Endelig vedtagelse af lokalplan "Blytækkervej" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Endelig vedtagelse af lokalplan "Blytækkervej" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. november 2005
J.nr. ØU 444/2005
14. Endelig vedtagelse af lokalplan "Blytækkervej" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og
Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at lokalplan "Blytækkervej" vedtages endeligt uden ændringer.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til
Kommuneplan 2001 vedtages endeligt uden ændringer.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2005
Anbefalet, idet den samlede byggerummelighed i byggefelt B og C opretholdes, og byggefelterne forbindes med henblik på sluttet randbebyggelse i 3 etager langs vestsiden af Blytækkervej med en maksimal gesimshøjde på 10 m og en maksimal bygningshøjde på 11 m, dog optrapp et til hhv. 16 m gesimshøjde og 20 m bygningshøjde i forlængelse af bebyggelsen langs Frederiksborgvej.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2005
Anbefalet med de af Bygge- og Teknikudvalget foreslåede ændringer.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 18. maj
til den 22. august 2005. I forbindelse hermed har der på internettet været
oprettet en hjemmeside for planforslagene, der har været en plancheudstilling
på Biblioteket Ørnevej og i Kvarterløft Nord-Vest, Lygten Stationsbygning, og
der har været afholdt et borgermøde. I høringsperioden er der modtaget 10
henvendelser, heraf 4 fra offentlige myndigheder mv.
Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager forslagene til efterretning. København Energi ønsker deklarationer for kloak- og vandledning, der berøres af vejnedlæggelser.
De øvrige henvendelser omhandler omfang og placering af den muliggjorte bebyggelse i lokalplanområdet, etableringen af den sammenhængende friarealstruktur og de i lokalplanen muliggjorte vejnedlæggelser samt parkering i området og bevaring af yderligere bebyggelse i lokalplanområdet. De modtagne henvendelser giver ikke forvaltningerne anledning til at foreslå ændringer i planforslagene.