Valg af statsgaranti/selvbudgettering for 2003

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. oktober 2002

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder

• at kommunen vælger statsgaranti for 2003, og kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb i 2003, der allerede er indeholdt i BF2003
• at efterreguleringen for selvbudgetteringen i 2001 indarbejdes i kommunens budget for 2004, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes i juli 2003.

I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser såfremt kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2003.

På baggrund af en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2000 til 2003 i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i 2003 skønnes det, at kommunen vil få et mindreprovenu på 1,4 mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat og grundskyld og værdien af de afgiftspligtige grundværdier.

Ved at selvbudgettere i 2003 med de selvbudgetterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb skønnes et mindreprovenu på samlet 1,4 mill. kr., der fordeles med 0 mill. kr. i 2003 og med 1,4 mill. kr. i 2006.

Københavns Kommune skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 den 10. oktober tage stilling til om kommunen ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling som ændrer forudsætningerne for nærværende indstilling om valg af selvbudgettering vil Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.

Landets amter og kommuner har siden 1996 haft mulighed for at vælge mellem at basere budgetteringen af personskatter samt tilskud og udligning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af væksten i hele landet eller eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Københavns Kommune har valgt statsgaranti for 1996-1999 og 2002 og selvbudgettering for årene 2000-2001.

De væsentligste parametre i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2003 er:

• Væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 2000-2003

• Væksten i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 2000-2003

• Ændret skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet 2000-2003

• Befolkningstallet opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2003

For de fire parametre gælder alt andet lige:

• Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget er højere i København end i landet som helhed, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

• Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget er højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

• Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget i landet som helhed er højere end væksten i statsgarantien, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

• Hvis befolkningstallet i kommunen er højere end forudsat af Indenrigsministeriet, kan kom-munen med fordel vælge at selvbudgettere.

Hertil kommer virkningen af, at provenuet fra ejendomsværdiskat med virkning fra 2000 er omfattet af statsgarantien. Der vil dog kun være en begrænset virkning på provenuet ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti.

Indenrigsministeriet har opgjort det statsgaranterede befolkningstal pr. 1. januar 2003 til 506.765 indbyggere. Opgørelsen er baseret på det kendte befolkningstal pr. 1. januar 2002 tillagt væksten i befolkningstallet fra 2002-2003 som forudsat af Hovedstadens Statistik Kontor (HSK). Befolkningstallet opgøres efter betalingsforpligtigelse, hvilket medfører at borgere, der opholder sig på institution eller plejehjem i andre (amts)kommuner indgår i Københavns Kommunes befolkningstal, hvis Københavns Kommune har betalingsforpligtigelsen for personerne (netto).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2003 ud fra kommunens endelige udskrivningsgrundlag for 2000 fremskrevet til 2003 med et vækstskøn for landet som helhed på 13,0 pct. for perioden 2000-2003. Dette vækstskøn er baseret på Finansministeriets 'Økonomisk Redegørelse' (maj 2002).

I budgetforslag 2003 er der forudsat valg af statsgaranti på grund af flere forhold. Finansministeriet ville ved udgangen af august måned justere deres vækstskøn i forhold til de skøn, der lå til grund for statsgarantien. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen ville opgøre deres vækstskøn for hele landet og hovedstadsregionen medio september. Endelig ville der primo september foreligge en ny prognose for befolkningstallet pr. 1. januar 2003 fra Statistisk Kontor.

De nye prognosetal, der nu foreligger giver et mere sikkert grundlag for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering.

På grundlag af den seneste befolkningsprognose, de seneste års udvikling i det faktiske udskrivningsgrundlag og de seneste skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, samt de seneste skøn over provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunen foreløbigt vil kunne opnå en mindreindtægt på 1,4 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti i 2003.

.

Økonomiforvaltningens vurdering af valget mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2003 kan sammenfattes således:

Valget af selvbudgettering i 2003 forventes at medføre et mindreprovenu på 1,4 mill. kr., heraf et provenu i 2003 på 0 mill. kr. og et mindreprovenu i 2006 på 1,4 mill. kr.

Valget af selvbudgettering i 2003 har ingen afledte effekter (ændret ligningsprovenu og ændret momsgæld) i 2003 eller 2006.

