Ingen titel

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. juni 2004

J.nr. ØU 210/2004

1. Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budget til budgetforslag 2005

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget:

· fastsætter udvalgenes rammer som vist i tabel 1 på baggrund af de i indstillingen foreslåede korrektioner til rammerne i indkaldelsescirkulæret:

Tabel 1: Udvalgenes økonomiske rammer

2005-pl	1.000 kr.
Udvalg
Borgerrådgiver	5131
Revisionen	20.229
Økonomiudvalget	884.564
Kultur- og Fritidsudvalget	724.009
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	4.385.714
Sundheds- og Omsorgsudvalget	3.757.442
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	6.899.752
Bygge- og Teknikudvalget	1.324.143
Miljø- og Forsyningsudvalget	-74.785
Hele kommunen	17.926.199

· tiltræder, at de indberettede budgetbidrag fra udvalgene inkl. de foreslåede korrektioner indgår i det videre arbejde med udarbejdelsen af et samlet budgetforslag for Københavns Kommune for 2005.

· at Kultur- og Fritidsudvalget pålægges at tilbageføre udvalgets bidrag til driften af Bellahøjbadet på 2 mill. kr., når badet åbner igen.

· beslutter at tage forslaget om at sælge Vittskøl Kloster ud af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag (jf. s. 8).

· beslutter, at de af kommunen afsatte midler til byfornyelse udgør et niveau, der matcher statens rammer til byfornyelse, som forudsat i budgetaftalen for 2004. Det indebærer bl.a., at såfremt Bygge- og Teknikforvaltningen – på baggrund af en ny vurdering af behovet for anlægsmidler til byfornyelse, som matcher statens rammer som forudsat i budgetforliget for 2004 – har behov for yderligere midler til byfornyelse, kan Bygge- og Teknikforvaltningens rejse spørgsmålet i 2005 om en merbevilling på 19,165 mill. kr. svarende til niveauet for bevillingen til Byggeri og Bolig.

· bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i dialog med Bygge- og Teknikforvaltningen til – at tilpasse Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme, så den overholder den af Økonomiudvalget udmeldte ramme i indkaldelsescirkulæret

· forudsætter, at den foreslåede udmøntning af omstillingsbidraget på byfornyelsesområdet med 2,2 mill. kr. ikke påvirker aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet, og at der således er tale om en effektivisering.

· bemyndiger Økonomiforvaltningen til at søge en afklaring på tekniske udeståender (f.eks. DUT) vedrørende udvalgenes rammer for 2005 i dialog med fagforvaltningerne. Afklaringen forelægges Økonomiudvalget i august.

· bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i dialog med fagforvaltningerne - at vurdere de indberettede budgetbidrag på de lovbundne områder i lyset af bl.a. konjunkturudviklingen. Vurderingen forelægges Økonomiudvalget i august.

· bemyndiger Økonomiforvaltningen til - i dialog med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - at revidere udvalgets servicedel, jf. bemærkningerne side 11.

· anmoder Bygge- og Teknikudvalget om at inddrage 6-by nøgletal i servicedelen, jf. bemærkningerne side 12.

· tiltræder at udvalgenes bidrag til servicedelen indgår i budgetforslaget Generelle bemærkninger og bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i dialog med fagforvaltningerne – at tilrette udvalgenes servicedel og bevillingsforudsætninger, så de er i overensstemmelse med de retningslinier, som Økonomiudvalget besluttede d. 20. januar.

· tiltræder at der udarbejdes en pjece efter budgetvedtagelsen i oktober med vægten på de nye initiativer i budget 2005. Økonomiudvalget forelægges en disposition for pjecen i september.

RESUME

Den 3. maj 2004 indberettede fagudvalgene de budgetbidrag, som er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets udmelding af budgetrammerne d. 20. januar 2004.

Udvalgene har alle overholdt de udmeldte budgetrammer, når der tages højde for justeringer som følge af tekniske korrektioner og politiske beslutninger i perioden efter rammeudmeldelsen. Økonomiforvaltningen har en række konkrete bemærkninger til det økonomiske indhold af Kultur- og Fritidsudvalgets, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets, Bygge- og Teknikudvalgets og Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetforslag, herunder enkelte forslag til omstillingspuljen.

I alt forventes en stigning på de lovbundne områder på 76 mill. kr., primært vedrørende førtidspension og praksissektoren.

Udvalgenes budgetprodukter opfylder alle på nær Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget de formkrav, som Økonomiudvalget vedtog i januar. I bilag 1 er hovedkonklusionerne i udvalgenes budgetbidrag gennemgået – udvalgenes fremsendte budgetbidrag kan fås ved henvendelse til Jacob Eberholst i Økonomiforvaltningens 1. kontor, tlf. 33 66 21 68, email jeb@okf.kk.dk.

SAGSBESKRIVELSE

Indstillingen er inddelt i fem dele

- udvalgenes budgetforslag

- udviklingen i de lovbundne udgifter

- skøn over indtægterne

- opsummering

- den videre proces for udarbejdelsen af budgetforslaget

Del 1: Udvalgenes budgetforslag

På baggrund af Økonomiudvalgets udmelding af de økonomiske rammer for budgetbidrag 2005 (ØU 19/2004) har samtlige udvalg indberettet budgetbidrag for 2005. Af tabel 2 fremgår afvigelserne i udvalgenes indberetninger i forhold til Indkaldelsescirkulæret.

Tabel 2: Udmeldte og indberettede rammer

Udvalg	Rammer pr. 20 januar 2004	Demografikorrektioner	Øvrige korrektioner	Rammer pr. 25. maj 2005
Borgerrådgiver	0		5.131	5.131
Revisionen	20.103		126	20.229
Økonomiudvalget	858.916		25.648	884.564
Kultur- og Fritidsudvalget	717.178		6.831	724.009
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	4.369.955	-12.138	27.897	4.385.714
Sundheds- og Omsorgsudvalget	3.760.337	-19.429	16.534	3.757.442
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	6.839.056	1.243	59.453	6.899.752
Bygge- og Teknikudvalget	1.317.717		6.426	1.324.143
Miljø- og Forsyningsudvalget	-83.780		8.995	-74.785
Hele kommunen	17.799.482	-30.324	157.041	17.926.199

Alle udvalg holdt sig indenfor den udmeldte budgetramme incl. korrektioner. Afvigelserne i forhold hertil skyldes blandt andet en række korrektioner, som følge af politiske beslutninger, som endnu ikke er indarbejdet i udvalgenes budgetter.

Økonomiforvaltningen har i overensstemmelse med. Økonomiudvalgets beslutning i indkaldelsescirkulæret indarbejdet konsekvenserne af de seneste befolkningsprognoser i april i de udvalgs rammer, som er omfattet af demografimodellen..

Eneste korrektion som har betydning for alle udvalgenes budgetrammer er konsekvenserne af reguleringsordningen, som Økonomiudvalget behandlede d. 18. maj (ØU 161/04). Det fremgår af indstillingen, at der i KTO-forliget indgår en reguleringsordning, som skal sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det kommunale og private område. I budget 2004 indstiller Økonomiforvaltningen, at der gives en tillægsbevilling på 63,1 mill. kr. I budget 2005 betyder reguleringsordningen en merudgift på 86,7 mill. kr., og det er indstillet at beløbet indarbejdes i udvalgenes rammer. Under forudsætning af at denne indstilling er tiltrådt i Borgerrepræsentationen er de respektive udvalgs budgetrammer således korrigeret i overensstemmelse hermed, jf. bilag 1. Tiltræder Borgerrepræsentationen ikke indstillingen, korrigeres udvalgenes rammer i forhold hertil.

En komplet gennemgang af korrektionerne til hvert enkelt udvalgs budgetrammer fra indkaldelsescirkulæret til d. 25. maj fremgår af bilag 1. Økonomiforvaltningen indstiller på den baggrund, at Økonomiudvalget fastsætter udvalgenes rammer som vist i tabel 2.

I nedenstående fremhæves en række udvalgsspecifikke bemærkninger til de modtagne budgetbidrag, herunder udmøntningen af omstillingsbidraget.

1.0 Borgerrådgiver

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til Borgerrådgiverens budgetbidrag. Borgerrådgiveren er indarbejdet i budgetforslaget for 2005 i hht. Borgerrepræsentationens beslutning herom (BR 586/2003), i kraft af hvilken den oprettes som en selvstændig bevilling. Midlerne til Borgerrådgiveren er flyttet fra en afsat pulje under Økonomiudvalget.

1.1 Revisionen

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til Revisionens budgetforslag

1.2 Økonomiudvalget

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til udvalgets budgetforslag.

1.3 Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget har i deres budgetforslag for 2005 foreslået at lukke Bellahøj Friluftsbad fra sommeren 2005. Besparelsen udgør 2 mill. kr. Beslutningen betyder, at der skal tilføres 2 mill. kr. til udvalget, når Bellahøjbadet er ombygget, medmindre badet permanent skal være lukket om sommeren.

Økonomiforvaltningen foreslår, at udvalget pålægges at tilbageføre udvalgets bidrag til driften af badet på 2 mill. kr. når badet åbner igen.

1.4 Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til udvalgets budgetforslag.

1.5 Sundheds- og Omsorgsudvalget
Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til udvalgets budgetforslag.

1.5.1 Ubalancen i H:S økonomi i perioden 2005-2007

I bilag 2 er en redegørelse fra H:S om økonomien i 2005-2007. Det fremgår at H:S forventer en ubalance på hhv. 361 mill. kr., 685 mill. kr. og 831 mill. kr. i 2005, 2006 og 2007 på grund af blandt det faldende statstilskud og en række specifikke merudgifter, jf. tabel 3.

Tabel 3: H:S økonomi og ubalance 2005-2007

Ændringer i forhold til Budget 2004, i mio. kr./ 2004 PL	2005	2006	2007
Faldende statstilskud	150	293	307
Øvrige merudgifter – netto	211	392	524
Samlet ubalance i alt	361	685	831

H:S modtager to forskellige tilskud fra staten

- Et ikke tidsbegrænset bidrag på 681 mio. kr. som nedsættes årligt i overensstemmelse med statens krav til årlig effektivisering.

- Et tidsbegrænset tilskud som blev givet ved dannelsen af H:S til nedsættelse af Københavns og Frederiksbergs Kommuners sygehusudgifter. Tilskuddet var i 1995 og 1996 på 1 mia. kr., hvorefter tilskuddet blev reduceret med 100 mio. kr. om året.

I 2005 reduceres tilskuddet med 150 mio. kr., hvorefter tilskuddet bortfalder i 2006. H:S har oplyst, at en effektivisering på 2 procent af den samlede lønsum, giver en besparelse på 125 mill. kr. i forhold til ovenstående ubalance. Der er redegjort mere detaljeret for H:S økonomiske situation i bilag 2.

H:S bestyrelse 1. behandler H:S budgetforslag 2005 den 23. juni, hvorefter budgettet oversendes til Københavns og Frederiksberg Kommuner. Borgerrepræsentationen 1. behandler H:S budgetforslag den 12. og 16. august og 2. behandler forslaget den 9. september. H:S bestyrelsen vedtager H:S budget den 29. september 2004.

1.6 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der kan knyttes en række bemærkninger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag.

1.6.1 Udmøntningen af omstillingsbidraget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har udmøntet hovedparten af deres bidrag til omstillingspuljen ved at reducere p/l-fremskrivningen med 0,8 procentpoint på alle rammebelagte budgetposter. I de følgende to afsnit gennemgås konsekvenserne for Børneplanen og Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil.

Anlæg - børneplanen

I indkaldelsescirkulæret indgår en pl-tilskrivning af anlægsmidlerne til Børneplanen på 161.665 t.kr. med p/l = 2,8%. I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag er anlægsmidlerne til Børneplanen derimod fremskrevet med prisudviklingen på 2,3 %.

Fremgangsmåden betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afsætter 808 t.kr. færre til anlæg i Børneplanens anlægsside end forudsat i Indkaldelsescirkulæret og Børneplanen, jf. nedenstående tabel 4.

Økonomiforvaltningen foreslår derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfører 808 t.kr. til anlæg i Børneplanen fra andre dele af udvalgets budgetramme, således at det afsatte beløb til anlæg svarer til forudsætningerne i Børneplanen og som er udmeldt i Indkaldelsescirkulæret.

Drift - børneplanen

P/L-reduktionen omfatter ligeledes de midler, der er afsat til drift af pladserne i Børneplanen. Besparelsen behøver ikke at gå ud over pladstallet i Børneplanen. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af udmøntningen af besparelsen, som imidlertid ikke er konkretiseret i udvalgets budgetbidrag.

I Borgerrepræsentationens beslutning om at gennemføre Børneplanen (BR 327/2003) indgår, at der løbende skal sikres en "optimal ressourceudnyttelse". Derfor skal bespa relsen findes gennem en reduktion af enhedsomkostningerne, således at antallet af pladser ikke påvirkes.

Besparelser på vedligeholdelse og Ejendomsenheden

Økonomiforvaltningen bemærker at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i budgetbidraget har indarbejdet en permanent nedjustering af vedligeholdelsesniveauet på daginstitutionsområdet på 2,2 mio. kr.

Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enige om, at denne besparelse ikke må berøre de midler, som – jf. Borgerrepræsentationens beslutning – skal overføres til ejendomsenheden.

1.6.2 Omprioriteringer indenfor udvalget – salg af Vitskøll Kloster

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har foreslået at sælge Vitskøll Kloster samt at bruge provenuet til renovering af boliger for handicappede. Provenuet er sat til 15 mill. kr. og indtægten forventes i 2006. Bygningerne er for nærværende udlejet.

I medfør af styrelsesvedtægten for Københavns Kommune § 12, stk. 6, henhører den umiddelbare forvaltning af bl.a. køb og salg af fast ejendom under Økonomiudvalget. Som følge heraf er det Økonomiudvalgets kompetence at indstille til Borgerrepræsentationen, om en ejendom skal købes og sælges.

Køb og salg af fast ejendom varetages af Økonomiforvaltningen. Provenuet ved salg af fast ejendom tilgår kommunekassen.

Fremgangsmåden ved salg af fast ejendom:

Hvis en fagforvaltning ophører med brugen af en kommunal ejendom rettes henvendelse til Økonomiforvaltningen, der afklarer, om andre forvaltninger kunne have interesse i at overtage ejendommen. Hvis dette ikke er tilfældet, og der ikke er særlige forhold, der taler imod, at ejendommen afhændes, udbydes denne til salg i medfør af kommunestyrelsesloven § 68, jf. bkg. om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Fremgangsmåden ved køb:

Købsager koordineres i forhold til Økonomiforvaltningens 9. kontor. Visse forvaltninger forhandler selv vilkårene for købet i løbende dialog med Økonomiforvaltningen. Andre forvaltninger overlader Økonomiforvaltningen at forhandle købsvilkårene. Økonomiforvaltningen afgiver § 12-erklæringer i sager, der vedrører fast ejendom, hvorfor det anbefales, at handelsvilkårene er afstemt med Økonomiforvaltningen, inden sagen forelægges for udvalg og Borgerrepræsentation.

Købssager starter i udvalget for den forvaltning, som ønsker at erhverve fast ejendom.

Økonomiforvaltningen indstiller derfor at Økonomiudvalget beslutter at tage forslaget om at sælge Vittskøl Kloster ud af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag.

Baggrunden herfor er dels den ovenfor beskrevne fremgangsmåde ved salg, hvoraf fremgår at en forvaltning skal rette henvendelse til Økonomiforvaltningen ved ophør af brug af en ejendom, og det herefter er Økonomiudvalget som behandler salget.

Hertil kommer at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har forudsat at kunne disponere over provenuet fra ejendommen til renoveringer. Dette stemmer ikke med forudsætningerne ved salg, hvor provenuet fra et salg indgår i den samlede prioritering i kommunen.

1.6.3 Refusion og aktivering

I forbindelse med beskæftigelsesordningerne kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hjemtage 50 pct. refusion fra staten. Refusionen har dog et loft som er afhængigt af antallet af kontanthjælpsmodtagere. I 2003 og 2004 overvurderede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen antallet af kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med budgetlægningen. Da antallet af kontanthjælpsmodtagere var faldende i hele perioden blev loftet ramt og det var ikke muligt at hjemtage det budgetterede beløb. Overvurderingen af mulig hjemtagelse af refusion medførte en manko i 2003 på ca. 30 mill. kr. og i 2004 på ca. 60 mill. kr.

I 2005 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afsat midler svarende til målet om en aktiveringsgrad på 37 pct. Dermed er niveauet over målet på 35 pct. fra budget 2004, men under den faktiske aktiveringsgrad på 44 pct. i regnskab 2003, som betød et merforbrug. Såfremt aktiveringsgraden for regnskab 2003 på 44 pct. skal opretholdes er der en manko på 64 mill. kr.

Refusionen hjemtages både på det rammebelagte og på det lovbundne område. Af bevillingsreglerne fremgår, at et merforbrug på det rammebelagte område skal dækkes inden for udvalgets egne rammer, dvs. at en mindreudgift på det lovbundne område ikke kan anvendes som finansiering af et underskud på det rammebelagte område. Baggrunden herfor er at sikre at midler der frigøres ved at de lovbundne udgifter bliver mindre kommer til at indgå i en samlet prioritering for alle udvalg.

I tabel 4 beskrives fordelingen af problemet mellem det rammebelagte og det lovbundne område i hhv. 2004 og 2005.

Tabel 4 Procentuel fordeling af hjemtagelse af, samt fordeling af problemets størrelse på hhv. det rammebelagte og det lovbundne område i 2004 og 2005

	Problemets størrelse i procent og i mill. kr.
	2004	2005(FAU)	2005 (som 2004)
Ramme	(74 pct.) – 45	(14 pct.) – 9	(74 pct.) – 47
Lovbundne	(26 pct.) – 16	(86 pct.) – 55	(26 pct.) – 17
I alt	– 61	– 64	– 64

Med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgettering af udgifter og indtægter til beskæftigelsesordninger kan udvalgets samlede ramme overholdes uden væsentlige aktivitetsændringer, hvorimod der er budgetteret med færre indtægter på det lovbundne område. Dette er en ændring i forhold til håndteringen i budget 2004, og som det fremgår af nedenstående skal der ses nærmere på problemets omfang frem mod budgetvedtagelsen.

Økonomiforvaltningen foreslår at den endelige stillingstagen til problemet afventer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningens redegørelse, som forelægges Økonomiudvalget i forbindelse med Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet i august.

1.5.4 Døgnforanstaltningsområdet

Økonomiudvalget besluttede i januar at afsætte en pulje svarende til de demografisk betingede merudgifter på døgnforanstaltningsområdet, som kunne anvendes til hel eller delvis finansiering af beslutninger om merudgifter på området, idet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets skulle budgettere teknisk med den udmeldte ramme (ØU 19/2004). Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets har i overensstemmelse med indkaldelsescirkulæret udarbejdet en redegørelse til Økonomiudvalget om budgetbehovet på døgnforanstaltningsområdet, der vedlagt som bilag 3. Af indkaldelsescirkulæret fremgår, at det endelige budgetforslag på området først vil blive fastlagt i august måned.

Økonomiudvalget har besluttet at døgnanbringelsesområdet er undtaget den automatiske demografitildeling i budget 2005. I stedet er midlerne, der var blevet tilført Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2005, såfremt området havde været dækket af automatisk demografitildeling, blevet placeret i en pulje under Økonomiudvalget. Der er afsat 27,041 mill. kr. (2005-pl)[1].

1.6.5 Indarbejdelse af forventede integrationsindtægter

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forventer at have 52,9 mill. kr. i udisponerede integrationsindtægter fra tidligere år. I kraft af Økonomiudvalgets beslutning i forbindelse med behandlingen af kvartalsregnskabet for 2004 (ØU 69/2004) har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indarbejdet et beløb på 52,9 mill. kr. i budgetrammen for 2005. Økonomiforvaltningen vil derfor indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der indarbejdes en negativ tillægsbevilling på 52,9 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets korrigerede budget for 2004.

1.6.6 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets servicedel

Famil ie- og Arbejdsmarkedsudvalget har kun delvist udarbejdet budgetforslagets servicedel ud fra de formkrav, som Økonomiudvalget tiltrådte d. 20. januar. Økonomiforvaltningen vil derfor gå i en dialog med Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen om at få tilpasset afsnittet til formkravene, herunder at få reduceret omfanget fra de nuværende 60 sider.

Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til - i dialog med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - at revidere udvalgets servicedel.

1.7 Bygge- og Teknikudvalget

BTU har i sit budgetbidrag for 2005 overskredet sin udmeldte ramme med ca. 16,5 mio. kr. Det er sket under henvisning til, at de afsatte midler til byfornyelse efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse ikke stemmer overens med forudsætningerne om niveauet for kommunens udgifter som fastlagt i budgetforliget for 2004.

Økonomiforvaltningen er af den opfattelse, at Bygge- og Teknikforvaltningens rammer til byfornyelse helt præcist afspejler forudsætningerne i budgetforliget for 2004 om, at de afsatte midler i kommunen skal matche de af staten afsatte rammer.

Bygge- og Teknikforvaltningens har herudover oplyst, at der i 2004 forventes at være et mindreforbrug til byfornyelse på ca. 65 mio. kr, som forventes overført til 2005 (eksklusiv grønne gårde).

Selv med denne overførsel forventer Bygge- og Teknikforvaltningens allerede nu, at der i 2005 vil være behov for yderligere byfornyelsesmidler på i størrelsesorden 55 mio. kr.

Med henblik på at løse spørgsmålet om rammeoverskridelsen for budget 2005 indstiller Økonomiforvaltningen derfor, at

· Beslutter, at de af kommunen afsatte midler til byfornyelse udgør et niveau, der matcher statens rammer til byfornyelse, som forudsat i budgetaftalen for 2004. Det indebærer bl.a., at såfremt Bygge- og Teknikforvaltningen – på baggrund af en ny vurdering af behovet for anlægsmidler til byfornyelse, som matcher statens rammer som forudsat i budgetforliget for 2004 – har behov for yderligere midler til byfornyelse, kan Bygge- og Teknikforvaltningens rejse spørgsmålet i 2005 om en merbevilling på 19,165 mill. kr. svarende til niveauet for bevillingen til Byggeri og Bolig.

Med hensyn til Bygge- og Teknikudvalgets udmøntning af omstillingsbidraget skal det bemærkes, at Bygge- og Teknikudvalget har besluttet, at lade byfornyelsesområdet bidrage til Bygge- og Teknikudvalgets samlede omstillingsbidrag med 2,2 mio. kr. Det er imidlertid Økonomiforvaltningens opfattelse, at de ved budgetvedtagelsen for 2004 fastsatte rammer på byfornyelsesområdet umiddelbart forhindrer, at der kan foretages besparelser på området, der påvirker aktivitetsniveauet.

Det må efter Økonomiforvaltningens opfattelse derfor forudsættes, at besparelse på byfornyelsesområdet er udtryk for en effektivisering, der ikke vil påvirke aktivitetsniveauet.

1.7.1 Servicedel og 6-by nøgletal

Bygge- og Teknikudvalget har ikke indarbejdet 6-by nøgletal i deres budgetbidrag, idet der henvises til et igangværende arbejde med at revidere nøgletalssamarbejdet på vejområdet. Imidlertid indgår det i oplægget til udarbejdelse af 6-bynøgletallene for 2005 at overveje at revidere nøgletallene på alle områder, og der er ikke tale om en særlig problemstilling på vejområdet.

Ligeledes har Bygge- og Teknikudvalget indarbejdet en lang række nøgletal, som ikke indgår i Økonomiudvalgets skabelon. Økonomiforvaltningen indstiller derfor at Bygge- og Teknikforvaltningen – i dialog med Økonomiforvaltningen - udarbejder en revideret udgave af udvalgets servicedel.

1.8 Miljø- og Forsyningsudvalget

1.8.1 Forhøjelse af Miljø- og Forsyningsudvalgets anlægsramme

Økonomiforvaltningen redegjorde i august 2003 for Miljø- og Forsyningsforvaltningens investeringsbehov 2004-2007 (ØU 271/2003). Miljø- og Forsyningsudvalget øgede anlægsbehov skyldes et ophobet investeringsbehov inden for Københavns Energi.

Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderede i marts 2004 at hovedparten af det ophobede investeringsbehov i 2005 og 2006 vil kunne finansieres ved, at der oprettes en anlægspulje med provenuet fra salget af KE Vind samt udbyttet fra E2 i 2003 og 2004. I 2005 bidrager KE endvidere til finansieringen af anlægsarbejder ved at KE gennemfører effektiviseringer svarende til 6 pct. af de påvirkelige omkostninger. Der er redegjort mere detaljeret for ovenstående i bilag 4.

1.8.2 Midler til jordoprensning

Miljø- og Forsyningsudvalget har omprioriteret en del af bevillingen på 36 mill. kr. til jordoprensning på forurenede grunde til en række andre aktiviteter, f.eks. opretholdelse af miljønetværk, miljøskoletjeneste, administration mv. Omprioriteringen sker fordi der i 2005 bortfalder samlet 10,5 mill. kr., som var en del af budgetaftalen for 2001 og en etårig bevilling til miljøpuljen fra budgetforliget for 2004..

Således reduceres den samlede ramme til oprensning til 30 mill. kr. i 2005. I 2006 reduceres rammen med yderligere 6 mill. kr. til 24 mill. kr. som følge af udløb af budgetforligsaftalen for 2002. Økonomiforvaltningen bemærker, at tidshorisonten for oprensningen af de kendte forurenede grunde i Københavns Kommune dermed skydes fra 16 år til ca. 20 år.

Del 2 Udviklingen i de lovbundne udgifter – overførsler og sygesikring

Udvalgene har indberettet de forventede udvikling i udgifterne på de lovbundne områder.

Tabel 5 Udviklingen i de lovbundne områder B2004-2005

Mill. kr., 2005-pl	B2004	BF2005	Ændring
Kontanthjælp	1.924	1.866	-58
Praksissektoren – off./særlig sygesikr.	1.627	1.646	19
Førtidspension	816	900	84
Tjenestemandspensioner	1.102	1.102	0
Øvrige	1.197	1.228	31
I alt	6.666	6.742	76

Note: De lovbundne områder omfatter udgifter på Økonomiudvalgets, Sundheds- og Omsorgsudvalgets, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Bygge- og Teknikudvalgets områder.

Note: Der er indarbejdet et nyt skøn over udviklingen i tjenestemandspensionerne i kraft af udarbejdelse af en ny budgetteringsmodel på området. Dette skøn adskiller sig derfor fra det budgetforslag, som Økonomiudvalget tiltrådte d. 27. april, idet der er indarbejdet en mindreudgift på 28 mill. kr. i forhold hertil.

Samlet set forventes de lovbundne områder at stige med 76 mill. kr. fra budget 2004 til 2005, hvilket dækker over en række udgiftsændringer i både positiv og negativ retning, jf. tabel 5.

De faldende udgifter til kontanthjælp på 58 mill. kr. skyldes et forventet fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Stigningen i førtidspensionsudgifterne på 84 mill. kr. skyldes et stigende antal førtidspensionister kombineret med en relativ stigning i antallet af førtidspensionister på ordningen med 35 og ikke 50 pct. statslig refusion.

Såvel kontanthjælps- som førtidspensionsudgifterne er omfattet af budgetgarantien. Dvs. at den enkelte kommune på disse områder kompenseres svarende til udviklingen i hele landet. Dvs. at kommuner som har en bedre udvikling end landsgennemsnittet vil blive belønnet og vice versa, således at den enkelte kommune har et incitament til selv at nedbringe ledigheden mv. (Det er i kraft heraf, at de budgetgaranterede områder adskiller sig fra ydelser med 100 pct. statsrefusion, som f.eks. folkepensionsudgifterne). Københavns Kommunes nettomer-/mindreudgifter vil derfor være afhængig af landsudviklingen.

De stigende udgifter til praksissektoren på 19 mill. kr. skyldes særligt udgifterne til almen lægehjælp og speciallægeområdet.

I kraft af de markante bevægelser på de lovbundne områder, som forværrer kommunens økonomiske råderum med ca. 76 mill. kr., vil Økonomiforvaltningen – ligesom i forbindelse med budget 2004 - sammen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen revurdere skønnet over udviklingen på de lovbundne områder, herunder bl.a. i relation til Finansministeriets konjunkturskøn der offentliggøres ultimo maj.

Økonomiforvaltningen anmoder derfor Økonomiudvalget om en bemyndigelse til at vurdere udviklingen i dialog med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget for Økonomiudvalget i august.

Del 3: Indtægterne i budget 2005

Økonomiforvaltningen har – siden indkaldelsescirkulæret i januar – fået nye skøn over kommunens indtægter fra Skatte- og Registerforvaltningen og har opgjort nye skøn for renteudviklingen på den langfristede gæld.

Det er nuværende tidspunkt vurderingen, at indtægterne vil være 13 mill. kr. lavere end skønnet i januar.

De samlede finansielle poster kendes først i juni, idet ændringerne i budgetgaranti og balancetilskud først fastlægges i økonomiforhandlingerne med regeringen, ligesom det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, ejendomsværdiskatterne, selskabsskatter og tilskuds- og udligningsbeløbene først udmeldes endeligt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet medio juli.

Økonomiforvaltningen vil på baggrund af Finansministeriets Økonomiske Redegørelse maj 2004 komme med et nyt skøn for kommunens indkomstskatter i 2005. Den Økonomiske Redegørelse udkommer ultimo maj.

De skønnede ændringer i indtægterne fremgår af tabel 6.

Tabel 6 Skønnede ændringer i skatteindtægterne.

(1.000 kr.)	Ændring siden januar	Maj-indstilling	VB 2004
Skatter	19.260	-26.383.082	-26.173.476
Kommunal og amtskommunal indkomstskat	-18.336	-21.696.515	-21.589.858
Ejendomsværdiskat	15.315	-556.936	-657.573
Selskabsskat, mv.	0	-898.108	-859.689
Anden skat pålignet visse indkomster	10.000	-30.000	-40.000
Grundskyld	-1.361	-1.920.000	-1.808.877
Anden skat på fast ejendom	23.682	-1.157.079	-1.100.500
Øvrige skatter og afgifter	-10.040	-124.444	-116.979

Tilskud og udligning	-16.656	-4.236.204	-3.993.612
Heraf
Budgetgaranti	0	-104.000	-139.000
Balancetilskud	0	-855.000	-706.000

Renter	-11.147	110.050	99.941

Finansforskydninger	21.636	640.771	83.920

Indtægter	13.093	-29.868.465	-29.983.227

Note: Et negativt tal betyder en stigning i indtægterne.

Kommunal og amtskommunal indkomstskat

Det overordnede skøn for indkomstskatterne er uændret, idet et nyt skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag fra Finansministeriet først foreligger ultimo maj. Ændringen i provenuet fra indkomstskatterne kan henføres til nye skøn fra Skatte- og Registerforvaltningen for 2005 for skatteansættelser og skatterestancer for tidligere år.

De endelige indkomstskattebeløb for 2005 kendes først i juli når Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og skatteansættelser og -restancer for tidligere år er opgjort.

Ejendomsværdiskat

Faldet i provenuet skyldes at Skatte- og Registerforvaltningen har skønnet provenuet for 2005 til at være lavere end provenuet for 2004 fremskrevet med Finansministeriets vækstskøn for december 2004, hvilket indgik i Indkaldelsescirkulæret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder medio juli det endelige statsgaranterede provenu fra ejendomsværdiskatten.

Selskabsskat

Selskabsskatterne er opgjort på baggrund af Skatteministeriets seneste skøn for væksten fra 2001 til 2002, idet kommunernes andel af selskabs- og fondskatter for 2002 afregnes i 2005. Der foreligger ikke et nyt skøn for provenuet for selskabsskatterne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder medio juli kommunernes endelige provenu fra selskabsskatten.

Anden skat pålignet visse indkomster

Faldet i provenuet skyldes at Skatte- og Registerforvaltningen forventer en mindreindtægt på bruttoskatten efter § 48 E i Kildeskatteloven, dvs. bruttoskat for højtlønnede udlændinge i Danmark.

Øvrige skatter og afgifter

Stigningen i provenuet skyldes dels et skøn fra Skatte- og Registerforvaltningen om et højere provenu af afgifter for pensionsopsparinger end det forudsatte i Indkaldelsescirkulæret og dels en mindre tilbageførsel af grundskyld og dækningsafgifter til Ørestadsselskabet.

Renter og finansforskydninger

Ændringen af renteudgifterne kan henføres til nye skøn for renteudviklingen i den langfristede gæld, mens ændringen i finansforskydningerne skyldes udvalgenes forventninger til forskydningerne i budgetbidraget for 2005.

Del 4: Opsamling

I indstillingen til Økonomiudvalget den 20. januar blev der redegjort detaljeret for den økonomiske situation.

I indstillingen blev der præsenteret et skøn for balancen på 195 mill. kr. Ændringerne siden da kan opsummeres således:

Den seneste befolkningsprognose fra april reducerer de demografiafhængige udgifter med 30,3 mill. kr. fra i alt 40,5 mill. kr. til 10,2 mill. kr.

Den forventede udgift til pris- og lønudviklingen er forøget med 86,9 mill. kr. fra 484,5 til 571,4 mill. kr. i kraft af reguleringsordningen, hvilket forudsættes at indgå i balancetilskuddet.

Udgifterne på det lovbundne område er forøget med 86,2 mill. kr. fra 6.676 mill. kr. til 6.762 mill. kr.

Endelig er der en række øvrige korrektioner, som reducerer kommunens udgifter med 45,3 mill. kr. i forhold til skønnet i indkaldelsescirkulæret.

Mht. finansposterne er indtægtsskønnet reduceret med 13 mill. kr. fra siden opgørelsen i Indkaldelsescirkulæret, pga. nye skøn fra Skatte- og Registerforvaltningen.

Derudover er der en række korrektioner, som det endnu ikke er muligt at opgøre:

- indtægter fra skatter, som kendes medio juli

- indtægter fra tilskud, herunder balancetilskud og budgetgaranti, som kendes medio juli

- udligning, som kendes medio juli.

Et endeligt skøn for 2005 vil blive forelagt Økonomiudvalget i august i forbindelse med budgetforslaget for 2005.

Del 5: Den videre proces for udarbejdelsen af budgetforslaget

Ultimo maj udkommer Økonomisk redegørelse fra Finansministeriet, og på baggrund heraf revideres kommunens indtægtsskøn. Ligeledes forventes forhandlingerne om hovedparten af de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovændringer mv. (DUT) afsluttet.

Økonomiforvaltningen søger i forlængelse heraf bemyndigelse til – på linie med tidligere år – at afklare de tekniske konsekvenser i udvalgenes rammer. De nye økonomiske rammer forelægges Økonomiudvalget i august.

Tabel 7 Tidsplan for budgetprocessen

1. juni 2004	Økonomiudvalget behandler redegørelse om de indberettede budgetbidrag.
3. august 2004	1. Økonomiudvalget førstebehandler budgetforslaget for 2005. 2. Økonomiudvalget førstebehandler H:S og HUR's budgetforslag 2005, og overgiver alle budgetforslagene til Borgerrepræsentationen.
12. og 16. august 2004	Borgerrepræsentationen førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag 2005.
7. september 2004 kl. 9.00	Frist for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag.
7. september 2004	1. Økonomiudvalget får forelagt udkast til afstemningsprogram for H:S og HUR. 2. Økonomiudvalget andenbehandler H:S og HUR's budgetforslag.
9. september 2004	Borgerrepræsentationen andenbehandler H:S og HUR's budgetforslag.
21. september 2004	Økonomiudvalget andenbehandler kommunens budgetforslag 2005.
22. september 2004 kl. 12.00	Frist for underændringsforslag til kommunens budgetforslag 2005.
29. september 2004	H:S andenbehandler budgetforslag 2005.
5. oktober 2004	Afstemningsprogram med indarbejdede underændringsforslag forelægges Økonomiudvalget.
7. oktober 2004	Borgerrepræsentationen andenbehandler kommunens budgetforslag 2005.

Økonomiforvaltningen søger ligeledes om bemyndigelse til at lade udvalgenes servicedel indgå i de Generelle bemærkninger, idet de vil erstatte tidligere års temaafsnit og korte afsnit om udvalgenes økonomi.

Økonomiforvaltningen søger derfor bemyndigelse til – i dialog med forvaltningerne – at tilrette udvalgenes servicedel, således, at der er i overensstemmelse med de retningslinier, som fremgår af formkravene i indkaldelsescirkulæret, som Økonomiudvalget tiltrådte d. 20. januar. Dette inkluderer indarbejdelse af administrationsnøgletal og brugertilfredshedstal i udvalgenes servicedele, som i øjeblikket er under udarbejdelse.

Med hensyn til de initiativer som er sat i gang på de enkelte serviceområder – de hidtidige temaafsnit i Generelle bemærkninger – foreslår Økonomiforvaltningen, at der udarbejdes en pjece efter budgetvedtagelsen i oktober med vægten på de nye initiativer i budget 2005. Økonomiudvalget forelægges en disposition for pjecen i september.

Endelig bemærkes det at

- udvalgenes redegørelse om udviklingen af nærdemokrati, bedre ressourceudnyttelse og tidssvarende serviceudbud forelægges Økonomiudvalget d. 3. august, efter behandling i udvalget for Service- og Demokratiudvikling d. 7. juni.

- udvalgenes redegørelse om fastholdelse, videreuddannelse og rekruttering forelægges Økonomiudvalget d. 3. august.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1: Korrektioner til udvalgenes budgetbidrag 2005

Bilag 2: Økonomisk status i H:S 2003-2007 (H:S Direktionen)

Bilag 3: Redegørelse for bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov – indstilling fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Bilag 4: Fremrykning af anlægsinvesteringer i KE til 2004 og 2005

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

J.nr. ØU 212/2004

2. Overførsel af uforbrugte midler og bevillingsmæssige ændringer mv.

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

1. At der i forbindelse med overførsel af uforbrugte midler fra 2003 til budget 2004 gives tillægsbevillinger til budget 2004 til aktiviteter, der tidligere er særskilt besluttede af Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1a.

2. At der i forbindelse med overførsel af uforbrugte midler fra 2003 til budget 2004 gives tillægsbevillinger til budget 2004 til aktiviteter, der ikke tidligere er besluttede af Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1b.

3. At der i forbindelse med overførsel af uforbrugte midler fra 2003 til budget 2004 gives tillægsbevillinger til budget 2004 til overførsler, der placeres som en pulje under hvert udvalg til senere udmøntning efter forelæggelse for Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1c.

4. At 32,9 mill. kr. i uforbrugte midler af ekstraordinær tillægsbevilling til forventet merforbrug i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt 12,1 mill. kr. i ledige administrationsmidler tilbageføres til kassen (Økonomiudvalget, konto 8.05.5).

