Mødedato: 01.10.2024, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Regnskabscirkulære 2024

Se alle bilag

Københavns Kommunes regnskabscirkulære for regnskab 2024 forelægges til Økonomiudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen har gennemgået og foretaget mindre præciseringer i cirkulæret, som udgør retningslinjerne for regnskabsaflæggelsen. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at godkende regnskabscirkulæret som Københavns Kommunes retningslinjer for aflæggelsen af årsregnskabet 2024, jf. bilag 1.

Problemstilling

Regnskabscirkulæret fastlægger de overordnede retningslinjer for aflæggelsen af kommunens regnskab samt hovedprocesserne i forbindelse med registrerings- og rapporteringsfasen. Cirkulæret opdateres årligt, hvis der behov herfor.

Løsning

Økonomiforvaltningen har gennemgået regnskabscirkulæret forud for årsregnskabet for 2024 og har tilpasset teksten. Den væsentligste ændring er, at reglerne for tilbagekøbsrettigheder er opdateret efter ekstern revisors bemærkninger i forbindelse med regnskab 2023. Derudover er der generelt tale om korrekturrettelser og præciseringer af teksten. Regnskabscirkulæret har været i høring hos alle forvaltninger og har været behandlet i Økonomikredsen.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Regnskabscirkulæret publiceres på kommunens intranet efter Økonomiudvalgets behandling. Regnskab 2024 forelægges for Økonomiudvalget i april 2025.

Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2024

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top