Regnskabscirkulære for regnskab 2005
Regnskabscirkulære for regnskab 2005
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 1. november 2005
J.nr. ØU 429/2005
2. Regnskabscirkulære for regnskab 2005
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Økonomiudvalget,
at Regnskabscirkulære 2005 godkendes som Københavns Kommunes retningslinier for regnskab 2005.
RESUME
I denne sag fremlægges forslag til retningslinier for afslutning af kommunens regnskab for 2005. På linie med tidligere år vil kommunens regnskab bestå af et regnskab og en beretning. Herudover udarbejdes et grønt regnskab for kommunen som virksomhed.
Regnskabscirkulæret for 2005 har som følge af ny forvaltningsstruktur for 2006 fokus på processen og ansvaret for aflæggelsen af regnskabet for 2005. Som grundlag for principperne for aflæggel se af regnskabet for 2005 er der taget udgangspunkt i de principper, som var gældende da bydelsforsøget i 2001 blev afsluttet. Dette betyder, at der ikke bliver forelagt selvstændige regnskaber til godkendelse i fagudvalgene. I stedet vil regnskabet for hele kommunen blive fremlagt for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
De nuværende borgmestre er ansvarlig for, at der i forvaltningerne etableres en regnskabsmæssig organisation. De nye borgmestre for udvalgene efter 1. januar 2006 er ansvarlige for, at der aflægges regnskab for de gamle udvalg. De nuværende administrerende direktører for forvaltningerne har ansvaret indtil 31. december 2005 for den ledelsesmæssige forankring af regnskabet, og for at sikre de nødvendige ressourcer til regnskabsprocessen for regnskab 2005.
De nye administrerende direktører har fra 1. januar 2006 ansvaret for den ledelsesmæssige forankring vedrørende udarbejdelsen af regnskabet frem til Borgerrepræsentationens godkendelse af regnskabet den 27. april 2006.
Økonomiforvaltningen har i tilrettelæggelsen af regnskabsprocessen og de tilknyttede krav haft fokus på at lette forvaltningernes arbejde samtidig med, at der ikke gives køb på at regnskabet bliver retvisende og kan danne grundlag for den fremadrettede styring.
Det forhold, at Økonomiforvaltningen fremlægger regnskabet for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, vil ikke fritage det gamle fagudvalgs medlemmer for ansvar vedrørende udvalgenes virksomhed – herunder regnskabet for 2005 – i styrelsesmæssig forstand.
SAGSBESKRIVELSE
Udarbejdelsen af kommunens regnskab har til formål at sikre:
· at kommunen opfylder de statslige og styrelsesmæssige krav til regnskabsrapportering.
· at der i forhold til de i budgettet forudsatte aktiviteter, mål og resultatkrav rapporteres fra forvaltningerne til Borgerrepræsentationen, om disse er nået og med det forudsatte ressourceforbrug. Samtidig danner regnskabet grundlag for overførsel af midler mellem 2005 og 2006.
· at regnskabet kan indgå som styringsgrundlag i den fremadrettede politiske prioritering, og at regnskabet overfor omverdenen, herunder kommunens borgere, virksomheder mv., dokumenterer og kommunikerer kommunens prioriteringer, mål og præsterede resultater.
Visionen for regnskab 2005 er: "Et regnskab som er retvisende og færdigt til tiden". Det er bl.a. af stor betydning i forbindelse med, at kommunen den 1. januar 2006 ændrer struktur for forvaltningerne. Regnskabet er tilrettelagt sådan, at det kan behandles i Økonomiudvalget den 4. april og i Borgerrepræsentationen den 27. april 2006. Regnskabscirkulæret fastlægger retningslinier, tidsfrister mv. for arbejdet frem mod disse datoer.
Nyt i forhold til tidligere er, at regnskab 2005 som følge af ny forvaltningsstruktur for 2006 har fokus på processen og ansvaret for regnskabet 2005. De principper, som gælder for aflæggelse af regnskabet for 2005, er taget med udgangspunkt i de principper, som var gældende da bydelsforsøget i 2001 blev afsluttet.