De pågældende i alt 45,0 mill. kr. reserveres på kassen til udmøntning af Borgerrepræsentationen i budget 2004 til dækning af en konstateret manko i statsrefusion vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

5. At Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget senest ultimo juli 2004 fremsender en redegørelse til Økonomiudvalget om anvendelsen af demografimidlerne afsat i 2003.

6. At Borgerrepræsentationen tager stilling til finansieringen af kapacitetsudvidelser for 7,3 mill. kr. på københavnske gymnasier i 2004. Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet (BR 194/04), at finansieringen af kapacitetsudvidelsen skal afklares i forbindelse med denne overførselssag.

7. At der gives tillægsbevillinger til budget 2004 i form af diverse tekniske budgetomplaceringer uden udgiftsvirkning for kommunekassen, jf. bilag 2.

8. At Borgerrepræsentationen tiltræder kommunens justerede overførselsregler, jf. bilag 3.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. januar 2004:

Sagen blev drøftet, og Søren Pind stillede følgende ændringsforslag til 8. at:

"Økonomiudvalget anmoder Økonomiforvaltningen om at sikre, at alle fremtidige anmodninger om overførsler er velbeskrevne og argumenterede, dog således at der fortsat kan overføres midler til udvalgenes senere og selvstændige disponering i det kommende budgetår. Økonomiudvalget tilkendegiver samtidig, at udvalgenes adgang til at disponere inden for de samlede budgetrammer, der er tildelt de enkelte udvalg fastholdes, ligesom overførselsadgangen i øvrigt fastholdes uændret."

Økonomiudvalget besluttede at fortsætte behandlingen af sagen på næste møde.

RESUME

Københavns Kommune giver som mange andre (amts)kommuner mulighed for, at der kan overføres uforbrugte midler mellem årene. Overførselsadgangen giver udvalgene mulighed for hensigtsmæssig økonomisk styring mellem årene.

Borgerrepræsentationen har tidligere tiltrådt overførsler på 540 mill. kr. fra 2003 til budget 2004, hovedsageligt til igangværende anlægsopgaver (BR 592/03, BR 598/03, BR 32/04, BR 65/04, BR 137/04). Disse overførsler er sket ud fra en foreløbig vurdering af regnskabet for 2003.

Nu foreligger det endelige regnskab 2003, og på baggrund heraf stilles forslag om overførsel af yderligere 833 mill. kr. fra 2003 til budget 2004 i overensstemmelse med Københavns Kommunes overførselsregler.

De samlede overførsler fra 2003 til 2004 vil herefter udgøre 1.373 mill. kr., svarende til 3 pct. af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til niveauet for overførsler for sammenlignelige kommuner. Der er dog tale om en stigning i det samlede overførselsbeløb på godt 0,3 mia. kr. i forhold til sidste år, primært på anlægsområdet, mens overførslerne på driftsområdet er på niveau med tidligere år.

I forbindelse med vurderingen af de af udvalgene ansøgte overførselsbeløb redegøres der i denne indstilling blandt andet for udvalgenes mindreforbrug i 2003, interne lån optaget af udvalgene i tidligere år samt tildelingen af demografimidler sammenholdt med den faktiske demografiske udvikling.

Desuden foreslås kommunens overførselsregler præciseret, således at Borgerrepræsentationen skal tage særskilt stilling til overførsel af midler til alle aktiviteter, der ikke tidligere eksplicit er besluttede af Borgerrepræsentationen. Herved tydeliggøres i højere grad Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens prioriteringsmuligheder.

Overførslerne for de enkelte udvalg opdeles derfor i følgende 2 hovedkategorier:

1. Overførsler til aktiviteter særskilt besluttede af Borgerrepræsentationen.

2. Overførsler til aktiviteter der ikke er besluttede Borgerrepræsentationen.

I den første kategori kan der umiddelbart foretages overførsel af midler, da der er tale om midler til aktiviteter, som Borgerrepræsentationen i konkrete sager eller i budgettet tidligere særskilt har tiltrådt.

I den anden kategori er der tale om overførsel af midler til aktiviteter, der ikke er særskilt besluttede i Borgerrepræsentationen. For overførsler i kategorien indstilles det, at de tiltrædes i de tilfælde, hvor det bevillingsmæssige grundlag for overførslen er på plads, dvs. at der er et mindreforbrug i regnskabet, og når de formelle krav til en dækkende beskrivelse af aktivitet, formål og beløb mv. er opfyldt.

For overførsler af midler til ikke besluttede aktiviteter, hvor de formelle krav om en dækkende beskrivelse af aktiviteten mv. ikke er opfyldt, eller hvor de ønskede overførsler har karakter af en hensættelse til en udgift, der senere ud fra det af udvalgene beskrevne kan tænkes anvendt til andre formål, foreslås overførslerne placeret i en pulje under det enkelte udvalg til senere udmøntning efter forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

Kommunens overførselsregler foreslås herudover præciseret, så udvalgene tidligere på året kan søge midler overført til igangværende anlægsaktiviteter. Stillingtagen til de tidlige overførsler vil ske på grundlag af en foreløbig vurdering af regnskabet.

Alle overførslerne sker i henhold til reglerne ved tillægsbevilling efter konk ret stillingtagen af Borgerrepræsentationen. De justerede overførselsregler fremgår af bilag 3 til denne indstilling.

Tabel 1: Udvalgenes overførselsadgang

Mill. kr., rammebelagte områder	Mindreforbrug i regnskab 2003 (1)	Korrektion af overførselsadgang	Kan søges overført
Revisionsdirektoratet	0,6	0	0,6
Økonomiudvalget	525,1	-46,3	478,8
Kultur- og Fritidsudvalget	125,7	11,1	136,8
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	133,5	0	133,5
Sundheds- og Omsorgsudvalget	-13,5	0	-13,5
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	444,9	-87,4	357,5
Bygge- og Teknikudvalget	254,8	-91,9	162,9
Miljø- og Forsyningsudvalget	133,1	-16,9	116,2
I alt	1.604,1	-231,4	1.372,8

(1) Et minus angiver et merforbrug, der i henhold til reglerne skal tilbagebetales.

I tabel 1 er opgjort det finansielle grundlag for udvalgenes overførsler af uforbrugte midler fra 2003 til budget 2004.

Udvalgenes overførselsadgang er korrigeret for udgiftsområder eller aktiviteter, der i henhold til overførselsreglerne ikke kan overføres, tidligere beslutninger truffet af Borgerrepræsentationen om anvendelse af mindreforbrug til andre formål (f.eks. gældsnedbringelse) mv. Korrektionerne er specificeret i bilag 4 til denne indstilling.

I tabel 2 nedenfor er opgjort de samlede overførsler til budget 2004 opdelt på overførsler tidligere besluttet af Borgerrepræsentationen og overførsler foreslået i denne indstilling.

Tabel 2: Samlede overførsler til budget 2004.

Mill. kr., rammebelagte områder	Tidligere Overført	Foreslås overført i denne sag	Overføres i alt
Revisionsdirektoratet	0	0,6	0,6
Økonomiudvalget (*)	299,0	179,8	478,8
Kultur- og Fritidsudvalget	103,9	32,9	136,8
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	50,3	83,2	133,5
Sundheds- og Omsorgsudvalget	0	-13,5	-13,5
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	61,2	296,3	357,5
Bygge- og Teknikudvalget	15,2	147,7	162,9
Miljø- og Forsyningsudvalget	9,9	106,3	116,2
I alt	539,5	833,3	1.372,8

* Af de 299,0 mill. kr. er 20 mill. kr. givet som lån til forskerparken Symbion.

I tabel 3 nedenfor er de foreslåede overførsler opdelt i de to overordnede hovedkategorier:

1. Overførsler til aktiviteter særskilt besluttede af Borgerrepræsentationen.

2. Overførsler til aktiviteter der ikke er besluttede Borgerrepræsentationen

Tabel 3. Forslag om overførsler opdelt på hovedkategorier.

Mill. kr., rammebelagte områder	Tidligere besluttet af BR	Ikke tidligere besluttet af BR	Pulje til senere udmøntning i BR	I alt
Revisionsdirektoratet		0,6		0,6
Økonomiudvalget	120,7	53,6	5,5	179,8
Kultur- og Fritidsudvalget	29,3	0,6	3,0	32,9
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	83,2			83,2
Sundheds- og Omsorgsudvalget	-13,5			-13,5
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	89,3	181,9	25,0	296,2
Bygge- og Teknikudvalget	97,7	40,4	9,8	147,7
Miljø- og Forsyningsudvalget	8,0	98,3		106,3
I alt	414,7	375,4	43,3	833,3

Nogle af de foreslåede overførsler er omfattet af regeringens lovforslag (L192) om en statslig godkendelsesordning for visse kommunale anlægsprojekter mv., dvs. kræver godkendelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden de kan igangsættes. Økonomiforvaltningen vil fremsende en samlet ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet herom efter Borgerrepræsentationens behandling af denne indstilling.

Den samlede budgetvirkning af overførslerne og øvrige tillægsbevillinger givet til budget 2004 fremgår af bilag 5.

Ud over overførsler fra 2003 til 2004 stilles i denne indstilling forslag om en række budgetomplaceringer mv. til budgettet for 2004 af mere bevillingsteknisk karakter og uden kassemæssig virkning. De foreslåede omplaceringer mv. fremgår af bilag 2.

SAGSBESKRIVELSE

I denne indstilling foreslås der i henhold til kommunens bevillingsregler overført midler mellem regnskab 2003 og budget 2004. I indstillingens afsnit 1 er først redegjort for kommunens overførselsregler.

Herefter er der i afsnit 2 redegjort for grundlaget for en vurdering af udvalgenes overførsler, herunder udvalgenes mindreforbrug i regnskab 2003, de afsatte demografimidler og opsparede midler på decentrale institutioner mv.

I afsnit 3 er forslag til overførsler for udvalgene gennemgået med udgangspunkt i kommunens overførselsregler.

Afsnit 4 omfatter en række forslag til bevillingsmæssige ændringer af teknisk karakter. Endeligt redegøres der i afsnit 4 for justeringer af kommunens afdrag i 2004.

1. Kommunens regler for bevillingsoverførsler

Udvalgene kan ifølge kommunens bevillingsregler anmode om overførsler af midler mellem budgetårene på de rammestyrede udgiftsområder (drift og anlæg). Overførselsadgangen giver udvalgene fleksibilitet og mulighed for hensigtsmæssig økonomisk styring mellem årene.

Overførsel af midler sker i Københavns Kommune efter følgende hovedprincip:

1. Et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte udgiftsområder kan overføres til det følgende budgetår, forudsat at den samlede budgetramme for udvalget overholdes i regnskabsåret.

2. Et merforbrug i regnskabsåret på de rammebelagte udgiftsområder skal tilbagebetales i efterfølgende år af udvalget.

Overførsler sker ved tillægsbevilling til budget 2004 efter konkret stillingtagen af Borgerrepræsentationen. Tillægsbevillingerne er budgetmæssigt neutrale for kommunen, idet de modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i 2003.

1.1. Præcisering af principperne for overførsler

I det følgende er foretaget en præcisering af principperne for overførsler baseret på de eksisterende overførselsregler.

På baggrund af den seneste overførselssag (BR 137/04) samt enkelte andre sager behandlet i Økonomiudvalget efter påsken, herunder sag om justering af demografi i 2005 (ØU 126/04) og sag om regnskab 2003 (ØU 136/04), har Økonomiudvalget tilkendegivet, at der skal ske en præcisering af kommunens overførselsregler.

Fra Økonomiudvalget har der været et ønske om, at der i højere grad sker en synliggørelse af mulighederne for politisk prioritering i forbindelse med Borgerrepræsentationens vurdering af overførslerne. Det skal blandt andet ske ved en tydeligere opdeling i overførsler til aktiviteter, som Borgerrepræsentationen tidligere har besluttet, og overførsel af midler til aktiviteter, som ikke tidligere eksplicit er besluttede af Borgerrepræsentationen. Desuden har Økonomiudvalget i forlængelse heraf tilkendegivet, at kravene til beskrivelse af aktiviteterne i overførselssagerne bør skærpes.

Det foreslås på den baggrund, at udvalgenes overførsler opgøres og vurderes i forhold til:

1. Overførsler til aktiviteter særskilt besluttede af Borgerrepræsentationen.

2. Overførsler til aktiviteter der ikke er besluttede af Borgerrepræsentationen

I den første kategori kan der umiddelbart foretages overførsel af midler, da der er tale om midler til aktiviteter, som Borgerrepræsentationen i enkelte sager eller i budgettet tidligere særskilt har tiltrådt.

I den anden kategori er der tale om overførsel af midler til aktiviteter, der ikke er særskilt besluttede i Borgerrepræsentationen. For overførsler i kategorien indstilles det, at overførslerne tiltrædes i de tilfælde, hvor det bevillingsmæssige grundlag for overførslen er på plads, dvs. at der er et mindreforbrug i regnskabet, og de formelle krav til en dækkende beskrivelse af aktivitet, formål og beløb mv. er opfyldte.

For overførsler af midler til ikke besluttede aktiviteter, hvor de formelle krav om en dækkende beskrivelse af aktivitet mv. ikke foreligger, eller hvor de ønskede overførsler har karakter af en hensættelse til en udgift, der senere ud fra det af udvalget beskrevne kan tænkes anvendt til andre formål, foreslås overførslerne placeret i en pulje under det enkelte udvalg til senere udmøntning efter forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

Det skal bemærkes, at midler under kategori 2 kan være midler, der søges overført til aktiviteter, som de enkelte fagudvalg har besluttet inden for udvalgets ramme i regnskabsåret, eller besluttet anvendt til nye aktiviteter i det følgende år. Endvidere kan det være midler til forvaltningernes løbende drift som f.eks. forsinket udmøntede lønmidler, kontraktaftalte løbende IT-investering, forskydninger i køb/salg af pladser med andre kommuner og lignende.

I 2004 foretages forsøgsvis to samlede overførselssager, en tidlig overførselssag, der blev forelagt Borgerrepræsentationen i marts måned (BR 137/04) og denne ordinære overførselssag. Den tidlige overførselssag er fremlagt på baggrund af en foreløbig vurdering af regnskabet for 2003.

Formålet med en tidlig overførsel er at undgå uhensigtsmæssige og fordyrende forsinkelser for i igangværende eller planlagte anlægsprojekter.

På baggrund af erfaringerne med dette års tidlige overførselssag har der vist sig et behov for en tydeliggørelse af kriterierne for en tidlig overførsel af midler. Det foreslås derfor i kommunens overførselsregler præciseret, at en tidlig overførsel af midler kan ske til:

· Igangværende anlægsprojekter, hvor bindende aftale om projektets gennemførelse er indgået senest den 31. december i det seneste regnskabsår.

· Tværgående drifts- og anlægspuljer afsat under Økonomiudvalget, hvor puljens formål, beløb mv. enten er beskrevet i en særskilt sag vedtaget af Borgerrepræsentationen eller er opført i budgettet med angivelse af formål og beløb mv.

Ovenstående principper og de foreslåede justeringer af kommunens overførselsregler fremgår af bilag 3, hvor reglerne desuden er beskrevet uddybende.

Overordnet set har kommunens overførselsregler til formål at sikre udvalgene fleksibilitet i den økonomiske styring både i forhold til større flerårige investeringer og i forhold til den løbende drift.

Før kommunens overførselsadgang blev gjort generel, var der en tendens til, at uforbrugte midler blev anvendt sidst på året og investeringer iværksat i slutningen af året, uanset om det ud fra en overordnet planlægningsmæssig og økonomisk betragtning var optimalt. En indikator herpå er, at det samlede mindreforbrug i kommunens regnskab blev væsentlig større, da overførselsadgangen med virkning fra regnskab 1999 blev lempet.

Kommunens overførselsregler giver således incitamenter og danner grundlag for hensigtsmæssige økonomiske dispositioner i forvaltninger og enkeltinstitutioner.

2. Udvalgenes anmodning om overførsler

Borgerrepræsentationens vurdering af adgangen til overførsel af uforbrugte midler sker blandt andet på grundlag af udvalgenes regnskab for det foregående år samt gæld fra interne lån optaget i tidligere år.

Herudover foretages ved overførsel af midler fra 2003 til budget 2004 en vurdering af uforbrugte demografimidler, dvs. ekstra midler afsat i budgettet til imødekommelse af de demografiske udgiftsbehov.

Endelig er der redegjort for udvalgenes anmodninger om overførsel af uforbrugte midler opsparet på decentrale institutioner.

2.1 Mindreforbrug i regnskab 2003

Udvalgenes mindreforbrug i regnskab 2003 kan sammenfattes således:

Tabel 4: Mindreforbrug i 2003 på rammebelagt drift og anlæg.

Mill. kr., rammebelagte områder	Drift	Anlæg	I alt
Revisionsdirektoratet	-0,6		-0,6
Økonomiudvalget	-149,5	-375,6	-525,1
Kultur- og Fritidsudvalget	-19,8	-105,8	-125,6
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	-12,8	-120,7	-133,5
Sundheds- og Omsorgsudvalget	25,4	-11,9	13,5
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	-386,3	-58,6	-444,9
Bygge- og Teknikudvalget	-23,2	-231,6	-254,8
Miljø- og Forsyningsudvalget	-72,1	-61,0	-133,1
Mindreforbrug i alt	-638,9	-965,2	-1.604,1
Korrektioner	102,3	129,2	226,9
Overførselsbeløb i alt	-536,6	-836,0	-1.372,8
Heraf tidligere overført	68,9	470,6	539,5
Forslås overført i denne sag	467,7	364,2	833,3

Note: Et minus angiver et mindreforbrug, der kan søges overført.

Samlet set havde udvalgene i 2003 et mindreforbrug på 1.604 mill. kr. på de rammebelagte drifts- og anlægsområder. En del af de uforbrugte midler skal korrigeres for udgiftsområder, der i henhold til overførselsreglerne ikke kan søges overført. Disse korrektioner er uddybet i bilag 4 til indstillingen.

I alt kan der overføres 1.373 mill. kr. fra 2003 til budget 2004. Borgerrepræsentationen har i tidligere sager truffet beslutning om overførsel af samlet 540 mill. kr. (BR 592/03, BR 598/03, BR 32/04, BR 65/04, BR 137/04). Herudover foreslås der i denne indstilling overført 833 mill. kr., heraf 364 mill. kr. til anlæg og 468 mill. kr. til drift.

Overførsler for 144 mill. kr. – heraf 93 mill. til anlæg og 51 mill. kr. til drift - er planlagte overførsler. Det vil sige, at det ved vedtagelse af budgettet var ventet eller forudsat, at en del af midlerne skulle anvendes i følgende budgetår.

De samlede overførsler fra 2003 til 2004 udgør 3 pct. af kommunens bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til niveauet for overførsler for sammenlignelige kommuner. I forhold til sidste år er der tale om en stigning det samlede overførselsbeløb på godt 0,3 mia. kr. primært på anlægsområdet, mens overførslerne på driftsområdet er på niveau med tidligere år.

De større overførsler på anlægsområdet skyldes flere ekstraordinære anlægsprojekter, hvor anlægsbevillingerne blev givet relativt sent på året, herunder Borgerrepræsentationens beslutninger om flerårige anlægsinvesteringer i forbindelse med Børneplanen og udmøntningen i 2002 af provenuet på 0,4 mia. kr. i forbindelse med at kommunen valgte at selvbudgettere skattegrundlaget i 2000. Overførslerne på driftsområdet skyldes bl.a. puljemidler til aktiviteter, der forskydes over årsskiftet, samt det forhold, at flere decentrale institutioner som følge af forvaltningernes interne opsparingsordninger opbygger reserver til investeringer og lignende i det følgende år.

2.2 Udvalgenes gæld på interne lån

Overførsel af et mindreforbrug i regnskabsåret skal vurderes i lyset af udvalgets gæld vedrørende interne lån optaget i foregående år.

Af bilag 5 fremgår udvalgenes afdrag på interne lån opgjort ultimo 2003 for perioden 2005-2008.

Der er kun i mindre omfang tale om gæld på interne lån, og udvalgenes tilbagebetaling af de optagne lån er indarbejdet i form af rammekorrektioner i budget 2004 og frem. Der er således ikke foreslået korrektioner for udvalgenes gæld fra tidligere år i denne indstilling.

2.3 Demografimidler afsat i 2003

Hvert år i budgettet bliver der på grundlag af befolkningsprognoserne afsat midler til drift og anlæg for at imødekomme efterspørgslen efter kommunale serviceydelser på børne- og ungeområderne samt ældreområdet.

I 2003 har den faktiske udvikling i befolkningstallet i København været lavere end den udvikling, der blev forventet i befolkningsprognoserne, der lå til grund for tildelingen af demografimidler i budget 2003.

Tabel 5. Befolkningsvæksten i Københavns Kommune i 2003 fordelt på aldersgruppe, antal personer. Kilde: Statistisk kontor.

	0-2 årige	3-5 årige	6-16 årige	17-65 årige	66-74 årige	75+ årige	*I alt*
Faktisk	159	123	1.007	1.112	-538	-1.484	*379*
Prognose	384	438	1.464	1.558	-297	-924	*2.623*
*Forskel*	*-225*	*-315*	*-457*	*-446*	*-241*	*-560*	*-2.244*

1) Et minus angiver et fald i antallet af personer i den pågældende befolkningsgruppe og under forskellen at den faktiske befolkningsudvikling er lavere end forudsat i prognosen.

Tabel 5 viser, at væksten har været lavere end forudsat. I prognosen var der forudsat en befolkningstilvækst på 2.623 personer, mens den faktiske befolkningsudvikling viste en vækst på 379 personer. Dermed var befolkningstilvæksten 2.244 personer lavere end forudsat i prognosen.

I budget 2003 blev der afsat ekstra 368 mill. kr. til demografi. Det faktiske udgiftsbehov kan nu opgøres til 140 mill. kr., hvilket er 228 mill. kr. mindre end forudsat. Der er således sket en mertildeling af demografimidler på 228 mill. kr. i forhold til, hvad den faktiske demografiske udvikling på serviceområder under Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilsiger.

Nedenfor i tabel 6 er opgjort, hvor stort et beløb udvalgene har fået udlagt i drifts- og anlægsmidler på de enkelte serviceområder ud over, hvad den faktiske befolkningsudvikling tilsiger.

Tabel 6: Områder med mertildelt demografi for 2003

Mill. kr.	Dagpasning	Døgnanbringelse	Folke-skole	Hjemmepleje	Øvrige	I alt
UUU, drift	8,9	1,3	22,2		2,0	34,4
UUU, anlæg	18,6				2,4	21,0
SOU, drift			1,0	24,3	1,2	26,5
FAU, drift	42,3	7,0	0,1	0,9	1,9	52,1
FAU, anlæg	93,7					93,7
*I alt*	*136*,5	*8,3*	*23,3*	*25,2*	7,5	*227,7*

Note: "Øvrige" omfatter blandt andet driftsmidler på 1,3 mill. kr. til gymnasier og HF under UUU, anlægsmidler på 2,4 mill. kr. til Ungdomsklubber under UUU samt driftsmidler på 1,2 mill. kr. til handicappede voksne under FAU.

På anlægsområderne er i budget 2004 udlagt 115 mill. kr. ud over, hvad den faktiske demografiske udvikling tilsiger til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Størstedelen af disse anlægsmidler indgår til finansiering af kommunens børneplan, og bør derfor vurderes i et langsigtet perspektiv i relation til opfyldelse af målene i børneplanen.

Til drift af pladser er udlagt 113 mill. kr. udover, hvad den faktiske demografiske udvikling tilsiger. Denne mertildeling optræder desuden i udvalgenes rammer for 2004 og frem.

Med de nuværende regler for overførsler korrigeres udvalgenes overførselsadgang som udgangspunkt ikke som følge af mertildeling af demografi.

I forhold til anvendelse af demografimidler er det besluttet, at udvalgene skal indhente Økonomiudvalgets godkendelse af, at uforbrugte demografimidler søges anvendt til andre formål end oprindeligt forudsat i budgettet (ØU 416/03).

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i oktoberprognosen til Økonomiudvalget redegjort foreløbigt for anvendelsen af demografimidler på undervisningsområdet (ØU 382/03). Der foreligger imidlertid ikke en samlet endelig rapportering fra udvalgene om anvendelsen af demografimidlerne i 2003.

Det foreslås derfor, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget senest ultimo juli 2004 fremsender en redegørelse til Økonomiudvalget om anvendelsen af demografimidlerne afsat i 2003. Af hensyn til udvalgenes muligheder for at nå at behandle redegørelsen kan forvaltningerne fremsende redegørelsen med forbehold for udvalgsgodkendelse, som skal foreligge senest den 12. august 2004.

Økonomiudvalget besluttede desuden den 20. januar 2004 i forbindelse med godkendelsen af Indkaldelsescirkulæret for 2005 (ØU 19/2004), at de demografiberørte forvaltninger forpligtes til at foretage en rapportering til Økonomiudvalget i forbindelse med de kvartalsvise regnskabskalkuler for 2004, såfremt det faktiske demografiske udgiftsbehov viser sig mindre end det budgetterede (tilbagemeldingspligt ved mertildeling af demografimidler).

I 2004 vil Økonomiudvalget således løbende blive orienteret om eventuelle forventede afvigelser mellem budgetteret og faktisk demografisk udgiftsbehov, første gang i regnskabsprognosen pr. 28. april, der ventes fremlagt på Økonomiudvalgets næste møde.

2.4 Institutionernes opsparing

Flere udvalg har på linie med kommunens generelle overførselsregler etableret overførselsadgang for decentrale institutioner, dvs. interne opsparingsordninger for institutionerne. Tilsvarende har flere forvaltninger indgået aftale om en opsparingsmulighed med flere af kommunens kontraktenheder, hvor det i aftalen er forudsat, at uforbrugte midler kan overføres under forudsætning af godkendelse heraf i Borgerrepræsentationen.

Kontaktenheder omfatter f.eks. Skatte- og Registerforvaltningen under Økonomiudvalget, medborgerhuse under Kultur- og Fritidsudvalget, RIA under Bygge- og Teknikudvalget o.lign. Decentrale institutioner er daginstitutioner, fritidshjem, skoler, gymnasier, handicapinstitutioner o.lign.

Ud fra udvalgenes indberetninger til denne indstilling kan der for institutionerne netto opgøres en opsparing på 74 mill. kr., fordelt med 15 mill. kr. på kontraktenheder og 59 mill. kr. på decentrale institutioner.

Kontraktenheders og decentrale institutioners opsparing udgør en væsentlig andel af kommunens samlede overførsler. Økonomiforvaltningen vurderer, at udvalgenes interne opsparingsordninger e r hensigtsmæssige i forhold til den løbende økonomiske styring i kontraktenhederne og de decentrale institutioner.

Ved vurdering af udvalgenes overførselsadgang bør derfor tages særligt hensyn til udvalgenes mulighed for at overføre interne opsparingspuljer for decentrale institutioner og for kontraktenheder i det omfang, der er indgået kontrakt herom.

2.5 Vurdering af udvalgenes anmodninger om overførsler

På baggrund af reglerne for overførsler i afsnit 1 og gennemgangen i afsnit 2 vil vurderingen af udvalgenes anmodninger om overførsler ske med udgangspunkt i, at der kan ske overførsler af mindreforbrug efter godkendelse i Borgerrepræsentationen med udgangspunkt i kommunens overførselsregler og under følgende forudsætninger:

- Midler til aktiviteter, hvorom der tidligere er truffet særskilt beslutning af Borgerrepræsentationen, kan ventes overført.

- Midler til aktiviteter, der ikke tidligere særskilt er besluttede af Borgerrepræsentationen, kan ventes overført under forudsætning af, at de formelle krav til tillægsbevilling er opfyldt, dvs. der foreligger en dækkende beskrivelse af aktiviteten/projektet med angivelse af formål, beløb, bevilling mv.

- Midler til interne opsparingsordninger aftalt med decentrale institutioner eller kontraktenheder kan ventes overført.

De af et udvalgs overførselsanmodninger, der ikke er omfattet af ovenstående punkter, foreslås overført til en pulje under udvalget til senere udmøntning efter forelæggelse for Borgerrepræsentationen. Det gælder ikke besluttede aktiviteter, hvor de formelle krav om en dækkende beskrivelse ikke er opfyldt. Det vil blandt andet sige ikke tilstrækkelig grad beskrevne puljer, aktiviteter, projekter og/eller beløb samt midler afsat til den løbende drift eller projekter i de enkelte forvaltninger, uanset om de fra forvaltningens side var planlagte i budget 2003 eller om der er tale om nye aktiviteter besluttet af fagudvalget. Desuden indgår i puljen ønskede overførsler, der har karakter af en hensættelse til en udgift, der senere ud fra det af udvalgene beskrevne kan tænkes anvendt til andre formål.

3. Forslag til overførsler

Nedenfor er overførslerne gennemgået for de enkelte udvalg. Udvalgenes indsendte anmodninger om overførsler af midler mv. er vedlagt som bilag 7. Oversigt over de foreslåede overførsler findes i bilag 1a (overførsler til aktiviteter der tidligere er besluttet), bilag 1b (overførsel til ikke tidligere besluttede aktiviteter) samt 1c (overførsler til pulje).

Tabel 7. Forslag om overførsler til budget 2004.

Mill. kr., rammebelagte områder	Tidligere besluttet af BR	Ikke tidligere besluttet af BR	Pulje til senere udmøntning i BR	I alt
Revisionsdirektoratet		0,6		0,6
Økonomiudvalget	120,7	53,6	5,5	179,8
Kultur- og Fritidsudvalget	29,3	0,6	3,0	32,9
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	83,2			83,2
Sundheds- og Omsorgsudvalget	-13,5			-13,5
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	89,3	181,9	25,0	296,2
Bygge- og Teknikudvalget	97,7	40,4	9,8	147,7
Miljø- og Forsyningsudvalget	8,0	98,3		106,3
I alt	414,7	375,4	43,3	833,3

Nedenfor er for hvert udvalg foretaget en opsummering af aktiviteterne i bilag 1a under ét, da der er tale om aktiviteter, der tidligere er truffet særskilt beslutning om af Borgerrepræsentationen.

De øvrige overførsler, samlet i bilag 1b., til aktiviteter ikke tidligere besluttede af Borgerrepræsentationen, men som er dækkende beskrevet m.h.t. formål, aktivitet og beløb, er beskrevet mere uddybende i det nedenstående.

Hertil kommer de i bilag 1c. foreslåede overførsler. Disse overførsler summeres i det følgende for hvert udvalg, og indstilles placeret i en pulje under hvert udvalg til senere udmøntning. Udvalgenes og Revisionsdirektoratets anmodninger om overførsler fremgår af bilag 7.

3.1 Revisionsdirektoratet

Tabel 8. Revisionsdirektoratet, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	*0,6*
*Foreslås overført i denne sag*	*0,6*
Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter	*0,6*
*Anmodning om overførsler*	*0,6*

Revisionen har et samlet mindreforbrug på 0,6 mill. kr. i regnskabet for 2003.

Revisionen har søgt om overførsel af hele beløbet til et IT-baseret revisionsstøtteværktøj. Der er tale om en aktivitet, der ikke tidligere eksplicit er besluttet af Borgerrepræsentationen.

Det indstilles, at der overføres 0,6 mill. kr. til budget 2004, jf. bilag 1b.

3.2 Økonomiudvalget

Tabel 9. Økonomiudvalget, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	*525,1*
Korrektioner, jf. bilag 4	-46,3
Tidligere overført (BR 137/04)	299,0
*Foreslås overført i denne sag*	*179,8*
Beløb der overføres til aktiviteter besluttet af BR	120,7
Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter	53,6
Pulje til senere udmøntning i BR	5,5
Udvalgets anmodning om overførsler	179,8

Regnskabet for Økonomiudvalget viser et samlet mindreforbrug på 525 mill kr. Efter korrektioner på 42 mill. kr. kan der overføres 483 mill. kr., hvoraf 299 mill. kr. er overført tidligere (BR 137/2004). For Økonomiudvalget anmodes der om, at der overføres 179,8 mill. kr., heraf 153 mill. kr. på rammebelagt drift og 26,8 mill. kr. på rammebelagt anlæg.

Overførsel til aktiviteter besluttet af Borgerrepræsentationen

I alt 120,7 mill. kr. anmodes overført til aktiviteter, der er besluttet af Borgerrepræsentationen jf. bilag 1a.

Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter

I alt 53,6 mill. kr. anmodes overført til aktiviteter med en dækkende beskrivelse af aktiviteten/projektet:

Rammebelagte driftsområder, økonomisk forvaltning: Opsparing i kontraktenheder:

Skatte- og Registerforvaltningen overfører et samlet mindreforbrug på i alt 15,2 mill. kr., som hovedsageligt skyldes forlængelse af byggeperioden for ombygningsarbejder, udsættelse af etablering af fælles ekspedition samt udskydelse af indkøb af kontorinventar og EDB-udstyr og systemer til 2004.

Københavns Kursuscenter overfører merforbrug på i alt 5,0 mill. kr. Det skyldes hovedsagligt EU-projekt IT-ALFA, hvor indtægten for EU-projektet på 4,691 mill. kr. ikke nåede at blive bogført i 2003. Beløbet vil blive dækket ind primo 2004. Der er tale om et 2-årigt projekt som først endeligt afsluttes med udgangen af 2004.

Rammebelagte driftsområder, Økonomisk forvaltning, drift

Byudvikling: Der ønskes overført midler til at imødekomme betalingsforskydninger for Metroens 4. etape, betaling til fredningsnævnet samt aktivitetsforskydning m.h.t. kommuneplanstrategien som først forventes gennemført i 2004. Der ønskes overført i alt 2,0 mill. kr.

Økonomiforvaltningen drift: IT, Information og kommunikation

Fælles IT sikkerhedsløsning: Udbudet af fælles IT-sikkerhedsløsning er udskudt til 2004. Der ønskes derfor overført 5,4 mill. kr. til udbuddet i 2004.

Til uddannelse og omlægning af lønanvisningen ønskes overført 10 mill. kr.

Økonomiforvaltningen drift: Politisk sekretariatsbetjening

Demokrati- og serviceudvikling: Midlerne forventes først anvendt i 2004, dels til dialog med lokale kræfter om nærdemokrati, udmøntning af midler til lokale projekter under Valby Lokaludvalg samt udgifter til servicecenterportalen i forbindelse med etablering af Servicecentre. Der ønskes overført 3 mill. kr.

Møde- og dagsordensystem m.v.: Overførslen ønskes gennemført, da der stadig mangler, at betale leverandøren i.h.t. kontrakt. Der ønskes overført 447.000 kr.

Rådgivende Integrationsudvalg: Midler i udvalget udmøntes først i 2004, hvorfor der ønskes overført 486.000 kr.

Rammebelagt drift, øvrige

Erhvervsfremmeprojekter: Betalingsforskydning som skyldes indgåede aftaler i 2003 om erhvervsfremmeprojekter, hvor udgiften helt eller delvist falder i 2004. Der ønskes overført 2,1 mill. kr.

Personalemæssige omstillings- og udviklingsaktiviteter (KTO-midler): Skyldes tidsmæssige og aktivitetsforskydninger mellem de midler, der aftales ved OK-forhandlingerne og de aktiviteter der igangsættes. Der ønskes overført 10,5 mill. kr.

Rammebelagt, fælles anlæg

Trafik og nye boligområder: Puljen på 21,1 mill. kr. til Trafik og nye boligområder der forventes udmøntet i 2004.

Pulje til senere udmøntning i Borgerrepræsentationen

Der anmodes desuden overført 5,5 mill. kr. til pulje under Økonomiudvalget til senere udmøntning jf. bilag 1 c.

Det indstilles, at der overføres 179,8 mill. kr. til budget 2004, jf. bilag 1a, 1b og 1c.

3.3 Kultur- og Fritidsudvalget

Tabel 10. Kultur- og Fritidsudvalget, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	*125,7*
Korrektioner, jf. bilag 4	11,1
Tidligere overført (BR 137/04) Tidligere overført som enkeltsager (BR 32/04, BR 65/04, BR 84/04)	-69,4 -34,5
*Foreslås overført i denne sag*	*32,9*
Beløb der overføres til aktiviteter besluttet af BR	29,3
Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter	0,6
Overførsel til pulje til senere udmøntning i BR	3,0
Udvalgets anmodning om overførsler	32,9

Kultur- og Fritidsudvalget havde i 2003 et mindreforbrug på 125,7 mill. kr. Efter korrektioner og fradrag for tidligere overførsler kan der søges overført 32,9 mill. kr.

Kultur og Fritidsudvalget har anmodet om overførsel af 32,9 mill. kr. til 2004, heraf 10,9 mill. kr. på rammebelagt drift og 22,0 mill. kr. på rammebelagt anlæg.

Overførsler til aktiviteter besluttet af Borgerrepræsentationen

29,3 mill. kr. søges overført til tidligere aktiviteter tidligere besluttet af Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1a.

Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter

Derudover søges om overførsel af 0,6 mill. kr. til følgende ikke besluttede aktiviteter, hvor kravene til beskrivelse er opfyldte, jf. bilag 1b.

Rammebelagt drift

0,2 mill. kr. til at imødegå påbud fra Arbejdstilsynet om en forbedring indeklima på Christianshavns Bibliotek

-1.8 mill. kr. som følge af overførselsadgangen for kontraktstyrede institutioner

1,6 mill. kr. som tilskud til Kløvermarkens Tennisklub til en tennishal

0,4 mill. kr. til samarbejde om kulturudveksling mellem København og Berlin.

0,1 mill. kr. til genopretning af Holmen

Overførsel til pulje til senere udmøntning i Borgerrepræsentationen

Der anmodes overført 3,0 mill. kr. til en pulje under Kultur- og Fritidsudvalget til senere udmøntning jf. bilag 1c.

Det indstilles, at der overføres 32,9 mill. kr. til budget 2004, jf. bilag 1a, 1b og 1c.

3.4 Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Tabel 11. Uddannelses- og Ungdomsudvalget, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	*133,5*
Tidligere overført (BR 137/04)	50,3
*Foreslås overført i denne sag*	*83,2*
Beløb der overføres til aktiviteter besluttet af BR	83,2
Udvalgets anmodning om overførsler	83,2

Uddannelses- og Ungdomsudvalget havde i regnskab 2003 et mindreforbrug på 133,5 mill. kr., heraf 12,8 mill. kr. på rammebelagt drift.

Til igangsatte anlægsopgaver blev der i den tidlige overførselssag overført 50,3 mill. kr. (BR 137/04). I nærværende overførselssag foreslås overført 70,4 mill. kr. til gymnasium Ørestad, samt 12,8 mill. kr. på det rammebelagte driftsområde.

Overførsel til aktiviteter besluttet af BR

De 83,2 mill. kr., som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen søger overført, er alle til aktiviteter/projekter, der tidligere er besluttet af Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1.a.

