indgåelse af aftaler om tilrådighedsstillelse af kommunens overskydende teleinfrastruktur på 5,7 mill. kr. samt til indskud af aktiekapital vedrørende deltagelse i elhandelsaktieselskab på 12,5 mill. kr. Resumé Nedenfor redegøres for baggrunden for nærværende indstilling om tillægsbevilling. Sagsbeskrivelse I 1998 er der indgået flere aftaler om tilrådighedsstillelse af kommunens overskydende teleinfrastruktur. Nettoprovenuet kan opgøres til 43,2 mill. kr., hvoraf 20,3 mill. kr. tilfalder kommunen i 1998, jævnfør Redegørelse om udbud af kommunens overskydende teleinfrastruktur, som forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen samtidig med nærværende indstilling. Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalget meddeles tillægsbevilling på 18,2 mill. kr. i 1999 til udgifter i forbindelse med indgåelse af aftaler om tilrådighedsstillelse af kommunens overskydende teleinfrastruktur i 1999 samt til indskud af aktiekapital i elhandelsaktieselskab. Finansieringen i 1999 sker med henvisning til ovennævnte indtægt i 1998. Københavns Belysningsvæsen vil i 1999 have ekstraudgifter til blandt andet etablering og renovering af faciliteter og tekniske anlæg i forbindelse med aftalerne om udlejning af en andel af den overskydende teleinfrastruktur i de underjordiske føringsveje samt det fiberoptiske net. Det indstilles, at der bevilges 5,7 mill. kr. i 1999 til dette formål. Samtidig vil Københavns Belysningsvæsen i 1999 skulle afholde 12,5 mill. kr. som indskud af aktiekapital vedrørende deltagelse i et elhandelsaktieselskab. Borgerrepræsentationen tager på møde den 19. november 1998 stilling til indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget om at Københavns Belysningsvæsen sammen med SEAS, NVE og Sydkraft indtræder i et nydannet elhandelsaktieselskab. Københavns Belysningsvæsens andel af den samlede aktiekapital udgør 25 pct. eller 12,5 mill. kr. Økonomi Indstillingen medfører, at der til Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for 1999 meddeles tillægsbevilling på 18,2 mill. kr., konto 1.02.1, Elforsyningsvirksomhed. Kassemæssig dækning anvises på konto 8.03.5, Kassen i 1999. Høring Indstillingen har været til høring i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Andre konsekvenser Der henvises til Redegørelse om udbud af kommunens overskydende teleinfrastruktur. Bilag - Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge J.nr. Ø338/98 Oprensning af forurenet jord i DGI-byen Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen giver en kapitalbevilling på 5,1 mill. kr. til oprensning af jordforurening i forbindelse med 2. og 3. etape af DGI-byen. Den kassemæssig dækning i 1998 afholdes af puljen til uforudsete udgifter, konto 6.51.3. Resumé Københavns Kommune har indgået en aftale om at stille et areal mellem Tietgensgade og Ingerslevsgade til rådighed for DGI i 99 år. Som et led i aftalen forpligtede Købehavns Kommune sig til at rydde og byggemodne grunden, således at grunden af miljømyndighederne kunne frigives til de aftalte formål uden begrænsninger og udgifter for den stiftede centerforening (DGI-byen). Oprensningen af den del af grunden, der skal anvendes til 2. og 3. etape er tæt på at være afsluttet og DGI-byen har fremsendt en opgørelse der viser, at udgifterne hertil beløber sig til samlet 5,1 mill. kr. Udgifterne er i budgettet for 1998 forudsat dækket af de midler, der er afsat på kontoen til uforudsete udgifter. Sagsbeskrivelse Aftalen mellem Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Københavns Kommune I november 1995 blev der indgået en aftale mellem DGI og Københavns Kommune om, at Københavns Kommune vederlagsfrit skulle stille et areal mellem Tietgensgade og Ingerslevsgade til rådighed for DGI i 99 år. Målet var, at DGI skulle anvende de 12.000 kvadratmeter til at opføre et landscenter i Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen tilsluttede sig aftalen og indstillingen om DGI-byen i efteråret 95 (sag 736/95). DGI-byen forventes, når den er færdigetableret, at komme til at indeholde idrætshaller, herunder skydebaner samt bowlinghal og kursus/administrationslokaler (1. etape), et Vandkulturhus, der ud over svømmebassin også kommer til at indeholde springfaciliteter, varmtvandsområde til småbørnssvømning, mulighed for handicapsvømning m.m. (2. etape), en værelsesafdeling med plads til overnatning for 200 personer (3. etape) og motionslokaler og konferencecenter m.m. (4. etape). På nuværende tidspunkt står 1. etape klar, mens 2. og 3. etape er under opførelse. 4. etape er endnu ikke projekteret. Oprensning af grunden Som et led i aftalen med DGI forpligtede Købehavns Kommune sig til at rydde og byggemodne grunden, således at grunden af miljømyndighederne kunne frigives til de aftalte formål uden begrænsninger og udgifter for den stiftede centerforening (DGI-byen). Udgifterne til at overholde denne forpligtigelse blev i efteråret 1995 anslået til 3,5 mill. kr. for oprensning af det samlede areal. Imidlertid viste der sig efterfølgende, at arten og omfanget af forureningen på grunden var større end først antaget. Det betød, at udgifterne til oprensning, i forbindelse med 1. etape, beløb sig til i alt knap 10 mill. kr. I november 1997 behandlede Borgerrepræsentationen en indstilling om 2. etape (sag 680/97). Heraf fremgik det, at Københavns Kommune ville yde et anlægstilskud til Vandkulturhuset på 30 mill. kr. og at de forventede udgifterne til oprensning af grunden i forbindelse med 2. og 3. etape ville være 2 mill. kr. De faktiske udgifter har efterfølgende vist sig at være 5,1 mill. kr. De samlede udgifter til oprensning af DGI-byen Med nærværende indstilling beløber de hidtil afholdte udgifter til oprensning i DGI-byen sig til 14,4 mill. kr. Sag 736/95 Vedtaget 16. november 1995 3,5 mill. kr. Sag 479/96 Vedtaget 29. august 1996 3,0 mill. kr. Sag 751/96 Vedtaget 5. december 1996 2,8 mill. kr. Nærværende indstilling 5,1 mill. kr. I alt 14,4 mill. kr. Når 2. og 3. etape er opført er ca. 75 pct. af det areal, der må bebygges i DGI-byen, bebygget. Den aktuelle sag Udgifterne til oprensning af grunden i forbindelse med 2. og 3. etape er i budgettet for 1998 forudsat dækket af de midler, der er afsat på kontoen til uforudsete udgifter. DGI-byen er tæt på at afslutte oprensningen i forbindelse med de to etaper og man har indvilliget i, at sagen kan afsluttes på baggrund af de foreløbige opgørelser over de forventede samlede udgifter, der beløber sig til 5,1 mill. kr. Det er Byggeplandata AS, der står for opgavens udførsel og som har beregnet de samlede udgifter, mens det er Geoteknisk Institut der har udarbejdet planen for, hvordan den forurenede jord er håndteret. I forbindelse med udgravningen og oprensningen til Vandkulturhuset og værelsesafdelingen er der fjernet i størrelsesordenen 29.000 tons fyldjord, hvoraf 18.000 tons er sendt til enten deponering eller rensning. Jorden er fjernet i overensstemmelse med aftale mellem Geoteknisk Institut og Miljøkontrollen. Økonomi Der anvises kassemæssig dækning for de 5,1 mill. kr. på budget 1998, konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter. Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge J.nr. Ø334/98 9. BT 331/98 J.nr. 611:143.0001/98 Den 4. november 1998 Endelig vedtagelse af lokalplanen "Vibenshus Runddel" med tilhørende kommuneplantillæg INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, under forudsætning af, at de under sagsbeskrivelsen nævnte deklarationer om nedrivninger, brugsrettigheder m.m. er underskrevet af grundejeren, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at lokalplanen "Vibenshus Runddel" vedtages endeligt med den under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring af § 9. Økonomiforvaltningen indstiller med tilsvarende forbehold, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det til lokalplanen "Vibenshus Runddel" hørende tillæg til kommuneplan 1997 vedtages endeligt. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 Anbefalet Jens Johansen, Mikkel Warming og Jens Kjær Christensen tog forbehold RESUMÉ Efter den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget foreslås lokalplan og kommuneplantillæg vedtaget endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af lokalplanens § 9. Ændringerne vedrører krav til udformning af de ubebyggede arealer af hensyn til handicappedes færdsel på arealerne. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen ikke vedtager lokalplanen endeligt, før de nødvendige deklarationer til sikring af den mellem grundejeren og Bygge- og Teknikforvaltningen indgåede aftale om nedrivning m.v. er underskrevet. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 17./18. juni 1998 Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 13. maj 1998 og Økonomiudvalgets indstilling af 2. juni 1998 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Vibenshus Runddel" med tilhørende kommuneplantillæg (339/98 og 338/98, dagsordenens punkt 25). Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag vedlægges til gennemsyn. Offentliggørelsen Planforslagene har været offentliggjort i perioden 9. juli -1. oktober 1998. Der er udsendt 622 pjecer til ejere, lejere og brugere og 52 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende. Der er i forbindelse med offentliggørelsen modtaget 7 henvendelser. En oversigt over henvendelserne, der nærmere omtales nedenfor, er vedlagt som bilag A. Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl. De modtagne skrivelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkningerne i relation til lokalplanen og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkningerne i relation kommuneplantillægget. 1) Skrivelse af 5. august 1998 fra Københavns Stiftsøvrighed Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger. 2) Skrivelse af august 1998, modtaget i Bygge- og Teknikforvaltningen den 24. august 1998 fra Ryvang Lokalråd Lokalrådet rejser indsigelse mod den i planforslagene maksimale bebyggelsesprocent, som muliggør, at bebyggelsesprocenten for det samlede område stiger fra ca. 220 til ca. 225, idet bebyggelsesprocenten for boligejendommene reduceres fra 289 til 190 og bebyggelsesprocenten for erhvervsejendommen stiger fra ca. 190 til ca. 245. Lokalrådet foreslår, at der foretages yderligere nedrivninger på erhvervsejendommen for at skaffe lys og luft for den tættest bebyggede del af området. Derudover kritiserer Lokalrådet, at der alt for ofte ændres ved de "fornuftige" bebyggelsesprocenter i kommuneplanen. Endelig foreslår lokalrådet, at der som minimum afsættes 250 m2 til kulturelle formål på Ydre Østerbro. Bemærkninger Som det fremgår, udgør den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for boligejendommene i dag ca. 289, eller næsten det dobbelte af den maksimale bebyggelsesprocent, der er fastsat i Kommuneplan 1997. Erhvervsejendommen har i dag en bebyggelsesprocent på ca. 190. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for hele karreen er i dag godt 210. Ved den samlede udbygning og nedrivninger i hele karreen, som den bebyggelsesplanen lægger op til, vil bebyggelsesprocenten for hele karreen blive ca. 230, hvor boligdelen vil få en bebyggelsesprocent på ca. 190 og erhvervsdelen ca. 245. Denne relativt høje bebyggelsesprocent for erhvervsbyggeriet kan forsvares, idet der vil blive tale om væsentligt forbedrede forhold for boligbebyggelsen, bl.a. også fordi en del af erhvervsdelens grundareal tillægges boligejendommene som friareal. Alene herved stiger bebyggelsesprocenten for erhvervsejendommen med mellem 5 og 10 procent, selv med et uændret etageareal. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om ombygning af en eksisterende erhvervsbebyggelse til et formål, der er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997, og at der vil blive tale om en lukning af karreen langs med Jagtvej, der findes planlægningsmæssig hensigtsmæssig med blandt andet en markant hjørneløsning. Der er ikke hjemmel i planloven til ved lokalplan at kræve en lovlig eksisterende bebyggelse nedrevet. Bygge- og Teknikforvaltningens har derfor i forhandling med grundejeren, for at opnå forbedrede forhold for boligbebyggelsen i forbindelse med grundejerens ønske om at konvertere området fra produktion til serviceerhverv, formået grundejeren til at indgå en frivillig aftale om sikring af en række nedrivninger på både bolig- og erhvervsejendommene. Omfanget af denne aftale er optaget som §5, stk. 3 i lokalplanen, men grundlaget for at kunne håndhæve bestemmelsen, er de nedenfor nævnte deklarationer, og ikke planloven. Det er efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse ikke realistisk inden for grundejerens interesser ved en konvertering af området, at opnå tilsagn om yderligere nedrivninger. Den i lokalplanen fastlagte bebyggelsesplan skal, efter nedrivningerne i forbindelse med Lyngbyvejs udbygning i slutningen af 1960'erne, dels genskabe karreens sluttede form med en markant bygningsmæssig afslutning mod Vibenshus Runddel, dels sikre at erhvervsbebyggelsen opføres som en støjskærm for boligbebyggelsen. Vedrørende det anførte om kommuneplanens generelle bebyggelsesprocenter skal bemærkes, at i mange tilfælde har den eksisterende bebyggelse en bebyggelsesprocent, der overskrider rammernes. Selv om rammerne er udtryk for en planmæssig "ideel" situation, vil konkrete bebyggelsesforhold, hvor der f.eks. er bevaringshensyn eller en særlig bebyggelsesstruktur, der ønskes fastlagt eller opretholdt, ofte indebære, at denne ramme overskrides for et nybyggeri, der skal indpasses. Lokalplanen udelukker ikke, at der indrettes kulturelle faciliteter i karreen, såfremt ejeren er indstillet herpå. 3) Skrivelse af 11. august 1998 fra Dansk Handicap Forbund, Københavns afdeling v/fm. Jørgen Hansen Afdelingen påpeger, at der ikke er optaget bestemmelse til sikring af bevægelseshæmmedes færden på arealerne. Derudover opstilles en række ønsker til indretning af bebyggelsen som handicapegnet. Bemærkninger Bestemmelse til sikring af bevægelseshæmmedes færdsel på området bør medtages, og Bygge- og Teknikforvaltningen skal derfor foreslå, at der på sædvanlig vis optages følgende bestemmelse i lokalplanens § 9: "Stk. 5. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne" Stk.'erne 5 og 6 bliver herefter 6 og 7. Ændringen skønnes ikke at være af en sådan karakter, at underretning i henhold til planlovens § 27, stk. 3 er påkrævet. Vedrørende de af indsigerne foreslåede indretninger af bebyggelsen, skal bemærkes, at der ikke i planloven er hjemmel til at stille krav om indretning af bebyggelsen. Disse hensyn varetages i bygningslovgivningen, og vil blive vurderet under den konkrete byggesagbehandling. 4) Skrivelse af 21. september 1998, fra Indre Østerbro Bydelsråd Bydelsrådet finder det positivt, at der sker en fornyelse af de ældre erhvervsområder, men finder det ikke ønskeligt, når det som i dette tilfælde medfører en væsentlig forøgelse af bebyggelsesintensiteten - langt over de i kommuneplanen fastlagte rammer. Der ønskes medtaget krav om, at parkering til nybyggeriet skal placeres under jorden. Bydelsrådet bemærker, at der sikres en vis forbedring af de betrængte boligejendommes friarealer, men finder det beklageligt, at det nye erhvervsbyggeri ved sin højde vil skygge for solindfaldet til de sydvendte boliger. Derudover ønskes opsat en gennemsigtig støjmur langs Lyngbyvej ud for friarealerne til boligerne ved Australiensvej, og at der afsættes areal til daginstitutioner, plejehjem samt mødelokaler for foreninger og borgere på Indre og Ydre Østerbro. Endelig ønskes skorstenen med frøerne bevaret som vartegn for Østerbroerne. Bemærkninger Indledningsvis skal bemærkes, at det aktuelle lokalplanområde er beliggende på Ydre Østerbro. Vedrørende bebyggelsesintensiteten og støjbeskyttelsen mod Lyngbyvej henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, idet der vedrørende ønsket om en støjmur skal bemærkes, at lokalplanen ikke hindrer opsætning af en sådan. Til det anførte om placering af parkeringspladserne under jorden skal bemærkes, at alle parkeringspladser i forbindelse med nyt boligbyggeri kræves etableret under jorden eller andetsteds i kvarteret. Ved ehvervsbebyggelsen skal mindst 60 pct. placeres under jorden eller inden for bebyggelse, hvilket i dette tilfælde svarer til ca. 84 pladser på terræn og ca. 126 pladser i konstruktion. Da erhvervsgrunden, med den fastsatte fordeling kan opfylde friarealkravet på 10 pct. af erhvervsetagearealet, ses der ikke grundlag for at kræve al parkering i konstruktion. Lokalplanen udelukker ikke, at der indrettes sociale eller kulturelle institutioner i området bebyggelse. Vedrørende en bevaring af skorstenen med frøerne skal bemærkes, at skorstenen og vandbeholderen, hvorpå frøerne sidder, er placeret på tagryggen af en eksisterende bygning - der ikke i sig selv er bevaringsværdig - hvorfor en bevaring af frøerne forudsætter, at det både er bygning, skorsten og vandbeholder der skal bevares. En sådan bevaring vil for at sikre en byarkitektonisk hensigtsmæssig placering af ny bebyggelse medføre en indskrænkning af lokalplanens byggefelt. En bevarings-bestemmelse i lokalplanen ville i givet fald alene kunne omfatte en bevaring af de fysiske forhold og ikke en drift af neonrørene. Derudover vil en sådan bevaringsbestemmelse give ejendomsejeren et krav på kommunal overtagelse af bebyggelsen, idet bevaringen vil medføre for bygningens anvendelse unødvendige vedligeholdelsesomkostninger. Den nuværende grundejer har oplyst, at man i forbindelse med aftale om salg af arealet dels har sikret skorsten og frøer opretholdt i en periode på 10 år, dels erklæret at man har til hensigt at opretholde skortstenen med frøerne udover de 10 år. 5) Skrivelse af 28. september 1998 fra beboerforeningen "Don't EVER give up", repræsenterende alle de 168 beboelseslejemål i karreen v/ Uffe Villadsen, Samsøgade 19, 2100 København Ø. Beboerforeningen anfører, at selv om det er lokalplanens erklærede mål, at forbedre boligforholdene, opnås dette ikke med lokalplanen, idet erhvervsbebyggelse mod Lyngbyvej og den Lyngbyvej nærmeste del af Australiensvej medfører nedlæggelse af boliger, og at de resterende boligers gårdareal konstant skyggelægges. Beboer-foreningen ønsker overordnet at adskille erhvervs- og boligdelen mest muligt og bevare så mange boliger som muligt. Man ønsker ikke at hindre ønsket om en højere bebyggelsesprocent på erhvervsgrunden, men mener at problemet er hvor bebyggelse tillades. Beboerforeningen stiller følgende ændringsforslag: 1) Boligdelen betænkes med byfornyelse, der gør boligerne tidssvarende, som kompensation for den forøgede bebyggelsesprocent på erhvervsejendommen. 2) Australiensvej bevares som rent boligområde, da facaderne er pæne og danner et harmonisk helhedsbillede af beboelse. 3) Produktionshallen på erhvervsgrunden parallelt med Australiensvej nedrives eller reduceres med to etager. 4) Statens restareal ved udvidelsen af Lyngbyvej skal bruges til at støjisolere boliggavlen Australiensvej 6 og 8 samt til opsætning af glasafskærmning mod gårdarealet. 5) Fabriksbygningen Samsøgade 13 kræves indrettet til boliger. 6) Præcisering i lokalplanens bestemmelser af, at produktionshallen parallelt med Australiensvej skal nedrives, førend der vil kunne opføres yderligere erhvervsbebyggelse. 7) Lokalplanen udbygges med genhusningsforpligtigelse for samtlige lejemål, der nedlægges som følge af ny erhvervsbebyggelse eller nedrivninger af boligbebyggelse, med krav om samme stand, samme pris og samme område. Bemærkninger Beboerforeningens synspunkter vedrører alene den nordlige del af lokalplanområdet, og Bygge- og Teknikforvaltningen finder fortsat, at der med nærværende lokalplan og den indgåede aftale om nedrivninger m.v. skabes væsentligt forbedrede forhold for hovedparten af boligbebyggelsen, ikke alene ved nedrivning af eksisterende bebyggelse og udvidelse af boligdelens friarealer, men også gennem konverteringen af området fra produktion til serviceerhverv. Som beboerforeningen selv foreslår, bør der mod Lyngbyvej etableres en støjskærm til beskyttelse af boligbebyggelsen og dennes friarealer. Ud fra et byarkitektonisk synspunkt opnås denne støjbeskyttelse bedst med en egentlig karrébebyggelse, der kan danne den ramme, som gaderummet i dette område mangler. Som anført i bemærkningerne til skrivelse 4, hindrer lokalplanen ikke opførelse af en støjmur som ønsket af beboerforeningen. Trafikstøjen fra Lyngbyvej er i Miljøkontrollens oversigter angivet til 72 dB(a), hvorfor Bygge- og Teknikforvaltningen har fundet det mest hensigtsmæssigt, at bebyggelse på ejendommen matr.nr. 3608 Udenbys Klædebo Kvarter, Australiensvej 6-8, fastlægges til erhverv. Denne bestemmelse om anvendelsen medfører ikke, at helhedsindtrykket af randbebyggelsen mod Australiensvej forringes, og lokalplanen indeholder krav til både ændringer af eksisterende bebyggelser og til ny bebyggelse om tilpasning, harmoni og god helhedsvirkning på den pågældende gadestækning. Lokalplanen er udtryk for en afvejning af ønsket om bevaring af så mange boliger som muligt i området og kvaliteten af de boliger, der er i området. Vedrørende yderligere nedrivninger på erhvervsgrunden henvises til bemærkningerne til skrivelse 2. Den ønskede præcisering af lokalplanen, for så vidt angår nedrivning af produktionshallen parallelt med Australiensvej, ses ikke at være nødvendig, idet lokalplanen dels ikke muliggør ny bebyggelse opført på dette sted, men alene i byggefelterne mod de omgivende veje. Der vil her i alt kunne opføres 21.000 m2 erhvervsetageareal. En fuld erhvervsudnyttelse i nye bygninger vil ikke kunne opnås uden nedrivning af denne bygning. Bebyggelsen Samsøgade 13 anvendes i dag til erhverv, og indgår som en integreret del af den sammenhængende erhvervsbebyggelse. Bestemmelsen sikrer alene, at denne anvendelse kan fortsætte så længe bygningen består. Et nybyggeri på stedet skal i henhold til lokalplanen være til boligformål. Indretning af boliger i Samsøgade 13, med bibeholdelse af den sammenbyggede vinkelbygning (produktionshallen parallelt med Australiensvej), vurderes ikke at være hensigtsmæssig. Vedrørende optagelse af bestemmelse i lokalplanen om genhusning, skal bemærkes at sådanne forhold ikke reguleres af en lokalplan, og der vil ikke kunne optages bestemmelse som ønsket af beboerforeningen, men med den indgåede aftale er de beboere der rammes af den aftalte nedrivning, givet en fortrinsret til tomme lejemål i den opretholdte boligbebyggelse. For så vidt angår ønsket om, at karreens boliger betænkes med offentlige byfornyelsesmidler skal bemærkes, at der på baggrund af omfanget af de københavnske byfornyelsesopgaver og hidtidige planlægning, samt de begrænsede offentlige midler, ikke i en overskuelig årrække kan forventes økonomiske muligheder herfor. Det skal i øvrigt bemærkes, at lokalplanen indeholder fornødne bestemmelser om støjisolering og lejlighedsammenlægninger i relation til en eventuel fremtidig byfornyelsesindsats. 6) Skrivelse af 29. september 1998 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Foreningen ser frem til, at den noget rodede karré får en ny og bedre udformning. Foreningen kan støtte, at karreen får en afslutning som foreslået, og at gårdarealerne åbnes med bedre friarealer for boligerne. Foreningen finder det væsentligt, at tårnet med frøerne bevares i bybilledet. Foreningen finder dog, at forøgelsen af bebyggelsesprocenten er et problem og finder, at bebyggelsesprocenten nedsættes til 190 som gennemsnit for karreen gennem at tilpasse det foreslåede hjørnehus til et antal etager, som de tilbageblevne bygninger har. Bemærkninger Vedrørende skorstenen med frøerne henvises til bemærkningerne til skrivelse 4. Vedrørende områdets bebyggelsesprocent henvises til bemærkningerne til skrivelse 2, idet det skal bemærkes, at en gennemsnitligt bebygggelsesprocent på 190 vil kræve en yderligere reducering af etagearealet i karreen med ca. 4.200 m2. Lokalplanen indeholder for erhvervsdelen ingen bestemmelser om maksimalt etageantal, men bestemmelser om bebyggelsens højder svarende til den bebyggelse, der forventes opretholdt, samt et maksimalt erhvervsetageareal Der er således ikke krav om en højere hjørnebebyggelse, men alene mulighed for at markere hjørnet, eksempelvis i højden. Det kan ikke udelukkes, at en så kraftig reduktion af etagearealet kan medføre, at et væsentligt mål med lokalplanen vil være vanskeligt at opfylde, dels i forhold til at opnå en harmonisk bebyggelse mod Lyngbyvej, dels i forhold til at sikre et point de vue på dette centrale sted i Københavns bybillede. 7) Skrivelse af 30. september 1998 fra Østerbro Lokalråd. Rådet anfører, at bebyggelsesprocenten i lokalplanforslaget er for høj, og der mangler bestemmelser om miljøvenlig ressourceanvendelse og affaldsbehandling. Lokalrådet er betænkeligt ved, at vartegnet med frøerne kun påregnes opretholdt indtil videre. Det burde fredes. Det påpeges, at lokalplanforslaget ikke tydeligt angiver, hvorledes biltrafikken skal afvikles til og fra bebyggelsen. Det anføres, at der ikke i lokalplanen er fastsat bestemmelser om lejlighedernes størrelse efter en byfornyelse. Endeligt spørges, om der er sat tidsfrist for den naturlige fraflytning af de boliger, der forudsættes nedrevet. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2 og 5, for så vidt angår bebyggelsesprocenten og eventuel byfornyelse. Der er ikke hjemmel i planloven til at optage bestemmelser i en lokalplan om miljøvenlig ressourceanvendelse, for eksempel i form af krav om genanvendelige bygningsmaterialer og særlige metoder for affaldsbehandling, men lokalplanens bestemmelser udelukker ikke sådanne initiativer. Vedrørende skorstenen med frøerne henvises til bemærkningerne til skrivelse 4, idet en eventuel fredning ikke henhører under kommunen, men i henhold til bygningsfredningsloven henhører under Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Erhvervsbebyggelsens trafik forventes afviklet ad Lyngbyvej og Jagtvej, idet bebyggelsen forventes at få hovedindgang mod Lyngbyvej, mens tilkørsel til gård og parkeringskonstruktion forventes at skulle ske fra Jagvej. Der er ikke i aftalen med Toms Fabrikker A/S fastsat en tidsfrist for den naturlige fraflytning, men med fortrinsretten for de nuværende beboere til de opretholdte boliger og grundejerens positive medvirken påregnes det gennemført over en kortere årrække. Sikring af aftale om nedrivninger m.v. Med baggrund i den mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og grundejeren Toms Fabrikker A/S indgåede aftale om nedrivninger af eksisterende bebyggelse, tillæg af grundareal og brugsrettigheder til boligbebyggelsen som betingelse for lokalplanens udarbejdelse, har Toms Fabrikker A/S udarbejdet en række deklarationer, som skal tinglyses på ejendommen som grundlag for, at Københavns Kommune kan kræve de i aftalen indeholdte arbejder udført. Bygge- og Teknikforvaltningen modtog udkast til sådanne deklarationer den 19.oktober 1998, men må konstatere, at indholdet ikke i fuldt omfang sikrer en gennemførelse af aftalen. På den baggrund har Bygge- og Teknikforvaltningen indledt forhandlinger med Toms Fabrikker A/S om indholdet af deklarationerne, med henblik på at det fulde indhold af aftalen sikres tinglyst som byrder på ejendommene, forinden Borgerrepræsentationen endeligt vedtager lokalplanen. Bygge- og Teknikforvaltningen kan derfor kun anbefale en indstilling med forbehold for, at de nødvendige deklarationer er underskrevet af grundejeren. BILAG VEDLAGT A) Liste over modtagne indsigelser og bemærkninger Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø335/98 9. BT 357/98 J.nr. 611:124.0001/98 Den 11. november 1998 Endelig vedtagelse af lokalplanen "Ørestad Nord" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at lokalplanen "Ørestad Nord" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 4, stk. 6, § 5, stk. 2 b), § 6, stk. 2 og § 11, stk. 1 e) samt de ændrede tegninger nr.ne 27.259, 27.260, 27.261, 27.262 og 27.263, der erstatter tegningerne nr.ne 27.224, 27.225, 27.226, 27.228 og 27.229. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at det til lokalplanen "Ørestad Nord" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 11. november 1998 Anbefalet, dog undtaget ændringen af § 11, stk. 1 e) Mikkel Warming og Jens Kjær Christensen tog forbehold Jens Johansen tog forbehold for bebyggelsesprocenten, bebyggelseshøjde og manglende økologiske målsætninger i lokalplanen RESUMÉ Efter offentlig høring af planforslagene foreslås lokalplan og kommuneplantillæg vedtaget endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede mindre ændringer af lokalplanens § 4, stk. 6, vedrørende vejbredde, § 5, stk. 2 b), om bebyggelsens omfang og bebyggelsesplan for delareal 1A, § 6, stk. 2, om materialevalg samt § 11, stk. 1 e), vedrørende den bymæssige kanals bredde og dens vandspejlskote. De foreslåede ændringer skal ses på baggrund af ønsker fra Ørestadsselskabet efter nærmere projekt-overvejelser vedrørende 1. etape af universitetsudbygningen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 17. juni 1998 Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 20. maj 1998 og Økonomiudvalgets indstilling af 2. juni 1998 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Ørestad Nord" med tilhørende kommuneplantillæg (sag 340/98 og sag 341/98, dagsordenens punkt 26). I forbindelse med den Bygge- og Teknikudvalgets behandling af planforslagene blev der stillet det ufravigelige krav, at der anlægges mindst samme antal sammenhængende erstatningsbaner til Amagerbro Idrætsanlæg. Det er ikke fysisk muligt at indpasse disse baner inden for lokalplanområdet, men Ørestadsselskabet har vurderet, at det vil være muligt at anlægge dem i Ørestad i området Sundby Station vest, der først er planlagt udbygget i 5. etape, forventeligt først efter år 2026. Ved et indledende møde den 30. september 1998 mellem Ørestadsselskabet og Kultur- og Fritidsforvaltningen har Ørestadsselskabet tilkendegivet at ville medvirke til banernes finansiering, men vil ikke være ansvarlig for anlægget. Forvaltningen er på den baggrund ved at udarbejde et overslag over udgifterne til nyanlæg af banerne. Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er fremlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor. Offentliggørelse Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 8. juli til den 1. oktober 1998. Der er udsendt 2.958 pjecer til ejere, lejere og brugere og 59 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende. I offentlighedsperioden er der modtaget 14 henvendelser, herunder tre underskriftsindsamlinger. En underskriftsindsamlinger med i alt 3.091 underskrifter på 126 ark er fremsendt anonymt. De modtagne skrivelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanen og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til kommuneplantillæggt. En oversigt over henvendelserne er vedlagt som bilag A. Henvendelser fra ejere, lejere, brugere, interessegrupper m.fl. 1) Skrivelse af 30. september 1998 fra Ørestadsselskabet Mens planforslagene har været fremlagt i offentlig høring har Ørestadsselskabet sammen med de øvrige interessenter i området fortsat projekteringsarbejdet vedrørende infrastruktur og bebyggelse og har som følge af yderligere tekniske og økonomiske vurderinger flere ændringsforslag til lokalplanforslaget. Ad § 5, stk. 2 b) For delareal 1A er fastlagt, at det samlede etageareal ikke må overstige 25.000 m². Det maksimale etageareal ønskes forhøjet til 30.000 m² for at have sikkerhed for, at de ønskede funktioner kan rummes, og for at opnå en større fleksibilitet i forhold til de følgende byggeetaper af universitetet beliggende syd for delareal 1A. For at muliggøre de ekstra 5.000 m² ønskes byggefelterne ændret og bygninger angivet med 4-5 etager samt én bygning angivet med 1-2 etager ændret til 6 etager. En løsning som man tillige finder konstruktivt enklere og arkitektonisk bedre. Ad § 6, stk. 2 Inden for delareal 1A bestemmes, at blokke angivet med 6 etager skal udføres med facader i lys gul tegl, metal og gennemsigtigt glas. Øvrige bygninger skal overvejende beklædes med natursten, tegl eller elementfliser i beige farvetone. Bestemmelsen findes for restriktiv og ønskes ændret, således at blokke foruden tegl kan beklædes med natursten, og således at øvrige bygninger skal beklædes med materialer, der harmonerer med længehusenes materialer. Ad § 11, stk. 1 e) Det bestemmes, at den bymæssige kanal som udgangspunkt skal være 30 m bred. Den ønskes reduceret til 27 m. Vandspejlet er oplyst at ville ligge i kote + 1.4, og det bestemmes, at afstanden mellem vandspejl og broer ved bromidte skal være mindst 1,4 m for at muliggøre roning på kanalen. Vandspejlet ønskes hævet til + kote 2.0, og broerne ønskes udformet vandrette, hvorved roning umuliggøres. Ændringerne skyldes, at budgettet for kanalens udførelse ifølge Ørestadsselskabet ikke kan dække udgifterne ved den i lokalplanforslaget fastlagte kanal. Ørestadsselskabet gør opmærksom på, at Københavns Universitet ikke bifalder ændringsforslaget, da man finder, at kanalens oplevelsesmæssige og brugsmæssige værdi nedsættes væsentligt. Endelig henleder selskabet opmærksomheden på, at der i kommuneplantillægget er byttet om på etageantallet øst og vest for kanalen. Bemærkning En forøgelse af det samlede etageareal inden for delareal 1A indebærer en mindre omfordeling af det inden for det samlede lokalplanområde muliggjorte etageareal på 620.000 m² og de 50-60-pct. heraf, der skal anvendes til offentlige formål. Ændringen kan anbefales. De foreslåede justeringer af bebyggelsesplanen med en forlængelse mod syd af bebyggelsen langs kanalens østside og forøgelse af etageantallet til 6 for visse bygninger vil ikke tilsidesætte den karakter af området, som lokalplanen søger at skabe, hvorfor de ligeledes kan anbefales, jf. bilag B, tegning nr. 27.262. § 5, stk. 2 b) 1. og 2. afsnit foreslås herefter ændret til følgende ordlyd: "Inden for delareal 1A må det samlede etageareal ikke overstige 30.000 m2. Ny bebyggelse skal i princippet opføres i overensstemmelse med bebyggelsesplan og snit vist på tegningerne nr.ne 27.262 og 27.263. Uanset ovenstående åbnes der mulighed for i et tillæg til lokalplanen at fastlægge en principiel bebyggelsesplan med bebyggelse inden for feltet angivet "Senere etape" på tegning nr. 27.262." Intentionen med bestemmelsen i § 6, stk. 2 a) er at sikre en ensartethed i bebyggelsens materialer og farver. Dette ses også at kunne opnås med den foreslåede ændring. § 6, stk. 2 a), 1. og 2. afsnit foreslås herefter ændret til følgende ordlyd: "Inden for delareal 1A skal blokkene angivet med 6 etager på tegning nr. 27.262 for så vidt angår de 4 øverste etager udføres med facader overvejende i tegl eller natursten i lys gul farve og med vandrette markeringer, der giver bygningerne et ensartet præg, f.eks. som vist på facadetegningen nr. 27.263. Den underliggende del af denne bebyggelse skal udføres med facader i metal og gennemsigtigt glas. Øvrige bygninger skal beklædes med materialer, der harmonerer hermed". Vandelementet i Ørestad har fra starten været tænkt som et visuelt, dynamisk motiv med forskellige udtryksformer. Det har ikke været en forudsætning, at det skulle være muligt at ro på kanalerne. Når Ørestadsselskabet som bygherre til den bymæssige kanal ikke har ønske derom, ses der derfor ikke at være nogen afgørende begrundelse for at fastholde muligheden. Den ønskede reduktion af bredden er så begrænset, at den ikke ses at have væsentlig indflydelse på den arkitektoniske kvalitet. Begge de ønskede ændringer af § 11, stk. 1 e) kan derfor anbefales, jf. bilag B, tegningerne nr.ne 27.259 og 27.261. § 11, stk. 1 e) foreslås herefter ændret til følgende ordlyd: "Der etableres en "bymæssig", retlinet nord-sydorienteret kanal i den østlige del af området i princippet som vist på tegning nr. 27.223. Den endelige udformning af kanalens afslutning mod syd fastlægges i den supplerende lokalplan for område II. Kanalen skal som udgangspunkt være 27 m bred og skal fremstå med en sammenhængende vandflade. Bredden kan reduceres ved brofæster, særlige bygningsenheder og pladsdannelser. Kanalen udformes med lodrette kajsider, bolværk, og bolværkshammer, hvis højde ikke må overstige ca. 40 cm. Bolværk og bolværkshammer skal fremstå i enten granit eller hårdt træ i hele kanalens længde. Dybden skal på midten være mindst 1,5 m, jf. principsnit på tegning nr. 27.261. Som minimum etableres der broer over kanalen ved de i § 4 fastlagte veje og stier. Broer skal forsynes med rækværk. Broers udformning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. Vandspejlet vil ligge i kote ca. + 2.0". Som konsekvens af indsnævringen af kanalen øges bredden på de langs hermed som opholds- og legeområder fastlagte veje fra normalt 8,5 m til normalt 10 m, hvilket indebærer ændring af § 4, stk. 6, jf. bilag B, tegning nr. 27.260 og 27.262. § 4, stk. 6, 3. afsnit, 1. punktum, foreslås som konsekvens af ovenstående ændret til følgende ordlyd: "Veje betegnet opholds- og legeområder fastlægges normalt i en bredde af 10 m som vist på principsnittet på tegning nr. 27.260." Et ønske om at forhøje bygningshøjden i byggezonerne vest for "bykanalen" fra 26 m til 27 m og i byggezonerne øst for "bykanalen" fra 33 m til 35 m er efter forhandling mellem Ørestadsselskabet og Bygge- og Teknikforvaltningen trukket tilbage. De foreslåede ændringer skønnes ikke at være af en sådan karakter, at høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden. Vedrørende den nævnte ombytning af etageantallet i materialet i kommuneplantillægget bemærkes, at der er tale om en beklagelig fejl, der dog blev rettet i den offentliggjorte pjece. 2) Skrivelse af 16. september 1998 fra Foreningen Bevar Amager Fælled v. Kirsten Faber. Foreningen fremfører en række synspunkter på Ørestadsloven og dens tilblivelse, bl.a. manglende VVM-redegørelse, herunder en verserende retssag herom. Foreningen finder, at den samlede udbygning af Ørestad vil få uoverskuelige trafikale problemer for København og efterlyser en "ansvarlig, sammenhængende trafikplanlægning for hele Hovedstadsområdet". Foreningen anfører, at byggerummeligheden med tillægget til kommuneplanen øges fra 500.000 m² til 620.000 m². Der protesteres mod bebyggelsens tæthed og etageantal, specielt at der åbnes op for bebyggelse i op 20 etager og med en højde på op til 75 m. Man finder, at bebyggelsen vil afskære lokalbefolkningen såvel den visuelle som fysiske kontakt til Amager Fælled. Desuden finder man, at tætheden vil give uacceptable lysforhold i bebyggelsen. Afslutningsvis fremføres det, at man ikke har nogen reel mulighed for at bedømme områdets karakter og tæthed ud fra de tegninger og fotos, der indgår i det offentliggjorte forslag. Bemærkning De generelle synspunkter omkring Ørestadsloven og dens tilblivelse samt de trafikale forhold er grundigt debatteret i forbindelse med vedtagelsen i 1996 af det oprindelige tillæg til Kommuneplan 1993 og vedrører ikke direkte de nu udarbejdede planforslag. Vedrørende den nævnte retssag bemærkes, at denne er anlagt ved Østre Landsret i 1997 af Sundby og Islands Brygge Lokalråd mod Ørestadsselskabet med påstand om, at planlægning og opførelse af anlæg i henhold til Ørestadsloven er sket med urette. Islands Brygge Lokalråd har senere hævet sagen for deres vedkommende, mens Sundby Lokalråd fortsætter sagen, der er berammet til domsforhandling i marts 1999. Vedrørende etagearealet bemærkes, at Ørestadsloven ikke indeholder specifikke bestemmelser omkring det maksimale etageareal i Ørestad Nord, men alene bestemmelse om, at etagearealet nord for Vejlands Allé ikke må overstige 800.000 m². Byggerummeligheden på ca. 620.000 m² er en rent formel sammenlægning af "KUA-grundens" byggerummelighed på ca. 110.000 m² og "Universitetsområdets" byggerummelighed på godt 500.000 m². Der er således ikke uoverensstemmelse mellem planforslagene og loven. Bebyggelsens tæthed og etageantal er i overensstemmelse med de i Helhedsplanen indeholdte intentioner om individuel karakter i hver af Ørestads 5 byområder afhængig af funktioner, tæthed og bygningshøjder. Forslaget til kommuneplantillæg fjerner en eksisterende mulighed for at lokalplanlægge for byggeri i op til 20 etager i områdets nord-østligste del, mens øvrige etageantal er uændrede i forhold til det tidligere vedtagne, senest Kommuneplan 1997. Det er dog i kommuneplantillægget nævnt, at der måske kan blive tale om ved senere planlægning at foreslå et højere etageantal i området i forbindelse med den fremtidige udbygning af Det Kongelige Bibliotek, men der er intet besluttet herom. KHR AS' dispositionsforslag til udbygning af Ørestad Nord, der har ligget til grund for lokalplanforslagets udarbejdelse, anskueliggør efter forvaltningens vurdering på kvalificeret vis, at det kan lade sig gøre at bebygge området med det ønskede etageareal og samtidig opnå et moderne bymiljø med grønne og blå træk. Vedrørende bebyggelse i 20 etager og med en højde på op til 75 m skal bemærkes, at det såvel i Helhedsplan for Ørestad som i Kommuneplan 1997 er forudsat, at der i enkelte helt centrale eller markante placeringer skal kunne bygges i op til 20 etager. Disse byggerier skal internt i Ørestad og over afstand, hvor de vil indgå i Københavns byprofil, udgøre vartegn, der understreger Ørestads placering og udstrækning. Ved opførelse af bebyggelse inden for byggefeltet angivet med 75 m vil det være et krav, at bebyggelsens højde ikke overstiger afstanden til modstående vejlinie mod Røde Mellemvej og Grønjordsvej samt afstanden til anden bebyggelse inden for lokalplanområdet. Bebyggelsens placering og udformning påregnes baseret på arkitekterne Behnisch & Behnisch' vinderforslag fra den gennemførte konkurrence. Forslaget går ud på etablering af et fritliggende, skulpturelt udformet bygningskompleks omgivet af grønne friarealer og et spejlbassin. Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om en smuk løsning, hvor de høje bygningselementer vil udgøre et markant point de vue for enden af den bymæssige kanal, mens de lavere dele åbner for et samspil med friarealerne og den tilgrænsende bebyggelse. Ved udarbejdelse af forslag til supplerende lokalplan for Rigsarkivet vil der blive fastlagt mere detaljerede bestemmelser, der sikrer byggeriets arkitektoniske indpasning i forhold til omgivelserne. Der er i forslaget taget behørigt hensyn til den fysiske kontakt mellem de eksisterende boligområder øst for Amagerfælledvej og Røde Mellemvej og fælleden, i og med anlægges tre tværgående lokalgader, der fortsætter i cykel/gangstier med forbindelse til den kommende Ørestads Boulevard. I takt med udbygningen af lokalplanområdet vil Amagerfælledvej/Røde Mellemvej blive ombygget, så den tilpasses den nye situation, herunder påregnes der etableret en signalregulering ud for Hørgården. Beslutningen herom ligger dog uden for lokalplanens regi. For så vidt angår spørgsmålet om den overordnede trafikplanlægning skal i øvrigt bemærkes, at områdets overordnede vejstruktur er fastlagt i Ørestadsloven og i kommuneplanen, samtidig med at Ørestad i forhold til andre byudviklingsområder er i den unikke situation, at bydel inden byggeriet ibrugtagning vil være banebetjent med Metro. 3) Skrivelse af 29. september 1998 fra Sundby Lokalråd v. Ib Wendrup Lokalrådets henvendelse er stort set enslydende med henvendelsen fra Foreningen Bevar Amager Fælled. Indledningsvis nævnes, at man finder det uforsvarligt at gennemføre byudviklingen på Amager Fælled, uden at der findes en sammenhængende trafikplanlægning for hele Hovedstadsområdet. Man henviser til den verserende retssag og finder desuden, at Lov om Ørestad er blevet vedtaget på for ringe præmisser med henvisning til manglende VVM-vurdering. Lokalrådet anfører, at byggerummeligheden med tillægget til kommuneplanen øges fra 500.000 m² til 620.000 m², og man er imod de fastsatte etageantal og bygningshøjder. Man finder, at udbygningen af området ikke vil medføre en bymæssig kvalitetsforbedring for de tætte bydele på Islands Brygge og i Sundbyerne, samt at lokalbefolkningen afskæres kontakten til Amager Fælled. Lokalrådet foreslår konkret, at der som minimum indpasses 4-5 boldbaner til Amagerbro Idrætsanlæg i lokalplanområdet. Bemærkning Vedrørende boldbaner henvises til det under afsnittet "Baggrund" herom beskrevne. Til lokalrådets bemærkninger i øvrigt henvises til bemærkningerne til skrivelse 2). 4) Skrivelse af 27. september 1998 fra Enhedslisten - Amager v. Hanne Schmidt Enhedslisten indleder med nogle betragtninger over højhusbyggeri i Ørestad, idet man finder, at byggeri i mere end 5-6 etager vil være voldsomt forstyrrende for helhedsindtrykket af Københavns sky-line og vil være i direkte strid med intentionerne i Ørestadsloven vedrørende sammenhæng mellem Ørestad og Middelalderbyen. Derudover finder man, at lokalplanen bør afvente en endelig stillingtagen til, om universitetsbyggeriet gennemføres som planlagt. Det foreslås, at O3-området (KUA-grunden) fastholdes og ikke indgår i C2-området for at forhindre, at området kan omdannes til boliger og serviceerhverv. Etageantallet foreslås fastsat til maksimalt 6 vest for den kommende bymæssige kanal som en endelig beslutning, således at der ikke åbnes op for højhusbyggeri i hele området. Endelig foreslås byggefeltet med Rigsarkivet fastsat med maksimalt 8 etager. I den forbindelse anføres det, at således som kommuneplantillægget er udformet i sammenhæng med lokalplanforslaget, findes det uklart, hvorvidt der er tale om maksimalt 20 etager eller 75 m bygningshøjde. Dette bør præciseres, så der ikke kan opføres f.eks. et byggeri på 25 etager. Herudover har man en række indsigelser mod og forslag til lokalplanforslaget. Det foreslås, at Sundby Idrætsanlæg bevares med den nuværende placering, og at der etableres en tilstrækkelig grøn kile med nærrekreative funktioner med direkte adgang fra Amagerfælledvej og frem til det fredede areal på den anden side af Ørestads Boulevard. Bebyggelsestæthed og etageantal findes generelt for voldsomme, og det foreslås, at der ikke tillades byggeri højere end de nærmeste nabobyggerier, hvilket man udmønter i 8 etager i den syd-østlige del, hvor Rigsarkivet forventes opført, 4 etager for universitetsbyggeri og ellers 6 etager. Det foreslås, at lokalplanens krav om, at butiksforsyning skal være lokalt orienteret, gøres gældende for hele Ørestad dels for at hindre ekstra bilkørsel, dels for at hindre, at Ørestads udbygning sker på bekostning af butiksudbuddet på det øvrige Amager. Det anbefales, at der sikres størst mulig kollektiv trafikbetjening af området, og det foreslås i den forbindelse, at der etableres et miljørigtigt taxa-system som fødelinie til metro og nærområderne samt city. For at begrænse bilkørsel mest muligt foreslås der trafikdæmpende foranstaltninger på tilkørselsveje såvel som interne veje. Man finder den anførte parkeringsdækning med én p-plads pr. 200 m² etageareal alt for høj og henviser til, at skønt kravet til parkeringsdækning angiveligt er mindre end sædvanligvis, øges den gennemsnitlige parkeringsdækning i København. Det foreslås, at der sikres særligt gode cykelparkeringsforhold i tilknytning til metro-stationerne evt. med tilknyttede cykelservicecentre. Endelig finder man, at der i langt højere grad bør stilles økologiske krav til det kommende byggeri. Dette uddybes i krav om obligatorisk brug af naturlige og genanvendelige materialer, om at byggeri konstrueres til mindst muligt energiforbrug, om at byggeriet inddrager størst mulig udnyttelse af vedvarende energi og i øvrigt tilknyttes kollektiv energiforsyning, samt om at byggeri indrettes til størst muligt ressourcegenbrug, hvad angår vand og affald. Bemærkning Begrundelsen for at inddrage O3-området i C2-området er bl.a., at store dele af det planlagte universitetsbyggeri bliver beliggende uden for dette O3-område, hvorfor en opretholdelse ikke forekommer naturlig. Det er samtidig fastsat i lokalplanen, at område I, som dækker størstedelen af det nuværende O3-område, overvejende fastlægges til offentlige formål med mulighed for at integrere boliger og serviceerhverv, primært placeret langs de overordnede byrum. Der vil således blive tale om en hovedanvendelse til offentlige formål inden for det nuværende O3-område og samlet set om, at 50-60 pct. af etagearealet i hele lokalplanområdet bliver til offentlige formål. Vedrørende etageantal vest for kanalen henvises til bemærkningen til skrivelse 2). Hvad angår det sydlige område langs Grønjordsvej bemærkes, at det p.g.a. bygningens specielle funktion som Rigsarkiv er fundet hensigtsmæssigt i kommuneplantillægget at regulere byggeriet med en maksimal bygningshøjde, idet etagehøjden vil kunne variere alt efter de funktioner, der vil blive indrettet. I lokalplanforslaget er der fastsat både en maksimal bygninghøjde på 75 m og et maksimalt etageantal på 20. Vedrørende grøn kile samt bebyggelsestæthed og etageantal henvises til bemærkningen til skrivelse 2). Vedrørende boldbaner henvises til det under afsnittet "Baggrund" herom beskrevne. Forslagene om at gøre bestemmelsen om lokal butiksforsyning generelt gældende for Ørestad samt om at stille krav om et taxa-system ligger ud over, hvad der kan reguleres i nærværende lokalplan. Vedrørende trafikdæmpende foranstaltninger skal bemærkes, at det netop er hensigten med fordelingsgader (tilkørselsvejene), at de skal give gode adgangsforhold og sikre sammenhæng mellem bydelene, således at mere lokale gader så vidt muligt friholdes for gennemkørende trafik. De interne gader ender blindt og har i øvrigt så kort en udstrækning, at trafikdæmpende foranstaltninger vurderes at være overflødige. Vedrørende parkeringdækning skal bemærkes, at kommunen som udgangspunkt arbejder på at begrænse biltrafikkens omfang mest muligt bl.a. gennem udbygning af det kollektive trafiksystem og ved udvidelse af cykelstinettet. Men det er en naturlig følge af udbygningen af ny områder, at der genereres ny trafik, og det findes ikke at være muligt at begrænse parkeringsdækningen yderligere, når tages i betragtning, at det er tanken, at området skal være eftertragtelsesværdigt for kommende beboere og brugere. Vedrørende cykelparkering skal bemærkes, at lokalplanen indeholder bestemmelse om, at der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse skal etableres fornøden cykelparkering. Vedrørende forslaget om at stille større krav om økologi skal bemærkes, at planloven ikke generelt hjelmer mulighed for i lokalplaner at stille krav om, at bebyggelsens materialer, udformning og projektering m.v. skal ske efter byøkologiske principper. Lokalplanens formålsparagraf indeholder en hensigtserklæring om at tilstræbe, at området opbygges efter miljørigtige principper, hvilket er fulgt op med bestemmelser i muligt omfang. 5) Skrivelse af 30. september 1998 fra Kommunistisk Parti i Danmark, Amager, v. Bodil Emanuel Der gøres indsigelse mod kommuneplantillæggets fastlæggelse af de maksimale etageantal på 6, 8 og 20, som man finder, er en absolut øget belastning i forhold til den vedtagne kommuneplan, som vil indebære en ændring i bebyggelsesprocenten. Herudover findes det uforsvarligt at gennemføre en byudvikling, før der er foretaget en sammenhængende trafikplanlægning, og der henvises til "Analyse af oplevede og registrerede trafikproblemer", Københavns Kommune, oktober 1998 - et analysenotat, der skal danne grundlag for udarbejdelse af en trafikplan for Amager, som Byplan- og Trafikudvalget blev orienteret om notatet i mødet den 28. oktober 1998. I forhold til lokalplanforslaget foreslås det, at der placeres 4-6 boldbaner i området, at det maksimale etageantal fastsættes til 4, at den maksimale bebyggelsesprocent fastlægges til 110, og at Rigsarkivet, som man finder kan blive et smukt vartegn, ikke placeres i Ørestad Nord. Endelig kræver indsigerne, at beslutningerne omkring vandmiljøplanen bliver respekteret som formuleret i "Infrastruktur Ørestad, Grundlag for Ørestads kanaler og vandflader", fra november 1997. Bemærkning Vedrørende etageantal, bebyggelsesprocent og trafik henvises til bemærkningen til skrivelse 2), vedrørende boldbaner henvises til bemærkningen til skrivelse 3). Vedrørende vandmiljøet skal bemærkes, at vandmiljøplanen godkendes i henhold til Vandløbs- og Miljøbeskyttelseslovene samt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921. Planloven hjelmer ikke mulighed for at stille krav om vandkvaliteten. 6) Skrivelse af 17. september 1998 fra Adi Holck. Indsigelsens mere generelle betragtninger om 20 etagers byggeri, der tager sol fra haver og terrasser, om en ornitologmetro og om kanaler og bassiner, der vil virke som slampøle, som børn kan drukne i, fortolkes således, at der gøres indsigelse mod muligheden for at bygge i op til 20 etager i den sydøstlige del af lokalplanområdet, samt at der i stedet for de fastlagte kanaler etableres et lavt bassin ved Rigsarkivet. Bemærkning Vedrørende byggeri i 20 etager henvises til bemærkningen til skrivelse 2). Vedrørende omfanget af kanaler skal bemærkes, at de to kanaler, der fastlægges i lokalplanen, er forudsat i såvel Helhedsplanen for Ørestad som i kommuneplanen, idet der lægges vægt på, at Ørestad opbygges omkring et gennemgående vandelement, der sammenbinder de enkelte byområder. Herudover vil der i supplerende lokalplaner kunne fastlægges yderligere kanaler og bassiner i tilknytning til de enkelte byggerier. 7) Skrivelse af 25. september 1998 fra Bjarne W. Pedersen Indsigeren er imod muligheden for at bygge i op til 20 etager, som han finder er i strid med de i øvrigt gode intentioner i lokalplanforslaget. Bemærkning Der henvises til bemærkningen til skrivelse 2). 8) Skrivelse af 29. september 1998 fra 9 beboere i Remiseparken Indsigerne er imod byggeri i op til 20 etager, som man finder vil være med til at øge trafikken med deraf øget forurening, vil ødelægge harmonien og roen ved at færdes på Amager Fælled og vil medføre tab af sol og udsigt for mange beboere. Bemærkning Der henvises til bemærkningen til skrivelse 2). 9) Udateret skrivelse fra Peter Møller Indsigeren har af lokalplanforslaget uddraget, at tømmerhandelen på hjørnet af Njalsgade og Amagerfælledvej skal væk, men at automobilforhandleren ved Grønjordsvej kan blive, og finder at det bør være omvendt på selvbyggerøen Amager, hvor der er rigeligt med biler i forvejen. Det foreslås, at Grønjordsvej får status som stillevej tilsvarende Ørestads Boulevard. Endelig opfordres der til, at der etableres et idrætsanlæg til erstatning får Amagerbro Idrætsanlæg. Bemærkning Alle lejere inden for lokalplanområdet er gjort bekendt med planerne for området, og er af Ørestadsselskabet orienteret om, at de på et eller andet tidspunkt skal fraflytte området. Lokalplanen hindrer i øvrigt ikke, at eksisterende lovlig bebyggelse og dennes anvendelse kan fortsætte som hidtil. Såvel Ørestads Boulevard som Grønjordsvej er i kommuneplanen fastlagt som fordelingsgader, der skal give gode adgangsforhold til Ørestad og i øvrigt sikre sammenhængen mellem bydelene. Ørestads Boulevard anlægges i overensstemmelse med Ørestadsloven som 2-sporet vej og med tre rundkørsler, der vil virke hastighedsdæmpende. Grønjordsvej anlægges også som 2-sporet vej og i en bredde, der gør den anvendelig til buskørsel. Vejen forventes at komme til at fungere som tilkørsel til metrostationen og Ørestads Boulevard fra de eksisterende byområder, og det vil dermed ikke kunne undgås, at trafikken øges fra det nuværende meget lave niveau. Vedrørende idrætsanlæg henvises til det under afsnittet "Baggrund" herom beskrevne. 10) Skrivelse af 25. september 1998 fra Dansk Handicap Forbund I henvendelsen henstiller forbundet, at man i bebyggelse i hele området etablerer elevator fra grundplan og evt. parkeringskælder, at bad og toilet er af en sådan størrelse, at det er anvendeligt for en kørestolsbruger, at indre dørbredde skal være 90 cm og ydre dørbredde 100 cm, samt at eventuelle altaner skal være anvendelige for kørestolsbrugere. Bemærkning Der er ikke hjemmel til i en lokalplan at optage bestemmelser om tilgængelighed og indretning af bebyggelsen. Disse forhold vil indgå i byggesagsbehandlingen, som ud over byggelovsmæssige krav bl.a. vil ske med baggrund i lokalplanens § 11, hvoraf det fremgår, at adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. 11) Skrivelse af 24. august 1998 fra David Kristensen Indsigeren kommer vidt omkring i betragtninger om gode og dårlige boligtyper, byer, naboer, politikere m.m. Konkret protesteres der mod etagebyggeriets tæthed og højder, og det foreslås at udstykke hele lokalplanområdet i villagrunde på ca. 1.000 m² . Bemærkning Vedrørende bebyggelsens omfang og karakter henvises til bemærkningen til skrivelse 2). De øvrige forhold, der omtales i indsigelsen, vedrører ikke forhold, der kan behandles i en lokalplan med dertil hørende kommuneplantillæg. 