Dette indebærer, at der ikke bliver forelagt selvstændige regnskaber til godkendelse i fagudvalgene. I stedet vil regnskabet for hele kommunen blive fremlagt for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
De nuværende borgmestre er ansvarlig for, at der i forvaltningerne etableres en regnskabsmæssig organisation. De nye borgmestre for udvalgene efter 1. januar 2006 er ansvarlige for, at der aflægges regnskab for de gamle udvalg:
Udvalg i 2005 |
Ansvarlig borgmester for regnskab for 2005, i 2006 (ny adm. Direktør i
2006) |
Økonomiudvalget |
Overborgmesteren (Bjarne Winge –
konstitueret) |
Uddannelses- og Ungdomsudvalget |
Børneborgmesteren (Peter Rasmussen) |
Kultur- og Fritidsudvalget |
Kultur- og Fritidsborgmesteren
(Carsten Haurum) |
Familie- og Arbejdsudvalget |
Socialborgmesteren (Grethe Munk) |
Sundheds-
og Omsorgsudvalget |
Sundhedsborgmesteren (Jesper Fisker) |
Bygge- og Teknikudvalget |
Teknik- og Miljøborgmesteren(Mette
Lis Andersen) |
Miljø- og Forsyningsudvalget |
Teknik-og Miljøborgmesteren(Mette
Lis Andersen) |
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er en ny
forvaltning for 2006. Derfor har den nye administrerende direktør for Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen Morten Binder, udelukkende et ansvar for at sikre
de nødvendige ressourcer til aflæggelsen af regnskabet for de områder, der
overdrages fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, på anmodning fra Grethe Munk
fra 1. januar 2006 og frem.
De nuværende borgermestre anmoder den administrerende direktør om at den nødvendige regnskabsorganisation etableres. De nuværende administrerende direktører for forvaltningen har indtil 31. december 2005 ansvaret for den ledelsesmæssige forankring af regnskabet, og for at sikre der afsættes de nødvendige ressourcer til regnskabsprocessen for regnskab 2005:
Forvaltning |
Ansvarlig i 2005 |
Økonomiforvaltningen |
Bjarne Winge (konstitueret adm. Direktør) |
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen |
Peter Rasmussen |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
Carsten Haurum |
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen |
Grethe Munk |
Sundhedsforvaltningen |
Jesper Fisker |
Bygge- og Teknikforvaltningen |
Mette Lis Andersen |
Miljø- og Forsyningsforvaltningen |
Peter Elsman |
Det betyder blandt andet, at de nuværende administrerende direktører har ansvaret for, at der udpeges en overordnet regnskabsgruppe for forvaltningen, og endvidere at de nuværende administrerende direktører sikrer frem til 31. december 2005, at der er de kompetente ressourcer tilstede i organisationen til regnskabsprocessen.
De nye direktører fra 1. januar 2006 har ansvaret for den ledelsesmæssige forankring vedrørende udarbejdelsen af regnskabet frem til den nye Borgerrepræsentationens godkendelse af regnskabet den 27. april 2006. Ansvaret for regnskabet for 2005 indebærer blandt andet, at det sikres, at der er de kompetente ressourcer til stede i organisationen til regnskabsprocessen.
Udover et
bevillingsregnskab for 2005 og en beretning, vil der også være et omkostningsbaseret
regnskab. Af det omkostningsbaserede regnskab kan man se værdien af kommunens
og udvalgenes aktiver og passiver, og man kan se hvordan årets drift har
påvirket balancen mellem disse aktiver og passiver.
Regnskabscirkulæret,
herunder tidsplaner mv., er udarbejdet i dialog med de regnskabsansvarlige i forvaltningerne
og Revisionsdirektoratet.
Regnskabscirkulæret
2005 fastlægger tidsfrister og retningslinier for arbejdet med regnskab 2005.
Arbejdet med regnskab
et er opdelt i faser, og strukturen i regnskabscirkulæret
følger opsplitningen af arbejdsopgaverne.
De vigtigste
datoer for regnskabsafslutningen fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1. Vigtige datoer for
regnskabsafslutningen
Udsendelse af godkendt regnskabscirkulære |
2/11 |
Central opgørelse af likviditet |
6/1 |
Teknisk lukning for ændringer i KØR vedr. 2005 |
3/2 |
Data er tilgængelige i DataWarehouse |
8/2 |
Forvaltningerne indberetter regnskab for 2005 |
28/2 |
Økonomiudvalget behandler regnskabet |
4/4 |
Borgerrepræsentationen behandler regnskabet |
27/4 |
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
Ingen
konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Regnskabscirkulære 2005 for Københavns Kommune
Bjarne Winge
/ Henrik Plougmann Olsen