I sag om udvidelse af de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold besluttede Borgerrepræsentationen (BR 194/04), at finansieringen af udvidelser for 7,3 mill. kr. skal afklares i forbindelse med denne overførselssag.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler i deres sag om anmodning om overførsler (U75/04), at der ikke sker en beskæring af anlægsprojektet Gymnasium i Ørestad, da det vil nødvendiggøre en fornyet vurdering af hele anlægsprojektet.

På det rammebelagte driftsområde er der ikke et mindreforbrug, der kan dække udgiften på 7,3 mill. kr., da hele mindreforbruget anmodes overført til tidligere besluttede aktiviteter.

Det indstilles, at der overføres 83,2 mill. kr. til budget 2004, jf. bilag 1a.

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen tager stilling til finansieringen af kapacitetsudvidelser for 7,3 mill. kr. på københavnske gymnasier i 2004.

3.5 Sundheds- og Omsorgsudvalget

Tabel 12. Sundheds- og Omsorgsudvalget, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	-13,5
*Foreslås overført i denne sag:*	-13,5
Internt lån	13,5

Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab for 2003 viste et merforbrug på de rammebelagte områder på 13,5 mill. kr.

Overførsel til aktiviteter besluttet af BR

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i forbindelse med indstilling om styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation (BR 56/03) fået tilsagn fra Borgerrepræsentationen om et internt lån på indtil 20 mill. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med etableringen af ny struktur. Der er i den pågældende indstilling besluttet et 5-årigt lån.

Det indstilles, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles et internt lån, der tilbagebetales over en 5-årig periode med 3 mill. kr. årligt jf. bilag 1a. Den samlede ydelse på lånet udgør 15,1 mill. kr.

3.6 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Tabel 13. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	*444,9*
Korrektioner, jf. bilag 4	-87,4
Tidligere overført (BR 137/04)	61,2
*Foreslås overført i denne sag*	*296,3*
Beløb der overføres til aktiviteter besluttet af BR	89,3
Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter	181,9
Pulje til senere udmøntning i BR	25,0
Udvalgets anmodning om overførsler	296,3

Familie – og Arbejdsmarkedsudvalget havde i 2003 et samlet mindreforbrug på 444,9 mill. kr. Efter korrektioner og fradrag for tidligere overførsler anmoder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om at få overført 296,3 mill. kr., heraf 239,2 mill. kr. til rammebelagt drift og 57,1 mill. kr. til rammebelagt anlæg.

Overførsel til aktiviteter besluttet af BR

Der anmodes overført 89,3 mil. kr. til aktiviteter, der er besluttet af Borgerrepræsentationen jf. bilag 1.a.

Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter

Der anmodes om overførsel af 181,9 mill. kr. til følgende ikke besluttede aktiviteter.

Institutioners overførselsadgang

81,8 mill. kr., der vedrører opsparing i dag- og handicapinstitutioner samt mindreforbrug på institutionsdriften på specialinstitutioner

Tværgående puljer til kompetenceudvikling, ny løn mv.

8,0 mill. kr. til kompetenceudvikling, hvoraf 7,5 mill. kr. vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets andel af de i budget 2003 afsatte 21 mill. kr. til kompetenceudvikling i hele kommunen. Ansøgningsfristen var i oktober 2003 og projekterne forventes igangsat primo 2004.

10,1 mill. kr. til udbetaling af ny løn i 2004 på grund af ikke færdigforhandlet ny løn m.v.

Rammebelagt drift, servicetilbud til børnefamilier

8,0 mill. kr. til udskiftning af 6 såkaldte rumlepotter (busser) i 2004. I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning om implementering af partikelfiltre har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet at udskifte rumlepotterne, da det på grund af bussernes alder ikke kan betale sig at montere partikelfiltre.

Rammebelagt anlæg, servicetilbud til børnefamilier

25,0 mill. kr. til finansiering af første etape af renovering af institutionen på Kastelsvej. Forvaltningen har et stort renoveringsefterslæb på institutionen. Finansiering af renoveringen kan ske inden for forvaltningens samlede ramme.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har anmodet om en overførsel til driftsbudgettet. Økonomiforvaltningen vurderer, at aktiviteten har karakter af en anlægsaktivitet, og indstiller de rfor overførslen givet som en rådighedsbevilling, der kan udmøntes som anlægsbevilling af Borgerrepræsentationen i en senere indstilling.

Rammebelagt drift, voksne med behov for serviceydelser

1,8 mill. kr. til betaling for ophold i 2003 på heldagsskolen 'Kirsebærhaven'. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en udestående betaling til Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen vedrørende 2003, hvor udgiften skal betales i 2004.

Rammebelagt drift, handicappede

7,3 mill. kr. til invalidebiler, idet der i 2003 blev bevilget ekstraordinært mange invalidebiler, hvor en del af udgiften til disse først falder i 2004.

2,4 mill. kr. til betaling af manglende regninger fra andre kommuner vedrørende køb/salg af pladser. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har konstateret, at ikke alle regninger til køb og salg af pladser er blevet bogført i 2003. Der foreligger regninger på i alt 2,4 mill. kr., hvor udgiften først afholdes i 2004.

Rammebelagt anlæg, handicappede

9,6 mill. kr. til delvis finansiering af udbygning af handicapcenter Irlandsvej. Projektet blev ikke iværksat i 2003 på grund af det forventede merforbrug i regnskabsprognosen i juli 2003.

Handicapcenter Irlandsvej blev i januar 2000 udvidet med en ny bygning på Tomatvej. Allerede inden ibrugtagningen af den nye bygning blev centrets nye målgruppe ændret, hvilket betød en øget tilgang af medarbejdere og dermed yderligere behov for areal til arbejdspladser.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har anmodet om en overførsel til driftsbudgettet. Økonomiforvaltningen vurderer, at aktiviteten har karakter af en anlægsaktivitet, og indstiller derfor overførslen givet som en rådighedsbevilling, der kan udmøntes som anlægsbevilling af Borgerrepræsentationen i en senere indstilling.

Rammebelagt drift, administration

5,0 mill. kr. til anskaffelse af et nyt elektronisk omsorgssystem (KOS) i forlængelse af lov om 'Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp'. Arbejdet er imidlertid forsinket, og midlerne foreslås overført til budget 2004. Omsorgssystemet bruges til tids- og opgaveregistreringer for hjemmeplejen. Hjemmehjælperne kan således administrere deres tidsforbrug elektronisk i stedet for håndskrevne kørebøger.

2,6 mill. kr. til nyt budgetsystem til dag- og amtskommunale institutioner. Der er behov for udvikling af et nyt budgetsystem til afløsning af to gamle budgetsystemer. Herudover er ca. 200 af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 1000 institutioner i dag ikke omfattet af de eksisterende budgetsystemer.

Et fælles budgetsystem er vigtigt for at skabe en ensartethed i budgetudmelding til institutioner, varetage budgetopskrivninger i en decentraliseret organisation, sørge for rater til de ca. 300 selvejende institutioner og få budgetter bogført i KØR samt forsimple en ressource krævende budgetprocedure, der i dag omfatter SAS, Excel, Access og to centrale systemer.

2,0 mill. kr. til uddannelse ifm. implementering af nyt lønsystem. Forvaltningen har først den 16. februar 2004 fået demonstreret det nye lønsystems virkemåde, med deraf følgende krav til forvaltningerne. På baggrund heraf kan det konstateres, at opgaveløsningen betyder, at det vil være nødvendigt at tilføre Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen yderligere ressourcer i 2004. Midlerne skal bruges til uddannelse af slutbrugere og superbrugere samt implementering af en projektorganisation m.m.

1,5 mill. kr. til en gennemgang af vedligeholdelsesbehov i de kommunale daginstitutioner i forbindelse med Caretakersystemet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gennemgår i øjeblikket de ejendomme, der er ejet af Københavns Kommune og som administreres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. På det amtskommunale område mangler forvaltningen at gennemgå og registrere 26 institutioner. Forvaltningen har endnu ikke gennemgået og registreret de kommunalt ejede daginstitutioner.

Overførsler på 1 mill. kr. og derunder

Nedenstående overførsler på 1 mill. kr. eller derunder er uddybende beskrevet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indberetning til overførselssa gen. Der henvises til en uddybende beskrivelse i udvalgets indberetning. I det følgende beskrives overførslerne kort:

· 1,0 mill. kr. til IT opkobling af de selvejende institutioner

· 1,0 mill. kr. til udvikling af ledelsesinformation ved ansættelse af IT konsulenter mv.

· 1,0 mill. kr. til lønsumsstyringsprojekt (omprogrammering af system)

· 1,0 mill. kr. til ekstraordinær vedligeholdelse på Revacentret, korrektion ift. den tidlige overførselssag, hvor der blev overført for lidt (BR 137/04)

· 0,6 mill. kr. til en uvildig praksisundersøgelse af førtidspensionsområdet med henblik på at kvalitetssikre afgørelser for at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan.

· 0,6 mill. kr. til IT økonomistyringsmodul på bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov, der kan ensrette opgørelsen af udgifter

· 0,5 mill. kr. til §115 pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde i foreninger

· 0,5 mill. kr. til analyse af økonomien i institutionen LAVUK

· 0,5 mill. kr. til afskrivninger i trykkeriet, som er overgået til indtægtsdækket virksomhed

· 0,5 mill. kr. til køb/salg modul for IT service's ydelser

· 0,5 mill. kr. til foranalyse vedr. udskiftning af fagsystemer (IT)

· 0,4 mill. kr. til ubrugte lønmidler til boligrådgivere, som følge af manglende regningsfremsendelse fra to boligforeninger

· 0,2 mill. kr. til en undersøgelse af pladsanvisningen

· 0,2 mill. kr. til udbedring af tagskader, renovering af vinduer mv. på Hedelund

· 0,2 mill. kr. til efteruddannelse af ca. 40 medarbejdere medarbejdere i lokalcentrene for bedre at kunne rådgive og hjælpe prostituerede

· 0,1 mill. kr. til KID projekt om udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbud

Pulje til senere udmøntning i Borgerrepræsentationen

Til pulje under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget foreslås overført samlet 25,0 mill. kr. jf. bilag 1.c.

Det indstilles, at der overføres 296,3 mill. kr. til budget 2004, jf. bilag 1a, 1b og 1c.

3.7 Bygge- og Teknikudvalget

Tabel 14. Bygge- og Teknikudvalget, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	*254,8*
Korrektioner jf. bilag 4	-91,9
Tidligere overført (BR 137/04)	-15,2
*Foreslås overført i denne sag*	*147,7*
Beløb der overføres til aktiviteter besluttet af BR	97,7
Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter	40,4
Pulje til senere udmøntning i BR	9,8
Udvalgets anmodning om overførsler	206,6

Bygge- og Teknikudvalget havde i regnskab 2003 et samlet mindreforbrug på 254,8 mill. kr., fordelt med 30,0 mill. kr. på rammebelagt drift og 224,8 mill. kr. på rammebelagt anlæg. Efter korrektioner, jf. bilag 4, kan der overføres 148 mill. kr., heraf 26 mill. kr. på drift og 122 mill. kr. på anlæg.

Udvalget har samlet anmodet om at få overført 206,6 mill. kr. til 2003, herunder anmodet om overførsel af 58,6 mill. kr. af mindreforbruget på byfornyelsesområdet til 2004.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at mindreforbrug på byfornyelsesområdet i 2003 skal anvendes til at reducere kommunens låneoptagelse (BR572/03). Bygge- og Teknikudvalgets overførselsadgang fra 2003 til 2004 korrigeres derfor i overensstemmelser hermed.

I henhold til overførselsreglerne vil der fra 2004 og frem kunne søges om overførsel af mindreforbrug på byfornyelsesområdet fra et år til byfornyelsesaktiviteter i det følgende år. Beløb, der ikke overføres mellem årene til byfornyelsesaktiviteter, skal anvendes til nedbringelse af kommunens gæld (BR 375/03).

Det skal bemærkes, at Bygge- og Teknikudvalget i udvalgets seneste indberettede prognose fra april 2004 forventer et mindreforbrug i størrelsesordenen 50 mill. kr. af de i budget 2004 afsatte midler til byfornyelse. Såfremt Bygge- og Teknikudvalget senere – på baggrund af en ny vurdering af behovet for anlægsmidler til byfornyelse, som matcher statens rammer som forudsat i budget 2004 – har behov for yderligere midler til byfornyelse, kan Bygge- og Teknikudvalget rejse spør gsmål om en merbevilling indenfor niveauet for den statslige byfornyelsesramme.

Overførsel til aktiviteter besluttet af BR

Under Bygge- og Teknikudvalget foreslås overført 97,7 mill. kr. til diverse specificerede puljer og aktiviteter, der tidligere er besluttet ved konkret stillingtagen fra Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1a.

Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter

Desuden foreslås overførsel af 40,4 mill. kr. til følgende ikke besluttede aktiviteter, herunder:

Kontraktenheder under Bygge- og Teknikudvalget

Under Københavns Kirkegårde foreslås overført et mindreforbrug på 0,3 mill. kr. til indretning af kontorer i kapelbygningen på Assistentens Kirkegård. Endvidere foreslås overført 1,2 mill. kr. til et nyt kirkegårdssystem, der er under etablering, men hvor udgiften strækker sig ind i 2004.

Under Københavns Brandvæsen og RIA foreslås der overført et mindreforbrug på henholdsvis 89.000 kr. og 7.000 kr. til 2004.

Sekretariatet

0,1 mill. kr. til delfinansiering af Bygge- og Teknikudvalgets tur til USA

Plan og Arkitektur

Under Plan- og arkitektur foreslås der overført mindreforbrug på 0,4 mill. kr. til byøkologisk fond og 0,9 mill. kr. til facaderenoveringer. Overførslen på i alt 1,3 mill. kr. dækker projekter, der ikke har kunnet færdiggøres i 2003. Endvidere foreslås overført 1 mill. kr. til ajourføring af tekniske kort.

Byggeri og Bolig

Under Byggeri og Bolig foreslås overført 1 mill. kr. til ajourføring af tekniske kort.

Vej og Park

Under Vej og Park foreslås der overført 1 mill. kr. til fornyelse af nedslidte bænke samt 3 mill. kr. til renholdsstrategi og weekendrenholdelse. Endvidere foreslås der overført 2 mill. kr. til lønbudgettet i 2004, idet de gennemførte personalereduktioner først slår fuldt igennem i 2005. Endeligt foreslås overført 2,5 mill. kr. til parkvedligeholdelse i Valby Gadekær samt til øget rengøring ved spidsbelastninger, renovering af boldbaner, parkinventar samt opgradering af stier med fast belægning.

På anlægsområdet foreslås overført 27,8 mill. kr. til projekter, der har fået tilsagn om tilskud fra Byudviklingspuljen etableret i forlængelse af "Boliger for alle - Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004". Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.

De foreslåede overførsler til nye aktiviteter mv. på driftsområderne fremgår af bilag 1b.

Overførsel til pulje til senere udmøntning i Borgerrepræsentationen

For de øvrige af udvalgets anmodninger om overførsler indstilles midlerne overført derfor til en pulje på 12,5 mill. kr. under udvalget til senere udmøntning via Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1c.

Det indstilles, at der overføres 147,7 mill. kr. til budget 2004, jf. bilag 1a, 1b og 1c.

3.8 Miljø- og Forsyningsudvalget

Tabel 15. Miljø- og Forsyningsudvalget, mill. kr.

*Mindreforbrug i regnskabet på de rammebelagte områder*	*133,1*
Korrektioner, jf. bilag 4	-16,9
Tidligere overført (BR 137/04)	-9,9
*Foreslås overført i denne sag*	*106,3*
Beløb der overføres til aktiviteter besluttet af BR, skattefinansieret	7,8
Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter, skattefinansieret	13,5
Beløb der overføres på de takstfinansierede områder	84,8
Udvalgets anmodning om overførsler	106,3

Miljø- og Forsyningsudvalget har et samlet mindreforbrug på 133 mill. kr. på de takstfinansierede og rammebelagte områder. Efter korrektioner og fradrag af tidligere overførsler er det muligt at overføre 106,3 mill. kr.

Udvalget har anmodet om at få 106,3 mill. kr. overført, heraf 40,1 mill. kr. på rammebelagt drift og 66,1 mill. kr. på rammebelagt anlæg.

Overførsel til aktiviteter besluttet af BR

Der ønskes overført 7,8 mill. kr. til aktiviteter tidligere besluttede af Borgerrepræsentationen jf. bilag 1a.

Overførsler til ikke tidligere besluttede aktiviteter

Der ønsker overført 13,5 mill. kr. til aktiviteter, hvor der foreligger en dækkende beskrivelse af aktiviteten m.m. jf. nedenfor:

Miljøkontrollen, drift.

Økologi: Videreformidling af erfaringer med økologiprojekt til borgere og virksomheder (ny aktivitet). Der ønskes overført 800.000 kr.

Prøvestenen: For at skabe et detaljeret overblik over forureningssituationen på Prøvestenen ønskes olieudbredelsen og grundvandspotentialet kortlagt. Der er tale om en ny aktivitet. Der ønskes overført 300.000 kr.

Virksomhedstilsyn: Der ønskes igangsat en forøget indsats mod nedgravede tanke m.m. i forbindelse med tilsyn. Der ønskes overført 100.000 kr.

IT: Det nuværende ESDH system er forældet og mangler integration med eksempelvis mailsystemet. Opgradering til Capita vil øge brugervenligheden og sikre en mere optimal journalisering. Der er tale om en ny aktivitet, hvortil der ønskes overført 0,6 mill. kr.

Omstrukturering: Midlerne skal anvendes til indgåelse af aftrædelsesaftaler m.v som led i den personalemæssige tilpasning i forbindelse med rationalisering og omstillinger. Der er tale om en ny aktivitet, hvortil der ønskes overført 582.000 kr.

Miljøkontrollen, anlæg

Miljøtrafikugen: Et mindreforbrug i 2003 ønskes reserveret til finansiering af Miljøtrafik-ugen i 2004. Der ønskes overført 1,3 mill. kr.

Økologi: Der ønskes igangsat yderligere to daginstitutionsprojekter i Bispebjerg og Indre By. Der ønske overført 500.000 kr.

Vandområdet: Det er nødvendigt med en samlet plan for de tiltag, som skal føre til en nedbringelse af spildevandsudledninger til Harrestrup Å og Kalveboderne fra omegnskommuner og fra Københavns Kommune selv. Derudover er der behov for at afdække miljømæssige problemstillinger omkring det forurenede havnesediment. Der ønskes overført 500.000 kr.

Bedre luft kvalitet: For at forbedre luftkvaliteten skal forskellige virkemidler for nedbringelse af NO2 undersøges. Resultaterne vil bl.a. kunne bruges på HC. Andersens Boulevard. Der ønskes overført 500.000 kr.

ESDH: Miljøkontrollen har en stor pukkel af gamle sager i fjernarkiv. Med henblik på at kunne udnytte fordele ved ESDH fuldt ud, ønskes samtlige sager fra de sidste 20-30 år indscannet. Der ønskes overført 1,5 mill. kr.

Beløb der overføres på de takstfinansierede områder

Der ønskes overført 84,8 mill. kr. til det takstfinansierede område. De dækker over følgende:

· KE, Varme. Der ønskes gennemført dampkonvertering i Kantorparken. Der ønskes overført 22 mill. kr. Desuden ønskes overført 20,1 mill. kr. til forskydninger i anlægsarbejder.

· KE, El. Der ønskes overført 10 mill. kr. til anlægsprojekter, der er forskudt over årsskiftet. Projekterne er specificeret i regnskabet for 2003.

· KE, Gas. Der ønskes overført 7 mill. kr. til anlægsprojekter, der er forskudt over årsskiftet. Projekterne er specificeret i regnskabet for 2003.

· Miljøkontrollen. Der ønskes overført 25,7 mill. kr., heraf 21,4 mill. kr. til KMC, 0,8 mill. kr. til gennemførsel af affaldsplan og 3,5 mill. kr. til genbrugsstationer.

4. Bevillingsmæssige ændringer mv.

Udvalgene har fremsendt forslag til bevillingsmæssige ændringer, budgetomplaceringer indenfor og imellem udvalg mv. Under Familie- og arbejdsmarkedsudvalget er der en tilbageførsel af budgetmidler på 3,6 mill. kr. til kommunens kasse.

De øvrige foreslåede bevillingsmæssige ændringer er uden kassemæssig virkning.

Udvalgenes anmodninger om budgetomplaceringer fremgår af bilag 7 til denne indstilling.

Nedenfor er gennemgået de foreslåede ændringer. Specifikation af de foreslåede bevillingsændringer for udvalgene fremgår af bilag 2.

4.1 Udvalgenes omplacer inger mv.

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget anmoder om en omplacering af et beløb på 831.000 kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende husleje for et opsagt lejemål på Niels Hemmingsensgade 10. Anmodningen blev fremsendt i forbindelse med den seneste sag om bevillingsændringer mv. (BR 69/2004), men har afventet behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Begge udvalg har nu tiltrådt omplaceringen.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har fremsendt forslag om en række budgetomplaceringer indenfor udvalgets egen ramme med henblik på at tilrette budgettet på baggrund af erfaringer fra regnskab 2003.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder om en række omplaceringer indenfor udvalgets ramme primært med henblik på at tilrette budgettet til Sundhedsforvaltningens nye struktur. Herunder er der en omplacering fra anlæg til drift på 5 mill. kr. i forbindelse med oprettelse af et programsekretariat.

Herudover er der anmodning om budgetomplacering af et beløb vedrørende husleje fra Kultur- og Fritidsudvalget på 831.000 kr., jf. ovenfor.

Endelig anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalget om tekniske korrektioner af åbningsbalancer fra overgangen mellem det tidligere økonomisystem, ØS, og KØR. Korrektionerne vedrører dels en difference vedrørende Dagcenteret Bodillestuerne, dels en difference vedrørende nulstillingen af stiftelsesregnskaberne. Korrektionerne vedrører statusposter og har ingen kassemæssig virkning.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har anmodet om, at udvalgets budget 2004 reduceres med 52,9 mill. kr. i integrationsindtægter. Midlerne reserveres under Økonomiudvalget til brug i forbindelse med forventede merudgifter på integrationsområdet i 2005.

Herudover tilbagebetales 3,6 mill. kr. i uforbrugte budgetmidler for 2004 vedrørende tolketelefonen, der ophørte den 31. december 2003. Budgettet var givet til en 3-årig periode.

Endelig anmoder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om en række budgetomplaceringer indenfor udvalgets egne rammebevillinger.

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget anmoder om en række budgetomplaceringer indenfor udvalgets egne rammebevillinger.

Det indstilles, at de af udvalgene foreslåede omplaceringer tiltrædes, jf. bilag 2.

4.2 Korrektion af kommunens afdrag i 2004

På de finansielle poster foreslås det i budget 2003 fastsatte mål for afdrag på kommunens gæld korrigeret følgende ændringer, der alle vedrører regnskabet for 2002.

Der var i regnskabet for 2003 ekstraordinære udisponerede indtægter vedrørende salg af ejendomme mv. på 28 mill. kr., som i lighed med tidligere år forudsættes anvendt til gældsnedbringelse. Det foreslås derfor, at kommunens låneoptagelse i 2004 reduceres med 28 mill. kr., jf. bilag 2.

I regnskabet for 2003 er der et mindreforbrug på 99 mill. kr. på byfornyelsesområdet. Borgerrepræsentationen har besluttet, at et evt. mindreforbrug på byfornyelse i 2003 skal anvendes til at reducere kommunens låneoptagelse i 2004 (BR 572/03). Det indstilles på den baggrund, at kommunens gæld nedbringes med 99 mill. kr., jf. bilag 2.

Samlet medfører ovenstående, at kommunens afdrag i 2002 øges med 127 mill. kr. i forhold til vedtaget budget 2004, jf. tabel 13 nedenfor.

Tabel 13. Korrigeret mål for afdrag i budget 2004

	Mill. kr.
Mål for afdrag i vedtaget budget 2004	214
Korrektioner
Ekstraordinært ejendomssalg mv. vedr. regnskab 2003	28
Reduceret låneoptagelse i 2004 vedr. byfornyelse i regnskab 2003	99
Korrektioner i alt	127
Korrigeret mål for afdrag i budget 2004	341

ØKONOMI

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1a. Forslag om bevillingsoverførsler fra 2003 til 2004 direkte til udvalgene af aktiviteter/projekter der tidligere er besluttet af Borgerrepræsentationen

Bilag 1b. Forslag om bevillingsoverførsler fra 2003 til 2004 direkte til udvalgene

Bilag 1c. Forslag om bevillingsoverførsler fra 2003 til 2004, der placeres i en pulje under udvalgene til senere udmøntning.

Bilag 2. Forslag om tekniske bevillingsændringer til budget 2004.

Bilag 3. Notat om kommunens regler for bevillingsoverførsler samt de reviderede overførselsregler.

Bilag 4. Korrektioner til udvalgenes overførselsadgang

Bilag 5. Oversigt over tillægsbevillinger til budget 2004

Bilag 6. Oversigt over udvalgenes interne lån

Bilag 7. Udvalgenes anmodninger om overførsel af midler mv. (aflæggerbordet).

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

J.nr. ØU 191/2004

3. Udvalgenes betaling for lønanvisning

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tiltræder,

· at udvalgenes betaling for lønanvisning og lønsystem fra og med 1. januar 2004 sker på baggrund af antal af lønanvisninger pr. år

· at merudgifterne i opstartsfasen i forbindelse med implementeringen af nyt lønsystem på 31,2 mio. kr. mellemfinansieres på konto 8.05.5 kassen og tilbagebetales efterfølgende jfr. de i tabel 1 anførte tillægsbevillinger og rammekorrektioner

· at de i tabel 1 anførte tillægsbevillinger og rammekorrektioner indarbejdes i udvalgenes budgetter

· at der sker en omfordeling af udvalgenes lønudgifter til de
tilbageblevne tjenestemænd baseret på antallet af lønanvisninger

· at der i 2004 afsættes en pulje på 9 mio. kr. til medfinansiering af forvaltningernes udgifter i forbindelse med ændrede snitflader mv. til lønanvisningen. Kassemæssig dækning anvises på Økonomiforvaltningens konto 6.51.1 (mindreudgift i forbindelse med IT-udbud – BR 251/2002). Økonomiforvaltningen bemyndiges til at anvise midlerne til forvaltningerne efter konkret ansøgning

· at eventuel afsættelse af midler til kompensation til forvaltningerne i 2005 og efterfølgende år indgår i forhandlingerne om budget 2005

RESUME

Københavns Kommune har indgået kontrakt med Accenture A/S om løn- og pensionsanvisningsopgaverne samt lønsystemydelserne i Københavns Kommune. Kommunen har som en del af denne kontrakt fået udskiftet et gammelt lønsystem med et moderne løn- og personalestyringssystem.

Accenture har overtaget kommunens løn- og pensionsanvisningsopgaver pr. 1. september 2003, mens det nye lønsystem var planlagt idriftsat den 1. maj 2004, efterfølgende er idriftsættelsen sat til 1. juni 2004.

På den baggrund skal der udarbejdes en model for udvalgenes fremtidige betaling for ydelser i forbindelse med lønanvisning og lønsystem. Udvalgenes betaling sker på baggrund af forbrug og med udgangspunkt i de enkelte udvalgs antal af lønanvisninger.

Udgiftsniveauet for lønanvisningen er højere i opstarten og faldende hen over kontraktperioden. Udvalgene betaler en gennemsnitspris pr. år af det samlede udgiftsniveau for hele kontraktperioden, hvilket indebærer et merforbrug i starten af kontraktperioden. Dette merforbrug mellemfinansieres ved træk på kassen. Modellen for udvalgenes betaling for lønanvisning træder i kraft 1. januar 2004.

I forbindelse med Accentures overtagelse af lønanvisningen pr. 1. september 2003 valgte 8 tjenestemænd at forblive ansat i Københavns Kommune. I perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 fordeles lønudgiften til de tilbageblevne tjenestemænd mellem udvalgene efter sammen fordelingsprincip som betalingen for lønanvisningen.

Med Accentures varetagelse af lønanvisningen er en række administrative opgaver lagt tilbage i forvaltningerne, hvilket giver merudgifter for de enkelte udvalg. Forvaltningernes merudgifter for 2004 medfinansieres af Økonomiudvalget. Merudgifterne i de efterfølgende år – fra 2005 og fremover – behandles i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005. Ved forhandlingerne om budget 2005 skal der udarbejdes en redegørelse over forvaltningernes merudgifter for 2005 til brug for en vurdering af behovet for kompensation.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen godkendte den 12. juni 2003, at Københavns Kommune indgik kontrakt med Accenture A/S om løn- og pensionsanvisningsopgaverne samt lønsystemydelserne i Københavns Kommune.

Accenture har overtaget kommunens løn- og pensionsanvisningsopgaver pr. 1. september 2003, mens det nye lønsystem idriftsættes den 1. juni 2004.

I "Indstilling vedr. valg af leverandør af lønanvisnings- og lønsystemydelser i Københavns Kommune" BR 297/03 blev det besluttet, at der primo 2004 skulle udarbejdes en faktureringsmodel (betalingsmodel) for udvalgenes fremtidige betaling for ydelser i forbindelse med lønanvisning og lønsystem.

I udgangspunktet sker der fuld udfakturering for udgifterne i forbindelse med overdragelsen af løn- og pensionsanvisningen til Accenture. Udvalgenes betaling er fastsat i forhold til forudsætningerne på nuværende tidspunkt, såfremt udgiftsniveauet viser sig lavere eller der fremkommer uforudsete udgifter, vil udvalgenes betaling blive justeret.

Betalingsprincip for udvalgenes betaling for lønanvisning

Lønanvisningen i LPA har fungeret som indtægtsdækket virksomhed, der solgte ydelser til forvaltningerne, mens Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens lønanvisning ikke har været indtægtsdækket. I forbindelse med indgåelse af kontrakt med Accenture vedr. lønanvisning og lønsystem er det nødvendigt at udarbejde en ny model for udvalgenes betaling for dels de af Accenture leverede ydelser og dels de centralt afholdte udgifter i forbindelse med lønanvisning.

Udvalgene skal betale efter forbrug. Kommunens samlede betaling til Accenture er fastsat i forhold til det opgjorte antal lønanvisninger i kontrakten. Der er i kontrakten fastlagt et udsvingsbånd på +/- 3%, indenfor hvilket betaling til Accenture ikke justeres. Ved udsving udover +/- 3% er der forskellige satser for betaling pr. lønanvisning afhængig af afvigelsen fra udsvingsbåndet.

Såfremt forbruget ligger over/under udsvingsgrænserne, vil der blive foretaget en opgørelse af de samlede merudgifter/mindreudgifter for kommunen det pågældende år. Det ændrede udgiftsniveau vil resultere i en ændret pris pr. lønanvisning (enhedspris). Merudgifterne/mindreudgifterne vil blive fordelt på udvalgene i forhold til det faktiske antal lønanvisninger i det pågældende år. Der kan således ske en ændring af udvalgenes betaling både med baggrund i ændrede antal lønanvisninger og på baggrund i en ændret enhedspris. Eventuelle ændringer i denne betaling opgøres primo det følgende år.

Udvalgenes betaling dækker udgifter til den løbende betaling til Accenture, de løbende driftsudgifter, engangsudgifter i forbindelse med overgangen til Accenture og implementering af lønsystemet.

Udvalgenes betaling er opbygget på grundlag af antallet af lønanvisninger for 2003. Der er udregnet dels en lønanvisningspris og dels en systempris pr. anvisning (enhedspriser). Derved er det muligt at differentiere prisen for henholdsvis institutioner med egen lønanvisning, som udelukkende skal betale for anvendelse af lønsystemet, og enheder som anvender Accenture til lønanvisning.

Hvert udvalg skal betale en grundydelse pr. år, fordelingsprincippet er som nævnt de enkelte udvalgs antal af lønanvisninger. Prisen for hvert udvalg er fremkommet ved at gange antal af lønanvisninger med lønanvisningsprisen/systemprisen, se tabel 2 i bilaget.

Udgiftsniveauet for lønanvisningen er højere i starten og faldende hen over kontraktperioden. For at udligne udvalgenes udgifter hen over årene er prisen, som udvalgene skal betale pr. år en gennemsnitspris af det samlede udgiftsniveau for hele kontraktperioden. Merforbruget i starten mellemfinansieres ved træk på kassen.

Ud over grundydelsen skal udvalgene betale for tillægsydelser. Disse er defineret i kontrakten, og der sker betaling efter forbrug. Denne model er valgt for at fremme udvalgenes incitament til at sammenholde pris med brugen af disse ydelser.

Modellen for udvalgenes betaling for lønanvisning træder i kraft pr. 1. januar 2004.

Betalingsprincipper for lønudgifter til tilbageblevne til tjenestemænd

I forbindelse med Accentures overtagelse af lønanvisningen den 1. september 2003 valgte hovedparten af medarbejderne at overgå til Accenture. Der var 8 tjenestemænd, der valgte at forblive i Københavns Kommune. Efter drøftelser med forvaltningerne vil den samlede lønudgift til de tilbageblevne tjenestemænd blive fordelt mellem udvalgene efter samme fordelingsprincip som betalingen for lønanvisningen, jf. tabel 3 i bilaget.

Der er 3 udvalg, som har de tilbageblevne tjenestemænd ansat og som afholder lønudgiften. De resterende 4 udvalgs betaling til omfordelingen af lønudgiften vil ske via rammekorrektioner, jf. tabel 3 i bilaget.

Omfordelingen af lønudgifterne til de tilbageblevne tjenestemænd skal være gældende i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Ifølge kontrakten med Accenture har tjenestemændene mulighed for at vende tilbage til Københavns Kommune i løbet af kontraktperioden. I kontraktens "Bilag 10 Medarbejderforhold" er ordningerne vedr. udlån og orlov for tjenestemænd beskrevet. Accenture har meddelt, at på nuværende tidspunkt forventes yderligere 11 tjenestemænd at vende tilbage til kommunen. I henhold til "Indstilling vedr. valg af leverandør af lønanvisnings- og lønsystemydelser i Københavns Kommune" BR 297/03 vil tjenestemænd som tilbageføres til kommunen som udgangspunkt blive fordelt forholdsmæssigt til forvaltningerne. Udgifter i forbindelse med tilbageførsel af tjenestemænd til kommunen afholdes af forvaltningerne.

Økonomi

I relation til lønudbuddet får udvalgene udgifter til lønsystem og lønanvisning, tjenestemandsmodellen og merudgifter i forbindelse med ændrede opgavesnitflader. Forvaltningernes udgifter til den hidtidige lønanvisning og det nuværende lønsystem (KLP) er 66,6 mio. kr. Udvalgenes fremtidige betaling til lønsystem og -anvisning udgør i alt for hele kommunen i gennemsnit 66,2 mio. kr. pr. år, mens lønudgifter til tilbageblevne tjenestemænd er på 3,4 mio. kr. pr. år. Herudover er der merudgifter i forbindelse med ændrede opgavesnitflader mv., som forvaltningerne for 2004 skønner til ca. 18 mio. kr. Opgørelsen af merudgifterne i relation til ændrede snitflader mv. er forbundet med usikkerhed og kan først endeligt opgøres, når systemet har været i drift i en periode og brugerne har fået kendskab til systemet. Økonomiforvaltningen indstiller, at der i 2004 afsættes 9 mio. kr. til medfinansiering af forvaltningerne merudgifter, og at forvaltningerne afholder resten af merudgifterne inden for budgetrammen for 2004 (se afsnittet Merudgifter i relation til lønanvisning).

Borgerrepræsentationen besluttede i "Indstillingen vedr. valg af leverandør af lønanvisnings- og lønsystemydelser i Københavns Kommune" BR 297/03, at der blev afsat 18,7 mio. kr. til dækning af opstartsudgifter i forbindelse med udbuddet af løn- og pensionsanvisningen. Midlerne til opstarten skulle mellemfinansieres over kassen.

Opstartsudgifterne dækker udgifter ved skift til ny systemleverandør (transaktionsudgifter), uddannelse af forvaltningernes medarbejdere, sekretariatsfunktion samt initialudgifter i opstartsperioden til Accenture. Initialudgifterne dækker over, at betalingen til Accenture er højst i opstarten men reduceres hen over kontraktperioden. Disse udgifter finansieres via betalingsmodellen, herudover indgår der ligeledes finansiering af feriepenge, print og etablering af snitflader til det nye lønsystem i betalingsmodellen.

Den valgte betalingsmodel, hvor udvalgene betaler en gennemsnitspris pr. år af det samlede udgiftsniveau, bevirker et yderligere behov for mellemfinansiering i opstarten i forhold til forudsætningerne i den tidligere indstilling.

Figur:

Finansieringsbehovet til opstartsudgifterne samt udvalgenes faste årlige gennemsnitlige betaling bevirker, at mellemfinansieringen ved det godkendte træk af kassen skal hæves til 31,2 mio. kr. Midlerne tilbagebetales via udvalgenes betalinger løbende under kontraktperioden.

De gennemsnitlige udgifter til lønsystem og -anvisning hos Accenture ligger på niveau med det hidtidige budget for LPA og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Deraf følger, at forvaltningernes udgifter til tillægsydelser, betaling til tjenestemandsmodellen samt de af forvaltningerne opgjorte udgifter i forbindelse med ændrede opgavesnitflader mv. er merudgifter i forhold til det nuværende budget.

I forbindelse med LPA's overgang til indtægtsdækket virksomhed blev der udlagt midler til udvalgene. I forhold til den tidligere udlægning af midler sammenholdt med udvalgenes betaling til lønsystem og -anvisning fremover anbefales rammekorrektionen, som angivet i tabel 1:

Tabel 1: Oversigt over tillægsbevillinger og rammekorrektioner til udvalgenes budgetter som følge af ny betaling for lønanvisning

(04 p/l-niveau) (opgjort i t.kr.)

Udvalg	Konto	Tillægs-bevilling 2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
Uddannelses- og Ungdoms-udvalget	6.51.1 Sekretariat og Forvaltning	2.813	2.813	2.813	2.794	2.794	2.794	2.794
Sundheds- og Omsorgsudvalget	6.51.1 Administration mv.	-1.463	-1.463	-1.463	-1.378	-1.378	-1.378	-1.378
Famile- og Arbejdsmar-kedsudvalget	6.51.1 Sekretariat og Forvaltning	5.029	5.029	5.029	4.620	4.620	4.620	4.620
Bygge- og Teknikudvalget	6.51.1 Sekretariat og Forvaltning	-1.188	-1.188	-1.188	-1.107	-1.107	-1.107	-1.107
Kultur- og Fritids-udvalget	6.51.1 Sekretariat og Forvaltning	265	265	265	401	401	401	401
Miljø- og Forsynings-udvalget	6.51.1 Sekretariat og Forvaltning	-136	-136	-136	-103	-103	-103	-103
Økonomi-udvalget	6.51.1 Administration mv.	-5.321	-5.321	-5.321	-5.228	-5.228	-5.228	-5.228
	Total 6.51.1	0	0	0	0	0	0	0
	Kassen 8.05.5	-31.161	-29.017	-25.352	-20.176	-13.479	-10.757	0

Rammekorrektionerne gives på udvalgenes administrationskonti. Udvalgene kan efterfølgende fordele beløbene til de relevante konti.

