Mødedato: 01.06.2004, kl. 15:00

Dogmerevision 2003 for Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Dogmerevision 2003 for Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. juni 2004

 

 


J.nr. ØU 184/2004

 

27. Dogmerevision 2003 for Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter resultatet af Dogmerevision 2003, og

at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at Dogmerevision 2003 godkendes.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2004

Udsat til behandling på næste udvalgsmøde den 19. april 2004.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2004

Udsat.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2004

Tiltrådt.

Protokolbemærkning fra Mogens Lønborg (C) og Annette Engell (V) om, at de find­er det højest utilfredsstillende, at partikelfiltre på dieseldrevne køretøjer ikke er omfattet af dogmesamarbejdet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at eventuelle udgifter til opfølgningen af revisionen af kommunens arbejde med indfrielse af forpligtelser i "Dogme 2000" skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for udvalgene".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2004

Anbefalet.

C, O og V tog forbehold.

C og V videreførte deres protokolbemærkning fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 26. april 2004.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Det Norske Veritas har gennemført den tredje revision af Københavns Kommunes efterlevelse af de opstillede mål i Dogme 2000. Revisionen er gennemført ved interview med nøglepersoner samt indsamling af dokumentation. Med denne tredje revision er det muligt at se udviklingen i Dogmearbejdet, siden vi tiltrådte samarbejdet i juni 2001.

Revisionen viser, at der er sket fremdrift på de fleste områder, f.eks. udarbejdelse af en Lokal Agenda 21-plan, "fej for egen dør" og forankring af miljøarbejdet i kommunen. Kendskabet til Dogme 2000 stiger fortsat. Dog anbefales det, at hver forvaltning kortlægger egne områder med relevans for Dogme 2000.

I det følgende beskrives resultaterne af revisionen, samt det fremtidige arbejde med at sikre fremdrift for Dogme 2000 i Københavns Kommune.


 


Til top