Indstilling om vedtagelse af strategi for Offentlig-Privat Partnerskab (OPP)
Indstilling og beslutning
- at vedtage vedlagte Strategi for Offentlig-Privat Partnerskab, hvori det anbefales, at OPP skal overvejes i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter, der overstiger 20 mio, og at OPP som udgangspunkt skal gennemføres ved brug af offentlig finansiering.
- at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen gennemfører en analyse af, på hvilke punkter OPP som organisationsform mv. kan bidrage til en bedre anlægsproces og totaløkonomi i kommunale bygge- og anlægsprojekter.
- at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen identificerer et kommunalt bygge- og anlægsprojekt, der vil være egnet til at fungere som eksempelprojekt i forhold til fremtidige bygge- og anlægsprojekter.
Problemstilling
I Aftale om budget 2013 for Københavns Kommune blev det aftalt, at Borgerrepræsentationen skulle forelægges en strategi for brug af OPP, herunder belyse fordele og ulemper ved anvendelse af OPP.
Løsning
Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet den som bilag 1 vedlagte strategi for OPP.
OPP er en form for offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at finansiering, etablering, drift og vedligeholdelse samtænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form af et bygge- og anlægsprojekt.
En OPP-kontrakt løber typisk mellem 15 og 30 år. Det antages, at OPP kan give totaløkonomiske fordele, fordi den private leverandør har mulighed for og incitament til at vælge de løsninger, der er mest effektive set på tværs af anlæg, drift og vedligeholdelse over en længere periode. Samtidig indebærer OPP en systematisk funderet deling af risici, der har til formål at sikre, at henholdsvis den offentlige og den private part bærer ansvaret for de risici, de hver især kan varetage bedst og billigst. Det antages således, at hver part gør det, de er bedst til.
OPP-projekter kan overordnet struktureres efter to forskellige modeller: Med privat finansiering eller med offentlig finansiering.
I OPP med privat finansiering varetager den private part den fulde investering ved siden af anlæg, drift og eventuelle øvrige opgaver. Den private leverandør betales typisk gennem løbende driftsbetalinger over kontraktperioden fra den offentlige myndighed.
I OPP med offentlig finansiering, dvs. gennem lån i Kommunekredit (som forudsætter ledig låneramme/ låneadgang) og egenfinansiering, varetager den private leverandør anlæg og drift. Den offentlige part betaler en fastsat pris for anlægget ved ibrugtagning. Herefter betaler den offentlige myndighed løbende driftsbetalinger til den private part.
Ulempen ved privat finansiering er, at OPP-leverandørens finansiering af anlægsdelen sker til en højere rente end den, som kommunen selv kan låne til. Det vil være med til at forøge den samlede pris for projektet. Økonomiforvaltningen vurderer, at den fordel det giver at have et stærkt økonomisk incitament ift. totaløkonomi, ikke opvejer den forøgede finansieringsudgift, som er forbundet med privat finansiering.
På den baggrund anbefales det, at Københavns Kommune som udgangspunkt anvender offentlig finansiering, men at det afhænger af en konkret totaløkonomisk vurdering.
Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri, som forventes vedtaget inden udgangen af 2013, at kommunen ved en anslået entreprisesum på over 20 mio. kr. skal lave en totaløkonomisk vurdering, og at der i den forbindelse skal tages stilling til, om OPP er en relevant organiseringsform.
På den baggrund anbefales det, at KøbenhavnsKommune i bygge- og anlægsprojekter over 20 mio. kr. foretager en konkret vurdering af, om der kan være fordele ved at bruge OPP-modellen dog under hensyn til den omfattende proces og de relativt store udgifter herved.
I øvrigt giver strategien anledning til følgende anbefalinger:
Det anbefales, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen gennemfører en analyse af, på hvilke punkter OPP som organisationsform mv. kan bidrage til en bedre anlægsproces og totaløkonomi i kommunale bygge- og anlægsprojekter, herunder i forhold til andre udbudsformer, f.eks. tidlig fastlåsning af projektkrav og tilrettelæggelse af fremtidig drift og vedligeholdelse.
Det anbefales, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen identificerer et kommunalt bygge- og anlægsprojekt, der vil være egnet til at fungere som eksempelprojekt i forhold til fremtidige bygge- og anlægsprojekter, f.eks. en samling af samtlige kommunens administrative enheder under samme tag.
Videre proces
Claus Juhl
/Anne Skovbro
Beslutning
Dagsordenspunkt 9: Indstilling om vedtagelse af strategi for Offentlig-Privat Partnerskab (OPP)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet 1. oktober 2013
Socialdemokratiet og SF fremsatte følgende ændringsforslag:
”Det foreslås, at indstillingens 1. at-punkt ændres fra:
”at vedtage vedlagte Strategi for Offentlig-Privat Partnerskab, hvori det anbefales, at OPP skal overvejes i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter, der overstiger 20 mio. kr., og at OPP som udgangspunkt skal gennemføres ved brug af offentlig finansiering.”
til:
”at vedtage vedlagte Strategi for Offentlig-Privat Partnerskab, hvori det anbefales, at OPP kan overvejes i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter, der overstiger 100 mio. kr., og at OPP som udgangspunkt skal gennemføres ved brug af offentlig finansiering.”
Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, F, Ø, V og O.
Imod stemte: C.
Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet med 9 stemmer mod 1. 1 medlem undlod at stemme.
For stemte: A, F, V og O.
Imod stemte: Ø.
Undlod: C.
Socialdemokratiet og SF afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokratiet og SF vil fastholde, at driften af de kommunale kernevelfærdsområder, som blandt andet folkeskolen og daginstitutioner skal drives i kommunalt regi.”