Merudgifter i relation til lønanvisning

I forbindelse med Accentures overtagelse af lønanvisningen blev det besluttet at lægge en række administrative opgaver tilbage i forvaltningerne. Denne ændrede snitflade mellem forvaltningerne og Accenture (tidligere LPA) vil medføre øgede udgifter for forvaltningerne.

Forvaltningerne har udarbejdet et skøn over merudgifterne i forbindelse med de ændrede snitflader. Disse opgørelser præges af, at opgaverne indtil nu ikke har været håndteret ens i forvaltningerne, idet nogle forvaltninger hidtil har varetaget visse af opgaverne selv, samt at forvaltningerne ikke skønner konsekvenserne af de ændrede snitflader ens. Derfor er de enkelte udvalgs forventede merudgifter i denne forbindelse meget varierende. Forvaltningerne har opgjort de samlede merudgifter til 27,8 mio. kr. i 2004 og 22,7 mio. kr. i 2005 jf. vedlagte bilag 4, opgørelsen er inkl. udgifter i relation til uddannelses- og implementeringsaktiviteter. Der knytter sig en del usikkerhed til opgørelsen, da en del af udgifterne først kendes, når forvaltningerne i gennem en perioden har arbejdet med systemet, ligesom det forventes, at der løbende vil komme forbedringer af systemet, der reducerer udgifterne. Merudgifternes størrelse indebærer, at der bør tages eksplicit politisk stilling til, hvordan udgifterne skal finansieres.

I forvaltningernes opgørelse over merudgifter er opført udgifter i forbindelse med implementering af og uddannelse i det nye lønsystem, disse udgifter opgøres til ca. 5 mio. kr. for 2004. Udgifter til implementering og uddannelse er en del af forudsætningen i forbindelse med indførelse af nye edb-systemer. Økonomiforvaltningen skal hertil bemærke, at uddannelse af superbrugere er betalt centralt af projektet, ligesom forvaltningerne har fået kompensation for lokaleleje, materiale samt forplejning i forbindelse med uddannelse af forvaltningernes slutbrugere m.v. i alt ca. 2000 medarbejdere. Økonomiforvaltningen mener derfor ikke, at der skal gives yderligere kompensation for udgifter i relation til uddannelses- og implementeringsaktiviteter.

Forvaltningernes opgørelse over skønnede merudgifter er baseret på en helårsvirkning, da det nye lønsystem først idriftsættes den 1. juni 2004, vil alle de opgjorte merudgifter ikke have helårsvirkning. Det skønnes herefter på baggrund af forvaltningernes indberetninger, at forvaltningerne i 2004 vil have merudgifter i relation til lønudbuddet og de heraf ændrede snitflader på ca. 18 mio. kr.

Finansieringen af merudgifterne i 2004 foreslås at ske ved, at Økonomiudvalget i 2004 medfinansierer 9 mio. kr., mens den resterende del af merudgifterne dækkes af de enkelte forvaltninger. Rammen på 9 mio. kr. finansieres via Økonomiforvaltningens konto 6.51.1, mindreudgift i forbindelse med IT-udbuddet (outsourcing af IT-driften til DMdata). Økonomiforvaltningen udarbejder fælles retningslinier for udmøntningen af de 9 mio. kr., således at det sikres, at forvaltningerne tildeles midler på samme vilkår.

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2005 i august 2004 skal forvaltningerne til brug for en præcisering af de forventede merudgifter for 2004 udarbejde et fornyet skøn over de forventede merudgifter i relation til de ændrede snitflader for 2004. Herudover skal forvaltningerne i forbindelse med budgetforhandlingerne udarbejde en samlet redegørelse for forvaltningernes merudgifter i 2005 og efterfølgende år til brug for en politisk vurdering af behovet for kompensation.

De af Økonomiudvalget afsatte midler på 9 mio. kr. kan ansøges af forvaltningerne efter konkret dokumentation. Rammen kan anvendes til medfinansiering af tillægsydelser samt udgifter i relation til de ændrede snitflader mv. Efterfølgende kan der ske en revision af forvaltningernes opgørelser over disse merudgifter. Forvaltningerne skal primo 2005 opgøre deres merudgifter til tillægsydelser og ændrede opgavesnitflader for 2004. Anmodningen om medfinansiering samt relateret dokumentation tilsendes Økonomiforvaltningen, som herefter anviser medfinansiering indenfor den samlede ramme på 9 mio. kr.

Såfremt de forventede opstartsudgifter, der mellemfinansieres ved træk på kasse, bliver mindre end ventet vil der forlods ske en gradvis tilbageførsel af midler til IT-provenuet. Herefter vil der ske en reduktion af forvaltningernes betaling.

I forbindelse med forvaltningernes inddragelse i udarbejdelsen af betalingsmodellen har alle forvaltninger tilkendegivet, at de ønsker at få dækket samtlige af de af dem opgjorte merudgifter til ændrede opgavesnitflader mv. igennem en tillægsbevilling. Desuden ønsker forvaltningerne, at samtlige merudgifter i 2005 og fremover skal tilføres forvaltningerne som rammeløft. Økonomiforvaltningen mener ikke, at denne model er hensigtsmæssigt, idet der ønskes et incitament for forvaltningerne til at begrænse merudgifterne og derfor vælges en model, hvor der ikke er fuld kompensation i 2004, men hvor Økonomiforvaltningen medfinansierer med op til 9 mio. kr. Herudover mener Økonomiforvaltningen, at merudgifterne for 2005 og fremover bør være en del af den samlede prioritering og derfor skal de fremtidige merudgifter afklares i forbindelse med den samlede prioritering af kommunens budget.

Det årlige gennemsnitlige udgiftsniveau for løn- og pensionsanvisning hos Accenture er på niveau med det hidtidige udgiftsniveau for LPA og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens lønanvisning. Herudover er der for udvalgene udgifter til køb af tillægsydelser og merudgifter i forbindelse med ændrede snitflader, som medfinansieres af Økonomiudvalget. Desuden er der i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 udgifter til tjenestemandsmodellen.

Miljøvurdering

Andre konsekvenser

Høring

· Forvaltningerne har været inddraget i forbindelse med udarbejdelse af betalingsmodellen

Bilag

· Tabel 2: Oversigt over udvalgenes betaling for den fremtidige
lønanvisning i forhold til den hidtidige betaling

· Tabel 3: Oversigt over udvalgenes betaling for tilbageblevne tjenestemænd (1. januar 2004 – 31. december 2006)

· Tabel 4: Forvaltningernes opgørelse over merudgifter i relation til lønudbuddet

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

J.nr. ØU 194/2004

4. Etik og evaluering i Københavns Kommunes Indkøb

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at den nuværende inddragelse af etiske hensyn ved indgåelse af fælles indkøbsaftaler, der tager udgangspunkt i kommunens indkøbspolitik, tages til efterretning samt

at forslaget til evaluering af kommunens indkøbs tiltrædes.

RESUME

Økonomiudvalget behandlede på mødet den 23. marts 2004 Redegørelse om Københavns Kommunes Indkøb – februar 2004 (ØU 71/2004).

I forbindelse med behandlingen blev Økonomiforvaltningen bedt om at komme med et oplæg til hvorledes etiske hensyn kan indarbejdes i Indkøbspolitikken. Samtidig blev Økonomiforvaltningen bedt om at udarbejde et forslag til hvordan en evaluering af indkøbsordningen kan foretages.

Det fremgår af kommunens indkøbspolitik, at etiske forhold kan inddrages ved indgåelse af fælles indkøbsaftaler. I praksis har kommunen anvendt begrebet etik i forbindelse med vurdering af: 1) Hæderlig forretningsdrift (forretningsetik) 2) Ligebehandling af medarbejdere med forskellig etnisk oprindelse. 3) Miljømæssig forsvarlig adfærd og bæredygtig udvikling. Nedenfor gives konkrete eksempler på inddragelse af etiske hensyn i indkøbsaftalerne.

I dag sker der via årlige redegørelser en løbende rapportering til Økonomiudvalget om udviklingen på indkøbsområdet, herunder brug af indkøbssystem og –aftaler, opnåede besparelser mv. Det foreslås, at redegørelserne – i overensstemmelse med Økonomiudvalgets ønske og Kommunens Indkøbsstrategi – suppleres med en årlig evaluering.

Evalueringen af indkøbsordningen vil blive gennemført i form af kvantitative og kvalitative brugerundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af kommunens indkøbere. Brugerundersøgelserne designes og gennemføres af et uvildigt analysebureau i samarbejde med forvaltningerne. Brugerundersøgelsen gentages årligt, så udviklingen i brugertilfredsheden kan følges. Evalueringen gennemføres første gang ultimo 2004.

SAGSBESKRIVELSE

Nedenfor er inddragelsen af etiske forhold i forbindelse med indgåelsen af de fælles indkøbsaftaler samt forslag til evaluering af indkøbsordningen uddybende beskrevet.

1. Etiske forhold i Indkøbspolitikken

Af kommunens indkøbspolitik fremgår, at:

"Indkøb til kommunen skal først og fremmest foretages ud fra forretningsmæssige kriterier, dvs. pris, service, kvalitet, leveringssikkerhed, miljø- og arbejdsmiljøforhold, understøttelse af kommunens elektroniske indkøbssystem, etiske forhold etc."

"Ved indgåelse af indkøbsaftaler indgår der, hvor det er praktisk muligt, etiske overvejelser i valget af leverandører og produkter."

"Det forventes, at samarbejdet med kommunens leverandører bærer præg af hæderlighed, seriøsitet og professionalisme."

Der findes ikke i indkøbspolitikken en nærmere definition af "etik" eller hvilke elementer etiske hensyn skal indeholde.

I praksis har kommunen anvendt begrebet etik i forbindelse med vurdering af: 1) Hæderlig forretningsdrift (forretningsetik) 2) Ligebehandling af medarbejdere med forskellig etnisk oprindelse. 3) Miljømæssig forsvarlig adfærd og bæredygtig udvikling.

Etiske hensyn indgår f.eks. i form af generelle krav om seriøsitet og hæderlighed i leverandørsamarbejdet og krav om overholdelse af gældende lovgivning (herunder naturligvis lovens racismeparagraffer). Etikken kan endvidere udmøntes i form af krav om miljøbevidsthed ved fremstilling, distribution og bortskaffelse af varer, større fokus på arbejdsmiljøet i produktionen af varerne eller indføjelse af egentlige sociale klausuler i indkøbsaftalerne.

Nedenfor er givet eksempler på udmøntningen af etiske krav i en række indkøbsaftaler.

I det aktuelle udbud af taxikørsel, er der stillet eksplicitte krav om, at leverandøren ikke forskelsbehandler sine ansatte på baggrund af deres etniske oprindelse eller på anden vis udøver diskrimination. Kravet er gjort eksplicit for at undgå enhver tvivl om kommunens holdning til forskelsbehandling.

I forbindelse med kommunens netop afsluttede udbud af kopipapir sikres det at kommunens institutioner lever op til Borgerrepræsentationens beslutning af 12. marts 1992, hvor det blev bestemt, at "...det pålægges magistraten at sørge for, at alle kommunens institutioner fremover benytter ubleget 100 procent genbrugspapir."(BF 287/91 s. 629–630). På tidspunktet for beslutningen blev der typisk benyttet miljøskadeligt klor til at blege papiret, hvilket er årsagen til kravet om ubleget papir. Der er siden udviklet genbrugspapirtyper, der er bleget ved hjælp af kalk, og som derfor ikke belaster miljøet i samme grad som klorblegningen. Disse blegede papirtyper vil det også være muligt at købe via aftalen.

I forbindelse med kommunens udbud af fødevarer, er der specielt efterspurgt økologiske fødevarer for at kommunens kantiner og institutioner får de bedste forudsætninger for at efterleve Borgerrepræsentationens beslutning om 75% økologi i kommunens køkkener i forbindelse med kommunens Dogme-aftale (BR 262/01).

I det igangværende udbud af legetøj er der bl.a. efterspurgt "økologisk legetøj", så kommunens institutioner får mulighed for at prioritere disse hensyn ved de enkelte indkøb.

Aftalen om Kaffe indeholder ligeledes mulighed for at købe økologisk kaffe eller bæredygtigt produceret kaffe, hvor kaffebønderne bliver hjulpet til at forbedre dyrknings metoderne og de enkelte bondesamfund får hjælp til etablering og drift af bl.a. skoler.

I alle indkøbsaftaler inddrages miljø- og arbejdsmiljøhensyn systematisk, således at der aktivt arbejdes på at nedbringe belastningen fra kommunens indkøbsvirksomhed. Således medvirker såvel Miljøkontrollen som Bedriftssundhedstjenesten ved alle aftaleindgåelser, og der er både fastsat miljømæssige mål på indkøbsområdet og indkøbsmæssige mål på miljøområdet. Endvidere følges systematisk op på målopfyldelsen i forbindelse med årlige redegørelser til Økonomiudvalget og EMAS-redegørelser fra Den Fælles Indkøbsenhed.

Der er endnu ikke benyttet egentlige sociale klausuler, hvor der f.eks. stilles krav om, at en del af produktionen skal varetages af ansatte i skånejobs el. lign., i forbindelse med etableringen af fælles indkøbsaftaler. Københavns Kommune har imidlertid en række interne institutioner og beskæftigelsesordninger, der bl.a. producerer børster og vugger, der afsættes til kommunens institutioner. Ved indgåelse af fælles indkøbsaftaler sikres det, at disse institutioner fortsat har mulighed for at afsætte deres produktion til forvaltningerne, således at kommunens sociale indsats fremmes.

Kommunen vil fortsat, når det i den konkrete sammenhæng er muligt og relevant, stille etiske krav til leverandørerne i forbindelse med udbudsforretninger og efterfølgende i forbindelse med overholdelsen af de indgåede aftaler.

2. Evaluering af indkøbsordningen

På mødet den 23. marts 2004 besluttede Økonomiudvalget, at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde et forslag til systematisk evaluering af kommunens indkøbsordning.

Evalueringen gennemføres som en kombination af en spørgeskemaundersøgelse og en række fokusgruppeinterviews.

I spørgeskemaundersøgelsen bliver et større antal indkøbere spurgt om deres erfaringer og holdninger til forskellige elementer i indkøbsordningen for at identificere eventuelle problemområder eller områder der bør være særligt fokus på.

Efterfølgende gennemføres fokusgruppeinterviews med deltagere fra alle forvaltninger for yderligere at få uddybet resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Deltagerkredsen omfatter både ledere og slutbrugere af indkøbsordningen og indkøbssystemet.

På baggrund af brugerundersøgelsen og fokusgruppeinterviews opstilles forslag til forbedringsaktiviteter. Samtidig kan der evt. identificeres nye aspekter af indkøbsorganiseringen, der kan indgå i de følgende evalueringer.

Evalueringerne gennemføres i overensstemmelse med indkøbsstrategien for Københavns Kommune 2004 – 2007 ultimo året, første gang ultimo 2004.

Resultaterne fra evalueringen indgår som et fast element i den helårlige rapportering til Økonomiudvalget sammen med rapporteringen om de øvrige resultater på området.

Økonomi

Eventuelle øgede omkostninger ved inddragelse af etiske hensyn (herunder miljø- og arbejdsmiljøhensyn) afholdes inden for forvaltningernes eksisterende økonomiske rammer.

Udgifterne til gennemførelse af de årlige evalueringer af indkøbsområdet afholdes af Økonomiforvaltningen. Det forventes, at evalueringen kan gennemføres af et professionelt analysebureau inden for en ramme på ca. 200.000 kr.

Miljø

Høring

Andre konsekvenser

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

J.nr. ØU 192/2004

5. Forslag til tillæg til kommuneplan 2001 vedrørende omlægning af Ring 2

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

at forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på offentliggørelse samtidigt med et af Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdet forslag til tillæg til Regionplan 2001

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at tiltræde den foreslåede dialogstrategi i form af annoncering og afholdelse af borgermøde i samråd med Hovedstadens Udviklingsråd, samt fremlæggelse af forslaget i Københavner Information og på relevante biblioteker i kommunen samt etablering af en hjemmeside

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget besluttede i mødet den 15. januar 2003, at der skal udarbejdes et projekt til omlægning af tung trafik på Ring 2 på strækningen fra Strandøre-Strandpromenaden til Strandvænget-Strandvejen.

Økonomiforvaltningen vurderede derefter, at arbejderne ikke kunne gennemføres, uden at der er tilvejebragt et kommuneplantillæg, der ændrer hovedstrukturen for så vidt angår opslaget "Vejtrafik", idet Strandvænget/Strandvejen skal have status af regional vej på grund af de fremtidige trafikforhold.

I forbindelse hermed har Hovedstadens Udviklingsråd haft sagen forelagt til en såkaldt screening efter VVM-reglerne og har vurderet, at omlægningen har en sådan karakter, at det er fundet fornødent med et regionplantillæg indeholdende en VVM-redegørelse om arbejderne og den fremtidige trafik.

På den baggrund har Hovedstadens Udviklingsråd foretaget en forudgående høring med indkaldelse af ideer og synspunkter, og forventes i rådsmødet den 18. juni 2004 at vedtage et forslag til regionplantillæg med VVM til offentliggørelse.

På baggrund af beslutningerne er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, der indeholder ændring af hovedstrukturopslaget "Biltrafik" på side 84-85 i Kommuneplan 2001 om, at den omlagte Ring II på strækningen mellem Strandvænget og Strandvejen ændrer status fra henholdsvis bydelsgade og fordelingsgade til en regional vejforbindelse med en særlig bemærkning om VVM-redegørelsens retningslinier.

Forslaget til kommuneplantillæg agtes offentliggjort sammen med forslaget til regionplantillæg.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte i mødet den 15. januar 2003 en indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen om, at der skal udarbejdes et projekt til omlægning af tung trafik på Ring 2 på strækningen fra Strandøre/ Strandpromenaden til Strandvænget/Strandvejen.

Omlægningen gennemføres, fordi den tunge trafik er generende på Strandøre og Strandpromenaden. Dette skyldes dels, at der kun er ét kørespor i hver retning på denne strækning, hvorved der opstår kødannelser, dels at Strandøre ikke er bygget til at føre tung trafik i det omfang, som i dag benytter vejen.

Disse gener kunne begrænses ved en gennemgribende renovering af Strandøre. Imidlertid arbejdes der jf. det følgende på at etablere en permanent løsning i form af en ny, overordnet vejforbindelse mellem Strandvænget og Helsingørmotorvejen. Det findes derfor ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at ofre store midler på en renovering af Strandøre, og det er derfor valgt at omlægge den tunge biltrafik som en midlertidig løsning, der skal fungere frem til den permanente løsning er etableret.

Økonomiforvaltningen har vurderet, at arbejderne ikke kan gennemf øres, uden at der er tilvejebragt et kommuneplantillæg, der ændrer hovedstrukturen i Kommuneplan 2001 for så vidt angår opslaget "Biltrafik" (s. 84-85), idet Strandvænget/Strandvejen skal have status af regional vej på grund af de fremtidige trafikforhold.

Projektet og VVM

Omlægningen af tung biltrafik gennemføres ved opsætning af skilte. Som konsekvens af omlægningen ombygges krydset Strandvejen / Strandvænget, så de store køretøjer bedre og mere sikkert kan komme rundt om hjørnet af Strandvejen og Strandvænget.

Omlægningen af tung trafik kræver altså ikke de store anlæg. Der vil imidlertid være tale om flytning af trafik, som vil påvirke miljøet i området. Blandt andet vil der kunne blive tale om hørbare ændringer i støjniveauet på de strækninger, som bliver berørt af omlægningen.

Permanent løsning

Der er principiel enighed mellem Københavns Kommune og Københavns Havn om, at der bør anlægges en ny vejforbindelse mellem Strandvænget og Helsingørmotorvejen.

En sådan vejforbindelse vil være en forudsætning for, at der kan ske byudvikling i Nordhavnen ud over det, som allerede er vedtaget ifølge gældende lokalplaner. Et udvalg med deltagelse fra Københavns Kommune, Københavns Havn, Trafikministeriet og Finansministeriet arbejder for tiden med at belyse forskellige muligheder for en sådan vejforbindelse.

Planforhold

Regionplan 2001

I Regionplan 2001 for Københavns Kommune er den nuværende Ring 2 (Strandpromenaden –Strandøre samt Strandvejen fra Strandøre til

Tuborgvej) udpeget til regional vej.

Kommuneplan 2001

I hovedstrukturopslaget "Biltrafik" på side 84 i Københavns Kommuneplan 2001 er de nuværende veje, der udgør Ring 2, Tuborgvej – Strandvejen – Strandøre – Strandpromenaden – Strandvænget klassificeret som regionale veje. Strandvejen mellem Strandøre og Strandvænget er fordelingsgade, mens Strandvænget mellem Strandvejen og Strandpromenaden er bydelsgade.

Kommuneplanforslag

Omlægning af tung trafik vil ikke være i overensstemmelse med vejklassifikationen i Kommuneplan 2001. Der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, der ændrer hovedstrukturen ved, at Strandvejen og Strandvænget klassificeres som regionale veje. Forslaget agtes sendt i høring samtidig med det forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse, som Hovedstadens Udviklingsråd har udarbejdet. Der vil ikke ske ændringer i Strandøres og Strandpromenadens klassifikation som regionale veje. Der vil heller ikke ske ændringer i ruteskiltningen af Ring 2.

Forslaget til kommuneplantillæg er optrykt i bilag 1.

ØKONOMI

Når plangrundlaget i form af regionplantillæg og kommuneplantillæg er endeligt vedtaget, vil Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejde et forslag til anlægsbevilling for omlægning af krydset Strandvejen / Strandvænget og opsætning af skiltnin g. Udgifterne til dette skønnes at være ca. 2 mio. kr. Der vil blive foreslået anvist kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområderne). I overensstemmelse med de aftaler, som blev indgået ved vedtagelse af lokalplan "Pakhusvej" er der i alt afsat 25 mio. kr. til forbedringer på Ring 2. De øvrige 23 mio. kr. vil blive foreslået anvendt til ombygning af Folke Bernadottes Allé.

MILJØVURDERING

Anlægsprojektet består i opsætning af skilte og en mindre omlægning af et kryds, og det forventes derfor at miljøpåvirkningerne i anlægsfasen vil være yderst begrænsede.

Den væsentligste miljøpåvirkning, når projektet er gennemført, er støj. Støjberegningerne viser, at støjen på Strandøre - Strandpromenaden reduceres med 3 dB(A). På Strandvænget vil støjen stige med 3 dB(A), og langs Strandvejen med 1,5 dB(A). Samlet set vil antallet af boliger udsat for mere end 55 dB(A) blive forøget med 18. Antallet af boliger udsat for mere end 65 dB(A) forøges med 11.

For en mere detaljeret vurdering henvises til den af Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdede VVM-redegørelse.

HØRING

På grund af kommuneplantillæggets formelle karakter, hvor tillægget primært tjener til at bringe hovedstrukturopslaget vedrørende veje i overensstemmelse med regionplanen, er der ikke foretaget høring af andre forvaltninger, men Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, har deltaget i udarbejdelsen.

FORSLAG TIL DIALOGSTRATEGI

Det foreslås, at dialogstrategien fastlægges i form af annoncering og afholdelse af borgermøde i samråd med Hovedstadens Udviklingsråd og med deltagelse af Borgerrepræsentanter samt fremlæggelse af forslaget i Københavner Information og på relevante biblioteker i kommunen samt etablering af en hjemmeside.

BILAG

Bilag 1 – Forslag til kommuneplantillæg

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

6. Godkendelse

J.nr. ØU 204/2004

7. Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 og af revisionsberetningen

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

at Borgerrepræsentationen godkender den af Skatteforvaltningen udarbejdede årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 (bilag 1) og Beretning om revisionen af Københavns Kommunes beretning om selskabsligningen for 2003 (bilag 2).

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 5. september 2002 at kommunen for årene 2002 – 2006 indgik kontrakt med Told- og Skattestyrelsen om ligning af størstedelen af de selskaber, foreninger og fonde mv., som har hjemsted i København.

For perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 er der i overensstemmelse hermed udarbejdet en årsberetning, som nu forelægges Borgerrepræsentationen. Af årsberetningen fremgår, at selskabsbeskatningen har opfyldt de kontrolmål, der var fastsat i kontrakten.

Det fremgår endvidere af Revisionsprotokollat nr. 1/2003, at Revisionsberetningen forelægges Borgerrepræsentationen efter høring i Skatte- og Registerforvaltningen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Som led i finanslovsforliget for 1998 blev selskabsligningsopgaven mv. ved lov nr. 1106 af 29. december 1997 overført fra kommunerne til staten. Det fremgår af loven, at en ensartet og styrket ligningsindsats skal søges opnået ved bl.a. at inddrage den kommunale ekspertise. Skattestyrelseslovens § 12 A stk. 2 indeholder derfor hjemmel til, at Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med en kommunalbestyrelse om udførelsen af ligning af juridiske personer.

Københavns Kommune har indgået aftaler med Told- og Skattestyrelsen om udførelse af selskabsligningsopgaven i perioden 1. oktober 1998 til 31. december 2006.

Uddybning af indstilling

Årsberetningen er specificeret i:

1. Ligning

2. Partiel revision

3. Revision

Antallet af selskaber, der er mandtalsoptaget i København udgør 19.449, heraf er det ifølge kontrakten fastsat, at kontrollerne skal gennemføres således:

Ligningsmæssig gennemgang 2.141 kontroller

Partiel revision 1.460 "

Revision 268 "

Kontroller i alt 3.869 kontroller

Kontrollerne er omregnet til pointmål.

Det samlede pointmål udgør 9.730, hvoraf 195 point skal opnås blandt 2% selskaberne (selskaber med stor omsætning).

Ad 1:

Der er foretaget en ligningsmæssig gennemgang af i alt 1.692 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 1.092.570.671 kr.

Kravet til antal kontroller er dermed opfyldt.

Ad 2:

Der er foretaget partiel revision i 693 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 528.370.538 kr.

Kravet til antallet af kontroller er dermed opfyldt.

Ad 3:

Der er foretaget revision af 154 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 375.646.371 kr.

Kravet til antallet af kontroller er dermed opfyldt.

Der henvises endvidere til tilsynsrapport af april 2004 udarbejdet af Told- og Skatteregion København (bilag 4).

Økonomi

Høring

Redegørelsen om varetagelsen af selskabsligningen er som foreskrevet i kontrakten med Told- og Skattestyrelsen revideret af Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune den 31. marts 2004. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold (bilag 3).

Andre konsekvenser

BILAG VEDLAGT

1) Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde.

2) Beretning om revisionen af Københavns Kommunes beretning om ligningen af

selskaber mv. og fonde.

3) Revisorerklæring

4) Tilsynsrapport fra Told- og Skatteregion København.

Erik Jacobsen

/ Leif Normann Jeppesen

8. Udtalelse

J.nr. ØU 186/2004

9. Endelig vedtagelse af lokalplan "Rebslagervej" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Rebslagervej" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen anførte ændringer af § 3 vedrørende indretning af institution i bebyggelsen, § 4 vedrørende ændring af vejudvidelseslinierne, § 5 om maksimalt etageareal, der udtages af bestemmelsen, § 7 om etablering af hegn i sydskellet, § 8 om medtagelse af krav om maksimalt støjniveau for boliger, samt af lokalplantegningen, herunder flytning af nedkørsel til parkeringskælder og udvidelse af mulighederne for indretning af publikumsorienterede serviceerhverv.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til lokalplan "Rebslagervej" hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.

at vedlagte aftale med grundejeren om etablering af plads og park i lokalplanområdet godkendes.

at der gives en anlægsbevilling til Københavns Kommunes anlægsbidrag til etablering af plads og park på 1,3 mio. kr. fra Kvarterløft Nordvest og på 2,95 mio. kr. fra funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder).

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at parken åbnes ud mod Frederiksborgvej.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)		X
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)
Jens Johansen (F)			X
Sven Milthers (F)			X
Mikkel Warming (Ø)	X

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at det overfor Økonomiudvalget tilkendegives, at Bygge- og Teknikudvalget ønsker at Kommunen deltager i driften af parken.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)		X
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)
Jens Johansen (F)		X
Sven Milthers (F)		X
Mikkel Warming (Ø)	X

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at området udlægges som grønt offentligt areal med indplacering af daginstitution.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)		X
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)
Jens Johansen (F)		X
Sven Milthers (F)		X
Mikkel Warming (Ø)	X

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Der blev stemt om indstillingen som helhed.

Afstemning

Indstillingen blev anbefalet.

RESUME

Den 14. januar 2004 blev lokalplanforslaget for "Rebslagervej" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 offentliggjort. Fristen for fremsendelse af indsigelser, bemærkninger m.v. blev i februar, på grund af fejl i forbindelse med udsendelsen af materialet, forlænget med ca. en måned.

Inden for denne frist er modtaget 23 henvendelser, herunder to underskriftsindsamlinger med i alt 139 underskrifter, og to henvendelser fra offentlige myndigheder.

HUR har ingen bemærkninger. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker sikret, at der umiddelbart kan etableres børneinstitution i bebyggelsen. Bestemmelsen i lokalplanen om bl.a. børneinstitutioner foreslås på den baggrund ændret i overensstemmelse med dette ønske.

I en stor del af henvendelserne kritiseres processen, der har ført frem til den i lokalplanen muliggjorte bebyggelse. Der peges især på, at de lokale ønsker til områdets fremtidige anvendelse var og fortsat er en park, og at det af Kvarterløft Nord-Vest og grundejeren i et samarbejde udarbejdede projekt med en kombination af en boligbebyggelse og delvis åben park i lokalplanen har fået en anden udformning. Det kritiseres, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang økonomisk medvirker ved anlæg og drift af den offentligt tilgængelige park og plads.

Vedrørende lokalplanforslaget peges på, at det offentligt tilgængelige areal bag ved bebyggelsen ikke vil blive opfattet som et parkareal for kvarteret, og der må forventes konflikter mellem brugerne af arealet og beboerne i bebyggelsen. Endvidere fremføres synspunkter på udformningen af arealerne, at disse er mindre end forventet samt at parkarealet yderligere kan indskrænkes med mindre bygninger og med etablering af 30 % af bebyggelsens parkering som terrænparkering.

Derudover rejses der indsigelse mod bebyggelsens udformning, skyggegener, trafikken på Rentemestervej og lokalplanområdets udstrækning.

Der stilles en række konkrete forslag til ændringer af lokalplanen for så vidt angår hegning og afskærmning, angivelse af grænseværdier for støj i boligerne, lejlighedsstørrelser, bebyggelsens omfang og placering, forbud mod etapedeling af bebyggelsen, omfanget af publikumsrettede funktioner i bebyggelsen, adgangs- og flugtvejsforhold i relation til parkeringskælderen og matrikulær opdeling af lokalplanområdet.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at lokalplanen ændres vedrørende hegning, bebyggelsens omfang og placering, omfanget af de publikumsrettede funktioner og placeringen af adgangen til parkeringskælderen samt suppleres med bestemmelse om det indendørs støjniveau i boligerne.

De i et samarbejde mellem Kvarterløftet, Søtoftegård A/S og forvaltningerne udarbejdede og prissatte forslag til udformning af de ubebyggede arealer og omgivende veje beskrives, og Miljøkontrollens redegørelse for mulighederne for at erstatte den på området beliggende genbrugsplads gengives.

Der er med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse ved at blive indgået en aftale med grundejeren om etablering af henholdsvis parkområde og plads i det i lokalplanforslaget udpegede offentligt tilgængeligt areal A og B. Kommunen foreslås at give et tilskud til etableringen på 4,25 mio. kr. ud af en samlet anlægsudgift på 11 mio.kr. Driften af parkområdet og pladsen påhviler grundejeren.

Aftalen med grundejeren og anlægsbevillingen på 4,25 mio. kr. vil først foreligge ved Økonomiudvalgets behandling af sagen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen har i mødet den 11. december 2003 (BR 610/03) tiltrådt Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstillinger af henholdsvis 3. og 9. december 2003 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Rebslagervej" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.

Offentliggørelse

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 14. januar til 16. april 2004. Offentlighedsperioden blev forlænget i forhold til Borgerrepræsentationens vedtagelse i ovennævnte møde om 2 måneder, idet der skete en fejl ved udsendelse af materialet den 14. januar 2004, hvilket medførte, at forvaltningerne den 11. februar 2004 måtte genudsende materialet. Offentliggørelsesmaterialet er fremlagt på Borgmester Søren Pinds forkontor jf. bilag A. Der er udsendt 797 foldere om planforslagene til ejere, lejere og brugere i og uden for området, samt 66 foldere til interesseorganisationer m.v. En udstilling om planforslagene har i hele perioden været opstillet i Kvarterløftcenteret i Lygten Stationsbygning, Lygten 2.

Den 16. februar 2004 blev der afholdt borgermøde i Lygten Stationsbygning. De fremmødte godt 40 borgere blev orienteret om planforslagene af medarbejdere fra Plan & Arkitektur og Vej & Park, og der var efterfølgende debat herom. Referat af borgermødet er vedlagt som bilag 1, og resultatet af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet, vedlægges som bilag 2.

Herudover har der i offentlighedsperioden været mulighed for på Plan & Arkitekturs hjemmeside at søge oplysninger om planforslagene. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der borgerne imellem var mulighed for at føre en debat om planerne. Der er i perioden skrevet 3 indlæg. Derudover indeholdt hjemmesiden mulighed for at fremsende indsigelser via e-mail, hvilken mulighed blev anvendt af 12 indsigere.

I høringsperioden er modtaget 23 henvendelser, herunder 2 underskriftsindsamlinger med i alt 139 underskrifter.

To af henvendelserne er fra offentlige myndigheder. HUR har ingen bemærkninger til planforslagene. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker lokalplanforslaget ændret, således at der er umiddelbar mulighed for etablering af børneinstitutioner inden for området. Bygge- og Teknikforvaltningen har ingen indvendinger mod, at der i lokalplanen gives mulighed for at opføre og indrette kollektive anlæg og institutioner, uden dispensation med forudgående naboorientering, hvorfor bestemmelsen i § 3, stk. 3 foreslås ændret fra krav om forudgående dispensation, til en umiddelbar mulighed.

En oversigt over indsigelserne og indholdet heri er vedlagt som bilag 3. Kopi af henvendelserne er fremlagt på borgmester Søren Pinds forkontor, jf. bilag B.

Indholdet af de modtagne henvendelser i øvrigt kan opdeles i nedenstående hovedtemaer.

1.< span style='font:7.0pt "Times New Roman"'> Proces og resultat

2. Udformningen m.v. af bebyggelsen og de offentligt tilgængelige rekreative arealer (park og plads)

3. Skyggevirkninger på omgivelserne

4. Mertrafik på Rentemestervej

5. Lokalplanområdets afgrænsning

6. Konkrete forslag til ændringer af lokalplanen

1. Proces og resultat

Flere indsigere er stærkt utilfredse med procesforløbet fra Kvarterløftsområdets udarbejdelse af kvarterplanen og frem til det forslag, som danner grundlag for lokalplanforslaget. Der udtrykkes endvidere utilfredshed med, at kommunen ikke deltog i den indledende projektudvikling, og at forslaget, som bygherren sammen med de nedsatte arbejdsgrupper var nået frem til, herefter blev ændret.

Forvaltningerne har forståelse for, at der gennem Kvarterløftets udarbejdelse af en kvarterplan og dennes efterfølgende forelæggelse for og tiltrædelse af Borgerrepræsentationen i maj 2002, er skabt forventninger om, at de heri konkret nævnte forslag ville blive udført, herunder etablering af en park på Glud & Marstrandgrunden. Grunden var og er imidlertid privat ejendom og ville, såfremt den skulle fastlægges som park uden reel bebyggelse, skulle erhverves af Københavns Kommune. Overtagelsessummen ville blive beregnet ud fra værdien af arealet med den hidtidige mulige udnyttelse. Der har imidlertid ikke været det fornødne budgetmæssige eller politiske grundlag for, at Københavns Kommune har søgt en sådan overtagelse, og arealet er herefter afhændet til Søtoftegård A/S, der ønsker at bygge boliger på arealet.

I den efterfølgende projektudvikling med det formål, at skabe en kombination af en boligbebyggelse og offentligt tilgængelige friarealer blev der indledt et samarbejde mellem Kvarterløftet og Søtoftegård A/S. Forvaltningen valgte ud fra en konkret vurdering ikke at indgå direkte i dette arbejde, men afvente et kommende udspil.

Resultatet af dette arbejde blev et skitseforslag, som indeholdt en begrænset boligbebyggelse og relativt store offentligt tilgængelige friarealer. Boligerne var placeret langs Rebslagervej og den østlige del af Rentemestervej, mens friarealerne åbnede sig mod Frederiksborgvej.

Forvaltningerne var enige i de grundlæggende disponeringer af arealet i dette forslag. Men ud fra de overvejelser om kvarterets byarkitektoniske forhold, som er beskrevet i lokalplanredegørelsen, viderebearbejdede bygherrens arkitekt imidlertid forslaget i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen. Resultatet heraf blev det nu foreliggende projekt. Dette har efterfølgende været behandlet i styregruppen for Kvarterløft Nord-Vest, som har udtrykt sin tilslutning hertil.

Forvaltningerne vil imidlertid på baggrund af de ovenfor anførte indvendinger mod og synspunkter på hele procesforløbet drage erfaringer herfra i forbindelse med tilrettelæggelsen af fremtidige, lignende opgaver.

2. Udformningen m.v. af bebyggelsen og de offentligt tilgængelige rekreative arealer (parken og pladsen)

Indsigelserne omhandler en række forhold, der er sammenfattet i nedenstående delemner:

a) Bebyggelsen ønskes indrettet med en større åbning af parken mod omgivelserne, og der henvises til det oprindelige af bygherren og beboerne udarbejdede forslag, hvor parken åbnede sig mod Frederiksborgvej.

b) Der peges på, at den foreslåede udformning af parken vil indebære stor risiko for konflikter mellem beboerne og brugerne af parken.

c) Der ønskes ikke mulighed for parkering eller opførelse af skure m.v. i parken af hensyn til ønsket om, at parkarealerne skal være størst mulige.

d) Af samme årsag ønskes friarealet for børneinstitution reduceret fra 1.000 m² helt ned til 500 m².

e) Den foreslåede indretning af parken anses for at være for kultiveret, og der peges på ønsket om en større bibeholdelse af den nuværende selvgroede beplantning. Endvidere ønskes byøkologiske tiltag, bl.a. i form af opsamling af regnvand.

f) Det foreslås, at kommunen bidrager med tilskud til såvel anlæg som driften af parken.

