Mødedato: 01.06.2004, kl. 15:00

Forslag til tillæg til kommuneplan 2001 vedrørende omlægning af Ring 2

Forslag til tillæg til kommuneplan 2001 vedrørende omlægning af Ring 2

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. juni 2004

 

 


J.nr. ØU 192/2004

 

5. Forslag til tillæg til kommuneplan 2001 vedrørende omlægning af Ring 2

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at       forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på offentliggørelse samtidigt med et af Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdet forslag til tillæg til Regionplan 2001

at       indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at       tiltræde den foreslåede dialogstrategi i form af annoncering og afholdelse af borgermøde i samråd med Hovedstadens Udviklingsråd, samt fremlæggelse af forslaget i Københavner Information og på relevante biblioteker i kommunen samt etablering af en hjemmeside

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget besluttede i mødet den 15. januar 2003, at der skal udarbejdes et projekt til omlægning af tung trafik på Ring 2 på strækningen fra Strandøre-Strandpromenaden til Strandvænget-Strandvejen.

 

Økonomiforvaltningen vurderede derefter, at arbejderne ikke kunne gennemføres, uden at der er tilvejebragt et kommuneplantillæg, der ændrer hovedstrukturen for så vidt angår opslaget "Vejtrafik", idet Strandvænget/Strandvejen skal have status af regional vej på grund af de fremtidige trafikforhold.

 

I forbindelse hermed har Hovedstadens Udviklingsråd haft sagen forelagt til en såkaldt screening efter VVM-reglerne og har vurderet, at omlægningen har en sådan karakter, at det er fundet fornødent med et regionplantillæg indeholdende en VVM-redegørelse om arbejderne og den fremtidige trafik.

 

På den baggrund har Hovedstadens Udviklingsråd foretaget en forudgående høring med indkaldelse af ideer og synspunkter, og forventes i rådsmødet den 18. juni 2004 at vedtage et forslag til regionplantillæg med VVM til offentliggørelse.

 

På baggrund af beslutningerne er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, der indeholder ændring af hovedstrukturopslaget "Biltrafik" på side 84-85 i Kommuneplan 2001 om, at den omlagte Ring II på strækningen mellem Strandvænget og Strandvejen ændrer status fra henholdsvis bydelsgade og fordelingsgade til en regional vejforbindelse med en særlig bemærkning om VVM-redegørelsens retningslinier.

 

Forslaget til kommuneplantillæg agtes offentliggjort sammen med forslaget til regionplantillæg. 


 


Til top