Mødedato: 01.06.2004, kl. 15:00

Udskiftning af elforsyningens 30 kV oliekabler til PEX-kabler (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Udskiftning af elforsyningens 30 kV oliekabler til PEX-kabler (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. juni 2004

 

 


J.nr. ØU 200/2004

 

33. Udskiftning af elforsyningens 30 kV oliekabler til PEX-kabler (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der meddeles KE en bevilling på 26 mio. kr., til udskiftning af en af elforsyningens 30 kV strækninger med oliefyldte fladkabler til PEX i 2004, og at der foretages en omplacering mellem to konti på KE's investeringsplan for 2004, idet der herefter vil kunne anvises kassemæssig dækning på rådighedsbevillingen på konto 01.22.02.3.XX Udskiftning af 30 kV oliekabler til PEX.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004

Udsat.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Elforsyningen anvender i dag 30 kV oliekabler af to typer, fladkabel og massekabel. Herudover anvender elforsyningen 30 kV PEX kabler, som ikke indeholder olie.

KE har vurderet den forcerede udskiftning i forhold til tekniske og økonomiske forhold, herunder Elforsyningens indtægtsramme.

Idet der ved 30 kV oliekablerne eksisterer et særligt miljømæssigt aspekt, har elforsyningen taget en række yderligere kriterier til brug for at vurdere elementerne i en forceret udskiftning.

Den ansøgte strækningsudskiftning er valgt ud fra en samlet vurdering af alle kriterier.

Kapitalbevillingen giver mulighed for at etablere en ny ca. 5 km 30 kV PEX forbindelse, der gør det muligt at tage ca. 13 km oliefyldte fladkabler ud af drift.

Elforsyningen vil fortsat vurdere de samlede aspekter af langsigtede scenarier for udskiftning af 30 kV oliekabler.


 


Til top