Ad a)

Under den endelige projektudvikling har spørgsmå let om offentlighedens adgang til friarealerne sammenholdt med ønskerne om den kommende bebyggelses byarkitektoniske udformning i relation til omgivelserne været grundigt drøftet. Det har været Plan & Arkitekturs opfattelse, at begge formål måtte gives en væsentlig prioritering i fastlæggelsen af et kommende bebyggelsesforslag.

Lokalplanområdets umiddelbare omgivelser er, som det er beskrevet i lokalplanredegørelsen, præget af karreer, der fremstår med en urolig og usammenhængende bebyggelsesstruktur, mens andre dele af kvarteret rummer store sammenhængende karreer med helstøbte bebyggelser. Den af Søtoftegård A/S og Kvarterløftet forslåede bebyggelse, ville efter forvaltningens vurdering ikke i tilstrækkelig grad løse de byarkitektoniske krav til en bebyggelse i området.

Det er Plan & Arkitekturs opfattelse, at det nu foreliggende projekt, som har dannet grundlag for lokalplanforslaget, både imødekommer de nævnte formål og samtidig rummer en række særlige kvaliteter.

Projektet viderefører den i store dele af området karakteristiske karréform og dermed strammer op på kvarterets noget usammenhængende bebyggelsesstruktur. Tilbagerykningen af bebyggelsen ved Frederiksborgvej danner et fint pladsrum, der med den foreslåede afgrænsning og udformning vil medvirke til at give femvejskrydset en tiltrængt forbedret rumlig indramning og en bymæssig kvalitet.

Adgangen til det indre parkrum indgår på en særlig måde i projektet, idet der er lagt stor vægt på placeringen og udformningen af de store høje porte. Portene er placeret i de naturlige gangforbindelser igennem området og er samtidig givet en arkitektonisk bearbejdning, så de virker åbne og inviterende i forhold til omgivelserne.

Plan & Arkitektur finder således, at forslaget på en god måde løser både de byarkitektoniske krav, der må stilles til et nybyggeri på dette sted, og samtidig tilgodeser en offentlig brug af såvel plads- som parkarealerne.

Ad b)

Forvaltningerne har fra starten været opmærksom på dette spørgsmål og har under projektudviklingen drøftet dette med bygherren.

I lokalplanen kan ikke fastsættes bestemmelser om fremtidig adfærd ved brugen af arealerne. Men lokalplanen indeholder udover bestemmelsen om offentlig adgang, forbud mod hegning bortset fra institutionsarealerne og hegning i op til 1,50 m højde til afskærmning af private opholdsarealer langs bebyggelsen samt anlæg af stiforbindelser. Derved vil der for de kommende beboere være både beskyttede opholdsarealer umiddelbart op til den enkelte bolig og det større fællesprægede parkområde. Endvidere skønnes parkområdet at være af en sådan størrelse og form, at det vil være muligt at indrette aktiviteterne på en sådan måde, at der kan tages tilbørlige hensyn til beboerne, uden at dette begrænser en god og aktiv brug af arealerne.

Det skal endvidere bemærkes, at den foreslåede løsning ikke er enestående i byen, idet der eksempelvis i Classens Have på Østerbro gennem mange år har fungeret et lignende offentligt tilgængeligt grønt område placeret inde i denne boligkarré.

Ad c)

Plan & Arkitektur er enig i, at de offentligt tilgængelige parkarealer bør være størst mulige, og at indretningen heraf i videst muligt omfang bør tilgodese de kommende forskellige interesser i området.

Lokalplanen fastlægger, at parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 plads pr. 100 m² etageareal, og at mindst 70 % af parkeringspladserne skal placeres i underjordisk anlæg helt eller delvis under bebyggelsen. Op til 30 % af pladserne kan ifølge bestemmelserne placeres på terræn.

Bygherren har selv været indstillet på at imødekomme dette krav om kælderparkering, men har ikke skønnet det økonomisk realistisk yderligere at øge kælderparkeringen i den planlagte bebyggelse.

Det samlede ubebyggede areal er ifølge bygherrens oplysninger på 16.773 m², hvoraf de offentligt tilgængelige arealer (park og plads) er 12.700 m² (eksklusive børneinstitutionens friareal). En eventuel indretning af de nævnte parkeringspladser på terræn vil optage ca.1.500 m², hvorefter det samlede offentligt tilgængelige friareal (eksklusive børneinstitutionens friareal) vil blive reduceret til ca. 11.200 m², heraf godt 8.800 m² som den offentligt tilgængelige del af parkarealet inde i karreen. Herudover åbner lokalplanforslaget mulighed for at etablere mindre bygninger i 1 etage til udhuse, cykelskure, legehuse, byøkologiske funktioner og lignende. Størrelsen heraf er ikke defineret, men vil arealmæssigt være yderst begrænset og vil være funktioner, der naturligt hører til de ubebyggede arealer.

Lokalplanens krav om parkering i kælder er relativt højt i forhold til tilsvarende byggerier i denne del af byen, og der er rigeligt areal på grunden til at imødekomme friarealkravet på i alt godt 11.000 m² til bebyggelsen.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, herunder at friarealkravet rigeligt kan opfyldes på grunden, finder Bygge- og Teknikforvaltningen det ikke rimeligt at stille forøgede krav om parkering i kælder. Forvaltningen vil imidlertid være indstillet på ikke at kræve terrænparkeringen anlagt ved byggeriets ibrugtagning. Disse pladser vil, såfremt der viser sig behov herfor, kunne anlægges på grunden eller eventuelt andetsteds i kvarteret. Det er jf. det ovenfor anførte om arealstørrelser Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at der uden væsentlig indskrænkning af eller indgreb i udnyttelsen af det offentligt tilgængelige areal, vil kunne etableres terrænparkering i områdets sydøstlige del.

Endvidere finder forvaltningen, at muligheden for at etablere de nævnte mindre bygninger bør opretholdes som naturlige dele af et rekreativt område, bl.a. under hensyn til, at der er tale om yderst begrænsede arealstørrelser.

Ad d)

I lokalplanforslaget er det fastlagt, at friarealet til børneinstitution skal være 100 % af etagearealet. Dette krav er i overensstemmelse med såvel kommuneplanrammerne som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ønsker. Friarealet skal være indhegnet, men Familie- og Arbejdsforvaltningen er indstillet på at åbne legepladsen for udefra kommende, uden for institutionens åbningstider.

På den baggrund og med henvisning til ad c) finder forvaltningerne ikke grundlag for i netop denne lokalplan at foreslå friarealet for institutionen indskrænket.

Ad e)

På baggrund a f en gennemgang af områdets beplantning foretaget af Vej & Park i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen er der i lokalplanforslaget medtaget bestemmelse om, at særligt udpegede værdifulde træer og buske (vist på lokalplantegning) i videst muligt omfang skal bibeholdes og sammen med eventuel ny beplantning indgå som integrerede dele af det grønne område. Spørgsmål om byøkologiske tiltag i form af anlæg for nedsivning af regnvand, kan ikke reguleres i lokalplanen, men indgår, som nævnt i redegørelsen til lokalplanen, i Miljøkontrollens anbefalinger til et miljøorienteret nybyggeri.

Siden offentliggørelsen af lokalplanforslaget er der udarbejdet forslag til indretning af park- og pladsarealer i et samarbejde mellem bygherre, Kvarterløft og kommunen. Der henvises til nedenstående afsnit, Forslag til udformning af plads, park og tilstødende veje.

Forslaget overholder lokalplanens bestemmelser, og de værdifulde træer og buske bibeholdes i vid udstrækning.

Ad f)

Spørgsmålet om kommunalt tilskud til anlæg og drift af de rekreative arealer har allerede under det hidtidige forløb flere gange været fremført af bygherren. Der henvises til afsnittet vedrørende økonomi (side 12).

3. Skyggevirkninger på omgivelserne

Den nye bebyggelse vil på grund af sin beliggenhed og afstanden til omkringliggende bebyggelser kun i meget begrænset omfang kaste skygge på de omgivende bebyggelser. Ved jævndøgn vil skyggen nå erhvervs- og kontorbebyggelsen nord for Rentemestervej lige efter middag og resten af eftermiddagen. De øvrige bebyggelser i området berøres ikke af skyggen ved jævndøgn. Ved sommersolhverv vil skyggen alene hen under aften ramme den modstående bebyggelse mod Rebslagervej.

Skyggevirkning fra den kommende boligbebyggelse vil således ikke berøre de eksisterende boligbebyggelser i området, men vil naturligvis have en indflydelse på de fremtidige udsigtsforhold fra boligerne.

4. Mertrafik på Rentemestervej

Som det fremgår af afsnittet om trafikale konsekvenser i lokalplanredegørelsen forventes trafikken at stige med indtil 30 % fra i dag 2.200 biler på Rentemestervej til 2.600-2.800 pr. døgn som følge af opførelse af bebyggelse på grunden. Med den foreslåede omlægning og fredeliggørelse af dele af Rentemestervej i tilknytning til opførelse af bebyggelsen vurderes den forøgede trafik ikke at give anledning til væsentlige gener.

5. Lokalplanområdets afgrænsning.

I forbindelse med forarbejderne til lokalplanen har Plan & Arkitektur afholdt møder med Teknisk Skole, for at afklare skolens planer for fremtiden med henblik på at vurdere en hensigtsmæssig afgrænsning af lokalplanområdet. Skolen har oplyst, at man ikke har planer om nybyggeri m.v. på den resterende del af grunden, som rummer skolefunktioner. Der er heller ikke inden for en overskuelig fremtid tanker om at forlade området, idet denne del af Teknisk Skole netop opfylder behovet for lærlingeundervisning m.v. for de centrale dele af byen. Derfor har forvaltningerne valgt at begrænse lokalplanområdet til den aktuelle del af karreen, idet den gældende lokalplan nr. 80 med tillæg, der fastlægger Teknisk Skoles del af området til offentlige formål, erhvervsskoler m.v., fortsat vil kunne tilgodese Teknisk Skoles interesser.

6. Konkrete forslag til ændringer af lokalplanen

I flere bemærkninger stilles der, udover de i ovenstående punkter nævnte, konkrete forslag til ændringer af lokalplanen.

Teknisk Skole ønsker dels optaget bestemmelse om støjforhold for boliger, dels mulighed for at opsætte hegn i skellet mod bebyggelse og park.

- Vedrørende støj skal bemærkes, at der i lokalplanens § 8 er optaget bestemmelse om beskyttelse mod støj, der vurderes at sikre det indvendige støjniveau i boligerne. I forhold til trafikafledte støjgener, reguleres forholdet i bygningsreglementet til sikring af 30 dB(A), og denne grænse er ligeledes udgangspunktet for administrationen af bestemmelsen i relation til anden støj. Fastsættelsen af specifikke støjgrænser for institutioner og erhverv, skyldes at sådanne grænser for det indendørs støjniveau ikke på anden vis er fastsat. Bygge- og Teknikforvaltningen har ingen indvendinger mod, at § 8 præciseres således, at kravet om 30 dB(A) indendørs støjniveau i boliger angives i bestemmelsen.

- Vedrørende det fremtidige skel mellem Teknisk Skole og den kommende boligbebyggelse er dette reguleret i lokalplanen således, at der kan etableres en afgrænsende beplantning i op til 2 m højde mod dette skel. Forvaltningen har ikke indvendinger imod, at dette suppleres med muligheden for i forbindelse med beplantningen at opsætte hegn i skel, når hegnet vil være dækket af en beplantning.

Søtoftegård A/S har bl.a. som led i den videre projektering ønsket en række ændringer af lokalplanen:

- § 3, stk. 2 ønskes ændret således, at formuleringen om "... være overvejende familieegnede boliger på mindst 90 m²…" ændres til "…være overvejende familieboliger, hvoraf mindst halvdelen skal være på 90 m²…", og at kravet om at ingen bolig må være mindre end 75 m² nedsættes til 70 m². Forvaltningerne kan ikke anbefale, at kravet om "overvejende", der udtrykker at det store flertal af boliger – normalt mere end 75-80 % af boligerne – skal være af den fastsatte størrelse, nedsættes til kun at udgøre halvdelen af boligerne, hvorved andelen af relativt små boliger vil kunne stige væsentligt. Forvaltningerne kan endvidere ikke anbefale, at mindstestørrelsen generelt nedsættes, idet der herved åbnes mulighed for etablering af lejligheder, der ikke medvirker til at opfylde behovet for større boliger i området. Forvaltningerne er indstillet på at medvirke til meddelelse af enkelte konkrete dispensationer, såfremt det påvises, at de konstruktive forhold m.v. betinger en fravigelse af lejlighedsstørrelser.

- For at forøge parkarealet ønskes bebyggelsen rykket 2-3 m frem mod Rentemeste rvej, og vejudvidelsesliniens hjørneafskæring mod Rentemestervej/Rebslagervej fremrykket tilsvarende. Fremrykningen af hjørneafskæringen skal ses i relation til trafiksikkerheden og oversigtsmulighederne i krydset. Bygge- og Teknikforvaltningen har ingen indvendinger mod dette ønske, idet det samtidigt vurderes ikke at indvirke på Rentemestervejs fremtidige funktion som lokalvej og cykelrute.

- Muligheden for at etablere publikumsorienterede funktioner ønskes udvidet til også at omfatte det vestlige portrum i tilknytning til pladsindretningen. Forvaltningen har ingen indvendinger mod dette ønske, da det er et mål i størst muligt omfang at muliggøre sådanne funktioner i tilknytning til pladsen.

- Den foreslåede flytning af nedkørslen til parkeringskælderen til Rebslagervej giver ikke forvaltningen anledning til bemærkninger og kan under hensyn til den allerede eksisterende udkørsel, afstanden til krydset og af hensyn til den foreslåede indretning af pladsen mod Femvejskrydset og Rentemestervej anbefales.

- Vedrørende ønsket om placering af flugtveje fra parkeringskælderen i parkarealet langs sydsiden af bebyggelsen finder forvaltningerne ikke, at der bør optages bestemmelser i lokalplanen herom under hensyn til, at sådanne helt eller delvist overdækkede flugtvejstrapper m.v. er et yderligere indgreb i og indskrænkning af det fastlagte friareal og parkområde. Lokalplanforslaget udelukker i øvrigt ikke etablering af flugtveje fra parkeringskælderen på denne side af bebyggelsen, såfremt disse etableres i selve bebyggelsen.

- Der er ønsket en udvidelse af byggemuligheden fra 17.600 m² til 17.800 m², som er betinget af bebyggelsens ydre form. Under hensyn til, at en bebyggelsesprocent på 85 beregnet på de oplyste grundarealer muliggør en bebyggelse på ca. 17.800 m² etageareal, finder forvaltningen, at der med 2 angivelser af det maksimale etageareal, der beregnet på endnu ikke endeligt fastlagte grundarealer ligger så tæt på hinanden, vil kunne opstå konflikt mellem disse to angivelser. På den baggrund, skal forvaltningen anbefale, at der alene fastsættes et maksimalt etageareal ved angivelse af bebyggelsesprocenten 85.

- Der er under hensyn til realisering og endelig finansiering af bebyggelsen med forskellige typer af ejerskaber ønsket mulighed for at etapeopdele bebyggelsen. Forvaltningen kan ikke anbefale en egentlig etapeopdeling af bebyggelsen, idet bebyggelsen og dens omgivelser udgør et hele, hvorfor der ved igangsætningen af bebyggelsen må være sikkerhed for at bebyggelsen opføres i fuldt omfang og ikke i kortere eller længere tid fremstår ufærdig. Behovet for af hensyn til slutfinansieringen af de forskellige dele af bebyggelsen at kunne ibrugtage og afslutte disse dele på forskellige tidspunkter vurderes i fornødent omfang at kunne løses ved færdigmeldingerne i byggesagen.

- Af støjbeskyttelseshensyn ønskes sikret mulighed for at opføre en støjdæmpende mur/plantevæg mod Frederiksborgvej mellem den nye bebyggelse og den eksisterende bebyggelse på Teknisk Skole. Der vil inden for lokalplanens bestemmelser kunne opsættes en sådan støjafskærmning. Stillingtagen til udformningen og arten af støjafskærmningen vil indgå i forvaltningens godkendelse af indretningen af de ubebyggede arealer, herunder ved vurderingen af en eventuel tilladelse til indhegning af friarealer for en børneinstitution i bebyggelsen.

- Der ønskes sikret mulighed for en matrikulær opdeling af arealet, der knytter sig til områdets forskellige funktioner. Forvaltningen har ingen indvendinger mod, at der af administrative hensyn meddeles tilsagn om medvirken til en efterfølgende matrikulær opdeling af arealet. Forvaltningen finder imidlertid, at dette må vurderes på et konkret grundlag, idet en opdeling må ske på en sådan måde, at der fortsat er sikkerhed for, at der er den nødvendige ejermæssige sammenhæng mellem bebyggelsen og de tilknyttede friarealer m.v. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale, at der i lokalplanen optages særskilt bestemmelse om matrikulær opdeling.

Kvarterløft Nord-Vest anbefaler de ovennævnte ændringer om fremrykning af bebyggelsen, flytningen af tilkørslen til parkeringskælderen og muligheden for placering af publikumsrettede funktioner i portrummet og foreslår endvidere, at der optages bestemmelse om offentlige/offentligt tilgængelige toiletter i bebyggelsen. Hertil skal bemærkes at en sådan bestemmelse ikke kan optages i en lokalplan.

Forslag til udformning af plads, park og tilstødende veje

Siden offentliggørelsen af lokalplanforslaget er der i et samarbejde mellem Kvarterløftet og Søtoftegård A/S, med bl.a. Bygge- og Teknikforvaltningen som rådgivere, udarbejdet det som bilag 4 vedlagte projektforslag til udformning af pladsen og parken samt Rentemestervej mellem Skaffervej og Rebslagervej.

Pladsen opfattes som et hele med en flade, der ved terrasseringer i en belægning af høj kvalitet skråner ned mod portåbningen til parken. På pladsen er der mulighed for ophold i forbindelse med udeservering fra en café. Endvidere foreslås siddemøbler afstemt efter pladsens belægninger og placeret under en lille lund af blomstrende småtræer. Herudover er der ønske om en vandkunst i relation til lunden. Pladsen afgrænses af en række pullerter med lys.

Pladsen foreslås set i sammenhæng med de omgivende veje. Ud for pladsen tænkes Rentemestervej således hastighedsdæmpet med en stillevejsstatus, skiltet med 30 km/t og indrettet som et hævet areal med en afvigende belægning og/eller tydeligt afmærket med f.eks. lysgivende pullerter. Rentemestervej er privat fællesvej og indgår i en fastlagt cykelrute - Hareskovruten.

Inklusive moms forventes de samlede omkostninger ved etablering af pladsen og omlægning af den ud for pladsen liggende del af Rentemestervej at udgøre ca. 10,3 mio. kr.

I forbindelse med en opfølgning på det konkrete forslag til boligbebyggelsen tænkes Frederiksborgvej/Glasvej omlagt ud for det nye pladsrum, således at Glasvej munder vinkelret ud i Frederiksborgvej og dermed ikke støder direkte op til krydset mellem Frederiksborgvej og Rentemestervej. Dette medfører en forenkling af trafikafviklingen i det nuværende femvejskryds.

Vej & Park har skønnet, at omlægningen af Frederiksborgvej/Glasvej – som er offentlige veje - vil koste 2-2,5 mio. kr.

Parken foreslås udformet som et enkelt, grønt rum bestående af en græsflade med mindre grupper af træer. Med overskydende jord reguleres terrænet således, at der dannes en skråning op mod bebyggelsen. På skråningen står værdifulde træer i gryder kan befæstes, eller være med blomsterdække eller lignende. Gennem parken forløber en lige hovedsti fra pladsen og ned til Rebslagervej. To mindre stier støder til hovedstien, og i krydsningen udvides grusarealet, og her placeres enkelte bænke. Stiforløbet er belyst af et lavtsiddende lys. Mod bebyggelsens private opholdsterrasser etableres et bånd af bunddække, og mod Teknisk Skole foreslås etableret en slynget hæk. I parkens nordvestlige hjørne, hvor bebyggelsens knæk mod Frederiksborgvej danner en lomme i parken, placeres et legeareal i tilknytning til en kommende institution. Arealet hegnes som en forlængelse af afgrænsningen mod Teknisk Skole. Parken er privat grundareal.

Inklusive moms forventes de samlede omkostninger til anlæg af parken, at udgøre ca. 5,7 mio. kr.

Rentemestervej fra Skaffervej til Rebslagervej foreslås udformet med en hastighedsdæmpet kørebane med mulighed for at etablere attraktive forhold for cyklister, kantstensparkering i hver side belagt med armeret græs og fortov på begge sider af vejen. Endvidere foreslås der plantet allétræer.

Inklusive moms forventes de samlede omkostninger ved anlæg af Rentemestervej mellem Skaffervej og Rebslagervej at udgøre ca. 2,5 mio. kr. Rentemestervej er en privat fællesvej.

Økonomi. De samlede omkostninger til det foreslåede anlæg af park og plads inklusive den ud for pladsen liggende del af Rentemestervej udgør ca. kr. 16 mio. I forbindelse med den som bilag 5 vedlagte ansøgning fra Kvarterløftet og Søtoftegård A/S til Byudviklingspuljen, der var bilagt Kvarterløftets høringssvar, er oplyst, at Søtoftegård A/S i alt til anlæggelsen af park og plads vil bidrage med ca. 3,6 mio. kr., mens Kvarterløftet vil bidrage med ca. 1,3 mio. kr. På baggrund af den hidtidige praksis forventes der ikke afgivet midler fra Byudviklingspuljen til anlæg af parken og pladsen.

Der er med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse ved at blive indgået en aftale med grundejeren om etablering af parken og pladsen. Med et reduceret projekt – udeladelse af vandkunst, trindbelysning og billigere belægninger – kan anlægsudgifterne til parken og pladsen nedbringes til 11 mio. kr. Det foreslås at kommunen giver et tilskud til etableringen på 4,25 mio. -1,3 mio. kr. fra Kvarterløft Nordvest og 2,95 mio. kr. fra funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder). Aftalen med grundejeren og anlægsbevillingen på 4,25 mio. kr. vil først foreligge ved Økonomiudvalget behandling af sagen.

De fremtidige driftsomkostninger i forbindelse pladsen og parken afholdes af grundejeren.

Parkdelen er forudsat finansieret som ovenfor anført. Omlægningen af krydset Frederiksborgvej/Glasvej og Rentemestervej er ikke finansieret, og der findes ikke ledige midler på Vej & Parks investeringsplan før efter 2008.

Genbrugspladsen inden for lokalplanområdet

Miljøkontrollen har med det som bilag C fremlagte notat af 22. april 2004 fremsendt en status over genbrugspladserne i København. Det fremgår heraf, at genbrugspladsen på Rentemestervej er den mest besøgte af kommunens genbrugspladser og den plads, der modtager den største mænge affald. Både antallet af besøgende og mængden af affald har været stigende i de seneste år. Genbrugsstationen er den eneste i denne del af kommunen, og det er derfor meget vigtigt, at en genplacering af genbrugsstationen sker i kvarteret eller i umiddelbar nærhed heraf.

Miljøkontrollen har, som anført i indstillingen om offentliggørelse af lokalplanforslaget, gennem de seneste år i samarbejde med kommunens planmyndigheder forsøgt at finde alternative placeringer. I denne forbindelse er der bl.a. undersøgt mulighed for placering på arealet med Lygten varmecentral, i erhvervsområdet langs Rovsingsgade og på ubenyttede banearealer langs Ringbanen - dels omkring Tagensvej dels ved Beauvais-grunden - samt på et areal ved Borgervænget.

I erkendelsen af, at det er svært at finde ledige større arealer, er et nyt koncept for genbrugsstationer udviklet med mindre stationer, kaldet nærgenbrugsstationer. Nærgenbrugsstationerne kræver mindre plads og støjer mindre og kan derfor bedre indpasses i boligområder. Disse stationer kan dog ikke erstatte de store stationer, da de ikke kan modtage alle typer affald og ikke større mængder affald samt ikke har adgang for biler.

Miljøkontrollen finder på baggrund af ovenstående, samt risikoen for at en større mængde af affaldet vil blive bortskaffet med den almindelige dagrenovation, den forventede lukning af genbrugsstationen ved Rentemestervej med udgangen af 2004 problematisk. Miljøkontrollen vil derfor fortsat i samarbejde med planmyndighederne arbejde på at finde en slags erstatning for stationen i området, eventuelt i form af flere mindre nærgenbrugsstationer m.v.

Forslag til ændringer af lokalplanens bestemmelser

På baggrund af ovenstående skal forvaltningerne foreslå følgende ændringer tiltrådt i forbindelse med lokalplanforslagets endelige vedtagelse.

§ 3, stk. 3

"Bygge- og Teknikudvalget kan tillade, at der opføres og indrettes kollektive anlæg og institutioner…" ændres til "Udover den i stk. 1 og 2 fastlagte anvendelse til boligformål, kan der opføre og indrettes kollektive anlæg og institutioner…"

§ 4

"De eksisterende vejlinier og vejudvidelseslinier som angivet på lokalplantegningen opretholdes" ændres til "De eksisterende vejlinier opretholdes. Der fastlægges en ny vejudvidelseslinie mod krydset Rentemestervej/Rebslagervej som vist på lokalplantegningen. Øvrige vejudvidelseslinier opretholdes."

Derudover tilføjes beste mmelsen følgende kommentar: "Ved indretning, udformning, beplantning m.v. af arealet foran vejudvidelseslinierne, skal der sikres tilfredsstillende udsynsforhold for trafikken"

§ 5, stk. 1

"… og det samlede etageareal inden for lokalplanområdet må ikke overstige 17.600 m²." udtages af bestemmelsen.

§ 7, stk. 3, andet afsnit

"Der kan etableres afgrænsende beplantning i en højde på maksimalt 2 m langs områdets sydlige skel..." ændres til "Der kan etableres afgrænsende beplantning samt et af beplantning dækket hegn i en højde på maksimalt 2 m langs områdets sydlige skel…".

§ 8

"…Det indendørs støjniveau i institutioner må ikke overstige 30 dB(A), lokaler til liberale erhverv og lignende…" ændres til "… Det indendørs støjniveau i boliger og institutioner må ikke overstige 30 dB(A). I lokaler til liberale erhverv og lignende…"

Lokalplantegningen

Facadelinien og byggefeltet mod Rentemestervej fremrykkes, og angivelsen af afstanden fra vejudvidelseslinien ændres fra "4-4,5 m" til "1,5-2m".

Der angives en ny vejudvidelseslinie mod krydset Rentemestervej/Rebslagervej, der muliggør den fremrykkede facadelinie mod Rentemestervej.

Markeringen af nedkørslen til P-kælder flyttes fra det nordligste hjørne af bebyggelsen til afslutningen af bebyggelsen mod Teknisk Skole ved Rebslagervej.

Signaturen "mulighed for lokalt orienterede publikumsrettede serviceerhverv" i bebyggelsen ved pladsen vises også omkring hjørnet ved Rentemestervej.

Der er ikke foretaget supplerende høring, jf. planlovens § 27, stk. 3, idet ændringerne ikke på væsentlig måde vurderes at berøre ejere, lejere og brugere i og uden for lokalplanområdet.

BILAG VEDLAGT

1. Referat af borgermødet i Lygten Stationsbygning den 16. februar 2004

2. Evaluering af borgermødet

3. Oversigt over modtagne indsigelser og indholdet heraf.

4. Projektforslag til fremtidig udformning af plads, park og tilstødende veje

5. Kopi af Kvarterløftets og Søtoftegårds A/S ansøgning af 1. april 2004 om tilskud fra Byudviklingspuljen

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Offentliggørelsesmateriale omfattende indstillinger med bilag samt orienteringspjece og –folder.

B. Kopi af de i bilag 3 nævnte henvendelser.

C. Miljøkontrollens statusnotat af 22. april 2004 vedrørende Rentemestervej Genbrugsstation

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

J.nr. ØU 187/2004

10. Lokalplan "Bygmestervej" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Bygmestervej" vedtages endeligt med den under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring af § 7, stk. 5, litra a) om fri- og parkeringsarealer for institutionsbebyggelse samt af § 5, stk. 1, litra d) om etapedeling af boligbebyggelsen

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Anbefalet.

Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten tager forbehold, idet flertallet netop har valgt at bebygge Glud & Marstrand-grunden (pkt. 19). Nord-Vest har et stort behov for grønne områder, som ikke kan opfyldes, hvis alle ledige grunde bebygges."

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg er modtaget 44 henvendelser, heraf 2 fra offentlige myndigheder. Københavns Stiftsøvrighed meddeler ikke at have bemærkninger til lokalplanforslaget, medens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker forslaget ændret således, at der åbnes mulighed for at anvende fladt tag på institutionsbebyggelsen, og således at det klargøres, at fri- og parkeringsareal for institutionsbebyggelsen ikke skal indgå i fællesanlæg.

Forvaltningen foreslår på den baggrund de pågældende lokalplanbestemmelser ændret, jf. nedenfor under sagsbeskrivelsen, afsnittet Henvendelser fra offentlige myndigheder.

De øvrige 42 henvendelser er fra ejere, beboere og brugere i kvarteret samt interessegrupper m.fl., heraf 24 henvendelser vedrørende eksisterende øvelokaler Bygmestervej 1. Indholdet af disse henvendelser, der overvejende er kritiske overfor lokalplanforslaget, kan sammenfattes i 5 hovedemner, der beskrives og kommenteres emnevis. Emnerne omfatter øvelokalerne Bygmestervej 1, de offentligt tilgængelige rekreative arealer, boligbebyggelsens højde og omfang, parkering og trafik samt etapedeling af boligbebyggelsen.

Henvendelserne giver forvaltningen anledning til at foreslå følgende mindre ændringer i lokalplanforslaget: at der åbnes mulighed for at opdele boligbebyggelsen i 2 etaper, henholdsvis vest og øst for den fastlagte nord-syd gående stiforbindelse samt, at fri- og parkeringsarealer for institutionsbebyggelsen unddrages kravet om deltagelse i fællesanlæg.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 5. februar 2004 (BR 41/04) Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstilling af henholdsvis 14. januar 2004 og 20. januar 2004 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Bygmestervej" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001. Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag, orienteringsfolder og forslaget til lokalplan og til kommuneplantillæg er lagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, værelse 36, som bilag A.

Offentliggørelse

Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 23. februar 2004 til den 28. april 2004. Der er udsendt 457 foldere til ejere, lejere og brugere og 34 foldere til interessegrupper, foreninger og lignende. Forslagene blev annonceret den 25. februar 2004 i NordVestAvisen.

Der har i høringsperioden været opstillet en plancheudstilling om planforslagenes indhold. Udstillingen var placeret på Ørnevej Bibliotek, Ørnevej 55.

Mandag den 15. marts 2004 kl. 19.00 til 21.00 afholdtes et borgermøde om forslagene. De 35 fremmødte borgere blev orienteret af medarbejdere fra Plan & Arkitektur om forslagenes indhold og om det foreliggende skitseprojekt, ligesom borgerne havde lejlighed til at stille spørgsmål til forslagene. I mødet deltog endvidere én borgerrepræsentant samt repræsentanter for den kommende bygherre. Der vedlægges som bilag 1 et referat af borgermødet og som bilag 2 en evaluering af borgermødet. Som det fremgår af referatet, blev især følgende emner diskuteret:

· Bebyggelsens højde og omfang

· Parkeringsdækningen

· Friarealforhold

Herudover har der i offentlighedsperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om forslaget til lokalplan og til kommuneplantillæg på en særlig hjemmeside. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslagene. Der har i offentliggørelsesperioden været 2 indlæg på debatsiden. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser via e-mail. Der er modtaget 29 e-mailhenvendelser i forbindelse med offentliggørelsesperioden. Det er ikke registreret hvor mange af disse, der er sendt via hjemmesiden.

Der er i forbindelse med offentliggørelsen rettidigt modtaget 44 henvendelser, heraf 2 fra offentlige myndigheder, der i kopi vedlægges til gennemsyn som bilag B. En liste over henvendelserne er vedlagt som bilag 3. Listen er for disse henvendelser, bortset fra de to fra offentlige myndigheder, udformet som et skema med angivelse af de 5 hovedemner, hvori henvendelserne kan sammenfattes (afsnit A-E ). Af listen fremgår endvidere antallet af disse henvendelser vedrørende hvert af de 5 hovedemner, hvilke henvendelser og antallet heraf der er ens, samt antallet af underskrifter på hver enkelt henvendelse. Hovedemnerne beskrives og kommenteres i det efterfølgende afsnit Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl.

Henvendelser fra offentlige myndigheder

Skrivelse af 25. februar 2004 fra Københavns Stiftsøvrighed

Stiftsøvrigheden meddeler, at lokalplanforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Skrivelse af 28. april 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

I skrivelsen foreslås – udover redaktionelle ændringer i afsnittet "Baggrund for lokalplanen" og i kommentarer til lokalplanbes temmelserne – lokalplanens § 6, stk. 2, litra e) ændret således, at den kommende institutionsbebyggelse kan opføres med fladt tag uden dispensation fra lokalplanen, og at § 7, stk. 5, tydeliggøres, således at det fremgår, at institutionens ubebyggede arealer og parkeringsarealer ikke skal indgå i fællesanlæg.

Bemærkninger

Lokalplanens § 5, stk.1 e) muliggør, at en eventuel tagetage kan udføres som en penthouseetage, der i henhold til § 6, stk. 2 e) kan udformes med fladt tag.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder det væsentligt, at der med hensyn til facader, tagformer m.v. sikres en helhed i den til sin tid kommende bebyggelse for hele underområde I. Derfor finder forvaltningen det betænkeligt at muliggøre anden tagform på en enkelt, mindre bygning, der er tænkt som en integreret del af helheden. Forvaltningen finder derfor ikke, at den ønskede ændring af lokalplanbestemmelsen bør imødekommes.

I de hidtil fremsendte skitser til en institutionsbebyggelse på stedet er bygningen imidlertid forsynet med en opbygning på taget, som indeholder tekniske funktioner og lanterne til lysindtag for underliggende etage. Denne opbygning er i skitserne givet en placering og udformning, herunder med fladt tag, der giver den et penthouselignende udseende. Institutionsbygningen vil derved få en bygningsprofil, der har en karakter svarende til den eksisterende nabobygning, der har fladt tag med tekniske opbygninger af lignende karakter. Forvaltningen vil på den baggrund være indstillet på i forbindelse med en kommende byggesagsbehandling, at der meddeles dispensation til en sådan udformning af bebyggelsen. Forvaltningen vurderer, at dispensation er af underordnet betydning for omgivelserne og vil kunne gennemføres uden naboorientering.

Forvaltningen kan tilslutte sig, at fri- og parkeringsareal for institutionsbebyggelse grundet sikkerhedshensyn ikke kan indgå i fællesanlæg, hvorfor det foreslås, at der til lokalplanens § 7, stk. 5, litra a) efter "Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg" tilføjes "- ,undtagen dog fri- og parkeringsareal for institutionsbebyggelse, – ".

Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl.

Der er modtaget 42 henvendelser, heraf 29 som e-mail, fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl., jf. den i ovennævnte afsnit Offentliggørelse nævnte liste vedlagt som bilag 3. 24 af henvendelserne vedrører øvelokalerne i den tidligere metalvarefabrik Bygmestervej 1.

I det følgende er gengivet henvendelsernes generelle udsagn inden for følgende 5 hovedemner, hvori henvendelserne kan sammenfattes (afsnit A-E ), samt bemærkningerne hertil:

A. Øvelokalerne for musikere Bygmestervej 1

B. De offentligt tilgængelige rekreative arealer

C. Boligbebyggelsens højde og omfang

D. Parkering og trafik

E. Etapedeling af bebyggelsen

A. Øvelokalerne for musikere Bygmestervej 1

I 24 af henvendelserne, heraf i én fra ejeren af ovennævnte ejendom, K. Valla A/S, protesteres mod lokalplanens fastlæggelse af ejendommen Bygmestervej 1 til boligbebyggelse, idet det gøres gældende, at der i bygningen er udviklet et frodigt musikmiljø med velindrettede øvelokaler, der benyttes af op til 300 udøvende musikere årligt, lokaler, som det ellers er vanskeligt at tilvejebringe i hovedstadsområdet.

Bemærkninger

Bygge- og Teknikforvaltningen skal hertil bemærke, at vedtagelsen af en lokalplan ingen pligt medfører til at gennemføre de i planen beskrevne foranstaltninger. Eksisterende lovlig bebyggelse og dennes hidtidige anvendelse kan således, såfremt ejeren er indstillet herpå, fortsætte uanset lokalplanens bestemmelser, jf. dennes § 12.

Under hensyn til at heromhandlede ejendoms ejer har tilkendegivet et ønske om at videreføre den hidtidige udlejning til øvelokaler, jf. ovenfor, vil lokalplanen således ikke umiddelbart få virkninger for denne ejendom. Lokalplanen vil derfor først få betydning den dag, ejeren eksempelvis ønsker at erstatte ejendommens eksisterende bebyggelse med en ny eller udnytte ejendommen til en ny anvendelse.

Det skal i denne forbindelse tilføjes, at den pågældende ejendom grundet sin begrænsede størrelse ikke selvstændigt vil kunne bebygges i overensstemmelse med lokalplanen, idet dette vil forudsætte erhvervelse af overskydende byggeret fra naboejendommen matr. nr. 183 Utterslev, København ("Enigheden").

B. De offentligt tilgængelige rekreative arealer

Der er modtaget i alt 13 henvendelser om de offentligt tilgængelige rekreative arealer, hvoraf de 11 foreslår det nuværende grønne areal langs Bisiddervej (vejareal) bibeholdt og eventuelt udvidet. Én henvendelse finder udformningen af det offentligt tilgængelige grønne areal kedelig, og i en anden henvendelse foreslås, at bebyggelsens friarealer i langt større omfang gøres offentligt tilgængelige i lighed med, hvad der gælder for lokalplanforslaget "Rebslagervej" sydvest for det heromhandlede lokalplanområde.

Bemærkninger

Det bemærkes, at det grønne areal langs Bisiddervej i sin nuværende udformning med blandt andet 2 dækningsgrave ikke kan anses for særligt anvendeligt. Baggrunden for at inddrage dette areal i projektet og samtidig anlægge et offentligt tilgængeligt grønt areal længere mod syd mellem den nye bebyggelse og grænsen til underområde II har været, at det danner overgang mellem ejendommens eksisterende erhvervsbebyggelse og den kommende boligbebyggelse, at der efter opførelse af nybyggeriet opstår en velproportioneret rumdannelse, og at de t vil kunne indgå i en påtænkt overordnet cykelrute fra Utterslev Mose til Søerne, der skal forløbe gennem området ad Rentemestervej, Bygmestervej og via det grønne område til Lygten ud for den eksisterende lysregulering.