12) Underskriftsindsamling med 118 underskrifter fra beboere i Remisevænget Nord fremsendt med følgeskrivelse af 22. september 1998 v. Arne Nauta Der protesteres mod byggeriet af Rigsarkivet i 20 etager og med en højde på 70 m. Der foreslås i stedet en lav bebyggelse eller en anden placering. Der protesteres tillige mod kørsel til området ad Amagerfælledvej/Røde Mellemvej, og det foreslås, at trafikken omlægges til Ørestads Boulevard eller Center Boulevard. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2). 13) Underskriftsindsamling med 131 underskrifter fra beboere i Hørgården fremsendt med følgeskrivelse af 28. september 1998 v. Marianne Christensen Beboerne er utilfredse med, udover at udsigten til Amager Fælled forsvinder, at få udsigt til et 75 m højt byggeri og foreslår Rigsarkivet placeret enten vest for Ørestads Boulevard eller nord for Njalsgade. Bemærkning Der henvises til bemærkningen til skrivelse 2). 14) Underskriftsindsamling med i alt 3.091 underskrifter Der er tale om en underskriftsindsamling, der under forskellige overskrifter har samme ordlyd, og som er modtaget for en dels vedkommende den 30. september 1998 og for restens vedkommende den 1. oktober 1998. Ordlyden er følgende: ""Undertegnede opfordrer hermed Folketinget om at trække "Lov om Ørestaden" tilbage og respektere fredningen af Amager Fælled. Loven er et kostbart fejltrin, da anlægget ødelægger naturlige ressourcer og rekreative værdier gennem byggeri på Amager Fælled. I sig selv er projektet bekosteligt og økonomisk urealistisk. Projektet er endvidere vedtaget uden en åben og ærlig offentlig debat, hvilket strider mod folkestyrets ånd"". Bemærkning Ved fremsendelse af anerkendelsesskrivelse til den første underskriver på hver af de 126 ark, er det blevet klart, at ikke alle underskrifter står til troende. Nogle anerkendelsesskrivelser er kommet retur, fordi modtageren ikke bor på adressen, og en del modtagere forsikrer, at de ikke er underskrivere. Indholdet af protestskrivelsen vedrører ikke forhold, der relaterer sig til de aktuelle planforslag. BILAG VEDLAGT Liste over modtagne indsigelser og bemærkninger Nye lokalplantegninger, nr.ne 27.259, 27.260, 27.261, 27.262, 27.263 Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø336/98 4. BT 352/98 J.nr. 611:153.0001/98 Den 11. november 1998 Forslag til lokalplan "Teglværkshavnen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage lokalplanforslaget "Teglværkshavnen" med henblik på offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af lokalplanen, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 med henblik på fælles offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af kommuneplantillægget, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 11. november 1998 Anbefalet Jens Johansen, Mikkel Warming og Jens Kjær Christensen tog forbehold, idet Kgs. Enghave Bydelsråd ikke er blevet hørt forud for den offentlige høring RESUMÉ Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte i mødet den 12. august 1998 (dagsordenens pkt.16, sag BT 230/98) forvaltningens indstilling om udarbejdelse af et forslag til lokalplan for et område omkring Teglværkshavnen. Planarbejdet er foranlediget af, at en gruppe af områdets større grundejere - NCC Rasmussen & Schiøtz, Højgaard & Schultz, PFA Ejendomme, C.W. Obel og Københavns Havn - bl.a. på baggrund af drøftelser med Københavns Kommune har fremsendt en helhedsplan for den sydlige del af Teglholmen og for den nordlige del af Sluseholmen og efterfølgende har anmodet om, at det fornødne plangrundlag for opførelse af bebyggelse på en række ejendomme på Teglholmen, ved Scandiagade og ved Sydhavnsgade, tilvejebringes. Herudover har GN-Ejendomme anmodet om udarbejdelse af et lokalplanforslag for at muliggøre bebyggelse på ejendommen Scandiagade 14. For så vidt angår opførelse af bebyggelse på C.W. Obel-ejendommen, er det oplyst, at NOKIA, der er den fremtidige bruger af nybyggeriet, har akutte pladsproblemer, og at det er af afgørende betydning for selskabets overvejelser, herunder om yderligere bebyggelse, at det fornødne plangrundlag herfor tilvejebringes hurtigst muligt. Ifølge indstillingen var det hensigten, at forslaget skulle udarbejdes som en rammelokalplan med fastlæggelse af områdets overordnede struktur, for så vidt angår infrastruktur, anvendelse, bebyggelsesprocent og bygningshøjder. Nybyggeri skulle muliggøres med lokalplantillæg, i hvilken forbindelse det var hensigten at udarbejde lokalplantillæg for "NCC-Rasmussen & Schiøtz-området", "C.W. Obel-området", "Ford-grunden" og "Sydhavns Plads" enten i forbindelse med rammelokalplanen eller snarest efter. Det har imidlertid vist sig mere hensigtsmæssigt at udarbejde et lokalplanforslag, der umiddelbart muliggør ny bebyggelse bortset fra den sydøstlige del af Teglholmen og nordlige del af Sluseholmen. I disse områder benævnt III og IV kan der kun opføres tilbygninger af begrænset omfang samt mindre bygninger i én etage til erhverv uden supplerende lokalplan. I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger er kommuneplanens C1*-område (blandet boliger og serviceerhverv) på den sydlige del af Teglholmen udvidet mod vest med knap 50.000 m2 af et E1-område (blandet erhverv) med henblik på en yderligere integrering af bolig- og erhvervsdelen og for at undgå, at boligerne koncentreres på den østligste del af Teglholmen. Med lokalplanforslagets bestemmelser om omfanget af boliger lægges der op til, at antallet af boliger på 1.000 – 1.200 fastholdes uanset udvidelsen af det blandede område. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Planforslagene er foranlediget af, at en gruppe af områdets større grundejere - NCC Rasmussen & Schiøtz, Højgaard & Schultz, PFA Ejendomme, C.W. Obel og Københavns Havn - bl.a. på baggrund af drøftelser med Københavns Kommune har udarbejdet en helhedsplan for den sydligste del af Teglholmen og for den nordligste del af Sluseholmen og efterfølgende har anmodet om, at det fornødne plangrundlag for opførelse af bebyggelse vest for Støberigade, på ejendomme ved Scandiagade samt på Fordgrunden ved Sydhavnsgade, tilvejebringes. Herudover har GN-Ejendomme anmodet om udarbejdelse af et lokalplanforslag for en bebyggelse på ejendommen Scandiagade 14. Aktuelt er der alene udarbejdet et skitseprojekt for Scandiagade 14, hvor der ønskes opført en erhvervsbygning på ca. 4.000 m2 i forlængelse af den eksisterende bygning på Scandiagade 12. NCC Rasmussen & Schiøtz har planer om at opføre et nyt hovedsæde ved Teglholmsgade på ca. 12.000 m2, og C.W. Obel ønsker at opføre et erhvervsbyggeri på ca. 20.000 m2 til udvidelse af NOKIA-bygningskom-lekset ved Frederikskaj. Endvidere har Københavns Havn fremsendt et idéprojekt til etablering af en boligø i den nordligste del af Teglværkshavnen. Københavns Havn har i den forbindelse oplyst, at øen skal trækkes tilstrækkeligt langt væk fra land. Desuden har Københavns Havn oplyst, at der arbejdes med et projekt for ren badevandskvalitet i havnen, og at der i den forbindelse er indledt drøftelser med Miljøkontrollen med henblik på at igangsætte et forsøgsprojekt omkring rensning af forurenet jord og bundsedimenter. Rensningen af de deponerede bundsedimenter i Teglværkshavnen indgår i disse overvejelser. Da en placering af en boligø i Teglværkshavnen formentlig vil kræve en fjernelse af deponiet, ser Københavns Havn disse to projekter i sammenhæng fysisk, men ikke nødvendigvis økonomisk. Det samlede lokalplanområde omfatter ca. 860.000 m2 grundareal. Ved Frederikskaj er der i de senere år i overensstemmelse med hidtil gældende planlægning opført ny bebyggelse til teletekniske virksomheder som Nokia og Sonofon. Aktuelt opføres en ny bebyggelse til Philips og Mercedes-Benz Danmark. Bortset fra Ford-grunden er dette område sammen med den nordvestligste del af Teglholmen, hvor Tele-Danmark er beliggende, i princippet færdigbebygget. På den nordøstligste del af Teglholmen har MAN B&W etableret sig med bl.a. forsøgshaller for virksomhedens dieselmotorer samt udviklingsafdeling og administration. På Sluseholmen har Metro-Engroslager indrettet sig i Daell's tidligere lagerbygninger, og en nyere bebyggelse ved Sluseløbet anvendes af L.M. Ericsson. Lokalplanområdet er dermed det erhvervsområde i København, der gennem de seneste 10-15 år har gennemgået den mest omfattende bygningsmæssige omdannelse. Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for den videre omdannelse af det tidligere havne- og industriområde til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk kvalitet. Lokalplanområdet opdeles i 7 underområder. Områderne fastlægges anvendelsesmæssigt således, at de dele af området, der grænser til miljøbelastende funktioner, som større vejanlæg og industrivirksomheder, fastholdes til erhverv, medens den øvrige del af området fastlægges til blandet boliger og erhverv. I overensstemmelse hermed fastlægges underområde I, beliggende langs Scandiagade, Sydhavnsgade og Sjællandsbroen, og underområde VI, beliggende på den nordlige del af Teglholmen over for H.C. Ørsteds Værket til lettere industri og serviceerhverv. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end uvæsentlig grad kan medføre forurening. Under hensyn til at der på Teglholmens Nordkaj ved tidligere planlægning er tilladt virksomhed, som ikke i mere end væsentlig grad kan medføre forurening i tilknytning til eksisterende virksomhed af denne art, tillades denne forureningsgrad fortsat på ejendommen matr.nr. 410 Kongens Enghave, København (MAN B&W). Underområde V ved Sydhavns Plads fastlægges til serviceerhverv og underområde VII ved Vasbygade op mod H.C. Ørsteds Værket fastlægges til industri, hvor der ikke må udøves virksomhed, som i mere end væsentlig grad kan medføre forurening (vejledende afstandskrav 150 m til forureningsfølsom anvendelse). Underområderne II, III på sydsiden af Teglholmsgade og IV fastlægges til boliger og serviceerhverv. Med henblik på at sikre en integration mellem bolig- og erhvervsdelen er der for område II optaget bestemmelser om, at mindst 40.000 m2 etageareal skal anvendes til boliger, hvoraf mindst henholdsvis 7.500 m2, 2.500 m2, 17.000 m2 og 13.000 m2 skal placeres inden for de nærmere fastlagte byggefelter. En andel af boligerne inden for de enkelte arealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse placeres i direkte tilknytning til havnefronten. Desuden kan der opføres indtil 5.000 m2 boligetageareal inden for en ved supplerende lokalplan muliggjort boligø ved Støberikaj. Af hensyn til sigtelinier kan boligøen ikke placeres i overensstemmelse med Københavns Havns ønsker. For områderne III og IV gælder, at mindst henholdsvis 30.000 m2 og 35.000 m2 skal anvendes til boliger, hvis nærmere placering skal fastlægges i en supplerende lokalplan. Der åbnes mulighed for etablering af enkelte butikker i stueetagen langs Teglholmsgade. Det samlede bruttoetageareal må ikke overstige 2.000 m2, hvoraf mindst halvdelen skal anvendes til dagligvarehandel. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m2 for dagligvarehandel og 500 m2 for udvalgsvarehandel. For alle områderne gælder, at der kan tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, der er forenelig med de for de enkelte områder fastlagte hovedanvendelser. Bebyggelse må opføres i højst 5 etager samt udnyttet tagetage. For underområderne I, VI og VII må bygningshøjden ikke overstige 20 m, idet dog bebyggelse på ovennævnte ejendom matr. nr. 410 ibid. i overensstemmelse med hidtidig planlægning må opføres i en højde af indtil 30 m og skorstene i op til 60 m, når det er produktionsmæssigt begrundet. I underområderne II, III, IV og V må gesimshøjden ikke overstige ca. 19 m og bygningshøjden ikke ca. 23 m. Dog kan der inden for særligt markant beliggende områder punktvis tillades bebyggelse i op til 7 etager og i en højde af indtil 28 m. Det bemærkes i den forbindelse, at der arbejdes med forslag til udvidelse af NOKIA på C.W. Obels ejendom ved Scandiagade/Teglværkshavnen i underområde I med bebyggelse i op til 7 etager og 28 meters højde ud mod havnen. Lokalplanforslaget muliggør principielt en sådan bebyggelse, men en tilladelse forudsætter lokalplandispensation efter fremlæggelse af et tilfredsstillende projekt. Der gøres i forbindelse med NOKIA opmærksom på, at virksomhedens rådgivere har fremført, at det er af stor vigtighed for virksomheden, at nybyggeriet forbindes med den eksisterende NOKIA-bebyggelse ved Frederikskaj med en 1 etages gangbro i 1. eller 2. sal højde over det mellemliggende havnebassin. Forvaltningen er meget betænkelig ved dette ønske, idet gangbroen vil skæmme den værdifulde udsigtskile fra Sydhavnsgade/Scandiagade til Teglværkshavnen, der er fastlagt i lokalplanforslaget som et princip. Det foreliggende forslag muliggør ikke gangbroen, og forvaltningen skal pege på muligheden for en underjordisk forbindelse eller en svævebane. Vedrørende NOKIA's planer bemærkes yderligere, at det er meget vigtigt for virksomheden hurtigt at få påbegyndt udbygningen, hvis 1.etape på 12.000 m2 nærmest Teglværkshavnen skal erstatte en større, midlertidig skurby for medarbejderne. 2. etape omfatter 8.000 m2 nordvest herfor, og NOKIA overvejer en videre udbygning mod nordøst på ejendommen tilhørende Det Danske Trælastkompagni . For hele området gælder, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 110, svarende til at det samlede lokalplanområde kan rumme ca. 950.000 m2 etageareal, heraf ca. 325.000 m2 i de blandede områder II, III og IV. I område I kan der herudover etableres et parkeringshus på op til 15.000 m2 på ejendommen matr. nr. 286 ibid. ved Scandiagade. Som et strukturbærende træk fastlægges en grøn kile gennem Teglholmen med en gennemsnitlig bredde på 45 m. Kilen skal anlægges som fælles friareal for ejendommene matr. nr ne 286 og 287 ibid. i område I og for samtlige ejendomme i områderne II og III. I kilen skal der anlægges en stiforbindelse, som søges videreført til Sydhavn Station. Der skal anlægges interne veje, havnepromenader og en oplukkelig bro over Teglværksløbet mellem Støberigade og Sluseholmen. Broen er nødvendig på grund af den begrænsede kapacitet i krydset ved Teglholmsgades udmunding i Vasbygade/Scandiagade og vil sikre en hensigtsmæssig tilslutning til det overordnede vejnet samtidig med at generne i Kongens Enghave for den gennemkørende trafik i P. Knudsens Gade/Ellebjergvej kan begrænses. Broen, som er skønnet til at koste mindst 28 mio. kr., skal etableres af grundejerne som et fællesanlæg. I den forbindelse bemærkes, at NCC-Rasmussen & Schiøtz, Højgaard & Schultz, PFA-ejendomme og Københavns Havn på møder har tilkendegivet, at man kan acceptere en sådan løsning. Det samme gælder for de forudsatte fællesarealer som f. eks. den grønne kile. Spørgsmålet om hvorledes forpligtelserne til etablering af såvel broen som andre fællesanlæg herunder den grønne kile sikres, vil blive afklaret forinden indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene fremlægges, og det vil være en forudsætning, at en sådan afklaring foreligger. Med krav om bebyggelsens placering i forhold til de strukturbærende elementer herunder til havnebassinerne, tilstræbes arkitektoniske helheder set fra såvel land som vandside. Samtidig sikres det, at værdifulde kig til havnen fra de omliggende veje respekteres. Bebyggelserne Sydhavnsgade 6, Scandiagade 8, forhuset Teglholmsgade 2 og gavlen af bebyggelsen Scandiagade 17 samt eksisterende granitbolværker og brostensbelægningen pålægges bevaringsbestemmelse. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen på ejerens begæring er forpligtet til overtagelse heraf, såfremt der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af nedrivningsforbud, jf. herved bestemmelserne i planlovens § 49. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med forslaget til kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg Samtidigt med lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der ændrer og supplerer de bestemmelser, som gælder fire rammeområder, der ligger syd for Teglholmsgade. Endvidere foretages en mindre ændring af hovedstrukturen i Kommuneplan 1997. Der muliggøres forskellige opfyldninger i Teglværkshavnen, i alt ca. 9.000 m2, bl.a. til en boligø, der vil få en attraktiv beliggenhed i havneområdet og medvirke til, at boliganvendelsen i højere grad integreres i de øvrige byfunktioner. En mindre del af E1-området langs Scandiagade overføres i den forbindelse til det tilgrænsende C1*-område. På enkelte i lokalplan særligt udpegede områder langs vandarealerne kan der opføres punktvis bebyggelse i indtil 7 etager. Der fastlægges endvidere et mindre lokalcenter til brug for områdets forsyning med butikker. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 2.000 m2. I Kommuneplan 1997 er den maksimale størrelse for butikker i et lokalcenter angivet til henholdsvis 2.000 m2 for dagligvarebutikker og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Af hensyn til den begrænsede størrelse af det lokale center i området er det anset for hensigtsmæssigt at begrænse den maksimale butiksstørrelse til henholdsvis 1.000 m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker. Butikkerne er forudsat placeret i bebyggelse langs sydsiden af Teglholmsgade. I begge de af tillægget omfattede C1*-områder er der - som hidtil af hensyn til eksisterende virksomheder - åbnet mulighed for lettere industri, lager og lignende, der højst er i forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening). I hovedstrukturen ændres opslaget om "Biltrafik" på side 117, hvad angår bydelsgader, således at der vises en broforbindelse mellem Sluseholmen og Teglholmen, der forbinder de to bydelsgader Sluseholmen og Støberigade. Trafikalt er det anset for vigtigt, at en sådan forbindelse etableres, med henblik på en mere hensigtsmæssig løsning af til- og frakørselsforhold for området. Det er vurderet, at der er tale om mindre ændringer af såvel rammedelen som hovedstrukturen, der ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper, hvorfor der ikke forudgående er indkaldt ideer, forslag m.v., jf. planlovens § 22, stk. 2. For så vidt angår indholdet af planforslagene samt baggrunden herfor henvises til den som bilag A vedlagte redegørelse og til forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der er vedlagt som henholdsvis bilag B og C. Diverse udtalelser I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen bemærker, at de har indhentet en udtalelse fra Økonomiforvaltningens 9. kontor, hvoraf bl.a. fremgår, at man påtænker af sælge ejendommene matr.nr. 15 m.fl. Kongens Enghave, København, Vasbygade/Gamle Vasbygade, og at en af de interesserede investorer ønsker at opføre et hotel på grunden, hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt, at der blev taget højde herfor i lokalplanen. Bemærkning Hertil skal bemærkes, at det fremlagte lokalplanforslag muliggør hotelvirksomhed på de omhandlede ejendomme. Det skal tilføjes, at den kommende ejendom matr.nr. 348 ibid. Scandiagade 16, hensigtsmæssigt vil kunne afhændes til GN-Ejendomme i forbindelse med selskabets nybyggeri på Scandiagade 14. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at der den 7. september 1998 har været afholdt møde med repræsentanter fra Plandirektoratet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med henblik på en overordnet, principiel og konkret drøftelse af lokalplanforslaget "Teglholmen" samt planforslagene "Ørestad Nord" og "Islands Brygge Syd". Forvaltningen finder det herefter betænkeligt, at lokalplanforslag, som indeholder så stort et antal boliger, udarbejdes på grundlag af forslag fra bygherrer og investorer, uden at der forinden er foretaget fælles kommunale analyser af behovet for grundlæggende kommunale arealbehov til daginstitutioner og skoler m.v. Det oplyses, at ud over det generelle arealbehov til daginstitutioner er lokalplanforslagenes boligrummelighed så stor, at de alle 3 vil kunne udløse behov for etablering af skoler. En imødekommelse af sådanne kommunale arealbehov vil derfor kunne ændre såvel lokalplanstruktur som antal boliger og størrelse af erhvervsarealer ganske væsentligt. I givet fald vil der være tale om relativt store kommunale investeringer, det er nødvendigt at få lagt fast i såvel omfang som tid. Der peges i den forbindelse på, at samtlige lokalplaner opererer med lange og usikre tidsperspektiver for en realisering, som gør det vanskeligt at fastlægge behovet for eventuelle arealreservationer. Forvaltningen opfordrer derfor til, at der ved fremlæggelse af lokalplanforslag, der omfatter et antal større boliger, i samarbejde med Finansafdelingen og fagforvaltningerne laves analyser for større kommunale investeringer til dækning af behovet for skoler, daginstitutioner m.m. Et sådant grundlag vil samtidigt kunne medvirke til at skabe en fælles holdning i forhold til såvel Borgerrepræsentationen som bygherrer og investorer i de enkelte projekter. For så vidt angår det konkrete lokalplanforslag vedrørende Teglholmen bemærkes endvidere, at en vurdering af lokalplanforslaget i skolemæssig sammenhæng vanskeliggøres af områdets isolerede placering, da det er afskåret fra den øvrige del af Kongens Enghave af store trafikårer. Bemærkning Hertil skal bemærkes, at Bygge- og Teknikforvaltningen er indstillet på sammen med øvrige forvaltninger at deltage i et analysearbejde med henblik på at undersøge kommunale arealbehov til skoler og institutioner i forbindelse med byudvikling af tidligere ekstensivt udnyttede arealer. I et sådant samarbejde vil der kunne peges på arealer, som kan reserveres til offentlige formål herunder skoler og institutioner. I forhold til det aktuelle lokalplanområde bemærkes, at Bygge- og Teknikforvaltningen er af den opfattelse, at der i forbindelse med den videre planlægning af området og i bydelen i øvrigt vil være mulighed for at reservere arealer til etablering af en institution og om fornødent skolefaciliteter, idet det i øvrigt skal oplyses, at der allerede i den foreliggende befolkningsprognose for bydelen indgår et væsentligt boligbyggeri, og at nærværende planforslag ikke forventes at ændre på de forudsætninger, der ligger til grund for befolkningsprognosen. Det skal tilføjes, at de seneste oplysninger for privatopførte boligbyggerier peger imod relativt lave børnetal. Det bemærkes i den forbindelse, at reservation af privatejede arealer til offentlige formål i en lokalplan vil medføre, at kommunen efter ejerens begæring skal overtage ejendommen mod erstatning. Det vil derfor være en forudsætning, at der opnås budgetmæssig dækning herfor. Familie- og Arbejdsmarkedsmarkedsforvaltningen bemærker, at der på et møde den 7. september 1998 nærmere er redegjort for forslagets nærmere indhold. Når området er fuldt udbygget, vil det rumme ca. 1.200 boliger, og det vil overvejende være familieboliger. Etablering af et så stort antal boliger vil automatisk følges af et behov for at øge institutionskapaciteten. Da der er usikkerhed om udbygningstakten, ejerforhold og boligstørrelsen er det vanskeligt at give præcist bud på behovet. Ud fra erfaringen fra andre større boligbyggerier vurderer forvaltningen, at der vil være behov for etablering af 2 daginstitutioner. Der anmodes derfor om, at der enten i rammelokalplanen eller i de mere detaljerede lokalplaner afsættes 2 x 1.500 m2 til daginstitutionsformål. Afslutningsvis bemærkes, at forvaltningen i forbindelse med besvarelse af lokalplaner i samarbejde med Økonomiforvaltningen vil udarbejde analyser, som mere præcist skal fastslå behovet for udbygning af daginstitutionerne i de enkelte lokalplanområder med henblik på, at der allerede tidligt i lokalplanlægningsprocessen tages højde for udbygningsbehovet både aktuelt og på længere sigt. Bemærkning Der henvises til bemærkningen til skrivelsen fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det kan yderligere oplyses, at der ikke er reserveret konkrete områder til institutioner, men at lokalplanforslaget åbner mulighed for institutioner i lokalplanforslagets underområder II, III og IV. Aktuelt åbnes der kun mulighed for boliger i område II. Når konkrete projekter fremsendes, vil der blive taget stilling til muligheden for at indarbejde institutionsbyggeri. Sundhedsforvaltningen meddeler, at der er behov for at etablere plejeboliger i bydelen Kongens Enghave, og forvaltningen forudsætter, at lokalplanen ikke er til hinder for, at der eventuelt etableres et antal plejeboliger i lokalplanområdet. Det forudsættes endvidere, at der er mulighed for at indrette lokaler til lægepraksis. Bemærkning Hertil skal bemærkes, at lokalplanen muliggør ældreboliger, og at der kan indrettes lokaler til lægepraksis. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ikke fremsendt noget høringssvar. Såfremt høringssvar kommer, vil det blive tilsendt Bygge- og Teknikudvalget med Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger. Det kan oplyses, at der med lokalplanforslaget er taget højde for en række foreløbige bemærkninger fra Miljøkontrollen herunder vedrørende trafikstøj, virksomhedsforurening, forurening af undergrund samt byøkologi. Økonomi Som det fremgår af høringssvarene fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil en realisering af de muliggjorte boliger kunne medføre kommunale investeringer i skoler og institutioner. BILAG VEDLAGT A. Redegørelse for lokalplanforslag "Teglværkshavnen" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt luftfoto af området B. Lokalplanforslag for "Teglværkshavnen" C. Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 Endvidere vedlagt Brev af 3. november 1998 fra Københavns Havn Brev af 30. oktober 1998 fra Danske Trælast Brev af 27. oktober 1998 fra Højgaard & Schultz A/S Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø327/98 KF225/98 Godkendelse af 1997-regnskab, 1999-budget og 1999-bidrag vedrørende Strandparken I/S. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at regnskabet for Strandparken I/S 1997 godkendes, at budgettet for Strandparken I/S 1999 godkendes med en fremskrivning af Københavns Kommunes bidrag på 2,2% i forhold til 1998 samt med en bemærkning til bestyrelsen om, at der bør tages skridt til etablering af en balanceret drift senest fra år 2000, at Københavns Kommunes bidrag til Strandparken i 1999 udgør 1,496 mill. kr. svarende til en fremskrivning på 2,2%, og at der anvises dækning for beløbet på konto 0.35.1 Strandparken. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde den 12. november 1998: Tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ De ordinære årsregnskaber og budgetter samt bidrag til Strandparken I/S skal i følge vedtægterne godkendes af de respektive kommunalbestyrelser/amtsråd. SAGSBESKRIVELSE Strandparken I/S er et interessentskab, hvis formål er, at vedligeholde og forestå driften af det inddæmmede areal fra Avedøre Holme i nord til Hundige Strand i syd. Arealet skal forblive udlagt til rekreativt område, tilgængeligt for offentligheden. Interessenterne er amter og kommuner i Hovedstadsområdet med Københavns Amt og Københavns Kommune som de største bidragydere. I følge vedtægternes § 8 skal årsregnskab og budgetter (herunder bidrag) godkendes af de respektive kommunalbestyrelser/amtsråd. Regnskabet for 1997 udviser et underskud på 1,3 mill. kr., der dækkes af Strandparkens betydelige kassebeholdning. Budgetforslaget for 1999 udviser et underskud på 0,25 mill. kr., der ligeledes foreslås dækket af kassebeholdningen. Budgettet er fremskrevet med 3% i forhold til 1998. Og Københavns Kommunes andel er på det grundlag fastsat til 1,505 mill. kr. På budgettet for 1998 har Københavns Kommune afsat 1,465 mill. kr. til Strandparken I/S. Med anvendelse af den kommunale prisfremskrivningsprocent på 2,2 fastsættes dette beløb til 1,496 mill. kr. i 1999. På den baggrund bør det meddeles Strandparken I/S, at budgettet for 1999 kun kan godkendes med en fremskrivningsprocent på 2,2 for så vidt angår bidraget fra Københavns Kommune. På længere sigt budgetteres driftsunderskuddet til ca. 1 mill. kr. årligt som følge af bortfald af lejeindtægter vedrørende udlejning af havnearealer. Endvidere trænger -i følge Strandparken I/S - bl.a. broer, sluser og skrænter til vedligeholdelse, hvilket vil medføre betydelige merudgifter. Disse udgifter er der ikke taget højde for i de fremtidige budgetter. På baggrund af 1997-regnskabet, 1999-budgettet og ovenstående foreslås det, at det meddeles bestyrelsen for Strandparken I/S, at der snarest bør tages skridt til etablering af en balanceret drift. Økonomi Der anvises dækning for beløbet på konto 0.35.1 Strandparken. Høring Der er ikke foretaget høring. BILAG VEDLAGT Notat vedr. Strandparken I/S af 8. oktober 1998 1997-årsregnskab 1999-budgetforslag Vedtægter for Strandparken I/S Ida Munk /Birgitte Bracht Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 11. november 1998 J.nr. Ø323/98 U88/98 (j.nr.10.101-96/98) Kapitalbevilling vedrørende HP96 – HP2000. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at Udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives kapitalbevilling på i alt 18,60 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1996 fastlagte kapacitetsudvidelser, at der gives kapitalbevilling på i alt 69,60 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1997 fastlagte kapacitetsudvidelser, at der gives kapitalbevilling på i alt 35,60 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1998 fastlagte kapacitetsudvidelser, og at der gives kapitalbevilling på i alt 14,80 mill. kr. til planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder mv. som led i gennemførelsen af de i Handleplan 1999 fastlagte kapacitetsudvidelser. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 11. november 1998: På udvalgsmødet blev det klarlagt, at ud- og ombygningen af Christianshavns Skole ikke kunne fremmes mere ved en større bevilling. Udvalget tiltrådte herefter Forvaltningens indstillinger. Per Bregengaard, Morten Kabell og Wallait Khan havde følgende bemærkning: "Enhedslisten og SF beklager, at budgetforliget har udhulet handleplanerne, således at de ikke har kunnet gennemføres efter Borgerrepræsentationens tidligere vedtagelser." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Det skal bemærkes, at etablering af en ny skole på Skoleholdervej forudsætter en selvstændig beslutning i Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført med den foreslåede kassemæssige dækning." RESUMÉ I oplægget til budgettet for 1999 var der afsat i alt 172,8 mill. kr. til gennemførelse af de af Borgerrepræsentationen tidligere godkendte handleplaner på folkeskoleområdet. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev beløbet reduceret med 1,5 mill. kr. til i alt 171,3 mill. kr. med henvisning til tidsforskydninger. Med henblik på i 1999 at kunne fortsætte med nødvendig planlægning, projektering og gennemførelse af planlagte anlægsarbejder som led i de i handleplanerne fastlagte kapacitetsudvidelser anmodes om en kapitalbevilling på i alt 138,60 mill. kr. Kapitalbevillingen og beskrivelsen af de enkelte arbejder er opdelt svarende til de enkelte handleplaner. Anlægsudgifterne i indstillingen er opgjort ved byggeomkostningsindeks 151. SAGSBESKRIVELSE Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 blev der afsat i alt 171,3 mill. kr. til anlægsopgaver mv. på folkeskoleområdet med henblik på videreførelse og fortsat realisering af de af Borgerrepræsentationen tidligere tiltrådte handleplaner (Handleplan 1996 – 1999/2000). Målet med handleplanerne er gennem udbygning af de eksisterende skoler at imødekomme det øgede kapacitetsbehov, som den stigende elevtilgang tilsiger og samtidig at imødekomme den nye folkeskolelovs krav til faglokaler mm. De enkelte handleplaner (HP 96, HP 97, HP 98 og HP 99/2000) er tidligere godkendt af Borgerrepræsentationen. Handleplanerne, der normalt omfatter 5-8 skoler, beskriver på baggrund af en nøje gennemgang og plan for hver enkelt skole kapacitetsmål, udbygningsmuligheder, anlægsøkonomi, tidsplan og etapedeling for udbygningen af den enkelte skole, idet skolerne af praktiske grunde (da de jo skal kunne fungere under udbygningen) typisk udbygges over en 4-5 årig periode. Samlet omfatter handleplan 1996-1999/2000 i alt 25 skoler med en samlet anlægsøkonomi over årene på i alt 548 mill. kr. Handleplanernes anlægsøkonomi i de enkelte år danner samtidig udgangspunkt for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budgetoplæg. Der er i anlægsøkonomien i handleplanerne ikke regnet med udgifter til evt. grundkøb. I forhold til de oprindelige forudsætninger for udbygningen og dermed anlægsbudgettet i 1999, har det med det vedtagne anlægsbudget for 1999 været nødvendigt at foretage en revurdering af de i handleplanerne forudsatte anlægsarbejder med henblik på udskydelse af en række arbejder, idet der i anlægsbudgettet bl.a. ikke er taget højde for en række grundkøb og etablering af en ny overbygningsskole, samtidig med at det er forudsat, at der af anlægsbudgettet skal afsættes midler til IT og et idrætsanlæg på Holmen. Budget mill. kr. Oplæg til anlægsbudget 1999 (folkeskoleområdet) 172,8 mill. kr. Budgetreduktion vedtaget af BR - 1,5 mill. kr. Overført fra 1998 6,7 mill. kr. Reserveret til IT -10,0 mill. kr. Faktisk anlægsbudget 1999 168,0 mill. kr. På baggrund af udgifterne til de af Borgerpræsentationen tidligere godkendte handleplaner, samt udgifter til køb af grunde mv., etablering af overbygningsskole og et idrætsanlæg på Holmen samt flytning af Ungdomsskolen på Amager til Jemtelandsgade kan de planlagte anlægsudgifterne i 1999 opgøres til: Udgifter (budgetgrundlag) mill. kr. Handleplan 1996 28,3 mill. kr. Handleplan 1997 84,0 mill. kr. Handleplan 1998 37,9 mill. kr. Handleplan 1999 15,9 mill. kr. Handleplan 2000 1,5 mill. kr. Køb af naboejendom til Sortedamskolen 9,4 mill. kr. Køb af grund på Skoleholdervej 1,9 mill. kr. Overbygningsskole, projektering inkl. ejendomskøb 11,1 mill. kr. Idrætsanlæg på Holmen (skøn) 4,0 mill. kr. Indretning af Ungdomsskole i Jemtelandsgade 3,0 mill. kr. Anlægsudgifter I ALT 197,0 mill. kr. Udskydelse af anlægsarbejder HP 96 – 99 - 29,0 mill. kr. Faktiske anlægsudgifter 1999 168,0 mill. kr. Som det fremgår, overstiger udgifterne til de planlagte og tidligere godkendte anlægsarbejder mm. den faktiske budgetramme med i alt 29 mill. kr., hvorfor det har været nødvendigt at udskyde anlægsarbejder for et tilsvarende beløb i de af Borgerrepræsentationen tidligere godkendte handleplaner for at opnå den nødvendige balance i anlægsbudgettet. I vurderingen af mulighederne for at udskyde anlægsarbejder, er der taget udgangspunkt i arbejder, der ikke umiddelbart vil påvirke skolernes kapacitet. Udskydelserne vedrører bl.a. følgende skoler: HP 96 (Ålholm Skole, Hyltebjerg Skole og Dyvekeskolen), HP 97 (Kirsebærhavens Skole, Klostervængets Skole og Strandvejsskolen), HP 98 (Skolen ved Sundet) og HP 99 (Amager Fælled Skole og Sortedamskolen). Udskydelserne vil blive drøftet nærmere med de berørte skoler og bydele. Udskydelsen af anlægsarbejderne til år 2000 betyder, at de godkendte handleplaner på skolerne må revideres, med mindre der tilvejebringes tilsvarende yderligere anlægsmidler i år 2000. Efter udskydelsen af en række anlægsarbejder kan udgifterne til de enkelte handleplaner i 1999 herefter opgøres til: Handleplan anlægsudgift 1999 Handleplan 1996 18,60 mill. kr. Handleplan 1997 69,60 mill. kr. Handleplan 1998 35,60 mill. kr. Handleplan 1999 14,80 mill. kr. Handleplan 1996-1999/2000 I alt 138,60 mill. kr. som der søges bevilling om i denne indstilling. På folkeskoleområdet resterer herefter i alt 29,40 mill. kr. mill. kr. til: Udgift 1999 Køb af naboejendom til Sortedamskolen 9,40 mill. kr. Køb af grund på Skoleholdervej 1,90 mill. kr. Overbygningsskole, projektering inkl. ejendomskøb 11,10 mill. kr. Idrætsanlæg Holmen (skøn) 4,00 mill. kr. Indretning af Ungdomsskole i Jemtelandsgade 3,00 mill. kr. I alt 29,40 mill. kr. Borgerrepræsentationen har tidligere godkendt købet af naboejendommen til Sortedamskolen. Udgifterne til køb af en ejendom i Heimdalsgade til overbygningsskole og dækning af projekteringsudgifterne i 1999 fremlægges i en særskilt indstilling sideløbende med nærværende indstilling. De øvrige projekter mv. vil der efterfølgende blive søgt bevilling til. BESKRIVELSE AF DE ENKELTE HANDLEPLANER Handleplan 96 Dyvekeskolen Håndværksmæssig afslutning af påbegyndt etape 2 indeholdende 3 fællesrum samt udearealer. Projektering og omkostninger 0,52 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 1,00 mill. kr. I alt kr. 1,52 mill. kr. Afsluttende projektering af etape 3 og 4, der bl.a. omfatter den håndværksmæssige udførelse af etape 3 indeholdende ombygning af hhv. lærerværelse, kontorer samt forhal til mediatek. De håndværksmæssige arbejder på etape 3 udskydes. Hyltebjerg Skole Projektering og omkostninger 0,10 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 3,43 mill. kr. I alt kr. 3,53 mill. kr. Håndværksmæssig afslutning af påbegyndt etape 2, som indeholder nye kontor- og lærerværelsesfaciliteter og ny ungdomsskole. Derudover afslutning af 3. etape med edb-lokale og info-center, musikrum i skolebetjentbolig og tandlægeklinik. De udskudte arbejder i forhold til handleplanen vedrører færdiggørelse af udeareal med natur- og teknik samt indskolingshave og renovering af en række faglokaler og aulaen. Rødkilde Skole Videreføres under HP99 Rådmandsgades Skole Projektering og omkostninger 0,48 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 9,95 mill. kr. I alt kr. 9,43 mill. kr. Arbejderne omfatter den håndværksmæssige færdiggørelse af tilbygning indeholdende 6 basislokaler, 1 børnehaveklasse, et musiklokale, sløjdlokale, sikringsrum samt div. birum. Indkøb af inventar. Herudover reetablering af friarealerne. Den samlede udvidelse af skolen fra 2 til 3 spor afsluttes hermed i løbet af 1999. Etableres som foreslået en overbygningsskole i distriktet, vil skolen i stedet uden væsentlige ændringer kunne fungere som en 4-sporet "fødeskole" med bh-klasse til og med 7. klasse. Ålholm Skole Projektering og omkostninger 0,40 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr. I alt kr. 0,40 mill. kr. De oprindelige planlagte aktiviteter omfatter projektering og udførelse af etape 4, der er den sidste etape i helhedsplanen, og omfatter enkelte indvendige ombygningsarbejder samt etablering af grupperum til aflastning af klasselokalerne. De håndværksmæssige arbejder udskydes, således at der i 1999 kun søges om penge til projektering af 4. og sidste etape. Øster Farimagsgades Skole Projektering og omkostninger 0,13 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 3,59 mill. kr. I alt kr. 3,72 mill. kr. Aktiviteterne omfatter håndværksmæssige arbejder og tilsyn mv. ved udførelse af den sidste etape påbegyndt i 1998. Ved ombygninger etableres en ny børnehaveklasse, 5 stk. basislokaler, EDB-lokale, sløjdværksted, billedkunst, div. toiletter samt musikrum. Herudover bearbejdning af friarealet. Samlet oversigt HP 96 Dyvekeskolen 1,52 mill. kr. Hyltebjerg Skole 3,53 mill. kr. Rødkilde Skole (flyttet til HP 99) - Rådmandsgade Skole 9,43 mill. kr. Ålholm Skole 0,40 mill. kr. Øster Farimagsgades Skole 3,72 mill. kr. HP 96 I ALT 18,60 mill. kr. Handleplan 97 Bellahøj Skole Projektering og omkostninger 1,60 mill. kr. Håndværkerudgifter 15,14 mill. kr. I alt 16,74 mill. kr. Projektets etape 1, der omfatter opførelse af en ny tilbygning med 7 faglokaler, er påbegyndt i 1998 og færdiggøres til skolestart 1999. Desuden påbegyndes etape 2 i 1999. Etape 2 omfatter en række ombygningsarbejder i den eksisterende skolebygning, herunder indretning af basislokaler, grupperum, specialcenter, musiklokale, informationscenter og udvidelse af lærerværelset. I løbet af 1999 indrettes 6 basislokaler, grupperum og et musiklokale i tidligere faglokaler. Etape 2 forventes færdiggjort i 2000. Holbergskolen Projektering og omkostninger 0,60 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 6,37 mill. kr. I alt kr. 6,97 mill. kr. Aktiviteterne omfatter udgifter til afsluttende projektering mv. af samtlige etaper i helhedsplanen. Håndværksmæssige arbejder ved de nordlige tilbygninger i etape 1, indeholdende 5 basislokaler, et indskolingsværksted, et grupperum samt 2 toiletter. Skolen på Islands Brygge Projektering og omkostninger 0,42 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 14,45 mill. kr. I alt kr. 14,87 mill. kr. Aktiviteterne omfatter primært håndværksmæssige arbejder og tilsyn m.v. ved opførelse af etape 1, ny bygning. Den nyopførte bygning indeholder 4 basislokaler til nyetablerede 6. og 7. klasser, faglokaler til undervisning i musik, gymnastik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd og natur/teknik, samt diverse birum. Bygningen bliver færdiggjort i løbet 1999. Desuden er indeholdt et mindre beløb til projektering af etape 2, som omfatter enkelte ombygninger samt renovering af tag i eksisterende skolebygning. Kirsebærhavens skole Projektering og omkostninger 1,30 mill. kr. Håndværkerudgifter 14,52 mill. kr. I alt 15,82 mill. kr. Aktiviteterne omfatter færdiggørelse af helhedsplanens etape 1 omfattende genhusning af PPR-center og heldagsskole. Hovedaktiviteten er opstart og gennemførelse af ca. halvdelen af en nybygget fløj med 12 nye basislokaler med tilhørende grupperum. Etapen omfatter derudover opførelse af en ny gymnastikbygning. I forhold til helhedsplanen er nybyggeriet udskudt, så det først ibrugtages til skolestart år 2000 i stedet for ved årsskiftet 1999/2000. Klostervængets skole Etaperne 3-6, som omhandler en renovering og tilpasning af skolens faglokaler og værksteder, udskydes til senere. Helhedsplanens etape 1 og 2 er afsluttede. Skolen er derved tilført 6 nye basislokaler, 6 nye grupperum, nyt informationscenter samt udvidet lærerværelse. Strandvejsskolen Projektering og omkostninger 0,98 mill. kr. Håndværkerudgifter 14,22 mill. kr. I alt 15,20 mill. kr. Etape 1, der består i opførelse af en ny bygning med faglokaler til sløjd, billedkunst, natur-teknik, hjemkundskab, håndarbejde og musik samt en gymnastiksal, er påbegyndt i 1998 og færdiggøres til skolestart 1999. Påbegyndelsen af den efterfølgende etape 2, der bl.a. omfatter konvertering af et fysiklokale til basislokale og grupperum, indretning af informationscenter og en række omplaceringer, foreslås udskudt til 2000. Samlet oversigt HP 97 Bellahøj Skole 16,74 mill. kr. Holbergskolen 6,97 mill. kr. Skolen på Islands Brygge 14.87 mill. kr. Kirsebærhavens Skole 15,82 mill. kr. Klostervængets Skole (Udskydes) - Strandvejsskolen 15,20 mill. kr. HP 97 I ALT 69,60 mill. kr. Handleplan 98 Christianshavns Skole Projektering og omkostninger 4,20 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 0,50 mill. kr. i alt kr. 4,70 mill. kr. Aktiviteterne omfatter udgifter til projektering mv. af helhedsplanen. Der er taget udgangspunkt i den oprindeligt fremlagte helhedsplan fra juni 1997. Derudover kan der blive behov for fremrykning af visse arbejder med henblik på tilpasning i forhold til den nødvendige kapacitet. I helhedsplanen for Christianshavns Skole var der oprindelig regnet med anlægsarbejder i 1999 for i alt 16,3 mill. kr. under forudsætning af, at der ultimo 1997 var truffet beslutning om udvidelse af den eksisterende skole og samtidig bevilget de i helhedsplanen forudsatte 4,7 mill. kr. til projektering i 1998. Som følge af, at principbeslutningen vedr. udbygningen af skolekapaciteten på Christianshavn først er truffet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 (oktober 1998), er gennemførelsen af helhedsplanen for skolen rykket ca. et år. Ved principbeslutningen om udbygningen af den eksisterende Christianshavns Skole er der af Borgerrepræsentationen taget udgangspunkt i en samlet anlægsøkonomi på i alt 48,8 mill. kr. indeholdende renoveringsudgifter på i alt 14,2 mill. kr. (til istandsættelse af bl.a. tag og tagetage) – ud over, hvad der er indeholdt i den godkendte helhedsplan. Husum Skole Projektering og omkostninger 0.50 mill. kr. Håndværkerudgifter 4,70 mill. kr. I alt 5,20 mill. kr. Den samlede helhedsplan omfatter en udvidelse fra 2-3 spor. Helhedsplanens etape 1 er under udførelse i 1998 og kan ibrugtages ved skolestart 1999. Etape 1 omfatter: Opførelse af ny bygning til børnehaveklasser, samt ombygning af eksisterende lokale til musiklokale. Helhedsplanens etape 2 omfatter ombygningsarbejder på den eksisterende skole. Disse arbejder igangsættes medio 1999 og skal udføres kontinuert over årsskiftet år 1999/2000, med en løbende ibrugtagning af de færdigombyggede områder. Katrinedals Skole Projektering og omkostninger 0,70 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 11,00 mill. kr. I alt kr. 11,70 mill. kr. Aktiviteter omfatter håndværksmæssig udførelse af etape 2 og påbegyndelse af etape 3. Ved ombygning etableres 3 børnehaveklasselokaler, et basislokale, talepædagog/psy-kolog-kontor, indskolingsværksted, specialklasse, grupperum, div. birum samt informationscenter. Lykkebo skole Projektering og omkostninger 1,34 mill. kr. Håndværkerudgifter 8,66 mill. kr. I alt 10,00 mill. kr. Den samlede helhedsplan omfatter en udvidelse fra 2-3 spor. Helhedsplanens etape 1 er under udførelse og ibrugtages ved skolestart i år 1999. Den omfatter renovering af elevtoiletter samt etablering af 4 nye basislokaler. Helhedsplanens etape 2 igangsættes for at kunne ibrugtages ved skolestart år 2000. Den omfatter følgende arbejder: - opførelse af ny bygning til musik/håndarbejdslokale, - etablering af basislokale og støttecenter i skolebetjentbolig samt etablering af 2 basislokaler i eksisterende håndarbejdslokale. Skolen ved Sundet Projektering og omkostninger 1,25 mill. kr. Håndværkerudgifter 2,75 mill. kr. I alt 4.00 mill. kr. Den samlede helhedsplan omfatter en udvidelse fra 2-3 spor. I 1998 er der udarbejdet projektforslag for den samlede helhedsplan samt hovedprojekt for etablering af elevator og inddragelse af skolebetjentbolig. Helhedsplanens etape 1, der kan ibrugtages ved skolestart i 1999, omfatter etablering af elevator samt inddragelse af skolebetjentbolig til midlertidigt basislokale. Derudover igangsættes projektering og udførelse af jord- og terrænarbejder for den ny science- pavillon, som kan ibrugtages ved skolestart år 2000. Dele af arbejderne i etape 1 – etablering af informationscenter og flytning af pædagogisk værksted udskydes. Samlet oversigt HP 98 Christianshavns Skole 4,70 mill. kr. Husum Skole 5,20 mill. kr. Katrinedals Skole 11,70 mill. kr. Lykkebo Skole 10,00 mill. kr. Skolen ved Sundet 4,00 mill. kr. HP 98 I ALT 35,60 mill. kr. Handleplan 99 Brønshøj Skole Projektering og omkostninger 1,95 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr. I alt kr. 1,95 mill. kr. Aktiviteterne omfatter udarbejdelse af samlet projektforslag for alle etaper i helhedsplanen samt opfølgende hovedprojektering. Projekteringen færdigøres i år 2000. Østrigsgade Skole Projektering og omkostninger 2,16 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr. I alt kr. 2,16 mill. kr. Aktiviteterne omfatter udarbejdelse af samlet projektforslag for helhedsplanen samt opfølgende hovedprojektering. Projekteringen færdiggøres i år 2000. Amager Fælled Skole Projektering og omkostninger 0,18 mill. kr. Håndværkerudgifter 0,00 mill. kr. I alt 0,18 mill. kr. I helhedsplanens budget for 1999 er der afsat 1,6 mill. kr. til projektering og 0,2 mill. kr. til akutte arbejder i forbindelse med etablering af et småbørnscenter. På grund af flytning fra småbørnscenterets eksisterende lokaler er etableringen af småbørnscenteret påbegyndt i 1998. Indretningen af Småbørnscenterets lokaler færdiggøres i 1999. Desuden påbegyndes projekteringen af et gymnastikdepot til fælles brug for skolen og småbørnscenteret. Da der ikke er akutte kapacitetsmæssige problemer på skolen og i distriktet, foreslås den øvrige projektering udskudt til 2000. Havremarkens Skole Projektering og omkostninger 1,44 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr. I alt kr. 1,44 mill. kr. Aktiviteterne omfatter udgifter til projektering mv. af samtlige etaper i helhedsplanen. Skolen indgår som én af de 3 skoler, der i givet fald skal fungere som "fødeskole" for en evt. kommende overbygningsskole på Ydre Nørrebro. Skolens handlingsplan skal derfor i givet fald revideres i overensstemmelse hermed, før projekteringen vil blive iværksat. Kildevældsskolen Projektering og omkostninger 1,13 mill. kr. Håndværkerudgifter 0,00 mill. kr. I alt 1.13 mill. kr. Aktiviteterne omfatter udarbejdelse af samlet projektforslag for alle etaper i helhedsplanen samt opfølgende hovedprojektering. Projekteringen færdigøres i år 2000. Ny skole i Brønshøj (Skoleholdervej) Byggeprogram og arkitektkonkurrence 1,00 mill. kr. I alt 1,00 mill. kr. Udarbejdelse af byggeprogram samt afholdelse af konkurrence i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet med henblik på valg af rådgiver til projektering af en ny 2-sporet skole i Brønshøj. Konkurrencen planlægges udskrevet i forsommeren 1999. Byggeriet af skolen inkl. udarbejdelse af byggeprogram, projektering, udbud og lokalplan samt opførelse af skolen vurderes til at strække sig over 4-5 år. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har som led i udarbejdelse af byggeprogrammet tilsluttet sig, at der nedsættes en styregruppe med deltagelse af forskellige interesseorganisationer, repræsentanter fra lokalområdet samt Forvaltningen. Som følge af det relativt lange tidsperspektiv for etableringen af den nye skole er det nødvendigt af hensyn til sikringen af den nødvendige kapacitet i området at starte planlægningen af skolen nu. Skolen foreslås placeret på et areal på i alt ca. 20.000 m2 på Skoleholdervej, der i Kommuneplan 1997 er udlagt til formålet. Bortset fra en villagrund, som ejeren har sat til salg, er de øvrige grunde inden for arealet ejet af Københavns Kommune. Der er indenfor anlægsbudgettet reserveret 1,9 mill. kr. til køb af den private grund (jfr. indledningen), hvorom der senere vil blive fremsat særskilt bevillingsforslag. På de øvrige matrikler ligger bl.a. de såkaldte "Røde Barakker" indeholdende 18 lejemål samt en beboelsesejendom med 8 lejemål. Disse bygninger forudsættes nedrevet og beboerne genhuset. Den eksisterende bevaringsværdige "Gule Gård" på den vestlige del af arealet forudsættes bevaret. Sortedamskolen Projektering og omkostninger 2,07 mill. kr. Håndværkerudgifter 0,00 mill. kr. I alt 2,07 mill. kr. Der udføres projektforslag for den samlede byggesag samt hovedprojektering af byggeriets fase 1, som omfatter tilbygning på den eksisterende gymnastiksal. Derved etableres 6 nye basislokaler med grupperum som kan ibrugtages ved skolestart år 2000. Rødkilde Skole Projektering og omkostninger 0,75 mill. kr. Håndværksmæssige arbejder 2,62 mill. kr. I alt kr. 3,37 mill. kr. De planlagte aktiviteter omfatter dels udførelse af etape 1, informationscenter m.v. (restarbejde fra HP96). Desuden projektering og udførelse af første del af etape 2, der omfatter nybygning med klasselokaler, faglokaler mv. for et ekstra spor, samt enkelte ombygninger i eksisterende bygninger. Derudover vil mulighederne for indarbejdelse af lokaler herunder eventuel projektering til udvidelse af fritidshjemskapaciteten på skolen indgå. Rødkilde Skole er flyttet fra HP 96 til HP99, og der er udarbejdet en ny helhedsplan for skolen m.h.p. en udvidelse af skolen til 4 spor – dvs. med et spor mere end forudsat i HP 96. Budgetmæssigt har der i HP 99 kun været mulighed for at afsætte 3,3 mill. kr. til skolen i 1999, hvilket indebærer risiko for en utilstrækkelig kapacitet på skolen ved skolestart i år 2000. Forberedelse af HP 2000 Udarbejdelse af helhedsplaner i 1999 med henblik på handleplan 2000 1,50 mill. kr. I alt 1,50 mill. kr. Samlet oversigt HP 99 Brønshøj Skole 1,95 mill. kr. Østrigsgades Skole 2,16 mill. kr. Amager Fælled Skole 0,18 mill. kr. Havremarkens Skole 1,44 mill. kr. Kildevældsskolen 1,13 mill. kr. Ny skole i Brønshøj (Skoleholdervej) 1,00 mill. kr. Sortedamskolen 2,07 mill. kr. Rødkilde Skole 3,37 mill. kr. Forberedelse af HP 2000 1,50 mill. kr. HP 99 I ALT 14,80 mill. kr. Generelt Hensigtserklæringen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 om øget samordning af fritidshjem og skoler, har der kun i begrænset omfang været mulighed for at inddrage i nærværende indstilling, der jo primært bygger på tidligere godkendte handleplaner og videreførelse af allerede færdigprojekterede projekter og igangværende anlægsopgaver. Uanset dette vil hensigtserklæringens krav om øget samordning af skole- og fritidshjemsudbygningen - i det omfang det skønnes realistisk - blive inddraget i det videre arbejde med de foreliggende handleplaner. Selv om hensigtserklæringen således først og fremmest retter sig mod kommende helhedsplaner og fritidshjemsprojekter, er der dog i et par af projekterne i indstillingen lagt op til en øget koordinering mellem skoler og fritidshjem. Økonomi Samlede udgifter til de i 1999 foreslåede nødvendige anlægsarbejder mv. med henblik på gennemførelse af de i handleplan 1996 – 1999 godkendte kapacitetsudvidelser på folkeskoleområdet: Handleplan anlægsudgift i 1999 Handleplan 1996 18,60 mill. kr. Handleplan 1997 69,60 mill. kr. Handleplan 1998 35,60 mill. kr. Handleplan 1999/2000 14,80 mill. kr. I alt 138,60 mill. kr. Der kan anvises dækning for de samlede udgifter på i alt 138,60 mill. kr. på budgettet for 1999 under det for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen post 3.01.3 afsatte rådighedsbeløb. Høring Handleplanerne er udarbejdet i samarbejde med de enkelte skoler. I det omfang anlægsbudgettet for 1999 har gjort det nødvendigt med ændringer eller udskydelser i handleplanerne, vil disse blive drøftet med de berørte skoler (og bydele). Andre konsekvenser Ingen BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 11. november 1998 J.nr. Ø321/98 U118/98 (j.nr. 10.101-26/98) Kapitalbevilling vedrørende opførelse af fritidshjem (projektering m.v.). INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der etableres et fritidshjem til 66 børn i eksisterende lokaler på Carl Nielsens Allé 9, Ydre Østerbro til et beløb på i alt kr. 4.345.000, at der etableres et fritidshjem til 24 specialklassebørn i et tidligere motorlærelokale på Jagtvejens Skole til et beløb på i alt kr. 1.775.000, og at den selvejende fritidsklub "Teaterbutikken" flyttes til Brune Kødby, og at der indrettes lokaler for et beløb på i alt kr. 1.211.000. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 11. november 1998: Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstillinger. