Førtidig indfrielse af lån med en restgæld på ca. 140 mio. kr.
Førtidig indfrielse af lån med en restgæld på ca. 140 mio. kr.
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 1. november 2005
J.nr. ØU 467/2005
9. Førtidig indfrielse af lån med en restgæld på ca. 140 mio. kr.
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Økonomiforvaltningen førtidigt indfrier et lån med
Østamagerbaneselskabet på ca. 140 mio. kr. Der anvises budgetmæssig dækning
ved, at afdragene på den langfristede gæld i budget 2006 funktion 8.74.6
reduceres med 40 mio. kr., og at afdragene på den langfristede gæld tilsvarende
i budget 2005 funktion 8.74.6 forøges med 40 mio. kr., samt ved at afdragene på
den langfristede gæld i budget 2005 funktion 8.74.6 forøges med 80 mio. kr.,
med dækning på Bygge og Teknikudvalgets forventede mindreforbrug på byfornyelse
i 2005 på funktion 0.15.3. De resterende 20 mio. kr. er bevilget i korrigeret
budget 2005. Som følge af førtidsindfrielsen gives Økonomiudvalget en tillægsbevilling
på funktion 0.80.3 (øvrige miljøforanstaltninger), med dækning på funktion
8.74.7 (lånoptagelse) på 160,8 mio. kr.
RESUME
Med henblik på at opnå besparelse på
kommunens renteudgifter, foreslås det, at førtidsindfri et lån med
Østamagerbaneselskabet. Lånet der forrentes med en høj rente i forhold til
markedsrenterne p.t., har en restgæld på ca. 140 mio. kr., og kan indfries til
kurs 100, med 30 dages varsel.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med Borgerrepræsentationens
beslutning[1] om at
iværksætte miljøforanstaltninger i forbindelse med etableringen af Metroens 3.
etape, blev det aftalt, at Østamagerbaneselskabet skulle forestå arbejdet, mod
at Københavns Kommune holdt de øvrige selskabsinteressenter i
Østamagerbaneselskabet økonomisk skadesløse.
Der er derfor etableret et lån med Københavns
Kommune som debitor og Østamagerbaneselskabet som kreditor. Lånet forrentes med
Østamagerbaneselskabets finansieringsrente med tillæg af 1 promille, med
henblik på at holde øvrige selskabsinteressenter i Østamagerbaneselskabet
økonomisk skadesløse.
Østamagerbaneselskabets finansieringsrente
var i 2004 på 4,40 % p.a. Det forventes at finansieringsrenten for 2005 ligger
på samme niveau med tillæg af 1 promille, hvorved den rente Københavns Kommune
forventes at skulle betale kan opgøres til 4,5 % p.a.
Den markedsrente Københavns Kommune alternativt
ville kunne låne til ligger i niveauet omkring 3,25 % p.a.
I forhold til det korrigerede Budget for 2005
resterer der afdrag på den langfristede gæld for ca. 20 mio. kr., der
fremkommer således:
Afdrag på langfristet gæld, korrigeret
budget 2005 |
Mio. kr. |
|
|
Budget 2005 |
96 |
Tillægsbevillinger (herunder udskillelse af
KE) |
4.070 |
|
|
Korrigeret
budget 2005 |
4.166 |
|
|
Afdrag på langfristet gæld, forventet 2005 |
Mio. kr. |
|
|
Realiserede afdrag pr. 30/9 2005 |
3.799 |
Kendte afdrag 1/10 – 31/12 2005 |
347 |
|
|
Forventede
afdrag 2005 |
4.146 |
|
|
Rest
til afdrag 2005 |
20 |
Idet udgiften til indfrielse af lånet hos
Østamagerbaneselskabet udgør ca. 140 mio. kr., skal der således findes
finansiering af afdrag for ca. 120 mio. kr.
Det foreslås, at den del af de budgetterede
afdrag i 2006, der overstiger årets ordinære afdrag, fremrykkes til 2005, med
et beløb på 40 mio. kr.
Det indstilles, at mindre forbruget på
byfornyelse anvendes til at nedbringe kommunens langfristede gæld. Dette er i
tråd med Borgerrepræsentations tidligere beslutninger. Anvendelse af mindreforbruget
til nedbringelse af den langfristede gæld sker af hensyn til, at Københavns
Kommune ikke må overstige den samlede låneramme. I de tidligere år er
korrektionen af låneafdraget først sket når regnskabet er aflagt. I denne sag
foreslås det, at korrektionen sker i budgetåret, idet der i udvalgets halvårsregnskab
var et forventet mindreforbrug på 193 mio. kr. for 2005. Det indstilles således,
at en del af det forventede mindreforbrug, med et beløb på 80 mio. kr., anvendes
til nedbringelse af den langfristede gæld. Såfremt Bygge og Teknikudvalget mod
forventning skulle komme ud med et mindre mindreforbrug på byfornyelse, end 80
mio. kr., vil der blive fremlagt sag for Borgerrepræsentationen om kompensation
herfor.
Den samlede finansiering af indfrielsen:
Afdrag i korrigeret budget for 2005 |
20 mio. kr. |
Afdrag budget 2006, der fremrykkes til
2005. |
40 mio. kr. |
Mindreforbrug byfornyelse 2005, der
anvendes til gældsnedbringelse. |
80 mio. kr. |
Samle
t beløb til indfrielse af lånet hos
Østamagerbaneselskabet |
140 mio. kr. |
Fremrykning og indfrielse vil ikke få nogen
effekt på eventuelle efterreguleringer ved opgørelse af aktiver og passiver i
forbindelse med kommunalreformen.
ØKONOMI
-
Rentebesparelsen
ved indfrielse af lånet udgør for 2006 ca. 6 mio. kr.
-
De
samlede omflytninger har ingen likviditetsmæssig effekt, idet der anvises
dækning på konti.
MILJØVURDERING
-
HØRING
-
BILAG
VEDLAGT
-
Bjarne Winge
/Paul Sax Møller