Vedrørende spørgsmålet om indretningen af det offentligt tilgængelige grønne areal skal bemærkes, at der endnu ikke er udarbejdet et forslag hertil. I lokalplanen er medtaget bestemmelser om, at arealet skal fremtræde med en grøn karakter, og at det skal indrettes med opholdsareal, herunder legeplads mv., samt stiforbindelse. Arealets indretning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen.

For så vidt angår ønsket om større offentligt tilgængelige friarealer, hvorved der henvises til lokalplanforslaget "Rebslagervej", skal bemærkes, at dette areal i den oprindelige Kvarterplan, udarbejdet af Kvarterløft Nord-Vest, var foreslået indrettet som en offentlig park. Resultatet af den videre proces er blevet det nu foreliggende lokalplanforslag, der er udformet i et samarbejde mellem bebyggelsens arkitekt og Kvarterløft Nord-Vest.

C. Boligbebyggelsens højde og omfang

I 16 henvendelser gøres gældende, at en bygningshøjde på 5 etager samt penthouseetage er for høj i forhold til omliggende boligbebyggelse, der er én etage lavere, og vil medføre en uacceptabel begrænsning i lys- og soltilgang til den eksisterende boligbebyggelse nord for lokalplanområdet. I én henvendelse gøres endvidere gældende, at bebyggelsesprocenten på 125 i boligområdet er for høj, og der henvises i den forbindelse til lokalplanforslaget "Rebslagervej", hvor den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 85.

Bemærkninger

Indledningsvis skal bemærkes, at den nuværende bebyggelse umiddelbart nord for Bisiddervej er opført med en samlet bygningshøjde på knap 17 m i 5 etager med et relativt lavt tag, mens lokalplanen muliggør 5 etager samt eventuelt en tagetage, med en gesimshøjde på højst 18 m og en bygningshøjde på højst 23 m. I det foreliggende projekt er tagetagen vist i form af et penthouse.

For så vidt angår den maksimale bygningshøjde på 5 etager samt eventuel tagetage bemærkes, at denne svarer til det i rammebestemmelserne i Kommuneplan 2001 fastsatte maksimum for tilstødende boligbebyggelser. Et kommende nybyggeri vil med beliggenheden umiddelbart syd for Bisiddervej i dele af året få en skyggevirkning på gavlene af de overfor liggende boligbebyggelser. Ved jævndøgn vil der forekomme skygger på de berørte genbobygninger det meste af dagen, og skyggen vil på sit højeste nå 2½ etage op på gavlene. Ved sommersolhverv vil der derimod ikke forekomme skyggevirkninger fra nybyggeriet på genbobebyggelserne. Under hensyn til at den nord for beliggende boligbebyggelse er orienteret med gavl mod lokalplanområdet, finder forvaltningen ikke, at nybyggeriet vil påføre disse bygninger en uacceptabel skyggevirkning, jf. de som bilag C fremlagte skyggediagrammer. Den fremtidige situation for den eksisterende bebyggelse vil i øvrigt ikke adskille sig fra forholdene for en lang række andre eksisterende bebyggelser i kvarteret.

Med hensyn til bebyggelsesprocenten bemærkes, at denne er lidt lavere end den i kommuneplanens rammer for den tilstødende boligbebyggelse muliggjorte (B 4-område, maksimal bebyggelsesprocent 130). Når bebyggelsesprocenten ifølge lokalplanforslaget "Rebslagervej" er væsentligt lavere, skyldes dette ønsket om i denne konkrete sag efter særlige drøftelser med bygherren, at muliggøre etablering af offentligt tilgængelige friarealer i betydeligt omfang.

D. Parkering og trafik

I 5 henvendelser kritiseres det, at lokalplanforslaget åbner mulighed for etablering af op til 20 parkeringspladser på terræn mellem den kommende bebyggelse og Bisiddervej. I 2 henvendelser gøres yderligere gældende, at parkeringsdækningen er utilstrækkelig i forhold til den kommende bebyggelse, og at en for stor del af parkeringen kan etableres på terræn, ligesom det i 2 henvendelser tillige anføres, at den kommende bebyggelse vil medføre et øget trafik- og parkeringspres på de omliggende veje.

Bemærkninger

Bygge- og Teknikforvaltningen skal hertil bemærke, at uagtet muligheden for etablering af indtil 20 parkeringspladser på arealet mellem bebyggelsen og Bisiddervej skal dette areal fortsat beplantes, således at det fremstår som et grønt bælte langs Bisiddervej. Udformningen af arealet skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen, hvorved det vil blive sikret, at dette krav fremover opretholdes.

Den foreskrevne parkeringsdækning på 1 plads pr. 100 m2 etageareal svarer til kommuneplanens rammebestemmelse og er erfaringsmæssigt fuldt tilstrækkeligt til boligbebyggelse. For så vidt angår muligheden for tilvejebringelse af højst halvdelen af parkeringspladserne på terræn bemærkes, at der selv med fuld udnyttelse af denne mulighed vil være de for såvel boligbebyggelsen som børneinstitutionen fornødne friarealer. Forvaltningen finder således ikke anledning til at stille yderligere krav om parkering i konstruktion.

For så vidt angår spørgsmålet om øget trafik- og parkeringspres bemærkes, at nybebyggelsen skønnes at medføre 800-1000 flere bilture pr. døgn, hvilket ikke vurderes mærkbart at indvirke på trafiksituation henset til den allerede eksisterende trafikmængde i kvarteret. Da den fornødne parkeringsdækning tilvejebringes på egen grund, jf. ovenfor, kan det ikke antages, at parkeringssituationen i kvarteret påvirkes af nybebyggelsen.

E. Etapedeling af bebyggelsen

I skrivelse af 27. april 2004 fra A/S Mejeriet Enigheden af 1897, Ejendomsudviklingsselskabet Lygten ApS og KPC BYG A/S fremsættes indsigelse mod, at det i lokalplanforslagets § 5, stk. 1, litra d) er foreskrevet, at bebyggelsen på den nordlige del af matr. nr. 183 Utterslev, København (bortset fra institutionsbebyggelsen) skal opføres som én samlet bebyggelse, der ikke må etapedeles. Det gøres gældende, at det er af afgørende betydning for den reelle gennemførelse af boligbyggeriet, at der er mulighed for at etapeopdele bebyggelsen, idet de enkelte projekter vil være juridisk adskilte såvel matrikulært, i ejerform som i indretning. Ibrugtagen af de enkelte dele af bebyggelsen og deres slutfinansiering kan og bør ikke være betinget af, at alle dele af boligbyggeriet er færdiggjort og klar til ibrugtagen. Det oplyses, at der for nærværende er indgået aftaler – betinget af lokalplanens endelige vedtagelse – for boligbebyggelserne vest for den nord-syd gående stiforbindelse samt institutionsbebyggelsen, og at de forudsatte stiforbindelser samt parkeringsanlæg og det offentli gt tilgængelige rekreative anlæg vil blive etableret i forbindelse med de aftalte bebyggelser, uagtet at disse også skal betjene den endnu ikke aftalte del af bebyggelsen.

Bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at den pågældende lokalplanbestemmelse alene har til hensigt at sikre, at den kommende bebyggelse vil fremstå som et samlet hele. Under hensyn til det nu oplyste om indgåede aftaler vedrørende nybebyggelsen finder forvaltningen imidlertid intet at indvende mod, at bebyggelsen opdeles i 2 etaper, henholdsvis vest og øst for den kommende nord-syd gående stiforbindelse, idet de hver især skønnes at kunne udgøre en afsluttet enhed, der vil kunne gives et arkitektonisk og friarealmæssigt færdigt præg. Såfremt der i den videre proces måtte opstå behov for en yderligere etapedeling, vil dette kunne ske ved en dispensation fra lokalplanen efter en konkret vurdering, i hvilken forbindelse der vil blive lagt vægt på, at bebyggelsen bliver fuldført som en arkitektonisk helhed. Det bemærkes, at behovet for af hensyn til slutfinansieringen af de forskellige dele af bebyggelsen at kunne ibrugtage og afslutte disse dele på forskellige tidspunkter vurderes i fornødent omfang at kunne løses ved færdigmeldingerne i byggesagen.

Under hensyn til ovenstående foreslås den pågældende lokalplanbestemmelse ændret, således at en etapedeling mellem den østlige og den vestlige del af den kommende boligbebyggelse på matr. nr. 183 Utterslev, København, muliggøres, idet Bygge- og Teknikforvaltningen vil være indstillet på positivt at vurdere en eventuel konkret ansøgning om en dispensation til en yderligere etapedeling.

Forslag til ændringer

På baggrund af ovenstående skal forvaltningen foreslå følgende ændringer tiltrådt i forbindelse med lokalplanforslagets endelige vedtagelse:

· I § 7, stk. 5, litra a) tilføjes efter Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg: "- undtagen dog fri- og parkeringsareal for institutionsbebyggelse –"

· § 5, stk. 1, litra d) omformuleres som følger: "Den i b) nævnte bebyggelse, skal – bortset fra bebyggelse i byggefelt B – opføres som én samlet bebyggelse, der kun må deles i 2 etaper, henholdsvis vest og øst for den i § 7, stk. 1, litra d) fastlagte nord-syd gående stilforbindelse."

Ændringerne skønnes ikke at være af en sådan karakter, at underretning i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er påkrævet, da der alene er tale om mindre ændringer i lokalplanens bestemmelser.

Økonomi

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Miljøvurdering

Der henvises til det i lokalplanforslaget, afsnittet "Baggrund for lokalplanen" anførte om miljørigtigt byggeri, trafik og trafikstøj, miljømæssige gener, jordforurening fra virksomheder og nedsivning af grundvand.

Høring

BILAG VEDLAGT

1. Referat fra borgermødet

2. Evaluering af borgermødet

3. Oversigt over modtagne henvendelser

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag, orienteringsfolder og forslaget til lokalplan

B. Kopi af de i bilag 2 nævnte henvendelser

C. Skyggediagrammer for den kommende bebyggelse

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

J.nr. ØU 193/2004

11. Udtalelse vedrørende forslag til regionplantillæg med VVM &q uot;Otto Baches Allé" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

at udkastet til brev i nedenstående sagsfremstilling sendes som Københavns Kommunes høringssvar i det af HUR fremsendte Regionplantillæg med VVM for en ny vejforbindelse mellem Kongelundsvej og Øresundsmotorvejen ("Otto Baches Allé").

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2004

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd har udsendt et forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for "Otto Baches Allé" (bilag A, kan også hentes på www.hur.dk/plan/ottobachesalle) i offentlig høring frem til 26. juni 2004.

VVM-redegørelsen omhandler en ny vejforbindelse mellem Kongelundsvej og Øresundsmotorvejen med vægten lagt på den nye del af vejforbindelsen, nemlig Otto Baches Allé mellem Kongelundsvej og Ørestads Boulevard. Københavns Kommune har været repræsenteret i arbejdsgruppen for VVM-redegørelsen. HUR har udarbejdet regionplanretningslinien for vejanlægget med planredegørelse samt det ikke-tekniske resumé af VVM-redegørelsen med myndighedsmæssige vurderinger af de forventede miljøpåvirkninger.

Trafikberegningerne i VVM-analysen viser, at trafikken på Otto Baches Allé i år 2015 vil være ca. 13.000 biler i et hverdagsdøgn. Hovedparten (2/3) af trafikken på den nye vej vil komme fra området langs Kongelundsvej mellem Løjtegårdsvej og Ugandavej.

Før arbejdet med at anlægge den ny forbindelse kan gå i gang, skal der vedtages lokalplan og kommuneplantillæg for Vestamager Bykvarter. Dette forventes at ske inden sommerferien 2005.

Forvaltningerne anbefaler, at Københavns Kommune meddeler HUR, at man ikke har nogen kommentarer til forslaget til regionplantillæg med VVM. Udkast til høringssvar er gengivet nedenfor under sagsbeskrivelsen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Hovedstadens Udviklingsråd vedtog den 26. marts 2004 at udsende et forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for "Otto Baches Allé" (bilag A, kan også hentes på www.hur.dk/plan/ottobachesalle) i offentlig høring. Høringsfristen er fastsat til 26. juni 2004.

VVM-redegørelsen omhandler en ny vejforbindelse mellem Kongelundsvej og Øresundsmotorvejen med vægten lagt på den nye del af vejforbindelsen, nemlig Otto Baches Allé mellem Kongelundsvej og Ørestads Boulevard. VVM-redegørelsen er udarbejdet af projektets bygherrer – Tårnby Kommune, Københavns Kommune og Ørestadsselskabet – i samarbejde med HURs administration. Københavns Kommune har været repræsenteret i arbejdsgruppen med embedsmænd fra Vej & Park, Plan & Arkitektur, Økonomiforvaltningens 8. kontor samt Miljøkontrollen. HUR har udarbejdet regionplanretningslinien for vejanlægget med planredegørelse samt det ikke-tekniske resumé af VVM-redegørelsen med myndighedsmæssige vurderinger af de forventede miljøpåvirkninger.

VVM-redegørelsens indhold

VVM-redegørelsen omfatter:

· En teknisk beskrivelse af vejanlægget

· En beskrivelse af de berørte omgivelser og virkningen på de berørte omgivelser

· Støj og vibrationer fra anlægget

· Luftforurening

· Påvirkning af natur, dyr og planter

· Påvirkning af kulturhistoriske, arkæologiske og rekreative forhold

· Forbrug af råstoffer, produktion af affald, og udledning af vejvand

· Eventuelle socioøkonomiske effekter af miljøpåvirkningerne

· Trafikberegninger for den foreslåede løsning

· Trafikmængder

· Trafikuheld

· Barrierevirkninger

· En beskrivelse af de afværgeforanstaltninger, der foreslås gennemført for at mindske de negative virkninger ved projektet

· En oversigt over eventuelt manglende vidensgrundlag ved undersøgelsen

Miljøredegørelsens hovedemne er hvordan anlæg af Otto Baches Allé vil påvirke det omkringliggende miljø. Alle vurderinger og beregninger er foretaget i forhold til en situation, hvor Otto Baches Allé ikke bliver anlagt.

I forbindelse med den forudgående høring om planlægningen af vejen blev der fra Københavns Kommune stillet forslag om, at man i stedet for Otto Baches Allé kunne udbygge krydset Englandsvej / Øresundsmotorvejen. Fra anden side blev det foreslået at etablere en ny motorvejsudfletning ved Amager Landevej. På baggrund af en række tekniske, økonomiske og juridiske forhold har HUR vurderet, at disse alternativer ikke er realistiske alternativer til udbygningsforslaget, og de behandles kun oversigtligt i VVM-redegørelsen.

Trafikberegningerne i VVM-redegørelsen viser, at trafikken på Amager fra år 2002 til år 2015 vil stige med 30 % - uanset om Otto Baches Allé bygges eller ej. Dette svarer til en årlig stigning på 2 %. Herudover fremgår det af beregningerne, at det samlede trafikarbejde vil falde 0,5-1 % i forbindelse med etableringen af Otto Baches Allé.

Beregningerne viser, at trafikken på Otto Baches Allé i år 2015 vil være ca. 13.000 biler i et hverdagsdøgn. Hovedparten (2/3) af trafikken på den nye vej vil komme fra området langs Kongelundsvej mellem Løjtegårdsvej og Ugandavej.

HUR vurderer, at Otto Baches Allé kan løse sine to hovedopgaver – vejbetjening af Ørestad og vejforbindelse til Øresundsmotorvejen – uden at give anledning til afledte trafikale problemer i influensområdet. Med hensyn til vejforbindelsens effekter på trafikuheld, barriereeffekt, landskabsæstetiske forhold, biologiske forhold (herunder påvirkning af fuglearter i fuglebeskyttelsesområdet ved Kalvebod Fælled), rekreative forhold, luftkvalitet og støjforhold vurderer HUR, at disse vil være marginale. Dog vurderer HUR, at der må stilles krav til entreprenører i forbindelse med anlæg af vejen for at forhindre overskridelse af de vejledende grænseværdier for luftforurening og holde støjpåvirkningen på niveau med andre tilsvarende anlægsarbejder.

Forholdet til øvrig planlægning i Københavns Kommune

Den gældende Kommuneplan 2001's hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen i Ørestad blev i sin tid fastlagt på grundlag af Helhedsplan 1995 for Ørestad.

I hovedstrukturen er der fastlagt den overordnede trafikbetjening af Ørestad Syd med:

· en regional vej - Center Boulevard - langs de fredede områder på Vestamager med tilslutning til Øresundsforbindelsen

· bydelsgaderne - Ørestads Boulevard, Arne Jacobsens Allé, Hannemanns Allé og en sydlig tværvej

· Metro med de anlagte stationer Bella Center, Ørestad og Vestamager samt den overvejede station Ørestad Nord og den forberedte station Ørestad Syd

I forslaget til helhedsplan for Vestamager Bykvarter (i den sydlige Ørestad), som blev drøftet i Bygge- og Teknikudvalget den 21. april 2004 og i Økonomiudvalget den 20. april 2004, indgår en helt ny vejstruktur. Denne vejstruktur bryder radikalt med vejstrukturen, som den er fastlagt i Kommuneplan 2001. Regionplantillægget med VVM-redegørelse for Otto Baches Allé tager udgangspunkt i denne nye vejstruktur. Anlægget af Otto Baches Allé kan således ikke realiseres, før der er vedtaget et kommuneplantillæg og en lokalplan, som fastlægger den nye vejstruktur i Vestamager Bykvarter. Indstilling om endelig vedtagelse af dette kommuneplantillæg og lokalplan forventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget i maj 2005 med henblik på endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien. Dette forudsætter dog, at Regionplan 2005 er vedtaget endeligt på dette tidspunkt.

Det videre forløb

Forslaget til regionplantillæg med VVM er som nævnt sendt i offentlig høring frem til den 26. juni 2004. Herefter vil HUR's administration behandle de indkomne høringssvar og udarbejde en hvidbog. På grundlag af hvidbogen forventes regionplantillægget vedtaget endeligt på HUR-rådets møde den 1 . oktober 2004.

Københavns Kommunes høringssvar

Forvaltningerne foreslår, at Københavns Kommune som høringssvar til forslaget til regionplantillæg med VVM tilskriver HUR følgende:

"Hovedstadens Udviklingsråd
Plandivisionen
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby

Forslag til regionplantillæg med VVM "Otto Baches Allé"

Borgerrepræsentationen har på sit møde den 9. – 10. juni 2004 behandlet HUR's forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse for en ny vejforbindelse mellem Kongelundsvej og Øresundsmotorvejen, "Otto Baches Allé". Forslaget har inden da været behandlet på på Økonomiudvalgets møde den 1. juni 2004 og på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. juni 2004.

Københavns Kommune skal henlede opmærksomheden på, at vejanlægget som nævnt i regionsplantillæggets retningslinier ikke kan realiseres, før end Københavns Kommune har vedtaget et Kommuneplantillæg og en lokalplan for Vestamager Bykvarter. Københavns Kommune har igangsat dette planarbejde, og det forventes, at kommuneplantillægget og lokalplanen vil blive vedtaget inden sommerferien 2005. Københavns Kommune har her ud over ikke bemærkninger til det fremsendte forslag.

Med venlig hilsen

Jens Kramer Mikkelsen"

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af at anlægge Otto Baches Allé vil blive beskrevet i den indstilling, som Bygge- og Teknikudvalget jf. ovenfor vil fremlægge, når plangrundlaget er på plads.

Miljøvurdering

Der henvises til ovenstående gennemgang af VVM-redegørelsens indhold.

Høring

Forslaget til regionplantillæg med VVM-redegørelse er som nævnt i høring frem til 26. juni 2004. Forslaget til Københavns Kommunes Høringssvar fremgår ovenfor.

Andre konsekvenser

Med hensyn til de trafikale konsekvenser henvises der til ovenstående gennemgang af VVM-redegørelsens indhold.

BILAG

A. Forslag til regionplantillæg med VVM for en ny vejforbindelse mellem Kongelundsvej og Øresundsmotorvejen ("Otto Baches Allé"), HUR Plan marts 2004.

Bilaget kan også hentes på www.hur.dk/plan/ottobachesalle

Erik Jakobsen Mette Lis Andersen

J.nr. ØU 196/2004

12. Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 samt tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet samt et borgermøde i form af et dialogmøde, hvor borgerrepræsentanter deltager i panelet, samt offentliggørelse i dagspressen foruden lokalaviser

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte kommuneplantillæg hørende forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Sagen blev udsat.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2004

RESUME

I 2003 afholdt Freja Ejendomme A/S og Strandgade I/S en idékonkurrence for opførelse af en bebyggelse på ejendommen Strandgade 83 – 87 på Krøyers Plads. En enig rådgivende komité udpegede et forslag udarbejdet af det hollandske arkitektfirma Erick van Egeraat associated architects som det mest kvalificerede. Freja Ejendomme A/S har herefter anmodet kommunen om at udarbejde et plangrundlag, der muliggør opførelse af bebyggelsen.

Bebyggelsen rummer i den nuværende udformning ca. 115 boliger. Freja Ejendomme har oplyst, at der inden for det samme volumen arbejdes på at øge antallet af boliger til ca. 140, indpasset i de 6 "tårne" med højder på mellem 35 og 55 m svarende til 8 – 14 etager eksklusive tekniketager i tage. Tårnene er karakteristiske ved høje spidse tagformer og er be klædt med samme materiale på tag og facader. Hver bygning får sin farveholdning, der skal harmonere indbyrdes. Det højeste tårn ligger i Strandgades akse og danner modpol til Christianskirkens tårn på ca. 67 m i modsatte ende af Strandgade. Bebyggelsens samlede etageareal er ca. 18.300 m², hvoraf 1.800 m² i stueplan indrettes til publikumsorienterede erhverv.

Byggeriet har en sådan karakter, at det er vurderet, at gennemførelse vil kræve en supplering af hovedstrukturen i Kommuneplan 2001 af hensyn til det på side 28 anførte om byens profil.

Økonomiforvaltningen indkaldte derfor ved en forudgående høring ideer og synspunkter herpå ved annoncering i dagspresse og lokalaviser den 24. februar 2004.

I høringsperioden på 4 uger er indkommet 26 henvendelser, hvori der overvejende udtrykkes modstand mod byggeriets højde/udformning, og hvori det frarådes, at der sker ændringer af hovedstrukturen. Henvendelserne er refereret og behandlet i det som bilag vedlagte notat.

Konklusionen på behandlingen er, at forvaltningerne anbefaler, at der arbejdes videre på at tilvejebringe det fornødne plangrundlag med henblik på realisering af byggeriet.

Krøyers Plads har en markant placering i byen og havnerummet og kræver en bebyggelse af enestående kvalitet. Erick van Egeraats projekt er vurderet at være både udfordrende og berigende i relation til stedet både i forhold til de nære omgivelser, bykvarteret og byprofilen. Med sit overraskende formsprog, sin velovervejede og fine dialog med byens tag- og tårnprofil og med sin eksponerede og alligevel afdæmpede brug af klare, krystallinske bygningskroppe anviser projektet en nyfortolkning af mødet mellem gammelt og nyt. Den arkitektoniske komposition understreges af bygningernes højde og slankhed. En af projektets kvaliteter er samspillet med pakhusene, som indrammer den nye bebyggelse, og projektets højeste bygning, som er placeret som pendant til Christianskirken i den modsatte ende af Strandgade, der således får sit langstrakte forløb markeret.

Der er således udformet et forslag til kommuneplantillæg, der indeholder en supplering af hovedstrukturen – specifikt rettet mod byggeriet – samt de fornødne ændringer af rammegrundlaget for lokalplanlægningen.

Krøyers Plads er omfattet af lokalplan nr. 308 Wilders Plads II og er beliggende i lokalplanens område II. Opførelse af ny bebyggelse i dette område forudsætter, at der ved supplerende lokalplan fastlægges en principiel bebyggelsesplan.

Lokalplantillægget omfatter det samme område som lokalplan nr. 308 – den ca. 67.500 m² store ø mellem Inderhavnen, Wilders Kanal, Christianshavns Kanal og Trangraven. Lokalplantillægget bestemmer for hele lokalplanområdet, at boliger skal være helårsboliger og hæver kravet til boligers gennemsnitsstørrelse fra 85 m² til 95 m².

For lokalplanområde II, der tilføres 850 m² fra område I, fastsættes - bl.a. med baggrund i de politiske tilkendegivelser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 308 - bebyggelsesprocenten til 140, hvoraf mindst 45 pct. skal være boliger. I lokalplan nr. 308 var bebyggelsesprocenten som udgangspunkt 150 med krav om 30 pct. boliger.

Udover den ovenfor beskrevne bebyggelse på Krøyers Plads fastlægger lokalplantillægget i område II 2 byggefelter på ejendommen Strandgade 100, der ejes af Staten. Denne udbygningsmulighed omfatter ca. 3.000 m² boligetageareal og godt 400 m² erhvervsetageareal.

Kulturhuset Nordatlantens Brygge er indrettet i et fredet pakhus på Grønlandske Handels Plads. Ejendommen nord herfor forslås udlagt til en bymæssig plads med mulighed for delvis retablering af et tidligere havnebassin og op til 500 m² pavilloner til udstillingsvirksomhed m.v.

På baggrund af et forslag til regionplantillæg om detailhandel har kommunen udsendt et forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 om detailhandel i offentlig høring. Forslaget åbner mulighed for et lokalt centerområde på Krøyers Plads og Grønlandske Handels Plads. I overensstemmelse hermed indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om, at der må indrettes indtil 3.000 m² bruttoetageareal til butiksformål i lokalplanområde II.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Freja Ejendomme A/S og Strandgade I/S udskrev 1. januar 2003 en idékonkurrence med det formål at belyse mulighederne for at opføre en bebyggelse bestående af boliger samt en mindre andel erhverv på ejendommen Strandgade 83-87 på Krøyers Plads. Fem arkitektfirmaer var indbudt til at deltage i konkurrencen. En enig rådgivende komité pegede på et forslag udarbejdet af det hollandske arkitektfirma Erick van Egeraat associated architects som værende det projekt, der på den mest kvalificerede måde løste opgaven. På baggrund heraf har Freja Ejendomme A/S anmodet kommunen om at udarbejde plangrundlag, der muliggør opførelse af bebyggelsen.

Det aktuelle projektforslag

Bebyggelsen er udformet en skulpturel formation med 6 tårne af varierende størrelse og form i højder på mellem 35 og 55 m svarende til 8 - 14 etager, eksklusive tekniketager i tage. Tårnene er i deres nuværende udformning vist indrettet med i alt ca. 115 boliger, som forsøges øget til 140, og er karakteristiske ved høje, spidse tagformer, som har samme beklædning på tag og facader med lameller i metal, keramisk materiale eller natursten. Hvert hus får sin farveholdning, der i tone, dybde og styrke indbyrdes skal harmonere.

Det højeste af tårnene (ca. 55 m) er beliggende i Strandgades akse og danner modpol til Christianskirken (ca. 67 m) i modsatte ende af Strandgade. De 6 tårne er i stueplan knyttet sammen af en plint, der skråner fra promenaden ved havnen til en højde på ca. 4½ m ved Strandgade og indrettes til publikumsorienterede serviceerhverv samt adgangsarealer, fællesrum samt cykel- og bilparkering. I kælderen indrettes parkering samt teknik- og pulterrum m.v. Bebyggelsen har med 115 boliger et lejlighedsgennemsnit på ca. 128 m² og boligstørrelser varierende fra ca. 75 til ca. 215 m², eksklusive inddækkede altaner og tekniketager i tage. Freja Ejendomme har oplyst, at der inden for det samme volumen arbejdes på at øge antallet af boliger til ca. 140, hvilket vil reducere lejlighedsgennemsnittet, men den i lokalplanen fastlagte mindstestørrelse på boliger på 75m² og et lejlighedsgennemsnit på mindst 95 m² forudsættes fortsat overholdt.

Langs havn og havnebassin etableres der offentligt tilgængelige promenader, og der indrettes et offentligt tilgængeligt rekreativt areal på en del af plintens tag og et mere privat indre haverum, der er sparret ud i plinten imellem tårnene.

Bebyggelsens samlede etageareal udgør ca. 18.300 m², og heraf er ca. 1.800 m² i stueetagen indrettet til publikumsorienteret serviceerhverv, såsom restauranter, caféer, gallerier, butikker og lignende. Bebyggelsesprocenten på ejendommen er ca. 184.

Forudgående høring om ændring af Kommuneplan 2001

Projektet har en sådan karakter, at det er vurderet, at gennemførelse vil kræve en supplering af hovedstrukturen i Kommuneplan 2001 af hensyn til det på side 28 anførte om byens bevaring og fornyelse. Det er således et overordnet mål at bevare og forny København som en by med et værdifuldt bymiljø med bl.a. et attraktivt udbud af boliger og nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. Samtidigt skal byens profil generelt fastholdes med 4-5 etagers bebyggelse, kun afbrudt af tårne, spir og kupler i de historiske bydele.

Projektet passer med hovedstrukturens krav om et attraktivt udbud af boliger og den høje arkitektoniske kvalitet, men vil kræve en supplering vedrørende det anførte om byens profil.

Økonomiforvaltningen indkaldte derfor ved en forudgående høring ideer og synspunkter herpå ved annoncering i dagspresse og lokalaviser den 24. februar 2004.

I høringsperioden er indkommet 26 henvendelser, heraf 12 fra beboere og ansatte på Christianshavn og i Indre By. 5 henvendelser er fra borgere udenfor Københavns Kommune. Desuden er modtaget henvendelser fra Christianshavns Lokalråd, Akademirådet samt Kulturmiljørådet.

3 henvendelser er positive overfor byggeriet, mens der i 23 af henvendelserne udtrykkes modstand mod byggeriets højde/udformning, og hvor det frarådes, at der sker ændringer af hovedstrukturen, der muliggør byggeriet.

Henvendelserne er refereret og behandlet i det som bilag 1 optrykte notat. Konklusionen på behandlingen er, at forvaltningerne anbefaler, at der arbejdes videre på at tilvejebringe det fornødne plangrundlag med henblik på realisering af byggeriet, bl.a. med baggrund i den følgende byarkitektoniske vurdering:

Byarkitektonisk vurdering af skitseforslaget til bebyggelse på Krøyers Plads

Krøyers Plads har en markant og central placering i byen og Inderhavnen, og kræver en bebyggelse af enestående kvalitet.

Erick van Egeraats projekt vurderes at være både udfordrende og berigende i relation til stedet: de nære omgivelser, bykvarteret og byprofilen. Med sit overraskende formsprog, sin velovervejede og fine dialog med byens tag- og tårnprofil og med sin eksponerede og alligevel afdæmpede brug af klare, krystallinske bygningskroppe anviser projektet en nyfortolkning af mødet mellem gammelt og nyt. Samspillet med byens profil fabulerer overvisende videre på byens tårne, spir og kupler.

Den arkitektoniske komposition understreges af bygningernes højde og slankhed. Et af projektets kvaliteter er samspillet med pakhusstrukturens formsprog. Pakhusene danner indramningen og projektets højeste bygning er placeret som pendant til Christianskirken i den modsatte ende af Strandgade, der således får sit langstrakte forløb markeret.

Den skrånende plint ud mod havnen vil give en eksponering af de offentlige promenader og give muligheder for attraktive samlingssteder, cafe, restaurationer, butik m.m. i bebyggelsens erhvervsdele. Samtidig formår projektet med sin indre gård at skabe ro og privathed i sit indre. Med hensyn til boliger indeholder projektet rige udsigtskvaliteter og stor variationsrigdom, men er samtidig en udfordring for traditionel dansk boligkultur.

Forslag til kommuneplantillæg

Forslaget til kommuneplantillæg muliggør som anført opførelse af byggeriet. Forslaget indeholder både en ændring af rammerne og en supplering/præcisering af de hovedstrukturelle retningslinier, hvad angår byens profil.

Området er i Kommuneplan 2001 fastlagt som et C2-område (boliger og serviceerhverv med maksimal bebyggelsesprocent på 150, et maksimalt etageantal på 6, eksl. evt. tagetage og en friarealprocent for boliger på 40 og 10 for erhverv). Denne ramme fastholdes som udgangspunkt, men der tilføjes en særlig bemærkning vedrørende det konkrete byggeri om, at det maksimale etageantal er 14, eksklusive tekniketager, og at den maksimale bygningshøjde er 55 meter. Endvidere beregnes bebyggelsesprocenten for hele området under ét efter nærmere bestemmelser i lokalplan.

Forslaget til supplering af hovedstrukturen indeholder en specifik tilføjelse om byggeriet, idet det herved er understreget, at der ikke er tale om en generel fravigelse af de hidtil fastsatte bestemmelser om byens profil. Det betyder, at der skal være tale om helt ekstraordinære situationer, før en evt. anden fravigelse af hovedprincippet vil komme på tale.

Forslaget til kommuneplantillæg er optrykt i bilag 2.

Det tilføjes, at der ikke er medtaget bestemmelser vedrørende detailhandel, da dette område er reguleret i det forslag til kommuneplantillæg herom, som Borgerrepræsentationen vedtog den 25. marts 2004. Forslaget er offentliggjort indtil den 21. juni 2004. Endelig vedtagelse af det nu samtidigt fremsatte forslag til tillæg til lokalplan nr. 308, der muliggør detailhandel på den pågældende ejendom, forudsætter, at kommuneplantillægget om detailhandel vedtages uændret for så vidt angår ejendommen.

Forslag til lokalplantillægget

Lokalplantillægget omhandler hele lokalplanområdet, der udgør den ca. 67.500 m²store ø, der ligger imellem Inderhavnen, Wilders Kanal, Christianshavns Kanal og Trangraven, for så vidt angår boligstørrelser og bestemmelse om anvendelse til helårsboliger. Herudover fastlægger lokalplantillægget bebyggelsesregulerende bestemmelser og bestemmelser for de ubebyggede arealer på den nordlige del af øen, der udgør lokalplanforslagets ca. 30.500 m² store underområde II med Krøyers Plads og Grønlandske Handels Plads. Lokalplantillægget med tilhørende redegørelse er vedlagt som bilag 2.

På grund af matrikulære ændringer er der ligeledes sket en ændring af underområdeopdelingen sådan, at der er overført et areal på 850 m² fra område I til område II.

Det fremgår af lokalplan nr. 308, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 150, men at nærmere angivne bestemmelser vedrørende bebyggelsesplanen kan indebære en lavere bebyggelsesprocent. Bl.a. med baggrund i tilkendegivelserne i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 308 og ud fra en vurdering af byggemulighederne i område II set i forhold til bebyggelsesstrukturen og de fredede og bevaringsværdige bygninger samt ønsker om en højere boligandel og om at fastlægge arealer til pladser, forslås boligandelsen hævet til mindst 45 pct. af etagearealet i område II og mindst 50 pct. for lokalplanområdet som helhed. Samtidig fastlægges bebyggelsesprocenten til 140 for område II under ét. Dette indebærer, at bebyggelsesprocenten på de enkelte ejendomme varierer fra ca. 10 til ca. 185.

For så vidt angår parkeringsdækningen fastlægger lokalplan nr. 308 én parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, hvoraf der maksimalt må etableres 1 plads pr. 200 m² etageareal på terræn. Dette foreslås for område II ændret således, at parkering på terræn kun må finde sted på nærmere angivne arealer svarende til ca. 130 pladser, hvortil kommer parkering langs Strandgade.

Lokalplanforslaget har til formål at muliggøre opførelse af vinderprojektet.

For så vidt angår Slots- og Ejendomsstyrelsens ejendom, Strandgade 100, matr.nr. 33 Christianshavns Kvarter, foreslås der fastlagt 2 nye byggemuligheder langs Christianshavns Kanal til boliger. De 2 byggefelter er placeret sådan, at der opretholdes mulighed for kig på tværs i området, hvilket vurderes som karakteristisk og væsentlig byarkitektonisk kvalitet. I det nordligste byggefelt indrettes stueetagen til erhverv i form af publikumsorienteret serviceerhverv. Denne udbygningsmulighed omfatter ca. 3.000 m² boligetageareal og godt 400 m² erhvervsetageareal, svarende til en bebyggelsesprocent på knap 155 på denne ejendom efter nedrivning af 2 bygninger med ca. 980 m² etageareal.

Kulturhuset Nordatlantens Brygge, der er indrettet i et fredet pakhus på matr.nr. 626 ibid., Grønlandske Handels Plads, foreslås uændret og har en bebyggelsesprocent på 184.

Ejendommen nord herfor, der er under udstykning som en parcel af matr.nr. 626 ibid., foreslås udlagt til en bymæssig plads, hvor der åbnes mulighed for delvis retablering af et tidligere havnebassin og opførelse af op til 5 ét-etages pavilloner på hver maksimalt 100 m², der kan indrettes til støttefunktioner for aktiviteter på pladsen, såsom udstillinger, café og lignende. Aktuelt ligger der et ca. 2.700 m² stort, lavt pakhus på ejendommen, der forudsættes nedrevet. Bebyggelsesprocenten på denne ejendom vil ved den foreslåede udformning være knap 10 efter nedrivning og nybyggeri.

Slots- og Ejendomsstyrelsen

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har der været afholdt møder med Slots- og Ejendomsstyrelsen, hvor forvaltningen har informeret om intentionerne i lokalplanforslaget herunder, at man har til hensigt at fastlægges bebyggelsesprocenten beregnet for området under ét, og at nye byggemuligheder i vidt omfang fastlægges til boliger.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at man ikke aktuelt har planer for områdets udbygning, men ønsker, at der i lokalplanen fastlægges mulighed for udbygning til erhvervsanvendelse.

I den anledning har forvaltningen med brev af 6. februar 2004 modtaget styrelsens bemærkninger til forslaget til lokalplantillægget. Det fremgår heraf, at styrelsen tager forbehold for yderligere synspunkter og kommentarer, der kan fremkomme efter nærmere drøftelser med Nordatlantens Brygge. Slots- og Ejendomsstyrelsen ønsker, at lokalplanen skal muliggøre, at arealet nord for Nordatlantens Brygge skal etableres som et offentligt rekreativt areal med forbindelse til Nordatlantens Brygges aktiviteter. Der tages ikke stilling til den nærmere udformning, herunder eventuel udgravning af bassin. Det oplyses, at det er styrelsens hensigt i samarbejde med Nordatlantens Brygge at udskrive en idékonkurrence om arealets anvendelse og udformning. Dette vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med lokalplanforslagets intentioner.

For så vidt angår de øvrige udbygningsmuligheder ønsker styrelsen, at der muliggøres opførelse af op til 3.000 m² etageareal til erhverv, såsom kontor, udstilling og lignende på arealet på hjørnet mod Christianshavns Kanal og Trangraven, nordligst på ejendommen matr.nr. 33 ibid. Byggemuligheden på ca. 2.000 m² boligetageareal svarende til det sydligste byggefelt på ejendommen, er man indforstået med.