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført med den foreslåede kapitalbevilling." RESUMÉ Da der er behov for fritidshjemspladser på Ydre Østerbro, foreslås det som led i opfyldelsen af pladsgarantien, at der etableres 66 fritidshjemspladser på Carl Nielsens Alle 9. Der er endvidere behov for et fritidshjem til 24 specialklassebørn på Jagtvejens Skole. Fritidshjemmet indrettes i skolens motorlærelokale, som ikke længere benyttes til undervisning. Som led i Byfornyelsen skal institutionen "Teaterbutikken" fraflytte sine lokaler i baghuset på Gasværksvej 33 og etableres i lokaler i Brune Kødby. SAGSBESKRIVELSE Carl Nielsens Allè 9. Til brug for opfyldelse af pladsgarantien ved skolestart den 1. august 1998, manglede der 25 pladser til elever på Kildevældsskolen og Strandvejsskolen. Der blev i den forbindelse indrettet 25 midlertidige pladser i en af de ledige bygninger på det tidligere Øresundshospital, Carl Nielsens Allè 9, 2100 København Ø. Forvaltningen har vurderet, at behovet for de kommende år vil være 66 pladser, og bygningen på Carl Nielsens Allè er så rummelig, at der sideløbende med etablering af de midlertidige pladser er arbejdet med projektering af de permanente pladser. Indretningen af de midlertidige lokaler indgår som en del af den permanente institution. Projektbeskrivelse Ejendommen er opført i 1907 i 3 sammenhængende bygninger. Det foreslåede areal på i alt 590 m2 fremstår i særdeles god stand og har i de senere år fungeret som film/lydstudie under Arbejdssekretariatet og er delvis ombygget til dette formål. Stueetagen indrettes med 3 grupperum, hobby/værksteder, toiletter, handicaptoilet, personalerum, kontor samt rengøringsdepot. I kælderen indrettes fjerndepot samt børne- og voksengarderober. Eksisterende toiletter i kælderen og eksisterende toilet/baderum genanvendes. Udearealet, som er på 810m2 ,bliver opdelt, så de aktiviteter, der er mest støjende, placeres længst væk fra AIDS-fondens kontorer, som er i den resterende del af huset. Det er aftalt med AIDS-fonden, at man efter en prøveperiode kan drøfte, om der er behov for yderligere opsætning af lydregulering. Der vil blive indgået lejekontrakt med Ejendom- og Kulturforvaltningen med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse. Der er aftalt en årlig leje på 388 kr. pr. m2. Institutionen skal i første omgang dække behovet for fritidshjemspladser til både Kildevældsskolen og Strandvejsskolen, men skal på længere sigt i forbindelse med realisering af helhedsplanen for Kildevældsskolen, (hvor der er regnet med indpasning af fritidshjemspladser), kun dække behovet til Strandvejsskolen. Normering Institutionen normeres med 66 fritidshjemspladser. Statistik Den kommende institution er beliggende i pladsanvisningsdistrikt Ydre Østerbro, hvor dækningen pr. 1. oktober 1998 med befolkningstal pr. januar 1998 er følgende: Ydre Østerbro Hele kommunen 6 – 9 årige 79 (85) 72 Tallet i parentes viser dækningen efter tilvæksten af de nye pladser. Arbejdets udførelse Byggeriet forventes igangsat 1. marts 1999 og afsluttes 1. juli 1999. Institutionen kan herefter ibrugtages efter endt montering den 1. august 1999. Økonomi vedrørende Carl Nielsens Allè 9. Byggeudgifter inkl. omkostninger kr. 3.797.000 Grundudgifter kr. 315.000 Montering kr. 183.000 Øvrige udgifter kr. 20.000 I alt kr. 4.345.000 Prisen pr. plads (66 fritidshjemspladser) er på 70.112. Udgiften til montering af de 25 midlertidige pladser er medtaget i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bemyndigelse til at gennemføre mindre pladsgivende projekter over sommeren. Udgiften er medregnet i pladsprisen. Af den samlede udgift forventes kr. 500.000 afholdt i 1998 og kr. 3.845.510 i 1999. Jagtvejens Skole. Det har fra skolens side været et stort ønske at få etableret et fritidshjem for skolens specialklassebørn på selve skolen. Af pædagogiske grunde vurderes det som en væsentlig fordel, at børnene, der kommer fra flere skoledistrikter, undgår at skifte miljø i skolehverdagen. Projektbeskrivelse Fritidshjemmet indrettes i skolens eksisterende motorlærelokaler i parterreetagen. Lokalerne benyttes ikke længere til undervisning. Fritidshjemmet kommer til at indeholde 2 grupperum med et tilliggende køkken, børnegarderobe og børnetoiletter. Endvidere vil der blive etableret personalerum, personaletoilet og personalegarderobe. Fritidshjemmet får direkte udgang til et legeareal, som indrettes i en del af skolens friareal, og som p.t. ikke benyttes af skolen. Statistik Den kommende institution er beliggende i pladsanvisningsdistrikt Ydre Nørrebro, men da institutionen er bydækkende, er dækningsgraden irrelevant for lokalområdet. Arbejdets udførelse Ombygningen forventes igangsat februar 1999 og afsluttes juli 1999. Pladserne kan herefter ibrugtages efter endt montering den 1. august 1999. Økonomi vedrørende Jagtvejens Skole. Byggeudgiften er beregnet ved indeks 148 pr. januar 1998. Byggeudgifter inkl. omkostninger kr. 1.260.000 Grundudgifter kr. 275.000 Montering kr. 240.000 I alt kr. 1.775.000 Pladsprisen er på kr. 73.958, baseret på 24 specialpladser, der kræver flere m2 pr. plads. Udregnet i forhold til normalbørn (44 børn) er pladsprisen kr. 40.300 pr. plads. Af den samlede udgift forventes kr. 200.000 afholdt i 1998 og kr. 1.575.000 i 1999. "Teaterbutikken", Brune Kødby. Institutionen har i dag til huse i lokaler på Gasværksvej 33, baghuset. Ifølge Byfornyelsesbeslutning vedtaget i Borgerrepræsentationen i april 1994 skal baghuset Gasværksvej 33, nedrives, når der er fundet ny placering for institutionens aktiviteter. Institutionen bor til leje i lokalerne. Fritidsklubben "Teaterbutikken" fungerer som "teaterskole" for 39 børn og unge i alderen 10 – 14 år. Institutionen indskriver børn fra hele kommunen. Bortset fra gårdarealet er byfornyelsen i karréen nu afsluttet, og der presses kraftigt på fra blandt andet Byfornyelsesselskabets side for at få institutionen flyttet og baghuset nedrevet. Samtidig har institutionen meget dårlige fysiske rammer. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fået mulighed for midlertidigt at leje bygning nr. 70 og 72 samt et areal til opstilling af pavilloner i Brune Kødby af Arbejdssekretariatet. Lokalerne indrettes midlertidigt til brug for klubben "Teaterbutikken". Forvaltningen arbejder sammen med Arbejdssekretariatet for permanent at placere "Teaterbutikken" i Brune Kødby, hvor institutionen med sine aktiviteter vil passe godt ind. Projektbeskrivelse Bygning nr. 70 på 282 m2 indrettes som teatersal med sceneopbygning, tilskuerpladser og cafe. Pavillonbyggeriet i alt 140 m2 indrettes som opholdsrum med tilhørende faciliteter for børn og personale og bygning 72 på 35 m2 indrettes til kontor. Der er i forbindelse med flytning af institutionen til de midlertidige lokaler mulighed for at opnormere institutionen med ca. 25 pladser. Arbejdets udførelse Ombygningen kan igangsættes medio december 98 og forventes at kunne afsluttes den l. marts 1999. Økonomi vedrørende "Teaterbutikken", Brune Kødby. Byggeudgifter – bygning 70, 72 og pavilloner Kr. 831.000 Honorar og omkostninger Kr. 90.000 Montering Kr. 240.000 Øvrige udgifter Kr. 50.000 I alt Kr. 1.211.000 Udgiften afholdes med kr. 120.000 i 1998 og kr. 1.091.000 i 1999. Der er med Arbejdssekretariatet aftalt en årlig leje for bygning 70 og 72 på kr. 251 pr. m2. Den årlige leje for pavillonerne er på kr. 120 pr. m2. HØRING: Bestyrelsen for den selvejende klub er enig i, at institutionen flyttes til midlertidige lokaler i Brune Kødby. ØKONOMI Oversigt over de samlede udgifter til de foreslåede anlægsarbejder med henblik på gennemførelse af de i indstillingen beskrevne projekter: Projekter anlægsudgift Carl Nielsens Alle 9 4.345.000 mill. Kr. Jagtvejens Skole 1.775.000 mill. Kr. "Teaterbutikken" 1.211.000 mill. Kr. I alt 7.331.000 mill. Kr. Kassemæssig dækning kan anvises af det på budgettet for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 Fritidshjem afsatte rådighedsbeløb, heraf kr. 820.000 i 1998 og kr. 6.511.000 i 1999. BILAG VEDLAGT · Situationsplan over institutionens beliggenhed Carl Nielsens Allè 9. · "Teaterbutikken" situationsplan, beskrivelse af projektet. Peter Rasmussen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 11. november 1998 J.nr. Ø324/98 U120/98 (j.nr. 10.101-128/98) IT-satsningen 1999. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at Udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der på konto 3.01.1 folkeskoler afsættes 6.051.000 kr. til dækning af udgifterne til IT-satsningen på folkeskolerne i BR-Kommunen, at der på konto 3.41.1 gymnasieskoler afsættes 1.932.000 kr. til dækning af udgifterne til IT-satsningen på gymnasierne, at der overføres 2.017.000 kr. til forsøgsbydelene til dækning af udgifterne til IT-satsningen på folkeskolerne, og at det afsatte beløb på konto 3.01.3 folkeskoler anlæg reduceres med 10 mill. kr. til dækning af udgifterne til IT-satsningen. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 11. november 1998: Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstillinger. Per Bregengaard, Morten Kabell og Wallait Khan havde følgende bemærkning: "Enhedslisten og SF finder det stærkt betænkeligt, at IT-satsningen finansieres af bevillingerne til handleplanerne, hvis gennemførelse hermed forsinkes." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført med den foreslåede finansiering. De i alt 2.017.000 kr. til de 4 forsøgsbydele er i henhold til tilskudsfordelingsmodellen fordelt som følger: Indre Østerbro 492.000 kr. Indre Nørrebro 486.000 kr. Valby 847.000 kr. Kongens Enghave 192.000 kr. " RESUMÉ På Borgerrepræsentationens møde den 12. december 1996 blev vedtaget en IT-satsning på undervisningsområdet. Målet blev for år 2000 bl.a. fastsat til en tidssvarende IT-arbejdsplads for hver 7,5 elev i folkeskolen og en for hver 5. elev på gymnasier og HF-kurser. På udvalgets møde den 6. maj 1998 blev behandlet status vedrørende IT-satsningen. På baggrund heraf blev der fremsat et budgetønske om en udvidelse på 16 mill. kr. for at fortsætte satsningen i 1999. I det vedtagne budget indgik ikke midler til denne fortsættelse, men det blev tilkendegivet, at der kunne overføres et beløb på 10 mill. kr. fra anlægsbudgettet. Hertil kommer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget har stillet forslag om at overføre 1,7 mill. kr. fra 1998 til IT-satsningen i 1999 for at sikre IT-medarbejderne på gymnasier/HF. På denne baggrund er udarbejdet forslag om afsættelse af i alt 11,7 mill. kr. til IT-satsningen i 1999. SAGSBESKRIVELSE For at sikre færdiggørelse af IT-satsningens igangsatte aktiviteter: · efterudddannelse af undervisere · opbygning af pædagogiske miljøer · installation af lokal- og sektornet · etablering af service- og supportfunktioner kan der indenfor den foreslåede udgiftsramme på i alt 11,7 mill. kr. opstilles følgende forslag til videreførsel af IT-satsningen i 1999: Antal institutioner BR-København Bydele I alt Indskolingsværksteder 11 BR-København 1.233.100 411.033 1.644.133 Multimedieværksteder 8 BR-København 770.400 256.800 1.027.200 Sektornet/komnet 601.506 159.894 761.400 Grundkursus, folkeskoler 11 BR-København 1.303.500 434.500 1.738.000 Skolekurser gymnasier 1.656.688 - 1.656.688 IT-medarbejder gymnasier 1.350.000 - 1.350.000 Service og support 1.600.000 425.316 2.025.316 Ekstern evaluering 275.000 91.500 366.500 Indkøb af udstyr 893.303 237.460 1.130.763 Total 9.683.497 2.016.503 11.700.000 Fordelingen mellem BR-København og Bydelene er foretaget ud fra de senest kendte oplysninger om eleverne (skoleåret 1998/99). Andelen for bydelene udgør for folkeskolerne 25 %, medens den for eleverne incl. gymnasier og HF-elever udgør 21 %. Forslaget indebærer, at der – ud over den foreslåede overførsel på 1,7 mill. kr. til gymnasieområdet - skal afsættes følgende beløb: BR-København folkeskoler 6.051.000 kr. BR-København gymnasier 1.932.000 kr. Forsøgsbydelene 2.017.000 kr. Det foreslås, at dette beløb – 10 mill. kr. - overføres fra det afsatte beløb på konto 3.01.3 anlægsudgifter folkeskolen. Udmøntningen af det resterende anlægsbeløb fremgår af sag nr. 4. Som det fremgår heraf, vil ændringen i beløbet ikke umiddelbart påvirke skolernes kapacitet. Med udgangen af skoleåret 1998/99 vil de sidste ekstraordinære kursusforløb på folke- og gymnasieskolerne være tilendebragt, og etableringen af de pædagogiske IT-miljøer/værksteder som opfølgning på kursusaktiviteten vil ligeledes være afsluttet. Det forudsættes, at den ordinære bevilling – ca. 8,5 mill. kr. i 1999 incl. bydele – anvendes til anskaffelse og udskiftning af udstyr. Med den foreslåede tilførsel vil der blive skabt mulighed for at sikre den fortsatte gennemførelse af den af Borgerrepræsentationen vedtagne satsning på IT-området. Ud fra de senest foreliggende prognoser for elevtallene i folke- og gymnasieskolen forventes det, at antallet af elever pr. arbejdsplads ved udgangen af 1999 vil udgøre følgende: Folkeskolen godt 9 elever/arbejdsplads Gymnasieskolen godt 5 elever/arbejdsplads Som det fremgår er måltallene ikke fuldt ud nået ved udgangen af 1999, men dette skyldes primært, at der i perioden har været et stigende elevtal i folkeskolen. Der vil dog også i 2000 være behov for afsættelse af ekstramidler. I den nedsatte styringsgruppe for projektet vil egenfinansiering blive taget op til vurdering. Oprindelig var der en egenfinansiering på 1/3 på anskaffelser. Denne andel er ændret til ¼. Det vil blive vurderet, om andelen – for at skabe grundlag for anskaffelse af yderligere udstyr – skal forhøjes. Økonomi Der foreslås overført 10 mill. kr. fra anlægsudgifterne i folkeskolen til IT-satsningen i folkeskolen og gymnasiet. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 11. november 1998 J.nr. Ø322/98 U24/98 (j.nr. 10.101-22/98) Overbygningsskoler. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der som et 5-årigt forsøg etableres en selvstændig overbygningsskole for 8. – 10. klasse i ejendommen Heimdalsgade 29 – 33, at forsøget gøres obligatorisk for de berørte skoler, at der gives kapitalbevilling på i alt 8.100.000 kr. til køb af ejendommen matr. nr. 2116 Udenbys Klædebo kvarter beliggende Heimdalsgade 29-33, 2200 N, og at der gives kapitalbevilling på i alt 3.000.000 kr. til projektering af overbygningsskolen i 1999. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 11. november 1998: Elev- og klassetal i skoleåret 1998/99 blev udleveret. Per Bregengaard fremsatte forslag om, at 1. og 2. at erstattes med følgende: "at der som et 5-årigt forsøg etableres en overbygningsskole for 8.-10. klasse med egen afdelingsleder i ejendommen Heimdalsgade 29-33, som en del af Rådmandsgades Skole, hvor den eksisterende skole forbeholdes børnehaveklassen – 7. klasse. Heimdalsgade fungerer endvidere som 10.- klassecenter i skoledistrikt 6." Per Bregengaards forslag blev forkastet med 6 stemmer mod 3. For stemte Ø og F. Imod stemte A, B, C og V. Forvaltningens indstillinger blev vedtaget med 6 stemmer mod 3. For stemte A, B, C og V. Imod stemte Ø og F. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført med den foreslåede finansiering." RESUMÉ På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 19. august 1998 (j.nr. U24/98) behandlede udvalget en indstilling om etablering af en overbygningsskole i ejendommen Heimdalsgade 29-33 på Ydre Nørrebro bilagt en redegørelse af den 6. august d.å vedr. etablering af en overbygningsskole. Udvalget tilsluttede sig indstillingen med anmodning om, at forslaget blev sendt til høring blandt de berørte skoler i distriktet samt høringsberettigede parter. Høringsmaterialet blev udsendt den 9. september 1998, og høringsfristen var sat til den 30. oktober 1998. Mandag den 28. september 1998 blev der afholdt debataften for de berørte skolers skolebestyrelser og elevråd. Repræsentanter for Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt medarbejdere fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deltog. Københavns Lærerforening, Skole og Samfund, Ungdomsskolen og Skole- og Ungdomsvejledningen var inviteret. Tirsdag den 29. september og mandag den 5. oktober deltog medarbejdere fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i møder med pædagogisk råd på henholdsvis Rådmandsgades Skole og Hillerødgades Skole. Torsdag den 22. oktober deltog medarbejdere fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i møde med forældre fra Havremarkens Skole. Høringen er nu afsluttet og på baggrund heraf indstilles, at overbygningsskolen etableres som foreslået, og at der i den forbindelse gives de nødvendige bevillinger, dels til køb af ejendommen dels til dækning af projekteringsudgifterne i 1999. SAGSBESKRIVELSE På baggrund af tidligere udarbejdede betænkninger og redegørelser om planer, modeller m.v. for etablering af overbygningsskole samt "Redegørelse om planerne for etablering af en overbygningsskole for 8. – 10. Klasse" har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremsat konkret forslag til etablering af en overbygningsskole. For nærmere uddybning af forslaget, herunder rammer for det pædagogiske udviklingsarbejde, forventet anlægsøkonomi og placering m.v. henvises til ovennævnte redegørelse. På baggrund af høringssvarene har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foretaget en sammenskrivning og tilføjet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens kommentarer til disse. SAMMENSKRIVNING AF HØRINGSSVAR OG KOMMENTARER Høringen. Bestyrelserne ved de berørte skoler og Det fællespædagogiske Råd er bedt om høringssvar. Ved fristens udløb er indkommet høringssvar fra Rådmandsgades Skole, Hillerødgades Skole, Havremarkens Skole, Jagtvejens Skole og Det fællespædagogiske Råd. Derudover er der indkommet høringssvar fra Skole og Samfund. Generelt. Generelt er høringssvarene gennemarbejdede og nuancerede. Overordnet er skolebestyrelsen ved Rådmandsgades Skole positiv over for forslaget. Hillerødgades Skole og Havremarkens Skole er negative over for forslaget. Jagtvejens Skole er overvejende positiv over for forslaget. Det fællespædagogiske Råd er positiv over for forsøg på området, men mener ikke at det er optimalt at gennemføre uden skolernes positive accept. Skole og Samfund er modstander af overbygningsskoler som princip, men ser gerne forsøg på frivillighedens basis. Generelt stiller flere af høringssvarene spørgsmål ved, om det drejer sig om et pædagogisk udviklingsarbejde eller en løsning af kapacitetsproblemer, ligesom flere spørger, om politikerne vil lytte til høringssvarene. Pædagogiske argumenter. Alle høringssvar forholder sig til bruddet med enhedsskolen ( børnehaveklasse + 1.- 9. klasse + 10. klasse ) og beskriver fordele og ulemper. Af fordele nævnes blandt andet: · Mulighed for pædagogisk udvikling · Mulighed for udvikling af et ungdomsmiljø · Mulighed for forsøgsarbejde som kilde til kvalitetsudvikling af folkeskolen · Mulighed for at få folkeskolelovens intentioner ført ud i livet · Tiltrængt værested på Ydre Nørrebro Af ulemper nævnes blandt andet: · Mindre kontakt mellem små og store elever · Færre faglige udfordringer for lærerne i grundskolerne · Skole/hjem-samarbejdet skal etableres to gange · Ødelæggende for den etablerede skolekultur på de berørte skoler · Miljøet på en overbygningsskole virker utrygt · Klasselærersystemet brydes til skade for eleverne Forvaltningen er ikke uenig i vurderingerne, men betragter dog de pædagogiske udviklingsmuligheder, der ligger i en selvstændig overbygningsskole for så givende, at der på længere sigt vil kunne høstes erfaringer, som kan komme til at gavne alle kommunens skolers pædagogiske indsats på udskolingsområdet. Et par af høringssvarene angiver, at der også inden for den eksisterende struktur kan laves udviklingsarbejde, og fra Hillerødgades Skole er der peget på, hvordan man kunne tænke sig en sådan udvikling. Forvaltningen anerkender, at der i den eksisterende struktur gennem et særligt indsatsområde ville kunne laves udviklingsarbejde på skolerne i dette distrikt eller på andre skoler. Forvaltningen ser dog mange flere muligheder og udfordringer i opbygningen af en selvstændig skole, hvor alles kræfter kan samles om udviklingen af de berørte klassetrin. Overbygningsskolen. Høringssvarene beskæftiger sig en del med bekymringer om, hvorvidt en samling af de ældste elever på Ydre Nørrebro i en overbygningsskole er befordrende for det sociale miljø. Bekymringerne går på, at der er frygt for, at samlingen af de store elever, hvoraf en del er to-sprogede, og en del er elever fra socialt belastede hjem, vil skabe utryghed og bander. Bekymringerne bunder dels i kendskabet til elevgruppen og dels i frygten for, at en del familier vil vælge en anden mulighed end overbygningsskolen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er opmærksom på disse forhold, men er samtidig af den opfattelse, at det er muligt at skabe et undervisningsmiljø, som tager hensyn til elevsammensætningen. Erfaringer fra 10. klassecentrene i andre kommuner viser, at det er muligt at integrere elever fra forskellige miljøer på en hensigtsmæssig måde. Forvaltningen vil på denne baggrund nedsætte en styregruppe, som skal udarbejde det pædagogiske grundlag, overbygningsskolen skal hvile på. I denne styregruppe skal indgå repræsentanter for de berørte skoler, således at kendskabet til elevgruppen bliver grundlaget for at etablere såvel skolens pædagogiske som fysiske grundlag. Endvidere skal styregruppen lægge principper for elevers overflytning samt krav og forventninger til skolens ledelse og lærersammensætning. Forvaltningen vil snarest komme med forslag over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget til kommissorium for og sammensætning af styregruppen. Grundskolerne. Flere høringssvar beskæftiger sig med grundskolernes situation og flere foreslår, at hele distriktet bør betragtes som et udviklingsområde, således at også grundskolerne kan få mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis og de fysiske rammer. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler dette synspunkt og vil tage initiativ til, at distriktet betragtes som udviklingsområde. Obligatorisk tilbud/frivillighed. Som angivet ovenfor er ikke alle skoler i distriktet positive over for forslaget. Der er således ikke tale om, at overbygningsskolen bliver etableret på frivillighedens princip. Der har fra skolernes side været ønske om, at det kunne være frivilligt, hvilke elever der ville vælge overbygningsskolen. En enkelt skole foreslår, at der i stedet etableres 10. klassecenter i bygningen, ligesom det foreslås, at der bygges en almindelig skole i området for at løse kapacitetsproblemet. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at det er nødvendigt, at overbygningsskolen bliver obligatorisk for distriktet, da der ellers ikke kan skabes de nødvendige ressourcer. Tankegangen bygger på, at der sker en ny klassedannelse, som frigiver ressourcer, så der kan etableres den ønskede undervisningsform. Såfremt tilbuddet var frivilligt for eleverne, vil problemet med de små klassekvotienter i de ældste klasser blot forstærkes, og der vil samtidig mangle ressourcer til overbygningsskolen. Kapaciteten i distriktet/helhedsplaner. De 4 skoler i skoledistrikt Ydre Nørrebro har en samlet kapacitet på i alt 8 spor, samtidig med at det aktuelle klassetal svarer til 9 spor. Hertil kommer, at det aktuelle skoledistrikt ikke svarer til bydelsinddelingen, idet dele af distriktet p.t. er tillagt Ydre Østerbro (Klostervænget Skole). Det er på den baggrund vurderingen, at den fortsatte elevtilgang og en harmonisering af distriktsgrænserne på sigt – uanset en udbygning af de eksisterende skoler – vil medføre behov for en ny 2-sporet skole på Ydre Nørrebro. Eneste mulige placering af en ny skole er knyttet til baneterrænet ved Nørrebro Station – jfr. kommuneplan 1997. En placering der geografisk ikke er optimal. Det er derfor korrekt, som anført af Havremarkens Skole og Hillerødgades Skole, at overbygningsskolen ikke er en endelig løsning på distriktets kapacitetsproblemer, men at skolen i givet fald vil være med til dels at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne, dels vil være med til at udskyde behovet for en evt. ny skole. Der er fra Forvaltningen givet tilsagn om, at de eksisterende helhedsplaner for Rådmandsgades Skole og Havremarkens Skole vil blive revurderet, og at der nu udarbejdes en handlingsplan for Hillerødgades Skole, såfremt overbygningsskolen etableres. I den forbindelse er det vurderingen, at Rådmandsgades Skole uden væsentlige bygningsmæssige ændringer vil kunne ændres fra 3 spor (bh-klasse til 10. klasse) til en 4-sporet grundskole (bh-klasse til og med 7. klasse). Forvaltningen er derimod enig med Havremarkens Skole i, at en evt. "flytning" af 8. og 9. klasserne til Heimdalsgade fortsat kun vil give muligheder for 2 spor på Havremarkens Skole (skolen har pt. ingen 10. klasser). Til gengæld vil overbygningsskolen give mere "luft" til skolen, der uanset en god helhedsplan for udbygning vil blive bygningsmæssigt presset ved 2 fulde spor (bh.-klasse – 9. klasse (ingen 10. klasse). Overbygningsskolens placering i distriktet. Et par af skolerne (Jagtvejens Skole og Hillerødgades Skole) finder placeringen af skolen i Heimdalsgade mindre god og er bekymrede for en negativ miljøpåvirkning. Skolen i Heimdalsgade får efter Forvaltningens vurdering en central placering i bydelen, tæt ved Nørrebrocenteret, Nørrebro Station og Nørrebrohallen og umiddelbart op ad det grønne strøg, der med tiden vil knytte bydelen sammen. Der er samtidig tale om en bydel med mangel på fællesanlæg, beboerfaciliteter, idrætsanlæg mv., hvor etableringen af en overbygningsskole kunne medvirke til et løft af området. Det er ikke vurderingen, at andre placeringer i bydelen vil give større sandsynlighed for mindre "miljøproblemer". Det er derimod vurderingen, at man netop ved opbygningen af en ny skole i øget grad pædagogisk har mulighed for at tage højde for områdets særlige forudsætninger og evt. særlige problemer. Bygningens (Heimdalsgade 29-33) areal. Rådmandsgades Skole giver i sit høringssvar udtryk for, at bygningen i Heimdalsgade er for lille til formålet. Ejendommen i Heimdalsgade har et samlet areal på i alt 3.600 m2 + 500 m2 kælder – i alt 4.100 m2. I Forvaltningens redegørelse af den 6. august 1998 vedr. etablering af en overbygningsskole er arealbehovet opgjort til i alt 5.100 m2. Heri er imidlertid dels indregnet en idræts- gymnastiksal, dels gangarealer m.v. på ca. 30 pct. af etagearealet. I det konkrete forslag vedr. Heimdalsgade foreslås idræt og gymnastik afviklet i Nørrebrohallen umiddelbart på den anden side af Mimersgade, samtidig med at bygningens udformning og fleksibilitet gør det muligt at reducere gangarealet ganske væsentligt. Det er på den baggrund vurderingen, at der er tilstrækkeligt med areal i bygningen til at rumme en både god og spændende overbygningsskole. Skolestrukturen i skoledistrikt 6 – Ydre Nørrebro. Såfremt forslaget vedrørende etablering af en overbygningsskole på Ydre Nørrebro tiltrædes, vil der efterfølgende blive fremsat forslag med hensyn til en ændring af skolestrukturen i skoledistrikt 6 – Ydre Nørrebro. DET KONKRETE PROJEKT Overbygningsskolen foreslås etableret i en tidligere erhvervs-/industriejendom i Heimdalsgade 29-33. Grundstammen i bygningen, der oprindelig er bygget som rugbrødsfabrik, stammer fra tiden før 1. Verdenskrig, men bygningen er efterfølgende udvidet flere gange. Ejendommen er velbeliggende i bydelen tæt ved Nørrebrocenteret, Nørrebro Station, Nørrebrohallen og det grønne strøg, der knytter bydelen sammen. Bygningen er placeret i et område, der i kommuneplanen er udlagt som C2-område (boliger og serviceerhverv). Der skal derfor udarbejdes lokalplan, før ejendommen kan ombygges og anvendes til overbygningsskole. En stor del af bygningen, der er domicil for firmaet Skandinavisk Maskinimport v/ Max Fodgaard Holding (sælger), står i dag ubenyttet. Vinduer og tag i hovedbygningen er udskiftet/renoveret. Det samlede grundareal er på i alt 2.894 m2. Bagsiden af bygningen vender ud til det tidligere baneterræn, der er udlagt som en grøn kile og cykelrute gennem bydelen. Det er tanken, at bagsiden af bygningen skal åbnes ud mod den grønne kile, og at en del af kilen kan benyttes som friareal. Bygningen er for størstedelens vedkommende opbygget som en jernbetonkonstruktion, der giver meget stor fleksibilitet i indretningen – således udgør ca. halvdelen af stueetagen på i alt 1.400 m2 ét sammenhængende rum med relativ stor rumhøjde. Bygningen er opvarmet med fjernvarme. Der vil være mulighed for at indrette en beskyttet skolegård i terrænnet, ligesom en del af taget over stueetagen vil kunne udnyttes som en spændende tagterrasse med udsyn ud over det grønne strøg. Ejendommen er vurderet til 7.700.000 kr. (ejendomsvurdering 1998). Efter forhandlinger med ejeren er der i samarbejde med Finansafdelingens 9. kontor udarbejdet en betinget slutseddel om køb af ejendommen for i alt 7.950.000 kr. Købet er betinget af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets, Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse senest den 15. december 1998. Ejendommen overtages i givet fald den 1. februar 1999, men det indgår samtidig i betingelserne for købet, at sælger har tilladelse til (mod betaling af leje) at forblive i ejendommen indtil den 1. oktober 1999. Miljøkontrollen har ikke registreret miljøproblemer på ejendommen, men der er iværksat en miljøundersøgelse, hvis resultat vil foreligge inden forelæggelse af sagen for Borgerrepræsentationen. Der er ikke udarbejdet et konkret projekt til indretning af en overbygningsskole i ejendommen, men Arkitektgruppen København har i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet et idéoplæg baseret på ejendommen i Heimdalsgade. Der er på baggrund af oplæg fra Forvaltningen størrelsesmæssigt regnet med en skole med fem 8.-klasser, fem 9.