I beregningen, der ligger til grund for tabel 1, indgår en forventning om:

• en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet i 2001 på hhv. 6,0 pct., 4,7 pct. og 5,0 pct., svarende til Økonomiforvaltningens foreløbige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune i 2001 og KL's foreløbige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2001 for hovedstadsregionen og hele landet
• en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2002 og 2003 for Københavns Kommune og hovedstadsregionen på 3,7 pct. og 4,7 pct., svarende til Finansministeriets skøn i "Økonomisk Redegørelse" (august 2002) tillagt 0,5 pct.-point
• en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2002 og 2003 for hele landet på 3,2 pct og 4,2 pct., svarende til Finansministeriets skøn i "Økonomisk Redegørelse" (august 2002)
• 1.500 færre indbyggere i Københavns Kommune end i det statsgaranterede indbyggertal for 2003

På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at kommunen vælger statsgaranti for 2003

Ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier

Skatte- og Registerforvaltningen vurderer, at provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld bliver mindre end Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn. Det medfører merindtægter på 4,2 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering, jf. tabel 1. Dette skyldes, at man ved at vælge selvbudgettering udlignes af provenuet af grundskyldsprovenu.

I kommunens seneste prognose af 13. september 2002 for befolkningstallet pr. 1. januar 2003 er der forudsat et befolkningstal på 505.515 svarende til et befolkningstal, der er 1.500 indbyggere lavere end det statsgaranterede befolkningstal på 506.765.

Det medfører en mindreindtægt på 61,8 mill. kr., jf. tabel 1.

Finansministeriets seneste skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag 2000-2003 fra 'Økonomisk Redegørelse' (august 2002) afviger i mindre grad fra det vækstskøn, der ligger til grund for statsgarantien i 'Økonomisk Redegørelse' (maj 2002). Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 2000-2003 vurderes nu af Finansministeriet til at være 12,8 pct., hvilket er 0,2 pct-point lavere end den statsgaranterede vækst på 13,0 pct.

Der har i de senere år været en klar tendens til, at væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsregionen har været større end i resten af landet, jf. tabel 2.

Note: Faktiske vækstrater er fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet justeret for bortfald af lejeværdi af egen bolig. Skønnede vækstrater fra Økonomiforvaltningens, KL og Finansministeriet.

Tabel 2 viser, at både Københavns Kommune og hovedstadsregionen i de seneste tre år hvor udskrivningsgrundlaget er endeligt opgjort (1998-2000), har haft en vækst, som var større end væksten i hele landet. Forskellen mellem Københavns Kommune og hele landet har i gennemsnit ligget på 1,0 pct-point med en faldende tendens.

På baggrund af Told & Skat's seneste optælling af udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune i 2001 medio september 2002 forventer Økonomiforvaltningen, at udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune vil stige med 6,0 pct. i 2001. På baggrund af KL's seneste optælling af udskrivningsgrundlaget i 2001 medio september 2002 forventes væksten for hovedstadsregionen og hele landet i 2001 at være hhv. 4,7 pct. og 5,0 pct. Finansministeriet vurderer i Økonomiske Redegørelse (august 2002), at udskrivningsgrundlaget i 2001 for hele landet vil stige med 5,0 pct.

I Økonomiske Redegørelse (august 2002) vurderer Finansministeriet, at væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2002 og 2003 vil være hhv. 3,2 pct. og 4,2 pct.

Økonomiforvaltningen forventer, at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2002 og 2003 vil være 0,5 pct.-point højere end Finansministeriets skøn for væksten i hele landet. Dette bygger på en forudsætning om, at den højere vækst i København i forhold til resten af landet vil fortsætte, jf. nedenstående afsnit om udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsløsheden for hhv. Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet.

For hovedstadsregionen gælder ligeledes, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2002 og 2003 vil ligge over væksten i hele landet med et halvt pct.-point. I 2001 skyldes den lavere vækst i hovedstadsregionen end i hele andet, dels at væksten i beskæftigelsen i hovedstadsregionen nærmede sig væksten i hele landet, og dels at den negative udvikling på aktiemarkederne har medført en relativt større nedgang i aktieindkomsterne i hovedstadsregionen end i hele landet. Korrigeres væksten i udskrivningsgrundlaget i 2001 for aktieindkomster vurderes væksten i hovedstadsregionen af KL at ligge på niveau med hele landet. Udviklingen for hovedstadsområdet i 2001 forudsættes at være enkeltstående, og væksten i 2002 og 2003 antages derfor at være større end i resten af landet. Dette skal bl.a. ses i lyset af en forventning om en fortsat højere vækst i beskæftigelsen i hove dstadsregionen end i hele lande, jf. nedenstående afsnit om udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsløsheden for hhv. Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet.

For hele landet er væksten i alle årene fastholdt på niveauet fra Finansministeriets august-skøn.

Væksten i udskrivningsgrundlaget er direkte eller indirekte afhængig af faktorer som udviklingen i beskæftigelsen, ledigheden, antallet af skatteydere, lønindkomster m.m.

Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen understøtter, at Københavns Kommune i perioden 2000-2003 vil have en højere vækst i udskrivningsgrundlaget end i landet som helhed:

Ledigheden er faldet mere i København end i Hovedstadsregionen og i hele landet.