Bemærkninger

I forhold til Slots- og Ejendomsstyrelsens ønsker til lokalplanen er der divergens for så vidt angår styrelsens ønske om byggemulighed på 3.000 m² til erhverv på arealet, hvor lokalplanforslagets nordlige byggefelt er placeret. I lokalplanforslaget er der muliggjort ca. 1.500 m² etageareal inden for dette byggefelt, heraf godt 400 m² erhvervsetageareal i stueetagen til publikumsorienteret serviceerhverv. Herudover muliggøres der maksimalt 500 m² etageareal til udstillingsvirksomhed, café og lignende indrettet i pavilloner på den fastlagte plads nordligst i området og dermed i alt godt 900 m² etageareal til erhverv.

I overensstemmelse med Københavns Kommunes boligpolitik er det forvaltningens vurdering, at attraktive arealer ved byens herlighedsværdier, i dette tilfælde havnen og kanalerne, skal reserveres til boligbyggeri. Derfor foreslås byggemulighederne i vidt omfang fastlagt til boligbyggeri.

I Kommuneplan 1997 var området fastlagt til bolig- og serviceerhverv med bemærkning om, at 40 pct. af etagearealet skulle anvendes til boliger. Dette er baggrunden for fordelingen af boliger og erhverv i lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II", hvor lokalplanområdet som helhed skal have en boligandel på mindst 40 pct. og område II mindst 30 pct.

Ønsket om at udnytte de attraktive havneområder til flere boliger fremgik imidlertid allerede af indstillingen om endelig vedtagelse af lokalplan "Wilders Plads II", hvor det anføres, at det vil blive overvejet kommuneplanmæssigt at øge boligandelen, og at disse planovervejelser ville få betydning ved udarbejdelse af den for område II fornødne supplerende lokalplan.

I Kommuneplan 2001 er området fastlagt til et C2-område med en bebyggelsesprocent på 150, hvoraf boligdelen skal være mindst 50 pct., idet boligandelen dog efter en nærmere vurdering kan fastlægges mellem 40 og 75 pct. På denne kommuneplanmæssige baggrund fastlægger lokalplanforslaget boligandelen til at være mindst 45 pct. i område II, hvor bebyggelsesprocenten er 140, og mindst 50 pct. for lokalplanområdet i sin helhed.

Forslag til dialogstrategi

Da der er tale om et meget utraditionelt byggeri med en eksponeret placering inden for byens historiske bymidte foreslås følgende initiativer til at opnå dialog med borgerne i offentlighedsperioden:

· Etablering af en særlig hjemmeside, der opbygges med en informationsdel og en dialogdel.

· Gennemførelse af en udstilling i lokalområdet.

· Gennemførelse af et borgermøde i lokalområdet, hvor borgerrepræsentanter repræsenteres i et panel.

· Offentliggørelse i dagspressen foruden sædvanlig annoncering i lokalaviserne.

Miljøvurdering

Der henvises til vedlagte bilag 2, afsnittene i "Baggrund for lokalplanen" om områdets påvirkning af miljøet, forurening af undergrunden, grundvandssænkning, nedsivning af regnvand, miljørigtig byggeri og fjernvarme. Miljøkontrollens kommentarer i anledning af lokalplanforslaget er indarbejdet heri.

Høring

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har forvaltningen foretaget en høring af samtlige forvaltninger samt Københavns Bymuseum med henblik på eventuelle bemærkninger.

Sundhedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, 9. kontor har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lokalplanforslaget.

Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen har meddelt, at der på baggrund af en vurdering af daginstitutionsforsyningen på Christianshavn frem til 2008 ikke tegner sig yderligere behov for udbygning end det allerede planlagte, hvorfor der ikke er bemærkninger til forslaget.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollens oplysninger om miljøforholdene er indarbejdet i bilag 2, afsnittet om "Baggrund for lokalplanen".

Københavns Bymuseum har oplyst, lokalplanenområdet er særdeles arkæologisk interessant. Det er færdigopfyldt i første halvdel af 1700-tallet med opfyldslag primært af affald fra 15-1700-årene. Bymuseet foreslår et møde med bygherren, således, at det lovmæssige arkæologiske arbejde kan planlægges i god til inden byggestart.

Det bemærkes videre, at underområde II kan betragtes som et samlet kulturmiljø, der fortæller Grønlandske Handels historiske udvikling, og at når man planlægger for sådanne kulturmiljøer, er det en vigtig forudsætning, at man i planen redegør for det eksisterende kulturmiljø således, at man kan synliggøre, hvorledes man tager hensyn til dette.

Bemærkninger

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 308 blev bevaringsværdige bygninger i området fastlagt, ligesom der er udpeget fredede bygninger og bolværker. Det fredede tidligere grønlandsk-islandske pakhus er nu indrettet til Nordatlantens Brygge, og indrettet til aktiviteter, der har forbindelse til nordatlantiske kultur og samarbejde samt til ambassader.

Med lokalplanforslaget fastlægges arealet nord for Nordatlantens Brygge til en bymæssig plads med mulighed for delvis retablering af et oprindeligt havnebassin. På pladsen muliggøres etablering af pavilloner til bl.a. formidling af Nordatlantens Brygges aktiviteter, f.eks. til udstillinger. Det er således intentionen i lokalplanforslaget, at aktiviteterne i forbindelse med Nordatlantens Brygge kan udvikles og understøttes og dermed også dokumentationen for områdets historiske udnyttelse som Grønlandske Handels Plads.

De indkomne bemærkninger er vedlagt til gennemsyn i Borgmester Søren Pinds forkontor som bilag A-F.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Vurdering af de indkomne henvendelser i den forudgående høring om supplering af hovedstrukturen i Kommuneplan 2001.

Bilag 2: Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Bilag A: Brev af 15. december 2003 fra Økonomiforvaltningen, 9. kontor

Bilag B: Brev af 18. december 2003 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

Bilag C: Brev af 22. december 2003 fra Københavns Bymuseum

Bilag D: Brev af 5. januar 2004 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Bilag E: Brev af 6. januar 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Bilag F: Brev af 19. januar 2004 fra Miljøkontrollen

Bilag G De 26 indkomne henvendelser i den forudgående høringsperiode

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

J.nr. ØU 188/2004

13. Idrætspolitisk Redegørelse 2004 (Kultur- og Fritidsudvalget)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen tiltræder 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' med de i sagsbeskrivelsen anførte forslag til ændringer.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. maj 2004

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

· Repræsentant fra brugerne af Bavnehøj Friluftsbad, Margrethe Nielsen

Der blev begæret afstemning om følgende af Bjarne Fey stillede ændringsforslag:

Der udarbejdes en helhedsplan for hele Bavnehøj Idrætsanlæg, herunder friluftsbadet.

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.

Ingen stemte imod.

Klaus Bondam undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev dermed tiltrådt.

Der blev begæret afstemning om følgende af Jens Kjær Christensen stillede ændringsforslag:

Renoveringen af Bavnehøj Friluftsbad – anslået værdi 10 mio. kr. – indarbejdes under renoveringsprojekter.

Et flertal (Hellen Hedemann, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.

Ingen stemte imod.

Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Helle Sjelle og Karin Storgaard undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev dermed tiltrådt.

Der blev begæret afstemning om følgende af Klaus Bondam stillede ændringsforslag:

På s. 4 i redegørelse (afsnittet "Indledning") udgår følgende ord i 4. afsnit:

" – uanset alder og køn, etnisk herkomst, fysiske og sociale forudsætninger, og uanset motivation og holdning – "

Samtlige udvalgsmedlemmer stemte for ændringsforslaget, der dermed blev tiltrådt.

Dermed bortfaldt et af Karin Storgaard stillet ændringsforslag om, at alene ordene "etnisk herkomst" udgår i afsnittet.

Indstillingen blev herefter tiltrådt med de angivne ændringer.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det præciseres, at redegørelsen udelukkende tages til efterretning, og at de i redegørelsen opstillede økonomiske udgifter i forbindelse med handlingsplanen og en eventuel gennemførelse af anbefalingerne heri forudsættes afholdt indenfor den budgetramme, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget".

RESUME

Borgerrepræsentationen (BR 173/2000) har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år på baggrund af en indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Redegørelsen indeholder indledning, anbefalinger, resumé samt følgende kapitler: 1: Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik, 2: Idrætsbilledet i København 2004, 3: Den organiserede idræt, 4: Den selvorganiserede idræt og 5: De ikke-idrætsaktive. Desuden indeholder redegørelsen følgende bilag: 1: Anbefalinger - nyanlæg og renoveringer, 2: Anlæg med forventet driftsproblemer, 3: Status 2001-2003

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 18. marts 2004 (KFU 87/2004) at sende 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' i høring hos DIF København, DGI Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrætssamvirkerne, KI, Valby Lokalråd, Ældrerådene, Integrationsrådet, eksisterende kvarterløft, medborgerhusene, Folkeoplysningsudvalget og Københavns Kommunes politiske udvalg. Der er indkommet 16 høringssvar.

På baggrund af høringssvarene er indarbejdet følgende ændringer/rettelser:

Side 4: "etnisk herkomst" er indføjet i den overordnede idrætspolitiske målsætning

Side 12: Følgende afsnit er indføjet: Idrætsforeningen bygger i sin grundtanke på værdierne: engageret fællesskab, folkeoplysning, medbestemmelse og demokrati – og dermed er foreningen principielt et grundlæggende kulturpolitisk fænomen.

Side 34: Under anbefalinger til nyanlæg og renoveringer er beløbet for Idrætshal på Holmen/Arsenaløen rettet fra 35 mio. kr. til 38 mio. kr.

Side 49: Idrætshal ved Vanløse Skole er tilføjet på listen over kommende idrætsanlæg. Beløb: 32 mio. kr.

Side 51: Emdrup Idrætspark er tilføjet på listen over kommende renoverings- og forbedringsprojekter. Beløb: ca. 73,6 mio. kr.

Derudover er der foretaget en række mindre rettelser/tilføjelser. Disse fremgår af bilag 4. Redegørelsen er rettet i overensstemmelse hermed.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen (BR 173/2000) har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år på baggrund af en indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet vedlagte 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Bilag 1.

Redegørelsen indeholder, ud over indledning, anbefalinger og resumé følgende fem kapitler samt bilag:

Kapitel 1: Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik

Kapitel 2: Idrætsbilledet i Københa vn 2004

Kapitel 3: Den organiserede idræt

Kapitel 4: Den selvorganiserede idræt

Kapitel 5: De ikke-idrætsaktive

Bilag 1 Anbefalinger - nyanlæg og renoveringer

Bilag 2 Anlæg med forventet driftsproblemer

Bilag 3 Status 2001-2003

Anbefalinger

Den idrætspolitiske redegørelse for 2004 indeholder tre principper for Københavns Kommunes idrætspolitik:

For det første, at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det indebærer, at det er et grundlæggende princip, at idrætten har en værdi i sig selv. Den hviler på glæden ved bevægelse, leg og samvær. Det betyder også, at idrætten ikke skal forklare sig eller legitimere sig med argumenter fra sundheds- eller socialpolitikken.

For det andet, at idrætspolitikken omfatter 3 grupper: Foreningsidrætten – herunder eliten, de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive.

For det tredje, at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.

På denne baggrund udpeges følgende indsatsområder for de kommende års idrætspolitik:

1) Foreningsidrætten

Kommunens primære støtte til foreningsidrætten er at stille faciliteter til rådighed og give tilskud til aktiviteter for børn og unge.

Faciliteter stilles vederlagsfrit til rådighed i Københavns Idrætsanlæg og på folkeskolerne. Samtidig giver kommunen støtte til foreningernes egne eller lejede lokaler. Der er stadig brug for massive tilskud til vedligehold af nedslidte faciliteter. Støtten til aktiviteter gives for at styrke de foreninger, der tager ansvar for aktiviteter for børn og unge.

Ud over disse hovedspor skal der til stadighed eksperimenteres og udvikles inden for foreningsidrætten bl.a. for at engagere nye målgrupper som f. eks. nydanskere. Der afsættes derfor puljer, der anvendes til nye foreningsformer og til projekter rettet mod særlige problemfelter.

2) Eliten

Hovedparten af eliten har afsæt i foreningsidrætten. Med etableringen af Team Copenhagen i 2004 er der taget initiativ til en styrket indsats for denne del af idrætten. Team Copenhagen skal servicere og uddele midler til eliten samt støtte foreningernes arbejde for at fremme talentudviklingen og skabe bedre forhold for eliteidrætsudøverne. Team Copenhagen skal også samarbejde med sponsorer og markedsføre eliteidrætten, så København får en stærk profil på eliteområdet.

3) De selvorganiserede

En sammenligning med resten af landet viser, at København har en højere andel af voksne, der udelukkende dyrker selvorganiseret idræt. Samtidig er der en lavere andel, der udelukkende dyrker foreningsidræt. Det er derfor nødvendigt, at idrætspolitikken også omhandler denne gruppe. For de selvorganiserede er det primært, at der stilles faciliteter til rådighed. Mange af idrætsfaciliteterne kan bruges til både foreningsidræt og selvorganiseret idræt. Det er derfor nødvendigt, at kommunen prioriterer, hvordan den knappe tid skal fordeles.

Undersøgelser viser, at en stor del af den selvorganiserede idræt bruger andre – eller slet ingen – faciliteter. Kommunen skal derfor prioritere anlæg af faciliteter, der retter sig særligt mod selvorganiserede. Disse faciliteter kan i vidt omfang integreres i byrummet som f.eks. lysløjper i byens parker, aktivitetsfelter i gårde m.m.

4) De ikke-idrætsaktive

Udviklingen af politikken for ikke-idrætsaktive skal ske på idrættens egne præmisser. For idrætsforeningerne betyder det, at de skal have mulighed for – men ikke pligt til – at byde ind på arbejdet med at aktivere en større del af befolkningen i idræt. For den enkelte deltager betyder det, at tilbuddene skal sættes sammen og profileres ud fra en idrætsvinkel.

Det betyder at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage en central rolle i udviklingen idrætspolitikken over for denne målgruppe.

Samtidig skal det erkendes, at nogle grupper har brug for særlige tiltag, der ligger ud over idrættens muligheder.

5) &n bsp; Samarbejde på tværs

Idrætspolitikken har naturligt samspil med en række andre politikområder. I planpolitikken skal kultur- og fritidsfaciliteter og aktiviteter tænkes ind i nye bydele eller anderledes udnyttelse af eksisterende byområder f. eks. havnen. Når der planlægges udbygning af skoler, er det væsentligt at tænke i helheder og indtænke idrætten i ny- og udbygningsprojekter på folkeskoleområdet.

Samspillet mellem det frivillige foreningsliv, skoler og fritidsordninger er ikke nemt, men nødvendigt for at sikre sammenhængende tilbud til børn og unge. I forhold til socialpolitikken er det vigtigt at give plads til, at idrætten kan bidrage til løsningen af f.eks. integrationsopgaver.

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekterne på tværs af forvaltningerne. Målet er bl.a. at forbedre mulighederne for de mange ikke-aktive. Derudover skal der udarbejdes en samlet oversigt over igangværende projekter, suppleret med en opfølgning på afsluttede projekter.

***

Høring

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 18. marts 2004 (KFU 87/2004), at sende 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' i høring hos DIF København, DGI Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrætssamvirkerne, KI, Valby Lokalråd, Ældrerådene, Integrationsrådet, eksisterende kvarterløft, medborgerhusene, Folkeoplysningsudvalget og Københavns Kommunes politiske udvalg. Der er indkommet 16 høringssvar. Bilag 2.

Opsummering af høringssvarene

Der er foretaget et skematisk resumé af høringssvarene (bilag 3). Hovedpointerne er opdelt i 6 kategorier:

1. Det idrætspolitiske fundament

2. Organiseret idræt

3. Selvorganiseret idræt

4. Ikke-idrætsaktive

5. Idrætsfaciliteter og haltid

6. Øvrige kommentarer

Høringssvarenes forslag til mindre rettelser/tilføjelser er samlet i bilag 4. Redegørelsen er rettet i overensstemmelse hermed (bilag1).

Ad 1) Det idrætspolitiske fundament

DIF og DGI er enige i, at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det grundlæggende princip er, at idrætten har en værdi i sig selv.

Organisationerne efterlyser imidlertid et andet kulturpolitisk aspekt, nemlig den fællesskabsfølelse, netværks- og identitetsskabende og samlende effekt. Værdier som foreningsidrætten bygger på. DIF og DGI foreslår derfor, at dette aspekt indskrives i fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik.

For så vidt angår den overordnede målsætning anbefaler Integrationsrådet, at "etnisk herkomst" indføjes.

Forvaltningens bemærkninger

Kultur- og Fritidsforvaltningen er enig i, at (idræts)foreningen i sin grundtanke er et kulturpolitisk fænomen. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at følgende afsnit indføjes på side 12 i redegørelsen:

"Idrætsforeningen bygger i sin grundtanke på værdierne: engageret fællesskab, folkeoplysning, medbestemmelse og demokrati – og dermed er foreningen principielt et grundlæggende kulturpolitisk fænomen."

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at "etnisk herkomst" indføjes i den overordnede idrætspolitiske målsætning, der herefter lyder som følger (side 4):

"København skal have landets mest alsidige og fremsynede aktivitets- og facilitetsudbud på idrætsområdet, så enhver – uanset alder og køn, etnisk herkomst, fysiske og sociale forudsætninger, og uanset motivation og holdning – får mulighed for at dyrke idræt "

Ad 2) Organiseret idræt

I 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' står der, at de vigtigste aktører på idrætsområdet er foreningerne. Derfor undrer idrætsorganisationerne, KI og Folkeoplysningsudvalget sig over, at redegørelsen, efter deres opfattelse, har en overvægt af forslag, der skal forbedre forholdene for de selvorganiserede. Det understreges, at det er idrætsforeningernes frivillige ledere, der aktiverer børn og unge.

Idrætsorganisationerne tilkendegiver, at man gerne indgår udviklingsprojekter, der retter sig mod børn og unge, ikke-idrætsaktive og særlige målgrupper.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget finder det vigtigt, at foreningsidrætten styrkes gennem et tæt samarbejde mellem skole, institution og idrætslivet – og omvendt, at skoler og fritidsinstitutioner får inspiration og faglige input fra idrætsforeningernes side. I høringssvaret nævnes Mere og Bedre Idræt, ISA og Børn, Trivsel og Helhed som eksempler på projekter, der er blevet til i tæt samarbejde mellem flere af forvaltningerne og idrætsorganisationerne.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget peger på, at der blandt handicappede og psykisk syge er en stigende interesse for at kunne indgå som en del af foreningslivet. Derfor anbefaler udvalget, at der etableres en udviklingspulje til dette formål.

Forvaltningens bemærkninger

For at fremme børn og unges foreningsdeltagelse har der fra 1999-2004 været afsat 20 mio.kr. i udviklingsmidler under folkeoplysningsområdet. Af de mange udviklingsprojekter, der er igangsat gennem den 5-årige periode, tegner idrætsprojekterne sig for ca. 2/3. Det er blandt andet med til at markere idrætsforeningerne som den vigtigste aktør på idrætsområdet.

I 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' foreslås det, at der fortsat bør afsættes puljemidler, der retter sig mod den organiserede idræt. Desuden vil en eventuel ophævelse af 25-årsreglen betyde, at foreningsidrætten kan åbne for voksne medlemmer, uden at det har økonomiske konsekvenser.

I redegørelsens anbefalinger til nyanlæg og renoveringer er opført en lang række faciliteter, der – såfremt de realiseres – især vil forbedre vilkårene for den organiserede del af idrætten.

Kultur- og Fritidsforvaltningen deler derfor ikke den opfattelse, at der er en overvægt af forslag, der retter sig mod de selvorganiserede.

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i afsnittet om den organiserede idræt.

Ad 3) Selvorganiseret idræt

Folkeoplysningsudvalget peger på, at de selvorganiserede er en mere nuanceret sammensat gruppe, end det fremgår af redegørelsen. Dette synspunkt går igen i DGI's og KI's høringssvar. DGI og KI efterlyser desuden en begrebsafklaring.

KI foreslår en undersøgelse af, hvorfor flere voksne københavnere end i det øvrige land dyrker selvorganiseret idræt. Undersøgelsen bør endvidere afdække de forskellige målgruppers adgang til faciliteterne.

DGI mener, at stigningen i andelen af selvorganiserede måske i højere grad skyldes mangel på faciliteter til foreningerne, frem for et reelt ønske om selvorganisering.

DFIF frygter, at den øgede fokus på de selvorganiserede kan medføre, at den organiserede idræt presses ud, med uro og resignation i foreningerne til følge.

Forvaltningens bemærkninger

I de sidste årtier er idrætsbegrebet konstant blevet udvidet. Ud over idræt og sport dækker begrebet i dag både motion og udvalgte former for fysisk aktivitet. Senest er begrebet hverdagsmotion dukket op. Idræt og motion dyrkes på mange forskellige måder: organiseret, uorganiseret, selvorganiseret og spontant. Ofte er der tale om et "organisations-mix", fx når en idrætsforening udbyder "købeidræt".

De mange forskellige aktivitets- og organisationsformer gør det vanskeligt at opstille præcise kategorier og begreber. Begreberne er – i lighed med idrætsbilledet – under konstant forandring. Derfor er det vanskeligt at anvende og at sammenligne forskellige undersøgelser af befolkningens idrætsvaner.

Den eksisterende viden om voksne københavneres idræts- og motionsdeltagelse er utilstrækkelig. Forvaltningen vil frem mod den næste Idrætspolitiske Redegørelse søge en bedre kortlægning af idrætsmønstret for de voksne københavnere, Heri er IT-portalen et vigtigt redskab. Dette kan eventuelt suppleres med en egentlig undersøgelse af idrætsmønsteret for de voksne københavnere, eventuelt en undersøgelse i lighed med den kortlægning, der netop er gennemført af de københavnske børn idrætsaktiviteter. .

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i afsnittet om den selvorganiserede idræt.

Ad 4) Ikke-idrætsaktive

KI peger på, at de ikke-idrætsaktive forudsætningsvis er en ressourcegruppe. KI opfordrer til, at der etableres et samarbejde på tværs af forvaltninger og institutioner, da det er nødvendigt med tiltag, der ligger ud over foreningsidrættens muligheder og ressourcer.

Folkeoplysningsudvalget tilslutter sig, at fokus på de ikke-aktive øges, men savner konkrete bud på, hvordan foreningerne kan indgå i arbejdet. DGI anbefaler, at der etableres en udviklingspulje målrettet de ikke-idrætsaktive.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter øget fokus på de fysisk inaktive og foreslår samtidig, at der foretages en revision af 25-årsreglen. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der udarbejdes en redegørelse/oversigt over eksisterende tilbud til ikke-idrætsaktive, herunder de psykisk syge og handicappede.

Forvaltningens bemærkninger

De ikke-idrætsaktive er en bredt sammensat målgruppe. Samtidig er det den gruppe, der er mindst viden om rent idrætsmæssigt. Derfor peger 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' på, at der i den kommende periode skal arbejdes målrettet på at skabe en fælles platform for det videre arbejde med at udvikle idrætstilbud til de ikke-idrætsaktive borgere.

Af relevante samarbejdspartnere/interessenter nævner redegørelsen Folkesundhed København, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og de frivillige foreninger. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at Kultur- og Fritidsforvaltningen vil tage initiativ til at igangsætte samarbejdet om udvikling af tilbud til og initiativer over for de ikke-idrætsaktive.

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i afsnittet om de ikke-idrætsaktive.

Ad 5) Idrætsfaciliteter og haltider

Idrætsfaciliteter

DIF har holdt dialogmøder med en række idrætsforeninger. På den baggrund fastslås det, at der behov for flere idrætsanlæg og bedre vedligeholdelse af eksisterende anlæg – et synspunkt der støttes af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

DIF og KI anbefaler, at der afsættes midler til renovering af de eksisterende idrætsanlæg.

Folkeoplysningsudvalget er utilfredse med, at de nye faciliteter er målrettet de selvorganiserede, mens vedligeholdelse af eksisterende faciliteter er målrettet foreningsidrætten. Folkeoplysningsudvalget efterlyser "nyskabelser" til foreningsidrætten. Synspunktet støttes af KI, der understreger vigtigheden af, at de eksisterende idrætsanlæg udvikles i samarbejde med lokale brugere.

For at opnå en mere fleksibel anvendelse af de "grønne idrætsanlæg" foreslår KI, at der etableres løbestier, aktivitets- og legepladser m.v. i tilknytning til anlæggene.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter, at der i forbindelse med fokuseringen på både de selvorganiserede og inaktive sker en udvikling af de udendørs faciliteter i byens rum. Desuden er det DGI's vurdering, at de selvorganiseredes aktivitetsvalg indikerer, at denne målgruppe har et større behov for udvikling af udendørs frem for indendørs faciliteter, når der ses bort fra svømmehaller.

I en del af høringssvarene peges der på samværslokalernes store betydning for foreningens sociale fællesskab. Derfor foreslår KI, at der etableres en "klubrumspulje", hvor foreningerne kan søge fra 5.000-100.000 kr.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget gør opmærksom på, at mulighederne for at styrke foreningernes samvær før og efter idræt kan ske ved løbende samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Haltider

Idrætsorganisationerne, KI og Folkeoplysningsudvalget gør opmærksom på, at en del af de forslag, der stilles i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' indebærer, at konkurrencen om de i forvejen mangelfulde idrætsfaciliteter vil øges. Hvis elitenidrætten, de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive skal tildeles mere facilitetstid, vil det ske på bekostning af foreningsidrætten.

Samtidig fremgår det af høringssvarene fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Ældrerådenes Fællesudvalg, at der er behov for øget facilitetstid/adgang til faciliteter for en lang række forskellige brugergrupper, eksempelvis de 0-6 årige, fritidsinstitutioner, ældre og handicappede.

Forvaltningens bemærkninger

Hvis den overordnede idrætspolitiske målsætning, som den står beskrevet i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004', skal efterleves, betyder det, at alle borgere skal have mulighed for at dyrke idræt.

Et øget aktivitetsniveau samt inddragelse af flere målgrupper vil, alt andet lige, medføre et yderligere pres på de københavnske idrætsfaciliteter, der i forvejen har en meget høj belægningsprocent. Derfor er det vigtigt, at der ikke lægges for fastlåste fordelingsnormer ned over de enkelte idrætsanlæg.

Som eksempel kan nævnes etableringen af Team Copenhagen, der har til formål at forbedre forholdene for eliteidrætten i København – herunder elitens adgang til faciliter. Det indebærer, at eliten i visse tilfælde har behov for at få adgang til at benytte facilitererne i primetime.

Det er samtidig besluttet, at børn og unge har første prioritet til faciliteterne i prime-time. Da den samlede københavnske idrætselite er relativt lille, og da udøverne på grund af arbejde/studier sædvanligvis ikke har mulighed for at træne i dagtimerne, vil behovet være af begrænset omfang.

Facilitetsbehovet er forskelligt – afhængigt af fx køn, alder, aktivitetsniveau og omfang. De senere års udvikling af byens offentlige rum som bevægelsesområde, blandt andet etablering af havnebade, skøjtebaner, BKO -områder og "grønne cykelruter", har tilgodeset en lang række brugergruppers facilitetsbehov.

Som det fremgår af Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar, er der etableret et koordinationsudvalg mellem Vej & Park og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Udvalget vil fortsat arbejde på, at forbedre forholdene omkring idræt, motion, leg og bevægelse i byrummet. Samtidig vil Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag om at fremme indførelsen af magnetkort på skolerne, under forudsætning af at forslaget effektueres, medføre at det samlede antal timer, hvor der kan dyrkes idræt på de københavnske skoler, udvides betragteligt. Endelig skal det nævnes, at flere store idrætsfaciliteter er under opførelse, blandt andet Idræts- og Kulturhuset på Indre Nørrebro, Idræts- og Kulturhuset i Holmbladsgade og Prøvehallen i Valby.

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser i relation til faciliteter og haltider.

Ad 6) Øvrige kommentarer

DIF, DFIF og KI er utilfredse med, at forvaltningen og idrættens interessenter ikke har været i dialog omkring redegørelsens indsatområder og prioriteringer. Blandt andet for at sikre, at interessenterne føler et "medejerskab", når 'Idrætspolitisk redegørelse 2004' skal implementeres.

KI understreger, at "idrætsbegrebet" er vokset langt ud over det område, der forvaltningsmæssigt hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen. Derfor skal der ske et samarbejde på tværs af forvaltninger.

DIF og DGI støtter dette synspunkt. Samtidig henstiller de to organisationer til, at der i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' bliver konkretiseret flere fremadrettede og visionære samarbejdsflader mellem de ovennævnte forvaltninger samt Folkesundhed København og Vej & Park.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter redegørelsens anbefaling om, at der skal samarbejdes på tværs af forvaltninger, institutioner og det frivillige foreningsliv. Det samme gælder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der især ser frem til samarbejdet mellem Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen omkring udvikling af idrætstilbuddene til handicappede og psykisk syge.

Ældrerådene peger på, at der mangler en ældresynsvinkel på problemstillingerne i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004', samt at "ældre" kun nævnes et enkelt sted i redegørelsen, især med den fokus der p.t. er på "ældre og motion".

Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler en række tiltag omkring en sammenhængende politik på idræts- og sundhedsområdet. Fx at der på steder hvor børn dyrker idræt, også er mulighed for at få et sundt måltid mad, samt at der etableres røgfri miljøer og ikke serveres alkohol.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bemærker, at redegørelsen kun fokuserer på børn i skolealderen. Samtidig anbefaler udvalget, at børn i 0-6 års alderen gøres synlige i redegørelsen.

DIF, DGI, Folkeoplysningsudvalget og KI ønsker, at anbefalingerne, prioriteringer og handlinger for det idrætspolitiske arbejde i den kommende periode kommer til at stå helt klart i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Folkeoplysningsudvalget begrunder ønsket med, at man efterfølgende har mulighed for at se, om de opstillede mål er nået. KI stiller sig tvivlende over for, om redegørelsen i sin nuværende form kan anvendes som idrætspolitisk styringsredskab.

DIF, DGI, Folkeoplysningsudvalget og KI foreslår, at der udarbejdes en kortfattet og let tilgængelig udgave af 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. DFIF mener, at den foreliggende redegørelse er for fyldig og deltaljeret, hvis målgruppen også er de almindelige foreningsmedlemmer/ledere.

De hørte parter giver udtryk for, at de gerne indgår i en dialog omkring de fremtidige samarbejdsflader og dermed implementeringen af 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'.

Forvaltningens bemærkninger

'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' er mere omfangsrig end de forrige redegørelser. Det skyldes især tilføjelsen af kapitel 1: Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har vurderet, at det var forvaltningens ansvar/opgave at udarbejde et alment fundament for den fremtidige idrætspolitik. Derfor har interesseroganisationerne ikke været direkte inddraget i tilblivelsen af den fremlagte redegørelse. Derimod har den fortløbende dialog og det daglige samarbejde med de forskellige aktører på idrætsområdet ligget til grund for udarbejdelsen af den samlede redegørelse. Samtidig har interssenterne mulighed for at tilkendegive deres holdning/vurdering gennem høringen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er enig i, at idrætsbegrebet (og idrætsdeltagelsen) i dag er så bredt funderet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke alene kan dække området. Derfor nævnes det flere steder i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004', at samarbejdet med de øvrige forvaltninger skal styrkes yderligere. Det gælder især Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Folkesundhed København. Eksempler på igangværende og fremtidige samarbejdsprojekter er Blå Plan, Amager Strandpark, Sydhavnsprojektet , Ørestaden og Vanløse Skole.

I den periode hvor 'Idrætspolitisk Redegørelse 2001' har virket, er samarbejdet på tværs af forvaltninger øget betragteligt. Derfor er det værd at hæfte sig ved, at der i høringssvarene fra de respektive forvaltningers politiske udvalg er udtrykt ønske om, at samarbejdet skal yderligere intensi veres.

'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' er bygget omkring afsnittene: organiseret idræt, selvorganiseret idræt og de ikke-idrætsaktive. Der er således foretaget en inddeling efter aktivitetsmåde fremfor målgruppe (fx børn, unge, ældre, handicappede osv.). Ældre beskrives derfor ikke som en særlig gruppe, men indgår som en naturlig del af enten de organiserede, selvorganiserede eller ikke-idrætsaktive. Dette skal også ses i sammenhæng med, at behovene hos de ældre har mange lighedspunkter med de voksne (undersøgelser viser, at idrætsmønsteret ikke ændrer sig markant, når man biver ældre). Samtidig tilgodeser fokusering på børn og unge også de ældre. Heri indgår f.eks. de små decentrale anlæg i nærmiljøet.

Selv om redegørelsen er omfattende, er det Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at de første afsnit: forord, indledning, anbefalinger og resumé (i alt 10 sider) tilsammen giver et dækkende billede af indholdet i 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'.

På den baggrund er der ikke indstillet forslag om rettelser der vedrører kategorien "øvrige kommentarer".

***

På baggrund af høringssvarene er indarbejdet følgende ændringer/rettelser:

Side 4: "etnisk herkomst" er indføjet i den overordnede idrætspolitiske målsætning

Side 34: Under anbefalinger til nyanlæg og renoveringer er beløbet for Idrætshal på Holmen/Arsenaløen rettet fra 35 mio. kr. til 38 mio. kr.

Side 49: Idrætshal ved Vanløse Skole er tilføjet på listen over kommende idrætsanlæg. Beløb: 32 mio. kr.

Side 51: Emdrup Idrætspark er tilføjet på listen over kommende renoverings- og forbedringsprojekter. Beløb: ca. 73,6 mio. kr.

Derudover er der foretaget en række mindre rettelser/tilføjelser. Disse fremgår af bilag 4. Redegørelsen er rettet i overensstemmelse hermed (bilag1).

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Idrætspolitisk Redegørelse 2004

2. Indkomne høringssvar

3. Skematisk bearbejdning af høringssvarene

4. Rettelsesblad med faktuelle ændringer

Carsten Haurum

/Mads Kamp Hansen

J.nr. ØU 213/2004

14. Udbud og anlægsbevilling til gymnasiet i Ørestaden (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en anlægsbevilling på 28,0 mio. kr. til påbegyndelse af byggeriet af det nye gymnasium i Ørestad

at der sideløbende hermed foretages et udbud af en ekstern finansiering af gymnasiebyggeriet efter de i indstillingen skitserede retningslinier. Der anvises dækning for udgiften på budgettet for 2004 konto 3.41.3 Gymnasier og HF-kurser

at det endelige valg af finansieringsform træffes inden påbegyndelsen af byggeriet i efteråret efter fremlæggelse af en fornyet indstilling

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 26. maj 2004

Indstillingens andet "at" blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)	X
Wallait Khan (V)	X
Ole Hentzen (C)	X
Monica Thon (B)	X
Johannes Nymark (A)	X
Lars Engberg (A)
Kim Christensen (A)	X
Karin Storgaard (O)
Jens Johansen (F)	X
Sven Milthers (F)	X
Mikkel Warming (Ø)		X

	For	Imod	Undlod
Jesper Christensen, A
Jakob Hougaard, A	X
Anna Saakwa, A	X
Tanwir Ahmad, B	X
Majbritt Mamsen, C	X
Bjarne Fey, F	X
Trine Schaltz, F
Louise Frevert, O	X
Pia Allerslev, V
Heidi Wang, V	X
Per Bregengaard, Ø		X
RESULTAT	7	1

Indstillingens øvrige "at´er" blev godkendt uden afstemning.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det præciseres, at en ekstern finansiering af projektet ikke som udgangspunkt indebærer, at de frigjorte skal benyttes til nye, kommunale anlægsprojekter. Eventuelt frigjorte midler ved valg af ekstern finansiering vil indgå i Borgerrepræsentationens almindelige politiske prioritering af kommunens økonomiske midler."

RESUME

I overensstemmelse med tidsplanen for etableringen af det nye gymnasium i Ørestad skal byggeriet påbegyndes i september/oktober måned 2004, for at gymnasiet kan ibrugtages til august 2006. I den forbindelse er byggearbejderne udbudt i EU-licitation. Med henblik på at kunne påbegynde byggeriet så snart licitationen er afholdt, ansøges hermed om en anlægsbevilling på i alt 28,0 mio. kr., der dækker de forventede udgifter til byggeriet til udgangen af 2004.

Igangsætning af byggeriet er afhængigt af Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse, da der er tale om et projekt, hvor anlægsudgifterne strækker sig ind i 2006.

Sideløbende hermed foreslås selve finansieringen af byggeriet udbudt i et EU-udbud, med henblik på at afdække mulighederne for en ekstern finansiering af de samlede anlægsudgifter, dels for – i overensstemmelse med regeringens generelle opfordringer at afprøve nye samarbejdsformer mellem det offentlige og private – dels for i givet fald at frigøre midler til andre kommunale investeringsbehov.

Finansieringen vil blive udbudt i EU-udbud efter de i indstillingen nærmere skitserede retningslinier. Det økonomiske grundlag for udbudet er det godkendte samlede anlægsbudget for gymnasiet inkl. grund på i alt 268,9 mio. kr. (prisniveau 173, juli 2003). Udgifterne til udbud af finansieringen vil blive søgt afholdt inden for rammerne af det samlede anlægsbudget. Udbudet vil blive forberedt i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen eventuelt i samarbejde med eksterne konsulenter.

Det foreslås endvidere, at den endelige beslutning om en eventuel ekstern finansiering først træffes efter fremlæggelse af en fornyet indstilling i august/september måned 2004.

Alle priser er i prisindeks 173 svarende til juli 2003.

SAGSBESKRIVELSE

Anlægsbevilling

Projektforslaget for det nye gymnasium i Ørestad blev godkendt i Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 31. marts 2004. Samtidig traf udvalget beslutning om at godkende ønsker for i alt 7,3 mio. kr. ud over det godkendte budget på i alt 242,3 mio. kr. – under forudsætning af, at der senere (inden for budgettet eller via ekstrabevillinger) skaffes dækning for denne ekstraudgift/alternativt, at de 7,3 mio. kr. eller en del heraf udtages af anlægsprojektet.

I overensstemmelse med tidsplanen skal byggeriet af gymnasiet påbegyndes i september/oktober 2004 for, at det kan stå klar til ibrugtagning som planlagt i 2006.

På den baggrund er der taget initiativ til at udbyde byggeriet i EU-udbud i henhold til gældende regler. Projektet udbydes i begrænset udbud i storentrepriser.

Med henblik på at kunne starte byggeriet som planlagt, ansøges i den forbindelse hermed om en anlægsbevilling på i alt 28,0 mio. kr. svarende til det forventede forbrug i resten af 2004.

Igangsætning af byggeriet er derudover afhængigt af Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse, da der er tale om et projekt, hvor anlægsudgifterne strækker sig ind i 2006. Ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil blive fremsendt så snart den foreliggende indstilling er fremsendt til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

I forbindelse med udvalgets godkendelse af projektforslaget inkl. anlægsøkonomi (udvalgets møde den 31. marts 2004) er der inden for det egentlige anlægsbudget på i alt 242,3 mio. kr. afsat 1,9 mio. kr. til kunstnerisk udsmykning af gymnasiet. Hertil skal lægges i alt 0,5 mio. kr., som er forudsat finansieret af eksterne midler (fonde).

