Fremtidig håndtering af restfredningerne
Fremtidig håndtering af restfredningerne
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 1. november 2005
J.nr. ØU 461/2005
11. Fremtidig håndtering af restfredningerne
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller
at Økonomiudvalget tager til efterretning, at Økonomiforvaltningen udarbejde en systematisk gennemgang af de fredningssager, der blev rejst i 1959, og af de gældende lovbestemte beskyttelsesbestemmelser, som de enkelte arealer er omfattet af, med henblik på Økonomiudvalgets stillingtagen til de enkelte fredningssager, og
at Økonomiudvalget tager til efterretning, at en besvarelse af medlemsforslaget om restfredningerne (ØU 346/2005) afventer en sådan redegørelse.
RESUME
Økonomiudvalget har på baggrund af et medlemsforslag bedt Økonomiforvaltningen om at belyse konsekvenserne af mulige håndteringer af restfredningerne. Medlemsforslaget indebærer, at Økonomiforvaltningen inden 1. juli 2007 skal udarbejde fredningsforslag for 9 københavnske parker. Der blev i 1959 indledt fredningssag for Københavns parker, og den er for enkelte parker (restfredningerne) aldrig afsluttet. En ændring af naturbeskyttelsesloven betyder nu, at fredningssager ikke kan versere ubegrænset. Fredningspåstanden fra 1959 bortfalder derfor 1. oktober 2006.
Økonomiforvaltningen har gennemgået de foreliggende lister over restfredninger. Det vurderes på denne baggrund, at de afviger fra de i medlemsforslaget opregnede parker. Der er rejst fredning for anlæg, som ikke er nævnt i medlemsforslaget, mens andre af de i forslaget nævnte ikke synes at være på listerne. Derfor finder forvaltningen det rigtigt at undersøge forholdene nøj ere, inden der tages stilling til, hvilke handlinger man vil anbefale. Der er behov for at skabe klarhed og en fælles forståelse blandt de involverede.
Vilkårene for forvaltningen og beskyttelsen af parkerne er også ændret siden sagens start i 1959. Varetagelsen af parkernes beskyttelse og udvikling kan i dag i kraft af ændret lovgivning ske med en bredere vifte af virkemidler. Den lovbundne beskyttelse af natur- og kulturværdier er udvidet gennem årene. Der vurderes derfor at være behov for at analysere de allerede gældende beskyttelsesbestemmelser for områderne. Kommunen er for øjeblikket ved at afslutte en registrering af beskyttede områder.
På denne baggrund anbefales det, at Økonomiudvalgets stillingtagen til restfredningerne afventer et mere systematisk beslutningsgrundlag end det, der foreligger på nuværende tidspunkt.
SAGSBESKRIVELSE
Den 27. september besluttede Økonomiudvalget på baggrund af et medlemsforslag fra Bygge- og Teknikborgmesteren at anmode Økonomiforvaltningen om at belyse konsekvenserne af mulige håndteringer af restfredningerne. Medlemsforslaget indebærer, at Økonomiforvaltningen inden 1. juli 2007 skal udarbejde fredningsforslag for Bellahøjparken, Degnemosen, Rødkildeparken, Kolonihaveparken, Nørrebroparken, Hørsholmparken, Amorparken, Fredens Park og Christianshavns Vold.
Der blev i 1959 indledt en fredningssag for Københavns parker, og den er for enkelte parker (restfredningerne) aldrig afsluttet. En ændring af naturbeskyttelsesloven betyder nu, at fredningssager ikke kan versere ubegrænset, men normalt skal afsluttes inden for to år. Denne ændring trådte i kraft 1. oktober 2004, og den beskyttelse, som fredningspåstanden fra 1959 udgør, bortfalder derfor 1. oktober 2006.
Fredningen af de københavnske parker blev indledt ved at Danmarks Naturfredningsforening i 1959 rejste fredningssagen overfor Fredningsnævnet for København, som herefter rejste fredningspåstand for næsten alle kommunale parkområder. I 1963 gav Borgerrepræsentationen sin tilslutning til, at magistraten kunne forhandle fredning med Fredningsnævnet om såvel de parker, der var nævnt i fredningsskrivelsen fra 1959, som andre parker og fredningsværdige områder i kommunen. I de følgende årtier blev en lang række kommunale parker fredet. I 1982 udarbejdede kommunen en ny liste over de parker, som man nu efter forhandling med Fredningsnævnet var enige om at søge fredet. De fleste parker fra den reviderede liste er nu fredet.
Økonomiforvaltningen har gennemgået listerne over restfredninger. Det vurderes på denne baggrund, at de afviger fra de i medlemsforslaget opregnede parker. Der er således rejst fredning for anlæg, som ikke er medtaget i medlemsforslaget (Krinsen, Tivoli), mens andre af de i forslaget nævnte (Amorparken, Fredens Park) ikke kan genfindes på listerne og derfor næppe er omfattet af den fredningspåstand, som nu er på vej til at bortfalde.
Set i lyset af denne usikkerhed finder forvaltningen det rigtigt at undersøge forholdene nøjere, inden der tages stilling til, hvilke handlinger man vil iværksætte. Der har gennem årene og hos forskellige parter formentlig været forskellige opfattelser af, hvilke anlæg man anså for omfattede af den rejste sag og af de politiske beslutninger. Dette er der behov for at skabe klarhed over og en fælles forståelse af blandt de involverede.
Ligeledes er vilkårene for forvaltningen og beskyttelsen af parkerne formentlig ændret siden sagens start i 1959. Varetagelsen af parkernes beståen som rekreative områder er i dag i kraft af ændret lovgivning for planlægning, naturbeskyttelse mv. sikret en bredere vifte af virkemidler, så der i nogen grad foreligger en anden situation. Den lovbundne beskyttelse (af fortidsminder, naturindhold, skove, kolonihaver mv.) er blevet udvidet gennem årene og omfatter efter alt at dømme også parker blandt restfredningerne. Der vurderes således at være behov for at analysere de allerede gældende beskyttelsesbestemmelser for områderne. Kommunen har foretaget en kortlægning af beskyttede områder, som for tiden nærmer sig sin afslutning og som det kunne være givtigt at sammenholde med restfredningernes beskyttelsesbehov.
Af hensyn til en prioritering af de ressourcer, som fredningssager erfaringsmæssigt lægger beslag på, kan der endvidere være fordele ved at analysere den samlede udvikling med hensyn til kommunens varetagelse af skabelse og sikring af grønne områder op til i dag, så ressourcerne bliver anvendt bedst muligt og beskyttelsesbehovet ses i en større sammenhæng.
ØKONOMI
En vurdering af
de økonomiske konsekvenser i form af personalebehov mv. foreslås at indgå i en
kommende indstilling varetagelsen af restfredningerne.
MILJØVURDERING
Sagstypen er
ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Ingen
Bjarne Vinge
/