Beskæftigelsen er steget mere i København end i Hovedstadsregionen og i hele landet.

Tabel 3 viser, at ledighedsprocenten siden 1996 er faldet hvert år i Københavns Kommune. I 1996 var forskellen til hele landet på 4,7 pct-point. I 2001 er denne forskel reduceret til 0,2 pct-point.

Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn vurderer, at den voksende ledighed først og fremmest er udtryk for at væksten i arbejdsstyrken ikke modsvares af en tilsvarende vækst i beskæftigelsen. I København er væksten dog også udtryk for en markant stigning i antallet af ledige akademikere.

Note: Skønnede tal baseret på prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Konjunkturvurdering for

Danmark (august 2002).

Tabel 5 viser, at væksten i beskæftigelsen i perioden 1996-2000 i Københavns Kommune har været væsentlig højere end væksten i hovedstadsregionen og i hele landet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i den seneste Konjunkturvurdering for Danmark (august 2002) vurderet, at den samlede beskæftigelse i hele landet fra 2001 til 2004 vil stige med 31.000 personer. Den samlede vækst dækker over regionale forskelle, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at væksten fortsat vil være højere i København end i resten af hovedstadsregionen og i hele landet.

Således vurderes den årlige vækst i beskæftigelsen i Københavns Kommune at være hhv. 3,2, 2,5 og 2,5 pct. for årene 2001-2003, mens væksten i hovedstadsregionen og hele landet ligger omkring 0,5-1,0 pct. Væksten i beskæftigelsen i hovedstadsregionen bevæger sig i perioden mod niveauet for hele landet.

Det Økonomiske Råd vurderer i "Dansk økonomi – forår 2002" at beskæftigelsen i årene 2001-2003 vil vokse med 28.000 personer, mens Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse (august 2002) vurderer at beskæftigelsen i samme periode vil vokse med 33.000 personer.

I nedenstående tabel 6 fremgår hvorledes Københavns Kommune vil opnå et merprovenu/mindreprovenu ved at vælge selvbudgettering i 2003 under forskellige vækstforudsætninger for udskrivningsgrundlaget i 2000-2003.

I Finansministeriets skøn indgår ikke regionale forskelle mellem København, hovedstadsregionen og hele landet. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der vil være sådanne forskelle.

På baggrund af en række antagelser om udviklingen i udskrivningsgrundlaget, der afviger fra forudsætningerne i tabel 1, for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet kan man opstille forskellige alternativer til det beregnede mindreprovenu ved valg af selvbudgettering i tabel 1.

To alternative vækstscenarier er vist i tabel 7 og tabel 8. I begge tabeller er væksten for 2001 fastholdt på niveauet i tabel 1.

I tabel 7 ligger væksten for hele landet i 2002 og 2003 et halvt pct.-point over væksten i Finansministeriet, mens væksten for Københavns Kommune og hovedstadsregionen ligger et halvt pct.-point over væksten i hele landet, dvs. 1 pct.-point over Finansministeriets august skøn.

I tabel 8 ligger væksten for hele landet i 2002 og 2003 et halvt pct.-point under væksten i Finansministeriet, mens væksten for Københavns Kommune og hovedstadsregionen fortsat ligger et halvt pct.-point over væksten i hele landet, dvs. på samme niveau som Finansministeriets august-skøn.

De to alternative vækstscenarier illustrerer tydeligt hvilken betydning væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet, har for Københavns Kommunes provenu ved valg af selvbudgettering for 2003.

Det er i væsentligt omfang en mere positiv udvikling i udskrivningsgrundlaget for hele landet end den af staten skønnede i statsgarantien for 2000, der har medført den store efterregulering for Københavns Kommune vedr. valg af selvbudgettering i 2000. Således skønnede Finansministeriet i maj 1999, at udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2000 ville blive på 569,9 mia. kr. Udskrivningsgrundlaget for 2000 blev i maj 2002 endeligt opgjort til 575,5 mia. kr., hvilket svarer til en uforudset vækst på 1 pct. Efterreguleringen for 2001 og den efterregulering Københavns Kommune ville have fået hvis kommunen havde valgt selvbudgettering for 2002 følger samme mønster, jf. nedenstående afsnit om efterregulering fra tidligere år.

Såfremt Borgerrepræsentationen vælger at selvbudgettere i 2003 foreslår Økonomiforvaltningen, at kommunen venter med at disponere over den forventede efterregulering som følge af at kommunen valgte selvbudgettering i 2001. Såfremt det viser sig, at kommunen taber penge ved at vælge selvbudgettering i 2003, finansieres tabet af provenuet fra efterreguleringen vedr. 2001. Provenuet fra efterreguleringen vedr. 2001 forventes at blive 361 mill. kr. jf. nedenfor.

