Mødedato: 01.06.2004, kl. 15:00

Etablering af personelevator i den integrerede daginstitution "Nørretoppen", Sjællandsgade 15, 2200 København N (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Etablering af personelevator i den integrerede daginstitution "Nørretoppen", Sjællandsgade 15, 2200 København N (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. juni 2004

 

 


J.nr. ØU 183/2004

 

20. Etablering af personelevator i den integrerede daginstitution "Nørretoppen", Sjællandsgade 15, 2200 København N (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borger­repræsen­ta­tio­nen anbefaler, at der under forudsætning af at der opnås tilladelse fra Bygge- og Tek­nik­forvaltningen, gives kapitalbevilling til etablering af per­son­ele­va­tor, barne­vogns­lift og lig­gehal samt ombygning af lokalerne i den integrerede dag­in­sti­tution "Nør­re­top­pen", Sjæl­­lands­gade 15, i alt 6.300.000 kr.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget bemærker, at der anvises kassemæssig dækning på bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, funktion 5.14.1

Derudover har Økonomiudvalget ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at eventuelt afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Den integrerede institution "Nørretoppen" på Sjællandsgade 15 har 42 vuggestuepladser og 52 børnehavepladser. Institutionen er indrettet i en tidligere kommunale ejendom, der nu ejes af A/B Udbygård. In­stitu­tionens lokaler er fordelt over 5 etager samt kælder. In­sti­tu­tionen har i øjeblikket ingen elevator, så al "trafik" foregår ad hoved- og køkken­trap­per.

 

Institutionen har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende pædagogernes løft af børn, køkkenpersonalets trans­port af madvarer og serveringsbakker ad køkkentrappen samt transporten af institutionens barnevogne ad kældertrappen.

 

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurdering, at alle påbuddene fra Arbejds­tilsynet kun kan efterkommes ved etablering af en personelevator centralt i in­stitutionen samt ved etablering af en barnevognslift fra kælder til terræn.

 

Da institutionen ligger i en ejendom ejet af en andelsboligforening (A/B Udbygård), har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indhentet andelsboligforeningens godkendelse til projektet, da det medfører min­dre ænd­ringer af bygningens facade og ejendommens fællesgård.

 

Projektet med etablering af personelevatoren medfører en del ombygning af institutionens øvrige lokaler, da en del garderobe- og toiletrum er samlet omkring den køkkentrappe, der nedrives, for at give plads til den nye personelevator.

 

Det er planen, at etableringen af personelevatoren, barnevognsliften samt ombygningen af in­­stitutionens lokaler igangsættes ultimo 2004 og afsluttes primo 2005. I hele om­byg­nings­­­perioden vil institutionen være lukket og børn og personale overflyttes til to af for­valt­­­ningens nødinsti­tu­tio­ner på Indre Nørrebro og i Indre By.


 


Til top