Fjernbusterminal i Hambrosgade (Bygge- og Teknikudvalget)
Fjernbusterminal i Hambrosgade (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. november 2005
J.nr. ØU 456/2005
20. Fjernbusterminal i Hambrosgade (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og
Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at
der etableres
fjernbusterminal i Hambrosgade for busser i fast rutefart,
at
der gives en tillægsbevilling på kr. 1,0 mio. til etablering af
fjernbusterminal i Hambrosgade (BR
418/02, A 02-139),
der finansieres over Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2005
Anbefalet, idet der
i tilknytning til projektet etableres toiletfaciliteter i området, og idet
forvaltningen søger en løsning med fjernbusselskaberne vedrørende driftsudgifterne,
herunder driftsudgiften vedrørende toiletfaciliteterne.
Økonomiforvaltningen indstiller,
At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at driftsudgifter og eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme.
Det bemærkes, at da anlægsprojektet vedrører 2005, skal det godkendes af staten som følge af Regeringens indførelse af en godkendelsesordning af nye kommunale bygge- og anlægsarbejder i 2005."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Efter etableringen af HUR busterminalen i Bernstorffsgade
har det vist sig, at der er meget stor efterspørgsel efter holdepladser for
fjernbusser andetsteds. Fjernbusserne holder forskellige steder i København,
hvilket ikke er optimalt for busselskaberne eller kunderne.
Fjernbusselskaberne har længe ønsket en fjernbusterminal, der tilgodeser ønsket om at være relativt tæt på byens centrum og samtidig har en rimelig kapacitet samt har fleksibel til og frakørsel. Problemet med den manglende fjernbusterminal behandlet i Bygge- og Teknikudvalget flere gange, og i 2002 besluttede udvalget, at der skal anlægges en fjernbusterminal på Polititorvet. Politiet nedlagde veto mod denne placering, og Justitsministeriet gav politiet medhold. Forvaltningen har herefter vurderet mulighederne for en ny placering og foreslår terminalen placeret i Hambrosgade.
Forvaltningen har således udarbejdet nærværende forslag til
placering og udformning af en fjernbusterminal i Hambrosgade. Busselskaberne er
positive overfor placeringen i Hambrosgade. Busselskaberne ønsker, at
terminalen kan tages i brug 1. april 2006. Forvaltningen vurderer, at der kan etableres
en midlertidig terminal (evt. længere fremme i Hambrosgade). På den måde kan
"terminalen" tages i anvendelse i Hambrosgade, mens anlægsarbejderne
med færdiggørelsen af terminalen foregår i det endelige terminalområde.
Der forslås anlagt en fjernbusterminal i sydsiden af
Hambrosgade mellem Mitchellsgade og Otto Mønsteds Gade. På fortovet vil der
blive opsat læskærme til ventede passager.
Parkeringspladserne langs politigården i nordsiden af Hambrosgade bevares på nær 2 pladser, der ændres til taxiholdepladser. Der fjernes 16 parkeringspladser i sydsiden af Hambrosgade ved etableringen af fjernbusterminalen.
I forbindelse med etableringen af fjernbusterminalen vil
HUR stoppestedet mellem Bernstorffsgade og Mitchellsgade blive opgraderet med
en refuge.
Overslag for det skitserede dispositionsforslag er beregnet
til kr. 3,5 mio.
Der er reserveret kr. 2,5 mio. på Vej & Parks
investeringsplan i 2005 til en fjernbusterminal. Der er på Borgerrepræsentationens
møde den 22. august 2002 (BR 418/02) givet en Anlægsbevilling (A 02-139) på kr.
2,5 mio. til fjernbusterminalen på Polititorvet.
Forvaltningen foreslår, at der gives en tillægsbevilling på
kr. 1,0 mio. til den givne anlægsbevilling til anlæg af fjernbusterminalen.
Den foreslåede omlægning vil øge de årlige driftsudgifter
med i alt ca. kr. 100.000 (dækker renhold, glatførebekæmpelse, drift af læskærme
og vedligeholdelse af beplantning).
Forvaltningen har fra starten af 2005 oprettet en
liste over behandlede projekter, der påfører forvaltningen yderligere driftsomkostninger.
Listen bliver løbende o
Politiet har godkendt, at der kan etableres fjernbusterminal efter retningslinierne i det foreliggende dispositionsforslag, idet de foreslåede ind- og udkørsler i detailprojekteringen skal bearbejdes i samarbejde med politiet.
HUR har ikke haft bemærkninger til en placering af
fjernbusterminalen i Hambrosgade.