-klasser og tre 10.klasser – i alt 13 klasser. Idéoplægget er baseret på en opbygning af skolen i 4 – 5 temalinier, f.eks.: IT og medie Kultur og samfund Kreativt værksted Natur og Videnskab Bevægelse og drama Oplægget viser, at der kan indrettes en fleksibel og spændende overbygningsskole i bygningen. Det er dog – p.g.a. det begrænsede areal – forudsat, at evt. idrætsaktiviteter afvikles i Nørrebrohallen. I Forvaltningens redegørelse af den 6. august 1998 er anlægsudgifterne til etablering af en overbygningsskole i en eksisterende industriejendom beregnet til i alt 47,5 mill. kr. inkl. inventar. Hertil skal lægges udgifterne til køb af den aktuelle ejendom i alt 8,1 mill. kr. – dvs. en samlet anlægsudgift på i alt 55,6 mill. kr. Til sammenligning vil udgifterne til etablering af en tilsvarende overbygningsskole ved nybyggeri udgøre i alt 97,7 mill. kr. Hertil skal lægges udgifterne til et evt. grundkøb. Tidsplan mv. Under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse vil arbejdet med udarbejdelse af den nødvendige lokalplan blive iværksat ultimo 1998. Projekteringen forventes herefter at kunne igangsættes i september 1999 med forventet byggestart september år 2000. Overbygningsskolen vil på den baggrund kunne ibrugtages ved skoleårets start i år 2001. De involverede skoler vil, så snart en evt. beslutning om etablering af skolen foreligger, blive inddraget i den videre proces gennem nedsættelse af en tværgående Styregruppe/byggeudvalg, der bl.a. i samarbejde med Forvaltningen skal tage stilling til valg af temalinier mv. og deltage i udarbejdelse af byggeprogram og projekt. Økonomi Samlet overslag (jfr. redegørelse af den 6. august 1998) over udgifterne til etablering af en overbygningsskole i Heimdalsgade 29-33 inkl. køb af ejendommen: Aktivitet Udgift mill. kr. Ombygningsudgift inkl. omkostninger 39,10 mill. kr. Inventar 8,40 mill. kr. Køb af ejendommen 7,95 mill. kr. Omkostninger ved køb 0,15 mill. kr. I alt 55,60 mill. kr. I 1999 afholdes alene udgifterne til køb af ejendommen samt 3,0 mill. kr. til påbegyndelse af den nødvendige projektering – i alt 11,1 mill. kr. Som det fremgår af indstillingen vedr. bevilling af anlægsmidler til handleplanerne 1996-1999 i 1999, der fremlægges sideløbende med nærværende indstilling, er der inden for den samlede anlægsramme på folkeskoleområdet i 1999 reserveret 11,1 mill. kr. til etablering af en overbygningsskole. Der kan på den baggrund anvises dækning for de samlede udgifter på i alt 11,1 mill. kr. i 1999 kr. under det for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen post 3.01.3 afsatte rådighedsbeløb. Høring De involverede skoler og Det Fællespædagogiske Råd er hørt om forslaget vedr. etablering af en overbygningsskole jfr. ovenfor. Andre konsekvenser Etableringen af en overbygningsskole kan evt. skabe behov for en justering af skole- og grunddistrikter. Det er endnu ikke muligt at vurdere behovet for en sådan justering. BILAG VEDLAGT · Situationsplan vedr. Heimdalsgade 29-33. · Redegørelse vedr. etablering af en overbygningsskole af den 6. august 1998. · Høringssvar. Peter Rasmussen J.nr. Ø318/98 20b. BT 343/98 J.nr. 631.0005/98 Den 4. november 1998 Forslag om støtte til opførelse af 12 private andelsboliger på Amagerbrogade 251 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende projekt til opførelse af 12 andelsboliger, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt andel af ydelsesstøtte alt med forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse, og at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ Boplan A/S har som bygherrerådgiver for Monberg & Thorsen A/S fremsendt skema A til godkendelse af et projekt til opførelse af 12 private andelsboliger på ejendommen matr. nr. 1482 Sundbyøster, København, beliggende Amagerbrogade 251. Boligerne placeres på de 3 øverste etager i en bygning, hvor kælder og stueetage indrettes til bibliotek, i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning om at flytte biblioteket på Sundbyvester Plads til et lejemål i nye og bedre lokaler på denne ejendom. Ejendommen udstykkes i to ejerlejlighedspartier for henholdsvis bibliotek og andelsboliger. Projektet, der er en huludfyldning, har en bebyggelsesprocent på ca. 170 og forudsætter en række dispensationer fra bygningslovgivningen, fra deklarationsbestemmelser samt, for så vidt angår biblioteket i stueetagen, fra strøggadelokalplanen for Amagerbrogade. Særskilt indstilling om de nævnte dispensationer er samtidig tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget. På baggrund af en vurdering af bebyggelsens arkitektoniske, tekniske og funktionsmæssige kvaliteter, også set i forhold til anskaffelsessummen, foreslås det, at der ydes kommunal støtte til opførelse af de ansøgte 12 andelsboliger på ejendommen i henhold til lov om almene boliger og støttede private andelsboliger m.v. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Boplan A/S har som bygherrerådgiver for Monberg & Thorsen A/S fremsendt skema A til godkendelse af et projekt til opførelse af 12 private andelsboliger på ejendommen matr. nr. 1482 Sundbyøster, København, beliggende Amagerbrogade 251 i bydelen Sundby Syd. Eksisterende forhold Ejendommen, som ligger på Amagerbrogade syd for Sundbyvester Plads, er ubebygget og danner et hul i den tilstødende 3½ etages randbebyggelse. På modsatte side af Amagerbro-gade er der ligeledes randbebyggelse i 4 - 5 etager, mens en villabebyggelse på Gertsvej grænser op til ejendommens bagside mod øst. Syd for karreen skifter Amagerbrogade karakter fra overvejende randbebyggelse til spredt etage- og villabebyggel-se. Amagerbrogade er velforsynet med dagligvarebutikker. Den netop omlagte Sundbyvester Plads er knudepunkt for bustrafik. Her ligger Sundbyvester Bibliotek på 1. sal i en ejendom uden elevator. Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 4. december 1997 (B.F. 1997, s. 3265-3266, sag 766/97) en indstilling om flytning af biblioteket til det aktuelle nybyggeri på Amagerbrogade 251. Projekt Der opføres en 3 etages bebyggelse med udnyttet tagetage således, at bygningen udfylder hullet i randbebyggelsen mod Amagerbrogade. De 12 andelsboliger, der alle er 3-rumsboliger med en gennemsnitsstørrelse på 84,5 m2, indrettes i bygningens 3 øverste etager. Stueetagen med kælder skyder sig ind i gården og her indrettes bibliotek. Bygningen tilpasses med hensyn til facadearkitektur og materialevalg naboejendommene. Det er en forudsætning for sammenbygningen mod nord og dermed for projektet, at der overføres ca. 55 m2 grundareal fra naboejendommen. Bebyggelsesprocenten bliver ca. 170 for nybyggeriet og ca. 105 for naboejendommen efter arealafgivelsen. Nærmere oplysninger om bebyggelsens konstruktion, facadeudformning og boligernes indretning fremgår af den som bilag 1 vedlagte redegørelse. Planforhold Ejendommen er i Kommuneplan 1997 beliggende i et område fastlagt til boligformål (B2). Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 60, og det maksimalt tilladelige etageantal er 3 eksklusive tagetage. Friarealet skal være af størrelsesordenen 100 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af erhvervsetagearealet. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 158, der skal sikre, at Amagerbrogade opretholdes som handelsmæssigt centrum for bydelen, og at der ved ændringer af facade tages hensyn til gadebillede og arkitektonisk fremtræden. Lokalplanen fastlægger stueetagen til publikumsorienterede serviceerhverv. Projektet forudsætter dispensation fra strøggadelokalplanen til indretning af bibliotek. Endvidere forudsættes en række dispensationer fra bygningslovgivningen og deklarationsbestemmelser. Særskilt indstilling om de nævnte dispensationer er samtidigt tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget. Københavns Kommunes Boligpolitik Projektet harmonerer med anbefalingerne i det af Borgerrepræsentationen den 1. juni 1995 (B.F. 1995, s. 1414 - 1437) tiltrådte boligpolitiske oplæg, hvori det bl.a. nævnes, at støttet byggeri prioriteres opført i mindre enheder i eksisterende boligområder, hvor byggeriet er mest hensigts-mæssigt, herunder i særlig grad som huludfyldninger. Projektet indgår i den af By- og Boligministeriet udmeldte andelsboligkvote for 1998 i Københavns Kommune på i alt 262 andelsboliger, hvilket Bygge- og Teknikudvalget har taget til efterretning i mødet den 15. april 1998. Projektet er omfattet af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 26. juni 1998 om styring af bygge- og anlægsaktiviteter i støttet byggeri. I henhold hertil har By- og Boligministeriet vetoret til at afgøre, hvorvidt de projekter, hvortil kommunen meddeler skema A-tilsagn i 1998, kan igangsættes, jfr. nærmere herom i bilag 1. Miljøforhold Trafikstøjen mod Amagerbrogade er beregnet til 69 dB(A). Ingen virksomheder i området anses at være til ulempe for det projekterede boligbyggeri. Jorden indeholder begrænset restforurening fra en benzinstation, der har ligget på ejendommen og fra hvilken der tidligere er sket en oprensning. Oprensningen af restforureningen afholdes, ligesom den oprindelige oprensning, af Oliebranchens Miljøpulje (OM). Økonomi Projektets anskaffelsessum er for boligdelen af bygherren pr. 1. juli 1998 beregnet til 15.344.000 kr. incl. moms. By- og Boligministeriets vejledende rammebeløb er med virkning for støttede byg-gerier med tilsagn efter 1. januar 1998 afskaffet. I stedet skal der nu i henhold til Støttebekendtgørelsens § 21 være foretaget totaløkonomiske vurderinger af de an-søgte projekter. Til brug herfor har ministeriet i marts 1998 udarbejdet en total-økonomimodel. Denne beregningsmodel har været anvendt som grundlag for en totaløkonomisk vurdering af det foreliggende projekt, hvilket der nærmere redegjort for i vedlagte Bilag 2. Hvis det af ministeriet udmeldte rammebeløb for støttede boliger med tilsagn før 1. januar 1998 blev lagt til grund, ville rammebeløbet for de 12 private andelsboliger udgøre ca. 12.000.000 kr., svarende til en overskridelse på 28 pct. Finansiering af andelsboliger sker efter Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. fortsat ved indekslån til dækning af 80 pct. af den samlede anskaffelsessum og med kommunegaranti for den del af realkreditlånet, som får sikkerhed efter 65 pct. af værdien. Den resterende del af anskaffelsessummen dækkes ligeledes fortsat af et beboerindskud på 20 pct. Den statslige ydelsesstøtte for projekter med tilsagn efter 1. januar 1998 er fortsat betinget af, at kommunen godtgør statens udgifter hertil med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på hele indekslånet, idet dog kommunens egenbetaling af ydelsesstøtten på rammebeløbsoverskridelser er afskaffet. Kommunens andel af ydelsesstøtten, der er opgjort til størrelsesordenen 36.000 kr., afholdes af budgetansvarlig institution. 0.2. Plandirektoratet på funktion 5.94.1. Kommunens garantiforpligtelse kan beregnes til ca. 2,3 mio. kr. Boligafgiften for en andelsbolig på 85,5 m² er beregnet til at andrage ca. 814 kr. pr. m², svarende til ca. 5.800 kr. pr. måned, og andelsindskuddet for den pågældende bolig er beregnet til ca. 260.000 kr. Nærmere oplysninger om projektets økonomi, finansiering og lejeberegning frem-går af den som Bilag 2 vedlagte redegørelse. Vurdering Projektet er en huludfyldning i overensstemmelse med anbefalingerne i det boligpolitiske oplæg. Derved opnås en tilfredsstillende byarkitektonisk færdiggørelse på denne strækning af Amagerbrogade, samtidig med at bebyggelsens og nabobebyggelsernes friarealer opnår en effektiv afskærmning mod trafikstøj og andre ulemper fra Amagerbrogade. Trods miljøkrav om soveværelsers placering mod gårdsiden er lejlighedernes planløsning som helhed god med rimelige rumstørrelser, gode møbleringsmuligheder og hensigtsmæssige ganglinier. Opholdsrummet og spisekøkkenet er gennemlyst fra gade og gård, hvilket er et væsentligt aktiv for lejlighederne, samtidig med at de øvrige rum har godt dagslys. Alt i alt vil lejlighederne kunne fungere som gode og tidssvarende familieboliger. På baggrund af disse vurderinger kan Bygge- og Teknikforvaltningen anbefale støtte i henhold til lov om almene boliger og støttede private andelsboliger til gennemførelse af projektet. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Redegørelse for planlægning, teknik og arkitektur Bilag 2. Redegørelse for økonomi og finansiering / Knud E. Rasmussen J.nr. Ø317/98 19. BT 341/98 J.nr. 631.0003/98 Den 4. november 1998 Forslag om støtte til opførelse af 29 andelsboliger på ejendommen matr.nr. 4094 og del af matr.nr. 6107 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Skanderborggade 15-25 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende projekt til opførelse af 29 andelsboliger, og at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt andel af ydelsesstøtte, alt med forbe-hold for By- og Boligministeriets godkendelse, og at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvi-gelser i forhold til det foreliggende. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 Anbefalet Mikkel Warming og Jens Kjær Christensen tog forbehold ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ Det foreslås at godkende en skema A-ansøgning til gennemførelse af et projekt med 29 private andelsboliger på ejendommen matr.nr. 4094 og del af matr.nr. 6107 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Skanderborggade 15-25, samt at yde den fornødne støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboli-ger m.v. Projektet er i overensstemmelse med intentionerne og principperne i den for området gældende lokalplan nr. 252, men afviger på enkelte punkter fra lokalplanens bestemmelser og forudsætter derfor dispensation herfra. Bygge- og Teknikudvalget drøftede på sit møde den 15. april 1998 en redegørelse for projektet, herunder dets forhold til planlægningen. Udvalget ønskede sagen fremmet. Projektet omfattede på det tidspunkt også den af boligselskabet FSB ejede ejendom matr.nr. 4155 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Skanderborggade 9-13, som boligselskabet imidlertid ikke har ønsket at afhænde, hvorfor det aktuelle projekt alene omfatter ovennævnte byggegrund, hvorom der mellem kommunen som grundejer og den interesserede bygherre er indgået en aftale om overtagelse. SAGSFREMSTILLING Baggrund Firmaet Markol Entreprise A/S har som bygherre fremsendt skema A-ansøgning om gennemførelse af et projekt med 29 private andelsboliger, udarbejdet af Fournais Tegnestue Aps., på ejendommen matr.nr. 4094 og del af matr.nr. 6107 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Skanderborggade 15-25. Efter Borgerrepræsentatio-nens vedtagelse den 19. marts 1998 (pkt.18, sag160/98) har kommunen som grundejer og firmaet underskrevet et betinget skøde, hvorefter firmaet overtager byg-gegrunden, når der foreligger et godkendt skema B, med henblik på opførelse af pri-vate andelsboliger. Eksisterende forhold Den omhandlede byggegrund omfatter hele den vestlige del af karreen afgrænset af Skanderborggade, Krausesvej, Silkeborggade og Gammel Kalkbrænderi Vej. Grundarealet udgør ca. 1977 m2, hvoraf ca. 572 m2 er vejareal, der nedlægges. På ejendommen ligger en tom 1-etages barakbebyggelse, der tidligere rummede gara-ger, autoværksteder m.v., og som nu står over for nedrivning. Den østlige del af kar-reen består af 5-6 etagers boligejendomme opført omkring århundredskiftet med små lejligheder og trange friarealer. På den af kommunen ejede ejendom ( matr.nr. 4095 Udenbys Klædebo Kvarter) på den anden side af Skanderborggade er der på grundlag af en dispensation fra lokal-plan nr. 252 midlertidigt opstillet en pavillonbebyggelse med en daginstitution. Dis-pensationen gælder indtil den 1. juni 1999, hvorefter arealet skal være ryddeliggjort. Det omliggende kvarter består dels af institutionsområdet omkring Krausesvej, der fremstår som en grøn villapræget enklave, dels af 5-6 etagers boligkarrébebyggelse. Området har nær adgang til kollektiv trafik - både et større antal buslinier og S-tog (Nordhavn Station). Nærmeste større park er Fælledparken med en gangafstand på mindre end 1 km. De eksisterende forhold er nærmere beskrevet i den som bilag 1 vedlagte redegø-relse. Projekt Projektet rummer 29 3-rums andelsboliger á 94 m2 med store opholdsaltaner samt fællesrum på i alt 127 m2, 29 pulterrum, teknikrum og parkeringskælder med 15 pladser. Etagearealet er 2.820 m2, og bebyggelsesprocenten udgør ca. 143. Bebyggelsen er disponeret i 3 blokke hver bestående af to 5-etagers punkthuse for-bundet af et fælles trapperum i let konstruktion. Blokkene mod Krausesvej og Gammel Kalkbrænderi Vej sammenbygges med naboejendommene, mens blokken mod Skanderborggade er fritliggende med brede bygningsmellemrum til hver side, der vil tilføre en høj grad af lys og luft til gårdrummet. Med sin udformning vil nybebyggelsen fremstå som et overgangsled mellem karré-bebyggelsen og det villaprægede område mod vest. Denne karakter understreges af de grønne bygningsmellemrum og forhaver ud mod det nedennævnte, kommende stianlæg i Skanderborggade og det ligeledes nedennævnte, kommende grønne anlæg på den overfor liggende ejendom. Nærmere oplysninger om bebyggelsens udformning og boligernes indretning frem-går af den som bilag 1 vedlagte redegørelse. Planforhold Borgerrepræsentationen vedtog den 20. april 1995 lokalplan nr. 252 "Krausesvej" (B.F. 1995, side 1006-1009, sag 774/95). Byggegrunden ligger i lokalplanens un-derområde IV, der fastlægges til boliger. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes over-vejende med familieboliger, og mindst 3 pct. af etagearealet skal indrettes som fæl-leslokaler. Bebyggelsesprocenten er maksimalt 240. Bebyggelsen skal placeres in-den for et byggefelt, der inddrager dele af Skanderborggade, og skal udformes som punkthuslignende enheder parvis forbundet af mellembygninger med en let og transparent karakter. Afstanden mellem de enkelte blokke må være mindst 10 m og højst 11 m. Bebyggelsen skal opføres i 4 etager samt eventuel udnyttet tagetage, og højden af en eventuel trempel må ikke overstige ca. 1 m. Husdybden må ikke over-stige 9 m, idet der kan tillades afvigelser herfra, når arkitektoniske og andre særlige forhold taler for det, og når de 9 m overholdes som gennemsnit. Boligerne skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. I lokalplanen fastlægges underområde III, der omfatter ejendommen matr.nr. 4095 Udenbys Klædebo Kvarter ved vestsiden af Skanderborggade, til offentligt grønt anlæg. Endvidere muliggør lokalplanen, at dele af Skanderborggade kan nedlægges som vej. Nedlagte vejarealer henlægges til de tilgrænsende ejendomme efter midtlinie-princippet. Henover de nedlagte vejarealer skal anlægges en stiforbindelse. Projektet er anvendelsesmæssigt i overensstemmelse med lokalplanen, ligesom be-byggelsens hoveddisponering er i overensstemmelse med lokalplanens intentioner og principper. Imidlertid afviger projektet på enkelte punkter fra lokalplanens be-stemmelser, herunder med hensyn til de 15 m brede bygningsmellemrum, etagean-tallet på 5, husdybden på 9,60 m og tagformen med fald til to sider. Afvigelserne har en karakter, der forudsætter dispensation fra lokalplanen efter forudgående naboori-entering. Forvaltningen kan anbefale de fornødne dispensationer begrundet med, at der herved opnås nogle fordele, og at dispensationerne ikke strider mod principperne i planen. Det bør i den forbindelse oplyses, at en bebyggelse opført i fuld overens-stemmelse med lokalplanens bestemmelser - det vil sige med 4 etager plus 1 m trempel og en taghældning på f.eks. 45 grader samt en husdybde på 9 m - ville have en større bygningshøjde (kiphøjde) end det her omhandlede projekt. Planforholdene er nærmere beskrevet i den som bilag 1 vedlagte redegørelse. Københavns Kommunes boligpolitik Projektet harmonerer med anbefalingerne i det af Borgerrepræsentationen den 1. juni 1995 (B.F. 1995, side 1414-1437, sag 192/95) tiltrådte boligpolitiske oplæg, hvoraf det bl.a. fremgår, at nyt boligbyggeri overvejende skal være familieboliger, og at der skal tilvejebringes grundlag for etablering af attraktive boliger nær byens herlig-hedsværdier. Med sin beliggenhed i sammenhæng med et kommende mindre, grønt anlæg og ud til et grønt, villapræget område samt med nær adgang til institutioner, butikker og kollektiv trafik må bebyggelsens beliggenhed anses som attraktiv. Projektet indgår i den af By- og Boligministeriet udmeldte andelsboligkvote til Kø-benhavns Kommune for 1998 på i alt 262 andelsboliger. Projektet er omfattet af Bolig- og Byministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 26. juni 1998 om styring af bygge- og anlægsaktiviteterne i støttet byggeri. I henhold hertil har By- og Boligministeriet vetoret til at afgøre, hvorvidt de projekter, hvortil kom-munen meddeler skema A-tilsagn i 1998, kan igangsættes, jf. nærmere herom i bilag 1. Miljøforhold Miljøkontrollen oplyser, at der i umiddelbar nærhed af byggegrunden ikke findes virksomheder, der skønnes at give anledning til miljømæssige gener. Trafikstøjni-veauet ved grundgrænsen skønnes at ligge under 60 dB(A). En orienterende miljø-undersøgelse på arealet foretaget i august 1997 viser jordforurening med total kul-brinter (olieprodukter) som følge af tidligere autoværkstedsvirksomhed på grunden. Oprensningsudgifterne er beregnet til 450.000-500.000 kr. ekskl. moms. I henhold til det betingede skøde forpligter kommunen sig som grundsælger til at refundere op til maks. 625.000 kr. inkl. moms af oprensningsudgifterne. Økonomi og finansiering Projektets anskaffelsessum er af bygherren pr. 1. juli 1998 beregnet til 40.861.000 kr. inkl. moms. By- og Boligministeriets vejledende rammebeløb er med virkning for støttede byg-gerier med tilsagn efter 1. januar 1998 afskaffet. I stedet skal der nu i henhold til støttebekendtgørelsens § 21 være foretaget totaløkonomiske vurderinger af de an-søgte projekter. Til brug herfor har ministeriet i marts 1998 udarbejdet en totaløko-nomimodel. Denne beregningsmodel har været anvendt som grundlag for en total-økonomisk vurderinger af det foreliggende projekt, som der er nærmere redegjort for i vedlagte bilag 1 og 2. Hvis det af By- og Boligministeriet udmeldte rammebeløb for støtte til boliger med tilsagn før 1. januar 1998 lægges til grund, ville rammebeløbet for de 29 private an-delsboliger udgøre ca. 32.400.000 kr., hvorved overskridelsen ville være på ca. 26 pct. Finansiering af andelsboligerne sker efter Lov om almene boliger samt støttede pri-vate andelsboliger m.v. fortsat ved indekslån til dækning af 80 pct. af den samlede anskaffelsessum og med kommunegaranti for den del af realkreditlånet, som får sik-kerhed efter 65 pct. af værdien. Den resterende del af anskaffelsessummen dækkes ligeledes fortsat af et beboerindskud på 20 pct. Den statslige ydelsesstøtte for projekter med tilsagn efter 1. januar 1998 er fortsat betinget af, at kommunen godtgør statens udgifter hertil med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på hele indekslånet, idet dog kommunens egenbetaling af ydelsesstøtten på rammebeløbsoverskridelser er afskaffet. Kommunens andel af ydelsesstøtten, der på det foreliggende grundlag kan beregnes til størrelsesordenen 105.000 kr., afholdes af budgetansvarlig institution: 0.2. Plandi-rektoratet på funktion 5.94.1. Kommunens garantiforpligtelse kan beregnes til ca. 6,1 mio. kr. Boligafgiften for en andelsbolig på 94 m² er beregnet til at andrage ca. 722 kr. pr. m², svarende til ca. 5.655 kr. pr. måned, og andelsindskuddet for den pågældende bolig er beregnet til ca. 282.000 kr. På den baggrund skønnes der ikke at blive van-skeligheder med salg af boligerne. Nærmere oplysninger om projektets økonomi, finansiering og boligafgiftsberegning fremgår af den som bilag 2 vedlagte redegørelse. Diverse udtalelser I forbindelse med behandlingen af støttesagen har Plandirektoratet indhentet udtalel-ser fra Byggedirektoratet (Byggesagsafdelingen), Rådgivende Ingeniør- og Arki-tektkontor, begge under Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, samt 9. kontor under Økonomiforvaltningen. Udtalelserne giver anledning til følgende bemærkninger: Byggedirektoratet (Byggesagsafdelingen) tilkendegiver, at man under forudsætning af de nødvendige dispensationer og med nogle tekniske forbehold vil kunne meddele byggetilladelse til projektet. Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor anfører, at honorarudgifterne findes uac-ceptabelt høje, og at der bør ske en reduktion heraf. Miljøkontrollen anbefaler, at der i projektet indarbejdes flest mulige ressourcebespa-rende foranstaltninger. Hertil bemærkes, at projektet ikke er udformet som et egent-ligt "økologisk" byggeri, men at det på en tilfredsstillende måde forudsættes at op-fylde gældende krav og normer med hensyn til energiforbrug m.v. Vurdering Med sin overordnede arkitektoniske indpasning og udformning lever det ansøgte projekt op til lokalplanens intentioner og principper for afrunding af karreen med en punkthuslignende bebyggelse, der kan indgå som overgangsled mellem det vil-laprægede område og den omliggende etagebebyggelse. Med sin højde og sit karak-teristiske splittag magter bebyggelsen skalamæssigt at "spille op til" karreens højere randbebyggelse, så husene føjer sig meningsfuldt ind i karren og danner en ønskelig indrammende frontvirkning set fra det villaprægede område, samtidig med at de en-kelte huse med de forbindende glasmellembygninger fremtræder med en punkthus-lignende karakter, der associerer til bymæssig villabebyggelse. De store åbninger ud mod Skanderborggade vil understrege det grønne og åbne præg samt tilføre gårdrummet en høj grad af lys og luft, herunder på naboejendommene. Facadeudformningen og materialevalget er præget af enkelhed og robusthed og vur-deres at ville indgå i en god helhedsvirkning med omgivelserne. Det bemærkes, at den valgte gule sten skal være af høj kvalitet og fremtræde i en sart nuance, samt at blændings-felter i glaspartier ikke må være spejlende. Konstruktioner og materialer vurderes som helhed at være gennemprøvede med erfaringsmæssig lang levetid og lave vedli-geholdelsesudgifter. Til indvendige materialer forudsættes et materialevalg i normal standard med lang levetid. Lejlighedsplanerne vurderes at være ret traditionelle samt regulære og velfungerende med hensigtsmæssige møblerings-muligheder. De rummelige, syd- og vestvendte opholdsaltaner er en særlig kvalitet ved boligerne. Intentionen om udformning af friarealerne med en havelignende karakter, hvori der indpasses mindre "private" forhaver, kan anbefales. Imidlertid vanskeliggør pro-jektmaterialets temmelig summariske beskrivelse af friarealindretningen en nøjere vurdering. I forbindelse med skema B og byggesagen skal derfor fremsendes en egentlig haveplan, hvor der også skal redegøres for mulighederne for at udforme friarealet som led i et samlet gårdanlæg, ligesom sammenhængen med det kom-mende grønne anlæg i lokalplanens underområde III (matr.nr. 4095 Udenbys Klæ-debo Kvarter) bør belyses. I den forbindelse skal bemærkes, at etableringen af det grønne anlæg og stianlægget inden for lokalplanens underområde III er en kommunal opgave og udgift, mens nedlæggelsen af den del af Skanderborggade, der ligger inden for den kommende grundgrænse, er sikret gennemført i henhold til det mellem kommunen og bygherren indgåede, betingede skøde. Det er derfor ønskeligt, at der samtidig med byggeriet og efter fjernelse af den midlertidige institutionspavillon sker en gennemførelse af det nævnte grønne anlæg og stianlæg i underområde III, således at hele området frem-står med et færdigt præg ved byggeriets afslutning. Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse af detailløsninger, endeligt materiale- og farvevalg samt indretning af friarealerne vil foreligge i forbindelse med behand-ling af byggesagen. På den baggrund kan det anbefales, at der ydes kommunal støtte til opførelse af be-byggelsen med 29 private andelsboliger og dertil hørende fælleslokaler m.v. Man kan ligeledes anbefale, at projektet gennemføres med det kvalitetsniveau og med de fordyrende elementer, der er angivet i projektmaterialet, og dermed anbefale god-kendelse af de anførte merudgifter i forhold til en totaløkonomisk vurdering baseret på Bolig- og Byministeriets beregningsmodel. Anbefaling af støtte til projektet gives under forbehold af, at der efterfølgende opnås de fornødne dispensationer fra en række af bestemmelserne i den for området gæl-dende lokalplan nr. 252. Dispensationerne, som ses at være begrundet i nogle fordele for såvel bebyggelsen som for dens forhold til omgivelserne, skønnes ikke at stride mod lokalplanens principper og kan derfor anbefales af forvaltningen. Bygge- og Teknikforvaltningen agter på den baggrund snarest at iværksætte den fornødne dis-pensationsprocedure med naboorientering, med henblik på forelæggelse af en ind-stilling for Bygge- og Teknikudvalget. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Redegørelse for planlægning, arkitektur og teknik Bilag 2. Redegørelse for økonomi og finansiering /Knud E. Rasmussen J.nr. Ø320/98 11. BT 333/98 J.nr. 631.0006/98 Den 4. november 1998 Forslag om støtte til opførelse af 156 private andelsboliger på Arsenaløen INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende projekt til opførelse af 156 andelsboliger under forudsætning af, at forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan "Holmen" vedtages samtidigt, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt andel af ydelsesstøtte, alt med forbehold dels for By- og Boligministeriets godkendelse, dels for ministeriets tildeling af kvote til 21 af boligerne i 1999, og at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ På vegne af Andelsboligforeningen HALVTOLV c/o Kuben har Boplan A/S fremsendt ansøgning om støtte til opførelse af 156 private andelsboliger på umatrikuleret areal på den nordlige del af Arsenaløen, Christianshavns Kvarter, København. Opførelse af støttede boliger på Holmen er i overensstemmelse med kommunens boligpolitik, der bl.a. går ud på at opføre familieboliger nær byens herlighedsværdier. Projektet er i overensstemmelse med det forslag til lokalplan nr. 219 tillæg 2, hvorom indstilling om endelig vedtagelse samtidig er forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen. På baggrund af en vurdering af bebyggelsens arkitektoniske, tekniske og funktionsmæssige kvaliteter, foreslås det uanset den høje anskaffelsessum, at der gives kommunal støtte til opførelse af de ansøgte 156 andelsboliger. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På vegne af Andelsboligforeningen HALVTOLV c/o Kuben har Boplan A/S fremsendt ansøgning om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 156 private andelsboliger. Boligerne skal opføres på umatrikuleret areal på den nordlige del af Arsenaløen, Christianshavns Kvarter, København. Eksisterende forhold Den ca. 2,2 ha store ejendom er attraktivt beliggende på den nordøstlige del af Arsenaløen omgivet af kanaler og grønne områder. Fra Danneskiold-Samsøes Allé er der adgang til ejendommen via den lokale adgangsvej Halvtolv. Den eksisterende bebyggelse består af 8 karakteristiske kanonbådsskure samt flere andre bygninger. Syd for ejendommen har restauranten "Base Camp" indrettet sig i en eksisterende bygning. På modsatte side af Danneskiold-Samsøes Allé ligger Kuglegården, som fortsat er i forsvarets brug. På den anden side af Snedkergraven ligger de fredede bygninger Bohlendachhuset og Bådværftet, der begge er afhændet med henblik på anvendelse til boligformål. Projekt Bebyggelsen på grunden fjernes på nær to af kanonbådskurene, som bevares og indrettes som overdækket opholdsareal for de kommende beboere. Boligbebyggelsen er sammensat af gavlhuse og langhuse opført i u-form omkring gårdrummene. Samspillet mellem de to hustyper er kendetegnende for bebyggelsens overordnede arkitektoniske idé, som tager udgangspunkt i, at de to hustyper er velkendte bygningsformer på Holmen. Bebyggelsen omfatter 156 private andelsboliger overvejende med 3- og 4-rums boliger samt et fælleshus. Langs kanalerne anlægges offentligt tilgængelige promenader, og langs bolværkerne forudsættes mindre skibe at kunne lægge til. På de første 45 m fra Danneskiold-Samsøes Allé udlægges adgangsvejen Halvtolv som privat fællesvej, og herefter som internt færdselsareal, der afsluttes i et fællestorv. Nærmere oplysninger om bebyggelsens omfang, placering, konstruktion, facadeudformning og boligernes indretning fremgår af redegørelse for planlægning, teknik og arkitektur, der er vedlagt som bilag 1. Planforhold Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1, samt forslag til lokalplantillæg nr. 2, hvorom indstilling om endelig vedtagelse samtidig med denne sag er forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen. Lokalplantillæg nr. 2 har bl.a. til formål at muliggøre nybyggeri på den nordlige del af Arsenaløen (underområde AR-2) ved fastlæggelse af en bebyggelsesplan samt at muliggøre indretning af arealer til butiksformål til betjening af Holmen og tilgrænsede områder. I lokalplantillægget bestemmes det, at det samlede etageareal ikke må overstige 20.000 m², hvoraf mindst 15.000 m², herunder den i lokalplanen fastlagte bebyggelse, skal indrettes til boligformål. To af de otte Kanonbådsskure er fastlagt som bevaringsværdige og skal anvendes til overdækket opholdsareal for boligbebyggelsen. Herudover indeholder lokalplantillæg nr. 2 en række bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens ydre fremtræden, bevaring af bebyggelse samt om de ubebyggede arealers indretning herunder beliggenhed og udformning af en offentlig tilgængelig promenade langs vandet. Det heromhandlede byggeprojekt er i overensstemmelse med lokalplanen. Københavns Kommunes boligpolitik Projektet harmonerer med anbefalingerne i det af Borgerrepræsentationen den 1. juni 1995 (B.F. 1995, s. 1414-1437) tiltrådte boligpolitiske oplæg, hvori det bl.a. nævnes, at støttet byggeri bør opføres for at få påbegyndt etablering af nye boligområder, nær byens herlighedsværdier. Projektet indgår i den af By- og Boligministeriet udmeldte andelsboligkvote til Københavns Kommune for 1998 på i alt 262 andelsboliger, hvilket Bygge- og Teknikudvalget har taget til efterretning i mødet den 15. april 1998. Holmen indgik oprindeligt i kvoteudmeldingen med 78 andelsboliger (1. etape), men på grund af justering og bortfald af andre projekter er der mulighed for allerede i 1998 at opnå kvote til 135 boliger. Til de resterende 21 boliger tilstræbes det at opnå kvote endnu i 1998, i alle tilfælde forventes der opnået kvotedækning i 1999. Projektet er omfattet af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 26. juni 1998 om styring af bygge- og anlægsaktiviteter i støttet byggeri. I henhold hertil har By- og Boligministeriet vetoret til at afgøre, hvorvidt de projekter, hvortil kommunen meddeler skema A tilsagn i 1998, kan igangsættes, jf. bilag 1. Miljøforhold Miljøkontrollen oplyser, at området har været anvendt som depot for kugler og skyts, værftsaktiviteter, våbenværksted samt brændstof- og kemikalieoplag i og ved mange af bygningerne. Ved forureningsundersøgelser er der påvist jordforurening med tungmetaller og olie på en stor del af området, som på baggrund heraf vil blive registreret som affaldsdepot, såfremt der ikke forinden oprenses helt med hensyn til jordforureningen. Efter registrering som affaldsdepot kan Miljøkontrollen give frigivelse til opførelse af andelsboliger på baggrund af en række vilkår. Herunder kan der være tale om forudgående supplerende undersøgelser samt afværgeforanstaltninger. Miljømæssige afværgeforanstaltninger, herunder analyser og oprensning af grunden, afholdes af køber indenfor en ramme på 10.000.000 kr., idet udgifter herudover afholdes af sælger. I umiddelbar nærhed af det påtænkte byggeri findes ingen virksomheder, som skønnes at give anledning til miljømæssige gener, og trafikstøjniveauet skønnes at ligge under 60dB(A). Økonomi og finansiering Projektet gennemføres med Andelsboligforeningen Halvtolv v/Kuben Byg A/S som bygherre og Boplan A/S som forretningsfører. Anskaffelsessummen for de 156 andelsboliger er af bygherren pr. oktober 1998 kalku-leret til 240.000.000 kr., inkl. moms. By- og Boligministeriets vejledende rammebeløb er afskaffet med virkning for støttede byggerier med tilsagn efter den 1. januar 1998. I stedet skal der nu i henhold til støttebe-kendtgørelsens § 21 være foretaget totaløkonomiske vurderinger af de ansøgte projekter. Til brug herfor har By- og Boligministeriet udarbejdet en totaløkonomimodel. Denne beregningsmodel har været anvendt som grundlag for de totaløkonomiske vurderinger af det foreliggende projekt, hvilket der er nærmere redegjort for i vedlagte bilag 1 og 2. Hvis det af ministeriet udmeldte rammebeløb for støttede boliger med tilsagn før 1. januar 1998 blev lagt til grund, ville rammebeløbet for det foreliggende projekt pr. 1. oktober 1998 udgøre ca. 168 mio. kr., svarende til en rammeoverskridelse på i størrel-sesordenen 72 mio. kr. eller ca. 43 pct. Rammeoverskridelsen skal for omkring halvdelens vedkommende ses i lyset af den relativt høje grundkøbesum og de høje byggemodningsomkostninger, der er begrundet i beliggenheden. Finansiering af andelsboligerne sker efter Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m. v. fortsat ved indekslån til dækning af 80 pct. af den samlede anskaffel-sessum og med kommunegaranti for den del af realkreditlånet, som får sikkerhed efter 65 pct. af værdien. Den resterende del af anskaffelsessummen dækkes ligeledes fortsat af et beboerindskud på 20 pct. Den statslige ydelsesstøtte for projekter med tilsagn efter 1. januar 1998 er fortsat betinget af, at kommunen godtgør statens udgifter hertil med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på hele indekslånet, idet dog kommunens egenbetaling af ydelsesstøtten på rammebeløbsoverskridelsen er afskaf-fet. Kommunens andel af ydelsesstøtten, der på det foreliggende grundlag er beregnet til at være af størrelsesordenen 569.000 kr., afholdes af budgetansvarlig institution: 0.2. Plan-direktoratet på funktion 5.94.1. Kommunens garantiforpligtelse kan beregnes til ca. 36 mio. kr. for den samlede bebyggelse. Bygherren har beregnet, at boligafgiften for en 3-rums andelsbolig på 90 m² vil andra-ge ca. 865 kr. pr. m², svarende til ca. 6.490 kr. pr. måned, og andelsindskuddet for den pågældende bolig er beregnet til ca. 294.000 kr. For en 4-rums andelsbolig på 105 m² vil boligafgiften andrage ca. 7.570 kr. pr. måned, og andelsindskuddet er beregnet til ca. 345.000 kr. Nærmere oplysninger om projektets økonomi, finansiering og boligafgiftsberegning fremgår af den som bilag 2 vedlagte redegørelse. Diverse udtalelser I forbindelse med behandling at støttesagen har plandirektoratet indhentet udtalelser fra Byggedirektoratet (Byggesagsafdelingen), Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, Begge under Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Udtalelserne giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Vurdering Den ansøgte bebyggelse er med sin placering i overensstemmelse med kommunens boligpolitik og lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1 samt forslag til lokalplantillæg nr. 2, hvorom indstilling om endelig vedtagelse er fremsat samtidigt. Ved bebyggelsens udformning er der lagt vægt på, at den særlige og attraktive beliggenhed udnyttes. Således fremstår bebyggelsen varieret, men alligevel med en vis systematik, der gør den overskuelig, gennemtænkt og harmonisk. Boligblokkene er indbyrdes samordnede, så der opstår gode uderum til fælles brug for beboerne. Der er lagt vægt på, at bebyggelsen indpasses arkitektonisk i Holmens bygningsmasse, og at den tilpasses den omliggende bevaringsværdige og fredede bebyggelse. Bebyggelsens materialer og farver harmonerer med omgivelserne, og specielt har kanonbådsskurenes farver og udformning haft betydning for bebyggelsens udtryk. Et nyt tiltag er at anvende de to bevarede kanonbådsskure til overdækket ophold. Herved får andelsboligforeningens beboere tilført ekstra fællesfaciliteter og udvidede udfoldelsesmuligheder. At de to kanonbådskure bevares, styrker stedets tilknytning til Holmens historie, og skurene finder en fornuftig anvendelse. I lejlighedsindretningen er der lagt vægt på, at der så vidt muligt er visuel kontakt til kanal og/eller voldgrav, eller at lejlighederne har god kontakt til de store grønne friarealer, som præger denne del af Holmen og er en anden af områdets herlighedsværdier. Lejlighederne er, på nær nogle ganske få og begrundede 2-rums boliger, indrettet til gode og reelle familieboliger, hvor opholdsrummene har særlig høj prioritet. Bebyggelsens indvendige standard og udformning svarer til andelsboliger generelt. Bebyggelsens særlige kvaliteter ligger i den arkitektoniske udformning, og her hæver bebyggelsen sig over den generelle standard og lever op til den krævende placering i Holmens bevaringsværdige miljø. Den budgetterede anskaffelsessum viser, at bebyggelsen bliver noget dyrere end tilsvarende byggeri. Fordyrelsen skyldes væsentligst en høj grundpris samt udgifter, der relaterer sig til grunden, såsom ekstrafundering, oprensning af grund, og fornyelse af bolværker. Prisniveauet for de egentlige håndværkerudgifter er ikke større end andre andelsboligbyggerier. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der ydes kommunal støtte til opførelse af Andelsboligbebyggelsen Halvtolv inklusive fælleshus m.v. Man kan ligeledes anbefale, at bebyggelsen opføres i den standard og det kvalitetsniveau, der er lagt op til i projektmaterialet, og dermed godkendelse af de anførte merudgifter, jf. bilag 2. Den endelige godkendelse af detailudformninger vil foreligge i forbindelse med Bygge- og Teknikforvaltningens videre behandling af projektet i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Redegørelse for planlægning, teknik og arkitektur Bilag 2. Redegørelse for økonomi og finansiering / Knud E. Rasmussen J.nr. Ø319/98 7. BT 355/98 J.nr. 620.0013/98 Den 11. november 1998 Fastsættelse af kriterier for tildeling af støtte efter byfornyelseslovens kapitel 5, Aftalt Boligforbedring INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det tiltrædes, at der for 1999 fastsættes nedennævnte kriterier i forbindelse med støttetilsagn ved "Aftalt Boligforbedring", jfr. byfornyelseslovens kap. 5, og at det tiltrædes, at der gives Bygge- og Teknikudvalget bemyndigelse til at fordele bevillingen i overensstemmelse med de fastlagte kriterier. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 11. november 1998 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ Med den nye byfornyelseslov er regelsættet omkring "privat byfornyelse" ophævet og erstattet af "Aftalt boligforbedring", som indgår i lovens kap. 5, ligesom administrationen af støtteordningen er overladt til kommunerne, der skal fastsætte nogle kriterier for tildelingen af støtte. Denne indstilling indeholder forslag til kriterier, der bl.a. indebærer, at midlerne i størst muligt omfang kanaliseres ind i de udpegede byfornyelsesområder og kvarterløftområder samt i øvrigt anvendes til at understøtte kommunens boligpolitiske og trafikmiljømæssige målsætninger. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 04. november 1998, hvor den blev udsat SAGSBESKRIVELSE Baggrund I den nye byfornyelseslov (lov nr. 381 af 10. juni 1997), der trådte i kraft den 1. januar 1998, er i kapitel 5 indarbejdet bestemmelser om aftalt boligforbedring, der i ændret form afløste lov om privat byfornyelse. Formålet med lovændringen var, at den aftalte boligforbedring i højere grad skulle indgå i den kommunale byfornyelsesplanlægning i samspil med de øvrige instrumenter i byfornyelsesloven. I 1998 udmeldtes reservationerne til kommunerne efter "først til mølle" princippet, det vil sige, at de kommuner, der var hurtigst om at indberette ansøgningerne, havde større sandsynlighed for at opnå en reservation til en ejendom. Bygge- og Teknikforvaltningen har indtil videre modtaget 1.036 ansøgninger til et samlet ansøgt beløb på ca. 3,3 mia. kr. Det samlede ansøgte beløb fordeler sig med ca. 1,3 mia. kr. til udlejningsejendomme og ca. 2 mia. kr. til private andelsboligfore-ninger. Ansøgningerne blev indberettet til By- og Boligministeriet, og ansøgningerne optræder nu på en venteliste hos ministeriet. Københavns Kommune modtog reservationer fra By- og Boligministeriet til 4 andelsboligforeninger med et samlet beløb på 15.896.000 kr. Forvaltningen fandt fordelingsmetoden dybt problematisk, idet midlerne i virkeligheden fordeles helt vilkårligt uden saglige kriterier for, hvilke ejendomme og arbejder, der kan støttes. Dette fandt forvaltningen ligeledes i skærende modstrid med By- og Boligministerens tilkendegivelser om, at den aftalte boligforbedring kunne indgå i den kommunale byfornyelsesplanlægning. Kommunen udtrykte betænkeligheder allerede i 1997 i forbindelse med kommunens udtalelse om forslaget til den nye byfornyelseslov. Ved lov nr. 398 af 26. juni 1998 om ændring af lov om byfornyelse er der indført ændrede regler om fordeling af støtten. Loven trådte i kraft den 1. juli 1998, men får først virkning for ansøgninger, der får reservationer eller tilsagn efter den 31. december 1998. Investeringsramme De ændrede regler indeholder bestemmelser om, at By- og Boligministeren fordeler den årlige investeringsramme til de kommuner, der senest den 15. maj hvert år har ansøgt om del i årets investeringsramme. By- og Boligministeren fordeler herefter investeringsrammen til de ansøgende kommuner efter de samme objektive kriterier som de øvrige byfornyelsesmidler, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. Hver kommune tildeles mindst 0,5 mio. kr. pr. år, dog højst det beløb kommunen har ansøgt om. Bygge- og Teknikforvaltningen forventer, at investeringsrammen for 1999 til aftalt boligforbedring vil udgøre 400 mio. kr. fordelt med 300 mio. kr. til private udlejningsejendomme og 100 mio. kr. til private andelsboligforeninger. Forvaltningen forventer at få tildelt ca. 42% af dette beløb svarende til ca. 168 mio. kr. fordelt med 126 mio. kr. til private udlejningsejendomme og 42 mio. kr. til private andelsboligforeninger. Kriterier for prioritering Ifølge de nye bestemmelser skal kommunen fastsætte kriterier for prioritering af ansøgningerne, herunder til hvilke typer af arbejder eller i hvilke geografiske områder, der kan ydes støtte. Kriterierne kan afpasses efter det lokale byfornyelsesbehov og den planlagte byfornyelsesindsats. Kriterierne kan kombineres, og de kan differentieres i forskellige områder eller efter ejendommenes art eller alder. Kriterierne, som ikke er udtømmende opregnet i loven, skal være saglige i forhold til byfornyelseslovens beskrivelser. Der er dog den begrænsning, at kommunerne ikke kan beslutte, at kun private udlejningsejendomme eller at kun private andelsboligforeninger kan få støtte. Kommunen kan ændre kriterierne fra år til år i forbindelse med eventuelle ændringer i det lokale byfornyelsesbehov og de indhentede erfaringer i det forløbne år. Kommunen skal – når kriterierne er vedtaget – bekendtgøre kriterierne. Bekendtgørelsen skal finde sted senest den 15. januar 1999 og tilsvarende 15. januar de efterfølgende år. Bekendtgørelsen skal foretages på den måde, som kommunen normalt bekendtgør sine beslutninger. Tidsfrister Ansøgninger om reservation eller om tilsagn om tilskud kan tidligst fremsendes til kommunen efter kommunens bekendtgørelser om kriterier. Ansøgningerne kan tidligst indsendes den 1. januar 1999 og i så fald skal kommunen bekendtgøre kriterierne i 1998. Fristen for fremsendelse af ansøgninger (tidligst 1. januar 1999) gælder kun i 1999 og ikke i de efterfølgende år. Ansøgninger skal dog fremsendes til kommunen inden den 1. maj 1999, idet kommunen senest den 15. maj 1999 skal indsende ansøgning om investeringsramme til By- og Boligministeriet. Ansøgningen indsendes til By- og Boligministeriet via speciel tilgang til ministeriets web-server på Internet. Investeringsramme Kommunens ansøgning om investeringsramme skal være opdelt i et beløb til private udlejningsejendomme, og et beløb til private andelsboligforeninger. Ansøgning om investeringsramme kan højst svare til de ansøgninger, som kommunen har modtaget med tillæg af det beløb, som kommunen eventuelt ønsker at få tildelt til "opsparing" til de følgende år. By- og Boligministeriet vil efterfølgende fastsætte nærmere regler om, at en kommunes uudnyttede investeringsramme kan overføres til kommunens investeringsramme for det efterfølgende år. Derved kan kommunen "spare op" til større projekter, men der vil kun kunne overføres 500.000 kr. pr. år og højst opspares i 3 år. Uudnyttet ramme udover de 500.000 kr. vil blive inddraget ved slutningen af hvert finansår. Fordeling af investeringsramme By- og Boligministeriet vil umiddelbart efter den 15. maj hvert år fordele den samlede investeringsramme til de kommuner, der har indsendt ansøgning. Når By- og Boligministeriet har udmeldt investeringsrammen til kommunen, kan kommunen meddele reservation og tilsagn om tilskud til ansøgeren. Såfremt en meddelt reservation eller et tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder, falder midlerne tilbage til kommunens investeringsramme. De ubrugte midler kan genanvendes i det pågældende finansår, eller i alt højst 500.000 kr. kan overføres til det følgende finansår. Tilsagn om tilskud bortfalder, såfremt ansøgning om udbetaling ikke er indsendt inden 2 år efter tilsagnet. Eventuelle bortfaldsmidler tilgår ligeledes kommunens investeringsramme. Kommunen kan dog dispensere fra 2-års fristen. Vurdering Som tidligere omtalt skal kommunen fastsætte kriterier for fordeling af midler fra denne støtteordning, og forvaltningen finder med baggrund i det den 19. august 1998 afholdte temamøde, at midlerne til aftalt boligforbedring i størst muligt omfang skal anvendes til den tunge byfornyelse, selvom investeringsloftet på knapt 250.000 kr. pr. lejlighed ikke muliggør en gennemgribende opretning og modernisering af en ejendom. Herudover bør midlerne anvendes i kvarterløftområderne og i øvrigt til fremme af kommunens boligpolitiske målsætninger, begrundet til opfyldelse af Trafik- og miljøhandlingsplanens boligbestræbelser. Der skal derfor foreslås følgende kriterier for prioriteringen: 1. Ejendomme, beliggende i de 13 udpegede byfornyelseskarréer. Der kan forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning. 2. Ejendomme, beliggende i de 3 kvarterløftområder. Der kan forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning, men ejendommen må dokumentere, at der foreligger installationsmangler eller et opretningsbehov, der ikke kan forventes dækket uden støtte. Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, om der tilbydes sammenlægning af boliger på under 50 m² eller indretning af taglejligheder. 3. Ejendomme uanset beliggenhed, hvis der foretages sammenlægning af boliger på under 50 m². Der kan normalt kun forventes støtte til udgifterne ved sammenlægningen, men såfremt alle eller næsten alle lejligheder sammenlægges, kan der forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning. 4. Ejendomme uanset beliggenhed, hvis der foretages indretning af tagboliger. Der kan forventes støtte til selve indretningen og til taget. Det vil være en betingelse, at projektet er økonomisk forsvarligt, og at udgiften pr. m² etageareal ikke overstiger nybyggeriets pris. 5. Ejendomme uanset beliggenhed med manglende wc, bad eller fjernvarme samt ejendomme med konstaterede råd- eller svampeskader eller funderingsmangler, der truer ejendommens eksistens. 6. Ejendomme, hvor erhvervslejemål konverteres til eller tilbageføres til boligstatus. 7. Ejendomme, beliggende langs veje, der i Trafik- og Miljøplanen er udpeget som særligt støjplagede, og hvor der ønskes gennemført støjbeskyttende foranstaltninger mod gade i form af vinduesudskiftninger med videre. Generelt gælder, at der ved udvælgelsen vil blive lagt vægt på, om der tilbydes samtidig udførelse af ustøttede arbejder. Endvidere vil det være en betingelse, at ejendommens beliggenhed eller benyttelse ikke strider mod en fysiske planlægning i øvrigt og projektet respekterer bygningens karakter og omgivelser og bevaringsmæssige hensyn samt, at ejendommen efter arbejdets gennemførelse vil være stabiliseret, så den kan påregnes bevaret i mindst 30 år. De 13 udpegede byfornyelseskarreer er følgende, jfr. de vedlagte kortbilag Reverdilsgade-karreen begrænset af Reverdilsgade, Reventlowsgade, Istedgade og Colbjørnsensgade. Hotel-karreen begrænset af Vesterbrogade, Helgolandsgade, Istedgade og Colbjørnsensgade. Stampesgade-karreen begrænset af Stampesgade, Reventlowsgade, Reverdilsgade og Colbjørnsensgade. Reventlowsgade-karreen begrænset af Reventlowsgade, Vesterbrogade, Colbjørnsensgade og Istedgade. Ballumgade Nord begrænset af Tøndergade, Amerikavej, Hedebygade, Møgeltønd-ergade, og Ballumgade. Tøndergade-karreen begrænset af Tøndergade, Sundevedsgade, Vesterbrogade og Amerikavej. De 4 karreer på Vesterbro begrænset af Dybbølsgade, Sønder Boulevard og Flensborggade. Amerikavej-karreen begrænset af Amerikavej, Trøjborggade og Vesterbroggade. Nørre Sideallé-karreerne begrænset af Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade. De 3 udpegede kvarterløftområder er følgende, jfr. de vedlagte kortbilag Nord Vest-kvarteret begrænset af Skoleholdervej, Støvnæs Allé, Rådvadsvej, Utters-lev Torv, Utterslevvej og Frederikssundvej. Holmbladsgade-kvarteret begrænset af Prøvestensbroen, Prags Boulevard, Uplandsgade, Amagerbrogade, Brysselsgade, Frankrigshusene, Wittenbergsgade, Lergravsvej og Amager Strandvej. Kongens Enghave-kvarteret begrænset af Vigerslevvej, Sjælør Boulevard, Gåsebæksrenden, Kalvebodløbet, Sluseløbet, Frederiksholmsløbet, Belvedere Gade, Vasbygade og Enghavevej. De arbejder, der sædvanligvis udføres i en byfornyelsesbeslutning i Københavns Kommune, tager sigte på følgende: · at bygningerne istandsættes, så de er tætte og hele på tag og facader og er holdbare i 40-50 år, · at bygningerne er forsynet med centralvarme forberedt for lavtemperatur og tilsluttet fjernvarmenettet, · at bygningerne er isolerede (termovinduer eller forsatsrammer, isolering af vinduesbrystninger samt mod kælder og tag), · at afhjælpe sundheds- og brandfare og herunder som et minimum, eget toilet med håndvask i hver lejlighed, · at bygningerne har tidssvarende og ressourcebesparende installationer og armaturer, · at boligerne, hvor det ønskes, forsynes med bad og moderniserede køkkener. Køkkener moderniseres dog alene, hvor forholdene nødvendiggør det og · at boligerne har adgang til grønne opholdsarealer eller forsynes med altaner, hvor det bygningsmæssigt er muligt. Det bemærkes, at det endnu ikke har været muligt at opnå en klar tilkendegivelse fra By- og Boligministeriet, om der er hjemmel til at yde støtte til nye tagboliger. Dette kriterium må derfor eventuelt udgå. Bekendtgørelse Som nævnt skal kommunen bekendtgøre de vedtagne kriterier senest den 15. januar 1999. Bekendtgørelsen skal foretages på den måde, kommunen normalt bekendtgør sine beslutninger. Forvaltningen finder, at bekendtgørelsen skal foretages både i samtlige lokalaviser i kommunen og landsdækkende aviser, selvom forvaltningen på grund af de begrænsede midler påregner primært at anvende støtteordningen i de udpegede byfornyelseskarreer og i kvarterløftområder. Økonomi Tilskudsordningen er en ren statslig støtteordning, som blot administreres af kommunen. Gennemførelsen af omhandlede sager skønnes at give en belastning på den kommunale økonomi på følgende områder: Det forventes, at der kan blive tale om at foretage midlertidig eller permanent genhusning i enkelte sager. Omfanget af genhusning afhænger af omfanget af de arbejder, der foretages på ejendommen. Genhusning vil f.eks. ikke være nødvendig, såfremt der kun udføres tag/fagarbejder, mens genhusning anses for at være nødvendig ved f.eks. etablering af nyt badeværelse og udskiftning af køkkener. Endvidere kan der blive tale om genhusning, hvor forbedringsarbejderne indbærer huslejestigninger på over 80 kr./ m² på årsbasis. Den samlede udgift til midlertidig og permanent genhusning skønnes at kunne udgøre op til i størrelsesorden 2 mio. kr. Udgifter til genhusning er refusionsberettigede udgifter, hvortil staten yder 50% refusion. Herudover har en lejer af en udlejningsbolig mulighed for at opnå boligsikring som følge af forbedring. Boligsikringen ydes som et tilskud svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 af forhøjelsen. Dette kan bevirke en forøgelse af den årlige boligsikring med op til 2 mio. kr. som dog aftrappes over 10 år. Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse beslutningen i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 1999-2002 er afsat til byfornyelsesformål konto 00.25.15.3.01. Kassemæssig dækning anvises af de på budgettet 1999 under 0.2 Plandirektoratet konto 0.15.3 til byfornyelse og boligforbedring optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet. BILAG VEDLAGT 8 kortbilag visende de 13 udpegede byfornyelseskarréer samt afgrænsningen af kvarterløftområderne Nord Vest-kvarteret, Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave-kvarteret. Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 04. november 1998 / Knud E. Rasmussen J.nr. Ø337/98 18. BT 340/98 J.nr. 631.0007/98 Den 4. november 1998 Kommunal garanti for indekslån INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at meddele garanti for indekslån til delvis dækning af udgifter i forbindelse med renovering af sydfacader og gavle på Den selvejende Institution Otto Mønsted Kollegiets ejendom Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ Hermed fremsættes forslag om, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at med-dele garanti for realkreditlån, stort kr. 5.793.300 i forbindelse med igangværende renoveringsarbejder på sydfacaden af Den selvejende Institution Otto Mønsted Kollegiets ejendom, matr. nr. 2059 Valby, beliggende Rektorparken 1. SAGSBESKRIVELSE Renoveringsarbejderne er sidste led i renovering af kollegiets ejendom. Bebyggelsens nord og øst facader er som led i en større byggeskadesag i begyndelsen af 1990'erne renoveret med statsstøtte og kommunal støtte (B.F. 1987 side 1130 -1132) i form af regaranti for indekslån og andel af ydelsesstøtte/rentebidrag, indeståelse for eventuelt underskud på kollegieinstitutuionens fremtidige drift samt accept af, at tidligere bevilgede lån om nødvendigt respekterer de ansøgte indekslån. Plandirektoratet har i februar 1997 godkendt projekt til renovering af sydfacaden på kollegiets ejendom omfattende udskiftning af vinduer og facaderenovering m.m. På baggrund af boligorganisationens ansøgning var arbejderne forudsat finansieret uden kommunal støtte. Realkredit Danmark A/S har beregnet ejendommens belåningsværdi til kr. 25.768.750, og lånegrænsen, som efter realkreditloven er fastsat til 80% af værdien, udgør herefter kr. 20.615.000. Ejendomsværdien er pr. 1. januar 1998 fastsat til kr. 32.500.000, heraf grundværdi kr. 11.013.000. De indestående lån i ejendommen, omregnet til kontantværdi, udgør kr. 22.344.340, hvorfor der ikke uden videre kan optages yderligere lån. Den samlede renoveringsudgift andrager ifølge udarbejdet byggeregnskab kr. 7.346.198, der tænkes finansieres ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån, stort kr. 5.793.300, og egne midler på kr. 1.552.898. Finansieringen, der vil medføre en huslejeforhøjelse af størrelsesordenen kr. 100 pr. værelse pr. måned, er tiltrådt af beboerne. Såvel det tidligere Stadsarkitektens Direktorat som Københavns Kommunes Råd-givende ingeniørkontor har anbefalet projektet gennemført. Det er af KAB Bygge- og Boligadministration oplyst, at eneste alternative finansieringsmulighed er et banklån, der vil indebære en væsentlig større ydelse og dermed huslejeforhøjelse end nævnte indekslån, hvilken finansieringsform lå til grund for beboernes godkendelse af arbejderne. Af hensyn til kollegiets økonomi og udlejningsmuligheder finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at der i denne sag bør gives en kommunegaranti på 100% på det omtalte lån som ansøgt. Økonomi Udstedelse af garantierklæring er en eventualforpligtelse, der ikke umiddelbart medfører nogen belastning af kommunens økonomi. /Knud E. Rasmussen J.nr. Ø332/98 13. BT 335/98 J.nr. 1410.0004/95 Den 4. november 1998 Videreførsel af kvarterløftprojekterne i Kgs. Enghave og Holmbladsgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til, indenfor de af By- og Boligministeriet afsatte rammebevillinger på henholdsvis 129,0 mio. kr. (Kgs. Enghave) og 178,0 mio. kr. (Holmbladsgade), at træffe beslutning om gennemførelse af de individuelle bygningsfornyelser som kvarterløftcentrene efter en demokratisk debat i områderne måtte anmode om beslutning for, og at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om dækning af særlige informationsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af byfornyelsen i kvartererne indenfor en ramme i Kgs. Enghave på 2,5 mio. kr. i 1998 og i Holmbladsgade på 1,5 mio. kr. i 1998. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger, idet det dog præciseres, at omhandlede bemyndigelse alene omfatter beslutninger i medfør af § 11, stk. 5 (Frivillige boligforbedringer) i Lov om byfornyelse." RESUMÉ Indstillingen omhandler en videreførsel af kvarterløftindsatsen i Kgs. Enghave og Holmbladsgade, for hvilke områder kommunen og Regeringens Byudvalg (i Kgs. Enghave også Bydelsrådet) har indgået samarbejdsaftale om iværksættelse af kvarterløft, herunder udmøntning af den forudsatte byfornyelsesindsats. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 17. juni 1998 (BR 336/98 og BR 337/98) samarbejdsaftalen mellem Regeringens Byudvalg og Københavns Kommune om videreførsel af kvarterløftprojekterne i Kgs. Enghave og Holmbladsgade. By- og Boligministeriet meddelte i skrivelser af 23. juni 1998 tilsagn om støtte til gennemførelsen af forsøg med kvarterløft i såvel Kgs. Enghave som Holmbladsgade. Skrivelserne er optrykt som bilag A og B. Kgs. Enghave By- og Boligministeriet har i skrivelse af 7. juli 1998 meddelt bindende tilsagn om gennemførelsen af de egentlige forsøgsmæssige tiltag på 33,0 mio. kr., jfr. vedlagte bilag C. Af ovennævnte skrivelse af 23. juni 1998 fra By- og Boligministeriet fremgår, at ministeriet under forudsætning af dækning i finanslovene er indstillet på at tildele Københavns Kommune en ekstraordinær ramme på op til 129 mio. kr. til bygningsfornyelse – heraf maksimalt 15 mio. kr. til friarealforbedring – til anvendelse i projektperioden frem til år 2002 i Kgs. Enghave kvarteret efter de almindelige bestemmelser i Lov om byfornyelse. Til dækning af særlige informationsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af byfornyelsen i kvarteret kan trækkes op til 2,5 mio. kr. i 1998 af den ekstraordinære ramme. Fordelingen af den ekstraordinære ramme på 129 mio. kr. er af Københavns Kommune foreslået til at være henholdsvis 40%, 40% og 20% i årene 1999, 2000 og 2001. Af hensyn til mulighederne for at få gennemført de nødvendige procedurer omkring tilblivelsen af de konkrete projekter for såvel bygningsfornyelsen som friarealforbedringerne er det påkrævet, at den gennemgribende og omfangsrige information igangsættes i 1998 af kvarterløftsekretariatet i Kgs. Enghave. Der er derfor fra dette sekretariat fremsat ønske om, at den af ministeriet nævnte bevillingsramme på 2,5 mio. kr. i 1998 til information m.v. frigives. Kgs. Enghave Bydel har i de i vedlagte bilag D, E, og F nærmere redegjort for proceduren vedrørende bygningsfornyelsessager for finansieringen heraf samt for tids- og finansieringsplan for omkostninger og til konsulentbistand/information m.m. Holmbladsgade By- og Boligministeriet har i skrivelse af 7. juli 1998 meddelt bindende tilsagn til gennemførelsen af de egentlige forsøgsmæssige tiltag på 53,0 mio. kr., jfr. vedlagte bilag G. Af ovennævnte skrivelse af 23. juni 1998 fra By- og Boligministeriet fremgår, at ministeriet under forudsætning af dækning i finanslovene er indstillet på at tildele Københavns Kommune en ekstraordinær ramme på op til 178 mio. kr. til bygningsfornyelse – heraf maksimalt 20 mio. kr. til friarealforbedring – til anvendelse i projektperioden frem til år 2002 i Holmbladsgade kvarteret efter de almindelige bestemmelser i Lov om byfornyelse. Til dækning af særlige informationsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af byfornyelsen i kvarteret kan trækkes op til 1,5 mio. kr. i 1998 af den ekstraordinære ramme. Fordelingen af den ekstraordinære ramme på 178 mio. kr. er af Københavns Kommune foreslået til at være henholdsvis 40%, 40% og 20% i årene 1999, 2000 og 2001. Af hensyn til mulighederne for at få gennemført de nødvendige procedurer omkring tilblivelsen af de konkrete projekter for såvel bygningsfornyelsen som friarealforbedringerne er det påkrævet, at den gennemgribende og omfangsrige information igangsættes i 1998 af kvarterløftsekretariatet i Holmbladsgade. Der er derfor fra dette sekretariat fremsat ønske om, at den af ministeriet nævnte bevillingsramme på 2,5 mio. kr. i 1998 til information m.v. frigives. Holmbladsgade kvarteret har i de vedlagte bilag H, I og J nærmere redegjort for procedure vedrørende byfornyelsessager og for information og rådgivning. Bemærkninger og forslag Kgs. Enghave Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at oplæggene fra Kgs. Enghave er udarbejdet i fuld overensstemmelse med den med Regeringens Byudvalg indgåede samarbejdsaftale. Forvaltningen finder endvidere, at det med hensyn til information og rådgivning er nødvendigt med en opstart i 1998. På baggrund af Borgerrepræsentationens vedtagelse i mødet den 17. juni 1998 af samarbejdsaftalen og af det i ministeriets ovennævnte skrivelse af 23. juni 1998 anførte, er der den 17. september 1998 fra forvaltningens side foretaget indberetning og modtaget bindende tilsagn til igangsætning af denne information og rådgivning indenfor en bevillingsramme på 2,5 mio. kr. Forvaltningen finder, at der på baggrund af ovennævnte beslutning i Borgerrepræsentationen og den indgåede samarbejdsaftale er taget principiel stilling til heromhandlede spørgsmål, hvorfor bevillingen til information og rådgivning forelægges til efterretning. Med hensyn til den egentlige gennemførelse af bygningsfornyelser i området finder Bygge- og Teknikforvaltningen, af hensyn til tidpres i forbindelse med opstart/gennemførelse af de egentlige byggearbejder indenfor projektperioden 1998-2001, at der bør gives Bygge- og Teknikudvalget kompetence til at træffe endelig beslutning om disse bygningsfornyelser. Det skal derfor indstilles, at Borgerrepræsentationen bemyndiger Bygge- og Teknikudvalget til at træffe endelig beslutning om gennemførelsen af de enkeltstående bygningsfornyelser, dog således at disse beslutninger træffes under behørig hensyntagen til den indstilling, der skal foreligge fra Kvarterløft Kgs. Enghave. Holmbladsgade kvarteret Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at oplæggene fra Holmbladsgade kvarteret er udarbejdet i fuld overensstemmelse med den med Regeringens Byudvalg indgåede samarbejdsaftale. Forvaltningen finder endvidere, at det med hensyn til information og rådgivning er nødvendigt med en opstart i 1998. På baggrund af Borgerrepræsentationens vedtagelse i mødet den 17. juni 1998 af samarbejdsaftalen og af det i ministeriets ovennævnte skrivelse af 23. juni 1998 anførte, er der den 17. september 1998 fra forvaltningens side foretaget indberetning og modtaget bindende tilsagn til igangsætning af denne information og rådgivning indenfor en bevillingsramme på 1,5 mio. kr. Forvaltningen finder, at der på baggrund af ovennævnte beslutning i Borgerrepræsentationen og den indgåede samarbejdsaftale er taget principiel stilling til heromhandlede spørgsmål, hvorfor bevillingen til information og rådgivning forelægges til efterretning. Med hensyn til den egentlige gennemførelse af bygningsfornyelser i området finder Bygge- og Teknikforvaltningen, af hensyn til tidspres i forbindelse med opstart/-gen-nem-førelse af de egentlige byggearbejder indenfor projektperioden 1998-2001, at der bør gives Bygge- og Teknikudvalget kompetence til at træffe endelig beslutning om disse bygningsfornyelser. Det skal derfor indstilles, at Borgerrepræsentationen bemyndiger Bygge- og Teknikudvalget til at træffe endelig beslutning om gennemførelsen af de enkeltstående bygningsfornyelser, dog således at disse beslutninger træffes under behørig hensyntagen til den indstilling, der skal foreligge fra Kvarterløft Holmbladsgade kvarteret. Økonomi Finansieringen af de nævnte projekter forudsættes dækket af de på budgettet for 1998 og efterfølgende år under Bygge- og Teknikudvalgets konto 0.15.3., byfornyelse, optagne rådighedsbeløb. Gennemførelsen af bygningsfornyelsesopgaverne indenfor de ministerielle afsatte rammer på henholdsvis 129,0 mio. kr. (Kgs. Enghave), heraf maks. 15,0 mio. kr. til friarealforbedring og 178 mio. kr. (Holmbladsgade kvarteret), heraf maks. 20,0 mio. kr. til friarealforbedring skønnes at give en belastning på den kommunale økonomi på følgende områder: Ydelsesstøtte til tabsindekslån med 50% af ydelsen, medens staten afholder de resterende 50%. Udgifter til midlertidig/permanent genhusning i ombygningsperioderne. Det skønnes kun at være nødvendigt ved genhusning i begrænset omfang, og kun i de ejendomme, hvor der skal foretages en meget omfattende bygningsfornyelse. Udgifter til anlæg af friarealer, hvor kommunens andel af udgiften er 100% i udbetalingsfaserne, men hvor staten efterfølgende dækker 50% i refusion. Udgifter til byfornyelsesboligsikring til beboerne ved en fastlagt huslejeforhøjelse som følge af fastsættelse af en værdiforøgende udgift for den skete modernisering. Et tabsindekslån er et kontantlån med basis i 2,5% obligationer og med et afdrag på 1,4 % pr. termin eller ca. 3,0% p.a. Løbetiden er maksimeret til 50½ år. Udgifterne til den permanente/midlertidige genhusning afhænger af dels de enkelte projekters indhold dels hvor mange beboere, der forbliver i ejendommene, og hvor mange beboere der ønsker permanent genhusning. Bygge- og Teknikforvaltningens erfaringer med midlertidig/permanent genhusning i tunge byfornyelsesområder viser, at henved 50% af de beboere der har mulighed for det ønsker en permanent bolig. Den kommunale udgift til genhusningen kan derfor først opgøres, når der er fuldt kendskab til beboernes ønsker. Staten dækker 50% af den kommunale udgift. Udgifter til den særlige boligsikring er endvidere afhængig af beboernes valg af permanent/midlertidig genhusning, og den eventuelle stigning i lejen som følge af anden lejlighed/tilbageflytning til ejendommene. Byfornyelsesboligsikringen ydes for en periode af 5 år. Udgiften kan derfor først endeligt opgøres, når der er fuldt kendskab til beboernes ønsker. Det skønnes, at det er muligt, jfr. ovenfor, at kunne indpasse beslutningerne i den beløbsramme, der på Bygge- og Teknikudvalgets afsnit af investeringsoversigten for 1998-2001 er afsat til byfornyelsesformål, konto 00.25.15.3.01. Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet 1998 for Bygge- og Teknikudvalget, under 0.2 Plandirektoratet, konto 0.15.3 til byfornyelse og boligforbedring optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de efterfølgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet. Høring Indstillingen er i udkast tilsendt Kvarterløft Kgs. Enghave og Kvarterløft Holmbladsgade til orientering og eventuelle bemærkninger. Høringssvar vil blive eftersendt til Bygge- og Teknikudvalget, idet bemærkes, at indstillingen nøje følger oplæggene fra kvarterløftområderne og dermed ikke forventes at give anledning til væsentlige uoverensstemmelser. BILAG VEDLAGT A. By- og Boligministeriets skrivelse af 23. juni 1998 vedrørende Kgs. Enghave. B. By- og Boligministeriets skrivelse af 23. juni 1998 vedrørende Holmbladsgade. C. By- og Boligministeriets skrivelse af 7. juli 1998 vedrørende Kgs. Enghave. D. Kgs. Enghaves notat af 22. september 1998. E. Kgs. Enghaves notat af 1. september 1998. F. Tids- og Finansieringsplan for omkostninger til konsulentbistand/information m.v. af 1. september 1998. G. By- og Boligministeriets skrivelse af 7. juli 1998. Holmbladsgade. H. Holmbladsgade kvarterets notat af 12. august 1998. I. Notat af 12. august 1998 vedrørende puljer. J. Holmbladsgade kvarterets notat af 12. august 1998 vedrørende information og rådgivning. / Knud E. Rasmussen J.nr. Ø326/98 1. BT 348/98 J.nr. 2263.0005/98 Den 4. november 1998 Aftale om afvikling af pesticider INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Københavns Kommune sammen med Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen indgår en aftale med Miljø- og Energiministeren om at afvikle plantebeskyttelsesmidler på arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, amter eller staten. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen instiller, at aftalen ikke forelægges Borgerrepræsentationen, og at Økonomiudvalget tager aftalen til efterretning, idet det forudsættes, at de økonomiske konsekvenser af aftalen afholdes inden for de enkelte udvalg og forsøgsbydeles rammer RESUMÉ Med udgangspunkt i Drikkevandsudvalgets betænkning fra december, 1997, og med udgangspunkt i Regeringens finanslovsaftale om en principiel afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler, foreligger nu et aftaleudkast om afvikling af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Aftalen tænkes indgået mellem Miljø- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, samt Københavns og Frederiksberg kommuner, og har til formål at begrænse risikoen for forurening af grundvandet og forarmning af naturen gennem anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Mht. tidsplanen fastlægger aftalen en afvikling hurtigst muligt og principielt inden 1. januar 2003. Fra den 1. april 1999 begrænses brugen af plantebeskyttelsesmidler, hvor dette umiddelbart er muligt. Senest 1. januar 2000 skal kommunen have iværksat afviklingsplaner. Aftalen vedrører arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, amter eller staten. Kopi af endeligt aftaleudkast af 9. oktober 1998 er vedlagt. Denne indstilling behandledes parallelt i Miljø- og Forsyningsudvalget mandag den 2. november 1998, hvor indstillingen blev anbefalet. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Formål og område er, jævnfør vedlagte endelige aftaleudkast, beskrevet som følger: 1. Aftalens formål er at begrænse risikoen for grundvandsforurening og forarmning af naturen ved at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer hurtigst muligt og principielt inden 1. januar 2003. 2. Aftalen omfatter kemiske plantebeskyttelsesmidler til beskyttelse, bekæmpelse og regulering af plantevækst, bortset fra gødning og mikronæringsstoffer samt bekæmpelse eller afværgning af hvirveldyr. Aftalen omfatter endvidere ikke plantebeskyttelsesmidler der anvendes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om økologisk jordbrugsproduktion. 3. Aftalen vedrører arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, amter eller staten. Borgerrepræsentationen besluttede i forsommeren 1996 at gennemføre et 1-årigt forsøgsvis stop for anvendelsen af pesticider i parker og på vejarealer. Forsøgsperioden er forlænget til at gælde hele 1997 og 1998 for at få et mere realistisk billede af beslutningens konsekvenser. På baggrund af forsøgets resultater vil Borgerrepræsentationen overveje et totalt stop for pesticider gældende for samtlige kommunens institutioner. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil De foreløbige resultater af Borgerrepræsentationens forsøgsvise stop for anvendelsen af kemiske ukrudtsmidler i parker og på vejarealer peger på følgende problemstillinger: · Det kan være forbundet med væsentlige negative sikkerheds- eller sundhedsmæssige konsekvenser at undlade brug af ukrudtsmidler ved særlige ukrudtsproblemer, primært Kæmpe Bjørneklo. Disse problemer kan klares ved begrænset brug af midlet glyphosat (Round-Up). · På befæstede arealer, primært langs gader og veje (fortove, kantsten mv.) findes p.t. ikke effektive og billige ikke-kemiske metoder. Metoder som flammebehandling indebærer andre miljømæssige problemer, herunder udslip af CO2, som er en drivhusgas. · Opretholdelse af samme standard for ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer uden brug af kemi er væsentligt dyrere (5-7 gange) end sprøjtning. Dette skyldes primært, at ikke-kemiske metoder såsom flammebehandling, ukrudtsbørster mm. kræver flere årlige behandlinger end kemiske metoder. Da der ikke hidtil er tilført flere ressourcer, er konsekvensen, at ukrudt er blevet mere synligt i bybilledet. · På græsarealer, der anvendes til boldspil, er der fortsat behov for udvikling og afprøvning af metoder. · På bevoksede arealer i parker, kirkegårde og andre grønne områder ses ikke væsentlige problemer med at undlade brugen af ukrudtsmidler. På disse områder er der inden for de seneste år foretaget en intensiv udvikling og implementering af ikke-kemiske metoder. Der er taget højde for de fleste af disse problemstillinger i aftaleudkastet. Det er bl.a. en væsentlig del af aftalen, at parterne erklærer sig villige til at deltage aktivt i udvikling og afprøvning af materiel og metoder, som kan erstatte kemi. Indstillingen er udarbejdet i samarbejde med Bygge - og Teknikforvaltningen og behandles parallelt i Bygge- og Teknikudvalget. Økonomi Aftaleudkastet omhandler ikke de økonomiske konsekvenser ved at undlade brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler. Denne problemstilling forudsættes løst i de enkelte parters regi. Det har ikke været muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af aftalen for kommunen som helhed. For Bygge- og Teknikudvalgets område - omfattende "BR-kommunens" park-, kirkegårds- og vejarealer - anslås det, at en opretholdelse af samme standard for ukrudtsbekæmpelse, som kan opnås ved hjælp af midlet glyphosat (Round-Up), vil medføre en merudgift på ca. 4,9 mio. kr. i årlige driftsudgifter ved anvendelse af ikke-kemiske metoder. Befæstede arealer, som veje, pladser, torve, parkstier og arealer omkring gadetræer vil i denne sammenhæng være de mest omkostningstunge - og de mest synlige arealer. Det er sandsynligt, at omkostningerne kan nedbringes i takt med, at nye og mere effektive ikke-kemiske metoder udvikles og implementeres. Herudover kan omkostningerne reduceres ved at nedsætte standarden for ukrudtsbekæmpelsen, hvilket vil medføre, at ukrudt bliver mere synligt i bybilledet. Andre konsekvenser I modsætning til det forsøgsvise stop for brugen af kemiske ukrudtsmidler, som er besluttet her i kommunen, omfatter aftaleudkastet også de øvrige plantebeskyttelsesmidler med undtagelse af gødningsstoffer og afværgemidler mod hvirveldyr. Indgåelse af aftalen vil således også betyde et stop for svampe- og insektmidler. For kommunens vedkommende vil dette primært få betydning ved drift af blomsterhaver, hovedsagelig roser. I praksis vil det være nødvendigt dels at udskifte roser med sorter, som er mere modstandsdygtige overfor svampe- og insektangreb, dels at acceptere et mindre "perfekt" udseende af blomsterne. Det kan i øvrigt oplyses, at den store rosenhave i Valbyparken p.t. er ved at blive omlagt med henblik på at overgå til "økologisk" drift. BILAG VEDLAGT Bilag: Revideret endeligt udkast af 9. oktober, 1998, til: Aftale mellem Miljø- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. / Jens Rørbech J.nr. Ø325/98 Punkt 10 26. oktober 1998 10. J.nr. M 104/98 (M&FF's j.nr. M1820-6/98) Aftale mellem Miljø- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsråds-foreningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget anbefaler at nærværende aftale mellem Miljø- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsråds-foreningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter anbefales og, at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og Borgerrepræsentationen til godkendelse. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 2. november 1998. Tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at aftalen ikke forelægges Borgerrepræsentationen, og at Økonomiudvalget tager aftalen til efterretning. RESUMÉ De statslige institutioner har siden 1995 været forpligtet til at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Miljø- og Energiministeren ønsker nu at forpligte amter og kommuner til også at arbejde systematisk med inddragelse af miljø- og energihensyn ved indkøb. Derved forventes det, at hele den offentlige sektor kommer til at efterspørge mindre miljøbelastende produkter. Aftaleudkastet forpligter den kommunale sektor til at gennemføre en miljø- og energibevidst indkøbspolitik. Endvidere er det op til de enkelte kommuner og amter at fastsætte mål, vælge indsatsområder samt udarbejde planer for, hvordan målene nås. Parterne gør status for indsatsen 2 år efter indgåelsen af denne aftale. Aftalen udløber i år 2004 med henblik på revision. Der gennemføres en uafhængig evaluering af resultaterne af aftalen. Udkastet til aftale er i overensstemmelse med Miljø- og Forsyningsudvalgets vedtagelse den 7. september 1998 af "Handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen", samt med at Miljø- og Forsyningsudvalget samtidigt tog til efterretning, at der udarbejdes en redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i hele kommunen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De statslige institutioner har siden 1995 været forpligtet til at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Miljø- og Energiministeren ønsker nu at forpligte amter og kommunerne til også at arbejde systematisk med inddragelse af miljø- og energihensyn ved indkøb. Derved forventes det, at hele den offentlige sektor kommer til at efterspørge mindre miljøbelastende produkter. Miljø- og Energiministeriet tog derfor i august 1998 initiativ til at indlede drøftelser om indgåelse af en aftale mellem Miljø- og Energiministeren, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vedrørende miljø- og energihensyn ved indkøb i kommunerne og amterne. Aftaleudkastet forpligter den kommunale sektor til at gennemføre en miljø- og energibevidst indkøbspolitik. Endvidere er det op til de enkelte kommuner og amter at fastsætte mål, vælge indsatsområder samt udarbejde planer for, hvordan målene nås. For at understøtte og fremme gennemførelsen af en miljøbevidst indkøbspolitik i hele den offentlige sektor nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljø- og Energi-ministeriet. Koordinationsgruppen skal indenfor en periode på et år efter indgåelsen af denne aftale komme med forslag til konkretisering af aftalen, herunder foreslå overordnede mål for fremdriften for hele det offentlige område indenfor en nærmere defineret periode og anbefale indsatsområder. Koordineringsgruppen får endvidere til opgave at udvikle indikatorer og rutiner, der kan sikre, at de opnåede resultater kan dokumenteres på en enkel og ubureaukratisk måde, således at resultaterne for den sam-le-de offentlige sektor med passende mellemrum kan formidles til omverdenen, og således at stat, amter og kommuner løbende kan justere deres indsats. Arbejdet med den nærmere udfyldelse af aftalen kan bl.a. gennemføres ved nedsættelse af arbejdsgrupper. Koordinations-gruppen skal inddrage erfaringer og synspunkter fra offentlige institutioner m.fl. i dette arbejde. Miljøstyrelsen vil arbejde for, at der kan gives støtte til kompetence-opbygning i kommuner og amter, samt til udvikling af efteruddannelse og udarbejdelse af materiale i form af eksempelsamlinger, miljøvejledninger og andet, der kan understøtte det offentlige i gennemførelsen af miljø- og energibevidste indkøb. Parterne gør status for indsatsen 2 år efter indgåelsen af denne aftale. Nærværende aftale udløber i år 2004 med henblik på revision. Der gennemføres en uafhængig evaluering af resultaterne af aftalen. Hvad betyder aftalen for Københavns Kommune Aftalen mellem staten og kommunerne er i god overensstemmelse med de initiativer, der allerede er taget i Københavns Kommune eller er under udarbejdelse. Københavns Kommune har vedtaget en grøn indkøbspolitik og har besluttet, at undersøge mulighederne for at indføre økologiske fødevarer i Københavns kommunes kantiner og køkkener. Miljø- og Forsyningsudvalget vedtog den 7. september 1998 desuden "Handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen". Handlingsplanen udpeger en række indsatsområder, hvor der i første omgang skal gøres en særlig indsats, for at købe mindre miljøbelastende produkter. Følgende områder er udvalgt: · Elektroniske produkter · Kontorartikler · Kabler og Rør · Transport De fire udvalgte varegrupper dækker hver over en række produkter. Der er udvalgt nogle få produkter indenfor hver gruppe. For hvert produkt er der opstillet mål. Målene skal opfyldes inden den 1. januar 2001. Miljø- og Forsyningsudvalget tog desuden på mødet den 7. september 1998 til efterretning, at der sideløbende med handlingsplanen udarbejdes en redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i hele kommunen. Redegørelsen forelægges til politisk behandling i foråret 1999. Udkastet til nærværende aftale er i overensstemmelse med Miljø- og Forsyningsudvalgets vedtagelser den 7. september 1998. ØKONOMI Miljø- og energihensyn skal indgå ved indkøb af varer og tjenesteydelser på lige fod med f.eks. kvalitet og pris. Det kan dog forventes, at mindre miljøbelastende produkter kan være dyrere end traditionelle produkter. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere den samlede omkostningsforøgelse. Aftalen indebærer ikke på nuværende tidspunkt specifikke bestemmelser om indkøb. Den nedsatte koordinationsgruppe skal inden for det første år komme med forslag til konkretisering af aftalen. Økonomiske aspekter vil i den sammenhæng indgå i koordinationsgruppens drøftelser. Høring Der har ikke været foretaget høring af aftaleudkastet. BILAG VEDLAGT Udkast til aftale mellem Miljø- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsråds-foreningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter. Ib Larsen / Annette Egetoft