Det indgår i regeringens aftale af 14. juni 2002 med KL, at regeringen vil søge tilslutning til, at afregningstidspunktet mellem stat og kommuner for efterregulering af skatteindtægter, herunder skatterestancer, generelle tilskud mv. fra og med afregningen i 2003 flyttes et kvartal, så der er større sikkerhed omkring det kommunale indtægtsgrundlag på aftaletidspunktet og større budgetsikkerhed. Regeringen har fået hjemmel til at gennemføre ændringen for 2003 på Finansudvalgets aktstykke 203 af 25. juni 2002.

Efterreguleringen for 2001 af skatteindtægter, restancer, generelle tilskud mv., som efter de gældende regler skulle have været afregnet i de sidste tre måneder af 2003, vil således først blive afregnet i de første tre måneder af 2004.

Københavns Kommune valgte at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for personskat og ejendomsværdiskat i budget 2001.

I 2004 sker der en efterregulering af tilskud og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2001. I indstillingen (ØU 265/2000) om valg af selvbudgettering for 2001 vurderede Økonomiforvaltningen, at efterreguleringen i 2003/04 ville blive på 58 mill. kr. Heraf er 53 mill. kr. indarbejdet i budget 2001.

På baggrund af den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2000 og KL's foreløbige opgørelse for 2001 forventer Økonomiforvaltningen, at kommunen i 2004 vil modtage en efterregulering svarende til et merprovenu på 361,4 mill. kr. i 2004.

Efterreguleringen opgøres endeligt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i juli 2003, og kommunen modtager som følge af ændringen i afregningstidspunktet merprovenuet i januar, februar og marts 2004.

Størrelsen af efterreguleringen afhænger af en række variable, hvoraf de vigtigste er:

beskatningsgrundlaget (personskat, grundskyld og ejendomsværdiskat) for 2001 for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet, der opgøres endeligt i maj 2003

befolkningstallet for 2001 for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet, der er endeligt opgjort i foråret 2002

Forklaringen på det store efterreguleringsbeløb er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2000 har ligget markant over Finansministeriets skøn i maj 2000, og at den foreløbige opgørelse for 2001 tilsvarende ligger markant over Finansministeriets skøn i statsgarantien for 2001 for både Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 10 illustrerer udviklingen i Finansministeriets skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2001.

Kilde: "Økonomisk Redegørelse" (august 2002)

Udskrivningsgrundlaget for 2000 er således øget med 6,9 mill. kr. fra Finansministeriets skøn fra maj 2000 til den endelige opgørelse i maj 2002. Dette svarer til en uforudset vækst på 1,2 pct. Tilsvarende viser Finansministeriets foreløbige skøn i august 2002 for udskrivningsgrundlaget for 2001, at statens skøn er øget med 14,6 mill. kr. siden skønnet fra maj 2000. Dette svarer til en uforudset vækst på 2,5 pct.

Beskatningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet opgøres først endeligt i juli 2003. Efterreguleringen for 2001 vil således først være kendt i juli 2003. Økonomiforvaltningen indstiller derfor:

at efterreguleringen af selvbudgettering i 2001 indarbejdes i kommunens budget 2004, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes.

Det medfører, at Økonomiudvalget i august 2003 skal tages stilling til, hvad efterreguleringen skal anvendes til, eksempelvis yderligere afvikling af den langsigtede gæld, kasseopbygning eller andet.

Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2002.

I 2005 sker der en efterregulering af skatter og tilskud- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2002.

Såfremt Københavns Kommune i 2002 havde valgt at selvbudgettere har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i 2005 ville modtage en efterregulering på 256 mill. kr. Beregningen er baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2000, KL's foreløbige opgørelse af væksten i udskrivningsgrundlaget for 2001 og Finansministeriets august-skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i 2002 tillagt 0,5 pct.-point for Københavns Kommune og hovedstadsregionen. Beregningen af efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 11.

Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2000 og 2001 har ligget markant over Finansministeriets skøn i maj 2001, jf. tabel 11, og at de foreløbige opgørelser for 2002 udviser en tilsvarende mervækst i forhold til Finansministeriets skøn i maj 2001. Udviklingen for udskrivningsgrundlaget for 2002 er illustreret i tabel 12.

Kilde: "Økonomisk Redegørelse" (august 2002)

Finansministeriet har således foreløbigt opjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2002 med 6 mia. kr., hvilket svarer til en uforudset vækst på 1 pct.

Indstillingen om valg af statsgaranti af skatter, tilskud og udligning i 2003 påvirker ikke kommunens budget 2003 i forhold til det, der allerede er indeholdt i budgetforslaget for 2003.