I lighed med forløbet omkring Utterslev Skole vil forvaltningen på den baggrund i samarbejde med arkitekten på projektet afdække mulighederne og grundlaget for at skaffe tilsagn om støtte fra fonde og lignende. Når der foreligger eventuelt tilsagn herom – herunder også om eventuelt forslag til valg af kunstnere, vil udvalget blive nærmere orienteret.

Udbud af ekstern finansiering

Indledning

Sideløbende med anlægsbevillingen og det videre arbejde med udbud af selve byggeriet foreslås, at finansieringen af gymnasiebyggeriet udbydes i EU-udbud med henblik på at afdække mulighederne for en ekstern finansiering af de samlede anlægsudgifter, dels for – i overensstemmelse med regeringens generelle opfordringer at afprøve nye samarbejdsformer mellem det offentlige og private – dels for i givet fald at frigøre midler til andre kommunale investeringsbehov.

Det foreslås samtidig, at den endelige beslutning om en eventuel ekstern finansiering først træffes efter fremlæggelse af en fornyet indstilling i august måned 2004. Pga. de regler, der gælder vedrørende tidsfrister mv. for annoncering og udbud i henhold til EU's regler, vil der ikke i august kunne foreligge et egentligt finansieringstilbud, men der vil kunne foreligge en uddybning af mulighederne i forb indelse med en ekstern finansiering.

Der er indgået kontrakt om byggeriet med vinderne af arkitektkonkurrencen: Arkitektfirmaet 3xNielsen. Det er derfor en forudsætning for et eventuelt udbud af selve finansieringen, at 3xNielsen fortsat er rådgiver på projektet, og at en eventuelt ændret finansiering ikke ændrer på det foreliggende kontraktgrundlag mellem rådgiver og bygherre.

Økonomisk ramme for udbud af finansieringen

Det økonomiske grundlag for udbuddet er det godkendte samlede anlægsbudget for byggeriet i alt 268,9 mio. kr. inkl. grunden i Ørestad. Udbuddet vil dog blive gjort så fleksibelt, at det vil være muligt at justere beløbet efterfølgende, såfremt dette viser sig hensigtsmæssigt (udgifter til kunst, evt. godkendte ekstraudgifter mm.)

Det er en forudsætning for, at grunden kan indgå som en del af det samlede udbud af finansieringen, at Statsamtet godkender fremgangsmåden i forbindelse med udbudet, og at Ørestadsselskabet jfr. købskontrakten formelt godkender, at grunden indgår, hvilket forventes.

Valg af finansieringsmodel

Ved en ekstern finansiering kan der vælges mellem 2 modeller. Begge modeller forudsætter en uopsigelighedsperiode fra lejers side på 20 år og fra udlejers side på 30 år:

1. Institutionel lejemodel med køberet efter 10 år til fast pris svarende til 90% af investeringen

2. Finansielt præget lejemodel med køberet efter 10 år til fast pris svarende til 100% af investeringen

Ved begge modeller forudsættes det i kraft af kommunens interne deponeringsregler, at forvaltningen deponerer/tilbagefører et beløb svarende til det samlede godkendte anlægsbudget til Økonomiforvaltningen. Der er ikke behov for en "ekstern" deponering som følge af Indenrigs- og Sundhedsministeriets deponeringsregler, idet der ikke skal deponeres, hvis en kommune ikke har opbrugt sin låneramme – hvilket er tilfældet for Københavns Kommune.

1. Institutionel lejemodel

En sådan lejemodel vil primært appellere til institutionelle investorer. Hovedvilkår vil være følgende:

· Lejemålet omfatter grund og bygning

· Lejer betaler ud over lejen samtlige ejendommens driftsomkostninger

· Lejer har indvendig vedligeholdelse samt vedligeholdelse af installationer, mens den udvendige bygningsvedligeholdelse påhviler udlejer

· Lejen betales kvartalsvis forud

· Lejen indeksreguleres årligt med udviklingen i nettoprisindekset

· Efter uopsige lighedsperiodens udløb vil lejer kunne opsige lejemålet med 12 måneders varsel

· Lejemålet afleveres ved lejemålets udløb nyistandsat

· Køberet efter 10 år til 90% af investeringen.

På baggrund af en forventet investering på 268,9 mio. kr. og et nettostartafkastkrav på ca. 5,9 % vil det første års leje være ca. 15,6 mio. kr. Under forudsætning af en indeksregulering på 2% p.a. vil lejen stige gradvist til ca. 19,7 mio. kr. årligt i år 10, og – hvis køberetten ikke udnyttes – til ca. 24,5 mio. kr. årligt i år 20. Disse tal omfatter udelukkende den årlige leje, der betales til investor. Herudover vil der være driftsudgifter til vedligeholdelse, som angivet ovenfor.

Grund og bygninger vil efter 10 år kunne købes for ca. 242,0 mio. kr.

2. Finansielt præget lejemodel

Den finansielt prægede lejemodel er kendetegnet ved, at investors risiko søges begrænset mest muligt således, at investors risiko langt overvejende er den teoretiske risiko for lejers betalingsevne. Udbyttet af investeringen skal således i videst muligt omfang søges gjort uafhængig af f.eks. ejendommens værdiudvikling, omkostningerne til udvendig vedligeholdelse, udviklingen i nettoprisindekset og udviklingen i renteniveauet.

Hovedvilkår vil være følgende:

· Lejemålet omfatter grund og bygning

· Lejer betaler ud over lejen samtlige ejendommens driftsomkostninger og bærer risikoen for skader på ejendommen

· Lejer har fuld ud- og indvendig vedligeholdelse

· Lejen betales kvartalsvis forud

· Lejen er fast i år 1-10

· Ved udløbet af år 10 har lejer køberet til en pris svarende til den oprindelige investeringssum

· Udnyttes køberetten ikke, stiger lejen meget væsentligt fra år 10 og fremefter, hvor lejen ligeledes reguleres med en fast årlig regulering

Formålet med modellen er:

· At give lejer et betydeligt incitament til at udnytte køberetten ved udgangen af år 10

· At sikre ejer en tilstrækkelig attraktiv intern rente, selvom køberetten ikke udnyttes uanset, at ejendommen efter år 20, hvor lejeforholdet kan opsiges, måtte have en meget lav værdi.

Det vurderes, at investors krav til intern rente for en investering af denne karakter vil svare til renten på en 10-årig statsobligation med et tillæg på ca. 0,5 %-point. Med det aktuelle renteniveau vil den interne rente således være ca. 5,0 %.

Med en kvartalsvis forudbetaling af lejen vil første års leje være ca. 13,2 mio. kr. og vil herefter være fast til og med år 10. Ligesom i den institutionelle lejemodel vil der herudover være driftsudgifter til vedligeholdelse. Disse vil dog være større i den finansielt prægede model, idet også den udvendige vedligeholdelse påhviler lejer i denne model. Ved et nyt gymnasium må vedligeholdelsesudgifterne de første 10 år dog formodes at være begrænsede.

Principielt vil lejer kunne vælge at gøre lejen renteafhængig. Investor vil blot forudsætte, at marginalen til den sikre rente fastholdes til 0,5 %-points. Med det aktuelle niveau for den korte rente vil startlejen således kunne reduceres til ca. 3,0 % af investeringen, eller i størrelsesordenen 8 mio. kr.; men vil da reguleres efter renteudviklingen.

Udnyttes køberetten ikke, vil lejen fra år 11 skulle reguleres som følge af 2 forhold:

- En eventuel ændring i renteniveauet, idet investor ikke ønsker at påtage sig renterisikoen.

- Et lejetillæg, der i det væsentlige amortiserer investeringen over den resterende uopsigelighedsperiode fra år 11 til år 20.

Det må således forventes, at lejen mere end fordobles fra år 11.

Vurdering af modellerne for ekstern finansiering

Fordelene ved den finansielt prægede lejemodel (model 2) er, at den i årene 1-10 er væsentligt billigere end den institutionelle lejemodel. Såfremt kommunen er indstillet på at acceptere en løbende årlig lejeregulering i forhold til udviklingen i den korte rente, vil en yderligere betydelig besparelse kunne realiseres.

Ulemperne ved den finansielt prægede model opstår først og fremmest, hvis lejer økonomisk ikke er i stand til at udnytte køberetten efter udløbet af år 10, hvilket vil medføre, at de samlede lejeomkostninger set over hele perioden bliver meget betydelige.

I samråd med Økonomiforvaltningen og efter vurderinger af en ekstern konsulent anbefales det på baggrund af ovenstående, at den finansieringsmodel, der sættes i udbud er:

- en finansielt præget lejemodel med en årlig lejeregulering.

Økonomisk sammenligning af traditionel kontra ekstern finansieringsform

Økonomiforvaltningen har foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser af valget af finansieringsform. Med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne 2 modeller for ekstern finansiering og forudsætning om, at anlægssummen svarende til 268,9 mio. kr. deponeres med årlige renteindtægter til følge, samt at køberetten udnyttes efter 10 års leje (i model 1 til 90% af den oprindelige investering og i model 2 til 100% af samme), kan den samlede merudgift i nutidspriser i forhold til en traditionel finansieringsform over 10 år opgøres til:

- ved en institutionel lejekontrakt: ca. 47 mio. kr.

- ved en finansielt præget lejekontrakt: ca. 24 mio. kr.

Forskellen modsvarer den risiko, investor påtager sig. For den finansielt prægede finansiering (model 2) er der taget udgangspunkt i en fast leje i år 1-10 på 13,2 mio. kr. Accepteres en årlig regulering af lejen, vil merudgiften alt andet lige være mindre end 24 mio. kr., når det forudsættes, at renten ikke stiger kraftigt over de 10 år.

Den eksterne finansieringsform vil til gengæld give Københavns Kommune en større fleksibilitet i sine fremtidige disponeringer. Merudgiften skal derfor også vurderes i forhold til den fleksibilitet, kommunen opnår ved en ekstern finansieringsmodel.

Udbud af finansieringen

Det forberedende arbejde med et eventuelt udbud af finansieringen er igangsat i samarbejde mellem Økonomiforvaltningens 9. kontor og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inkl. eventuel nødvendig støtte fra eksterne juridiske og økonomiske konsulenter.

Under forudsætning af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse vil annoncering og prækvalifikation kunne igangsættes umiddelbart efter en eventuel formel beslutning herom. Det er på forhånd vurderingen, at det ikke vil være svært at finde interesserede investorer.

I august/september måned, dvs. inden selve byggeriet igangsættes, fremlægges en fornyet indstilling med henblik på endelig stillingtagen til en eventuel ekstern finansiering. Herefter igangsættes selve det egentlige udbud blandt de udvalgte prækvalificerede firmaer med henblik på, at der ultimo 2004 kan udvælges et konkret finansieringstilbud.

Så snart en eventuel kontrakt vedrørende et konkret finansieringstilbud er underskrevet, overgår ejerskabet til det (på det tidspunkt) udførte gymnasiebyggeri inkl. grund til investor, med en løbende værditilvækst, der vil følge udviklingen i byggeriet og svare til de løbende udbetalinger til dækning af byggeudgifterne fra investor.

I forbindelse med udbud af finansieringen vil der blive lagt op til, at investor via et fælles kontaktudvalg får mulighed for at følge udviklingen i byggeriet.

Benyttes mulighederne for en eventuel ekstern finansiering af byggeriet ikke, vil gymnasiet kunne finansieres på traditionel vis. I givet fald vil der i løbet af efteråret blive fremsat anmodning om en anlægsbevilling med henblik på frigivelse af de resterende anlægsudgifter.

Økonomi

De samlede anlægsudgifter til det nye gymnasium i Ørestad er opgjort til i alt 242,3 mio. kr. Hertil skal lægges udgifterne til erhvervelse af grunden – i alt 26,6 mio. kr. Af de 242,3 mio. kr. er tidligere frigjort i alt 7,9 mio. kr. Grunden er erhvervet i december 2002.

Med henblik på påbegyndelse af byggeriet ansøges hermed om en anlægsbevilling på i alt 28,0 mio. kr. svarende til de forventede udgifter i 2004.

Der kan anvises dækning for udgiften på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.41.3 Gymnasier og HF-kurser.

Igangsætning af byggeriet forudsætter godkendelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, da byggeriet og dermed anlægsudgifterne strækker sig ind i 2006.

Sideløbende hermed foreslås, at finansieringen af gymnasiebyggeriet inkl. grund udbydes i EU-udbud. Udgifterne til det supplerende udbud vil blive søgt afholdt inden for det samlede anlægsbudget for projektet. Udbud af finansieringen sker i samarbejde med Økonomiforvaltningen.

Vælges en ekstern finansiering af byggeri og grund deponeres/tilbageføres et beløb til Økonomiforvaltningen svarende til den samlede eksterne finansiering.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Høring

Ingen bemærkninger

BILAG VEDLAGT

Ingen

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

J.nr. ØU 189/2004

15. Igangsætning af valg af IT-hjælpemiddelsystem (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der i forbindelse med hjælpemiddelprojektet igangsættes indkøb af IT-system til Hjælpemiddelcentret,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at finansieringen af indkøbet sker ved optagelse af internt lån,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for Hjælpemiddelprojektet til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Det præciseres, at såfremt det endelige anskaffelsesbeløb afviger fra det estimerede, vil det ansøgte lånebeløb blive tilrettet hertil i dialog med Sundhedsforvaltningen. Det forudsættes endvidere, at fremtidige driftsudgifter afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalget budgetramme. Herudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."

RESUME

Hjælpemiddelprojektet blev iværksat med det formål at sikre et synligt og ensartet service- og kvalitetsniveau på området. Projektet er nu nået til den afsluttende del, der omfatter indkøb og implementering af nyt IT-system. Sundhedsforvaltningen har gennemført en grundig undersøgelse af markedsudbuddet af hjælpemi ddelsystemerne for at få estimeret omkostningerne ved indkøb af et IT-system til Hjælpemiddelcentret.

IT-systemet skal sikre en bedre ressourcestyring, understøtte en ny afregningsmodel og sikre en hurtig og effektiv bestilling og håndtering af hjælpemidler. Endvidere skal sikres større økonomisk gennemsigtighed, samt mulighed for budgetopfølgning hos Hjælpemiddelcentret og bestillerne af hjælpemidler. Dette sker gennem følgende funktionaliteter i systemet: indkøb, bestilling, lagerstyring, kørselsplanlægning og afregning.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at finansieringen af indkøb af nyt IT-system til Hjælpemiddelcentret sker ved optagelse af internt lån under forudsætning af, at lånebeløbet ikke afviger væsentligt fra det estimerede beløb.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sundhedsforvaltningen iværksatte i 2000 en konsulentundersøgelse af hjælpemiddelområdet i Københavns Kommune med henblik på at belyse behovet for strukturelle eller styringsmæssige ændringer i relation til hjælpemiddelområdet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget fik den 4. april 2002 forelagt resultatet af en konsulentundersøgelse på hjælpemiddelområdet. Sundhedsforvaltningen indstillede samtidig, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte en organisatorisk udviklingsproces på baggrund af rapportens anbefalinger, og at der udarbejdes særskilt oplæg om indkøb af nyt IT-system til den fremtidige styring af området. Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen med tilføjelse af, at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde en projektplan for implementering med angivelse af tidsforløb senest juni 2002.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 20. juni 2002 projektplan for det samlede hjælpemiddelprojekt og den 10. april 2003 igangsætning af processen omkring indkøb af nyt hjælpemiddelsystem ligesom status for hjælpemiddelprojektet blev taget til efterretning den 25. september 2003.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i mødet den 10. april 2003, at igangsætte processen omkring indkøb af et nyt hjælpemiddelsystem. Det blev også besluttet at IT-projektet skulle inddeles i to faser. Første fase er en behovsanalyse, markedsundersøgelse af relevante hjælpemiddelsystemer, ændring af registreringspraksis og indførelse af stregkoderegistrering samt påbegyndelse af integration til Københavns OmsorgsSystem (KOS).

Anden fase er selve indkøb og implementeringen af det nye IT-baserede hjælpemiddelsystem. Et system med funktionalitet som lagerstyring, indkøb, afregningshåndtering og kørselsplanlægning. Et system der vil give større økonomisk overblik og mulighed for budgetopfølgning.

Det blev besluttet på udvalgsmødet den 10. april 2003, at herværende indstilling skulle forelægges udvalget inden indkøb og implementeringen af system kunne igangsættes. Anden fase igangsættes således først efter godkendelsen af indstillingen.

Status for de IT relaterede projekter

Manglende IT værktøjer har været medvirkende årsag til mangelfuld styring og overblik over sager på hjælpemiddelområdet. Endvidere har der været en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse med arbejdsgangene bl.a. vedrørende koordinering og informationsudveksling mellem de mange parter som samarbejder om bevilling og bestilling af hjælpemidler.

Det blev konkluderet i den føromtalte konsulentrapport, at den nuværende IT støtte på Hjælpemiddelcentret er mangelfuld og uhensigtsmæssig, både hvad angår lagerstyring, indkøb, afregning samt sagsbehandling og bestilling. Konsulentrapporten konkluderede at det eksisterende hjælpemiddelsystem indeholder en række uhensigtsmæssigheder og fejl, som det ikke vurderes muligt og økonomisk rentabelt at rette op på. Rapporten anbefaler derfor, at det eksisterende system udskiftes.

Det indledende arbejde forud for indkøbet af IT- system blev igangsat efter mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 10. april 2003. Der blev igangsat projekter vedrørende konvertering fra Nordisk klassifikation til ISO-klassifikation af de enkelte hjælpemidler samt et projekt vedrørende stregkoderegistrering af hjælpemidlerne.

Konverteringen fra Nordisk klassifikation til ISO-klassifikation og HMI-numre blev iværksat udfra to parametre. For det første anvender langt størstedelen af landets kommune denne standard, hvorved samarbejde om hjælpemidler med andre kommuner bliver lettere. For det andet er Hjælpemiddelcentrets brug af Nordisk klassifikation ikke entydig, da flere hjælpemidler kan have samme nummer.

Kommunen betaler i dag til vedligeholdelse af ISO-klassifikationen/HMI-nummer databasen som led i en generel aftale mellem Hjælpemiddelinstituttet, amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner, mens Hjælpemiddelcentret selv vedligeholder brugen af den Nordiske klassifikation. Med konverteringen forsvinder denne vedligeholdelsesopgave. Konverteringsprojektet forventes afsluttet medio 2004.

I forbindelse med klassifikationsændringen har det været hensigtsmæssigt at indføre stregkoderegistrering som en forudsætning for at effektivisere den fremtidige lagerstyring. Alle hjælpemidler der bliver udleveret fra hjælpemiddelcentreret er stregkodemærket medio 2004. Hjælpemidler der allerede forefindes i borgerens hjem bliver dog ikke stregkodemærket, men stregkodemærkes ved modtagelse på Hjælpemiddelcentret. Dvs. stregkodemærkningen er en fortløbende proces indtil alle hjælpemidler har været hjemtaget.

Funktionaliteten i det nye system

Ved at indføre et nyt hjælpemiddelsystem sikres en bedre styring af ressourcerne på hjælpemiddelområdet, og samtidig understøttes en hurtig og effektiv sagsbehandling og håndtering, fra behandlingen af den enkelte ansøgning til levering af hjælpemidlet. Endvidere sikres en bedre afregningshåndtering der understøtter den nye afregningsmodel samt større gennemskuelighed i forhold til økonomien.

Det nye hjælpemiddelsystem vil bl.a. indeholde funktionaliteter som indkøb, bestilling, lagerstyring, kørselsplanlægning og afregning. Derved vil systemet afhjælpe de problemområder som konsulentrapporten beskrev.

Systemet kan endvidere håndtere budgetopfølgning hos Hjælpemiddelcentret og bestillere af hjælpemidler samt afregning med kunderne, herunder Pensions- og Omsorgskontorerne og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Afregningsproceduren understøtter hjælpemiddelprojektets generelle mål om øget genbrug, økonomisk hensigtsmæssig adfærd og gennemskuelighed inden for hjælpemiddelområdet.

Med anskaffelsen af det nye system integreres bestillingen af hjælpemidler med KOS samt andre systemer, der udveksler data med hjælpemiddelsystemet.

Det nye system øger brugervenligheden væsentligt, således at arbejdsgangen for alle brugergrupper lettes og der opnås alt andet lige en reduktion i antallet af fejlbestillinger.

Med udgangspunkt i disse funktionaliteter har Sundhedsforvaltningen foretaget en markedsundersøgelse blandt to leverandører for derved at få udarbejdet et prisestimat for anskaffelses- og driftsomkostningerne ved systemet.

Undersøgelsens resultater er vedlagt i bilag 2 (FORTROLIGT) "Økonomisk ramme for nyt hjælpemiddelsystem til Sundhedsforvaltningen".

Tidsplan

Tidsplan for implementeringen af det nye hjælpemiddelsystem er:

Kravspecifikation
April 2004 - Kravspecifikation og testspecifikation færdig

Udbud
August 2004                                           - Godkendelse af udbudsmateriale
Oktober 2004                    - Indhentning, vurdering og valg af tilbud
December 2004                - Tilpasning/integration af Hjælpemiddelsystem

Implementering
Marts 2005                        - Test
maj 2005                           - Undervisning
Juli/august 2005               - Idriftsættelse

Som det fremgår af Bilag 1 (FORTROLIGT) kan de forespurgte leverandører ikke levere den fulde funktionalitet inden for projektets tidsplan. Ingen af leverandørerne tilbyder ruteplanlægning og vareplukning som standard, ligesom der ikke er standardsnitflader til forvaltningens nøglesystemer. Tidsplanen vil således, alt efter udviklingsopgavernes størrelse, kunne blive forskudt.

MILJØVURDERING

Det forventes, at genanvendelsesfrekvensen vil blive øget ved anskaffelse af det nye system, og kommunen vil derfor på dette område opnå en bedre ressourceanvendelse. Der kan ligeledes forventes en større papirbesparelse som følge af automatisering af de eksisterende papirgange. Miljøbelastningen vil også blive mindre som følge af forbedrede muligheder for planlægning af udbringning af hjælpemidlerne.

ØKONOMI

Økonomi og finansiering af Hjælpemiddelsystemet er beskrevet i Bilag 1 (FORTROLIGT) "Økonomi i forbindelse med anskaffelse af nyt hjælpemiddelsystem.".

BILAG

Bilag 1 (FORTROLIGT) "Økonomi i forbindelse med anskaffelse af nyt hjælpemiddelsystem.".

Bilag 2 (FORTROLIGT) " Økonomisk ramme for nyt hjælpemiddelsystem til Sundhedsforvaltningen".

Lau Svendsen-Tune

/ Flemming Engstrøm

J.nr. ØU 205/2004

16. Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det tiltrædes :

Tilpasning af projekter fra etape 1 :

at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (BR 383/03 og BR 475/03) til anlæg af legeplads til vuggestuebørnene i forbindelse med tilpasning af normeringen i institutionen på Enghave Plads 27, i alt 644.000 kr.,

at der gives kapitalbevilling til at den eksisterende integrerede institution "Galaxen", Øresundsvej 10 A efter en mindre ombygning udvides med en udflytterdel med 22 børnehavepladser på Yderholmvej 25, Jersie, i alt 218.000 kr.,

at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med oprensning af diffus og anden forurening i forbindelse med etablering af 10 daginstitutioner som let byggeri, i alt 7.804.255 kr.,

at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med ekstra fundering i forbindelse med etablering af 8 daginstitutioner som let byggeri, i alt 2.637.000 kr.,

at den tidligere givne kapitalbevilling vedrørende udflytterbørnehaven på Ørholmsvej 40, Kgs. Lyngby, ikke anvendes til ombygning af den eksisterende bygning, men at bygningen nedrives, og at der i stedet opføres en ny udflytterbørnehave,

at tidligere given kapitalbevilling (BR 128/04) på 3.320.000 kr. til køb af areal på Kongelundsvej 59 A, matrikel nr. 12 af Sundby Overdrev opgives, da Københavns Kommune ikke har kunnet opfylde sælgers krav om begrænsning af fremtidig arealanvendelse,

Nye projekter i etape 2 :

at der gives kapitalbevilling til etablering af en integreret institution med 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser i en kommunalt ejet ejendom på Gullfossgade 2 på matrikel 442, Amagerbros Kvarter under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 19.185.000 kr.,

at der gives kapitalbevilling til etablering af 40 børnehavepladser i den eksisterende institution Børnehuset, Nansensgade 44-46, efter at 2 basisgrupper er flyttet til ny institution på Forbindelsesvej, i alt 484.000 kr.,

at der gives kapitalbevilling til etablering af en vuggestue med 30 pladser i ejendommen i Sankt Hans Gade 27 på matrikel 6079, Udenbys Klædebo Kvarter. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 7.984.000 kr.,

Ved beslutning om ændring i normering i etape 1 etableres der 60 flere vuggestuepladser og 110 færre børnehavepladser.

Ved beslutningen om at iværksætte Børneplanens 1. del af etape 2 etableres i alt 182 vuggestuepladser fordelt med 114 traditionelle vuggestuepladser og 68 fleksible pladser samt 128 traditionelle børnehavepladser fordelt med 7 projekter på åben dagsorden og 3 projekter på lukket dagsorden.

Denne indstilling beskriver ændringer i projekter fra etape 1 og nye traditionelle daginstitutionspladser i 1. del af etape 2. Der henvises til særskilt indstilling om de fleksible pladser i 1. del af etape 2 samt særskilt indstilling om traditionelle og fleksible pladser i 1. del af etape 2, der behandles på lukket dagsorden, da det er sager, der angår køb eller leje af fast ejendom, hvor forhandlingerne endnu ikke er afsluttet.

Indstillingen på lukket dagsorden omhandler traditionelle pladser i forbindelse med grundkøb med henblik på etablering en vuggestue opført som let byggeri med 60 pladser i Sundby Syd samt 16 fleksible pladser i forbindelse med køb af ejerlejlighed på Vesterbro (8 pladser) samt indgåelse af lejemål i Sundby Syd (8 pladser).

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Udvalget bad forvaltningen om at få en vurdering af, om der er behov for at rette henvendelse til bygherrer og entreprenører m.v., som har fået godkendt byggeplaner før Børneplanen med henblik på at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udskifte nogle af de projekter, der er i børneplanen, med projekter her.

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget bemærker, at indstillingerne FA 270/2004, FA 271/2004 og FA 272/2004 hænger sammen. Således er de økonomiske konsekvenser af alle tre indstillinger beskrevet i FA 270/2004, hvor der også anvises kassemæssig dækning.

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme"

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, der er fælles for de tre indstillinger.

RESUME

På Borgerrepræsentationens møde den 11. juni 2003 blev Børneplanen tiltrådt (BR 327/2003). Formålet med Børneplanen er at sikre, at Københavns Kommune kan imødekomme forældrenes behov for pasning.

I etape 1 blev det besluttet at et ablere 1.001 vuggestuepladser og 1.048 børnehavepladser, heraf 18 specialpladser. For at tilpasse Børneplanen til de faktiske behov indstilles det, at 110 børnehavepladser fra etape 1 konverteres til 60 vuggestuepladser. Det betyder, at der samlet i etape 1 etableres 1.061 vuggestuepladser og 938 børnehavepladser, heraf 18 specialpladser.

Der er på nuværende tidspunkt efter de foreslåede reguleringer 180 flere traditionelle vuggestuepladser og 211 færre børnehavepladser end forudsat i Børneplanens etape 1.

Disse pladsreguleringer i forhold til den vedtagne Børneplan er i overensstemmelse med den seneste status til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 179/2004) og er et udtryk for, at Familie- og Arbejdsforvaltningen er i gang med at tilpasse Børneplanen i forhold til de nye forudsætninger, som Børneplanen står overfor. Således arbejder forvaltningen for at få omlagt børnehavepladser til vuggestuepladser og at få fremrykket vuggestuepladser fra etape 2 (langt sigt) til etape 1 (kort sigt) for derved at undgå, at der bliver skabt for mange børnehavepladser og for at sikre at målet om plads ved behov kan opfyldes i 2005.

Med denne indstilling iværksættes 1. del af udbygningsplanens etape 2, som består af i alt 10 projekter, fordelt med 4 projekter med traditionelle pladser og 6 projekter med fleksible pladser. Disse projekter vil tilvejebringe i alt 182 vuggestuepladser fordelt med 114 traditionelle vuggestuepladser og 68 fleksible pladser samt 128 traditionelle børnehavepladser med forventet ibrugtagning i 2004 og 2005.

Til realisering af projekterne i 1. del af etape 2 søges der med denne indstilling og indstillingen om fleksible pladser samt indstilling om projekter på lukket dagsorden en samlet kapitalbevilling på 62.576.000 kr. fordelt på 49.907.000 kr. til traditionelle pladser og 12.669.000 kr. til fleksible pladser, hertil kommer udgifter til pladsregulering og fjernelse af forurenet jord i etape 1, i alt 8.666.255 kr., således at kapitalbevillingen udgør i alt 71.242.255 kr.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Ved Borgerrepræsentationens møde d. 11. juni 2003 blev Børneplanen tiltrådt (BR 327/2003). Formålet med Børneplanen er at sikre, at Københavns Kommune kan imødekomme forældrene behov for pasning.

Børneplanens udbygningsplan af de traditionelle daginstitutionspladser er opdelt i to etaper:

Ø Etape 1, der omhandler pladser til ibrugtagning i 2003 / 2004 og 2005, hvorved der skabes dækning i byen som helhed, så forældrene kan få plads til deres børn i et tilbud, når de har behov.

Ø Etape 2 omhandler projekter til ibrugtagning i 2005 – 2008, hvorved det demografiske behov, der forudses at komme, dækkes.

Ved tiltrædelse af Børneplanen i Borgerrepræsentationen d. 11. juni 2003 (BR 327/2003) blev det forudsat, at udbygningsplanens etape 1 skulle tilvejebringe 881 vuggestuepladser, 1.137 børnehavepladser og 12 specialpladser fordelt på 2 deletaper med planlagt ibrugtagning i 2004 og 2005.

Etape 1A blev tiltrådt på Borgerrepræsentationens møde d. 11. juni 2003 (BR 338/2003). I etape 1A er der planlagt tilvejebringelse af 509 vuggestuepladser, 737 børnehavepladser og 12 specialpladser i traditionel daginstitutionsbyggeri.

I anden del af etape 1 kaldet etape 1B blev der ved fremlæggelsen af Børneplanen i juni 2003 planlagt etablering af 372 vuggestuepladser og 400 børnehavepladser i traditionelt daginstitutionsbyggeri.

1. del af etape 1B blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 23. oktober 2003 (BR 475/03).

2. del af etape 1B blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 13. november 2003 (BR 509/02).

3. del af etape 1B (med 4 fremrykkede projekter fra etape 2) blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 25. marts 2004 (BR 128/04), (BR 129/04) og (BR 130/04).

De resterende projekter i etape 2, der omfatter etablering af pladser i perioden 2005 – 2008, vil successivt blive fremlagt med henblik på realisering og ibrugtagning fra 2005.

Når den bydelsopdelte befolkningsprognose kommer fra Statistisk Kontor (Økonomiforvaltningen), vil der blive lavet en opdateret behovsprognose på bydelsniveau. Behovsprognosen forventes færdig i maj måned. Viser behovsprognosen, at der er behov for flere pladser end planlagt, vil der blive lavet en plan for eventuel etablering af yderligere pladser. Disse pladser planlægges etableret på arealer fra Børneplanens nettoliste samt evt. nye adresser.

Udover iværksættelse af traditionelle daginstitutionspladser indeholder Børneplanen også en række fleksible pladser, hvortil der er afsat anlægsmidler. Der henvises til indstilling om de fleksible pladser 1. del af etape 2 samt særskilt indstilling om de projekter i 1. del af etape 2, der behandles på lukket dagsorden.

I denne indstilling og indstillingen på lukket dagsorden søges der i 1. del af etape 2 kapitalbevilling til igangsættelse af traditionelle pladser fordelt med 114 vuggestuepladser og 128 børnehavepladser. Med de foreslåede reguleringer fra etape 1 bliver tilvæksten 174 vuggestuepladser og 18 børnehavepladser, idet 110 børnehavepladser foreslås ændret til 60 vuggestuepladser.

Projekter der opgives

Kongelundsvej 79 (Sundby Syd). I denne indstilling anbefales det, at den tidligere givne kapitalbevilling (BR 128/04) på 3.320.000 kr. til køb af areal på Kongelundsvej 59 A, der er naboarealet til det kommunalt ejede areal på Kongelundsvej 79, opgives, idet der af grundsælgerne stilles krav om begrænsninger i den fremtidige anvendelse af arealet, der ikke kan accepteres af kommunen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder nu på at tilpasse projektet, så der i reduceret form og eventuelt med færre pladser kan opføres en daginstitution på den kommunale grund på Kongelundsvej 79. Det tilpassede projekt vil efterfølgende blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Projekter i etape 1, hvor børnenormeringen tilpasses ændrede forudsætninger i Børneplanen

Ved fremlæggelsen af 3. del af etape 1B var Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i gang med at fremrykke vuggestuepladser og tilbagerykke børnehavepladser fra etape 2 (langt sigt) til etape 1 (kort sigt). For at imødekomme behovet for vuggestuepladser på kort sigt har forvaltningen vurderet, om allerede tiltrådte projekter i etape 1 kunne ændres til vuggestuepladser og indstiller følgende ændringer:

Bryggervangen 11-13 (Ydre Østerbro) ændres fra 110 børnehavepladser (1. del af etape 1B, BR 475/03) til 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Bygningsmæssigt er der intet til hinder for ændring af institutionens børnenormering og ændringen har ikke konsekvenser i forhold til den givne kapitalbevilling.

Enghave Plads 27 (Vesterbro) ændres fra 138 børnehavepladser (etape 1A, BR 338/2003 og 1. del af etape 1B, BR 475/03) til 36 vuggestuepladser og 72 børnehavepladser. Institutionen er planlagt med fleksibel indretning, hvilket betyder, at ændring til 3 vuggestuegrupper kun i begrænset omfang vil medføre merudgifter i selve bygningen. Det drejer sig om ca. 16.000 kr. der skal anvendes til indretning af puslefaciliteter. Herudover skal monteringsbudgettet forhøjes med 114.000 kr. til i alt 979.000 kr.

Med ændringen i institutionens børnenormering er det nødvendigt at etablere en legeplads for både vuggestuebørnene og børnehavebørnene.

Ændring af legearealet udenfor gården vurderes at være udgiftsneutralt, mens der vil være udgifter forbundet med ændringer i gården, da der ikke i projektet var budgetteret med speciel indretning af arealet, der i dag er asfalteret.

Gården er klasse 4 forurenet. Ved en meromkostning kan man fjerne asfalten og oprense den forurenede jord. Og herefter etablere en legeplads til vuggestuebørnene. Meromkostningen beløber sig til skønsmæssigt 514.000 kr.

Der ansøges derfor om en tillægsbevilling til den tidligere given kapitalbevilling i alt 644.000 kr.

Øresundsvej 10 A, "Galaxen" (Sundby Syd). I forbindelse med fremlæggelsen af 3. del af etape 1B blev det indstillet, at ombygningen af den selvejende institution på Marengovej 23 blev opgivet. Det blev samtidig besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem ville finde en anden institution i Sundby Syd, der ville indgå i en udflytterordning. Ordningen går ud på, at en børnehavegruppe i moderinstitutionen ændres til en udflyttergruppe, og at de tilbageværende lokaler indrettes til vuggestue.

Den kommunale institution "Galaxen" har gennem længere tid ønsket en udvidelse med en udflyttergruppe. Der er efterfølgende opnået enighed mellem forældrebestyrelsen, personalet i institutionen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om, at "Galaxen" lejer lokalerne i udflytterbørnehaven på Yderholmvej 25, Jersie. De to institutioner ligger begge i Sundby Syd.

Institutionen "Galaxen" er normeret til 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Det betyder, at institutionen ved yderligere opnormering med vuggestuepladser ikke vil være normeret i henhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets retningslinier om max. 45 % vuggestuepladser i en institution, der sikrer at alle vuggestuebørn kan fortsætte i børnehavedelen.

Det foreslås derfor, at institutionen udvides med 22 børnehavepladser, så normeringen bliver 36 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser. Denne kapacitetstilpasning er i overensstemmelse med, at der mangler børnehavepladser i Sundby Syd. Desuden vil det afhjælpe institutionens flaskehalsproblemer med, at børnehavebørn fylder op i vuggestuen.

Da institutionen "Galaxen" skal have tilknyttet et opsamlingssted, er det nødvendigt med en mindre ombygning i institutionen samt en supplerende tillægsbevilling til montering, i alt 218.000 kr. Samtidig opnås der en besparelse på 1.445.000 kr. ved ikke at benytte den givne kapitalbevilling til ombygning af børnehaven på Marengovej 23.

Ørholmvej 40, Kgs. Lyngby (Vesterbro). Som et led i Børneplanen godkendte Borgerrepræsentationen den 13. november 2003 en kapitalbevilling på 8.000.000 kr. til køb og ombygning af ejendommen Ørholmvej 40. Det var forudsat, at den eksisterende ejendom skulle ombygges og indrettes til en udflytterbørnehave.

Det er imidlertid nu oplyst fra sælger, at man har revurderet det udarbejdede projekt til ombygning, og den eksisterende bygning er i så dårlig stand, at en ombygning ikke kan udføres på tilfredsstillende vis. I stedet foreslås det, at bygningen nedrives, og at der opføres en ny bygning som let byggeri. Det oprindeligt aftalte økonomiske grundlag og den tilhørende tidsplan vil stadig kunne overholdes.

Nedrivningstilladelse og landzonetilladelse er udstedt af Søllerød Kommune. Fredningsnævnet skal give dispensation for indretningen af udeareal til legeplads, da området, hvor den nye institution er beliggende, er fredet.

Tillægsbevilling til oprensning af de grunde i etape 1, der er anvendt til let byggeri.

I etape 1A (BR 338/2003) blev der i 2003 givet en kapitalbevilling på 4.000.000 kr. til oprensning af forurenede grunde ved etablering af nye pladser. Det fremgik, at udgifterne til fjernelse af diffus forurening og anden forurening ved let byggeri og tilbygninger var anslået, idet det tidsmæssigt ikke havde været muligt at få arealerne undersøgt. Det har ved de efterfølgende undersøgelser vist sig, at flere grunde har været betydeligt mere forurenede end først antaget, og dette har betydet merudgifter til håndtering og bortskaffelse af den forurenede jord.

Adresse	Udgifter i 2003 (2004 P/L)		Forventede udgifter i 2004

Bavnehøj Allé	653.220	kr.	550.000	kr.
Carl Nielsens Allé	556.801	kr.	306.064	kr.
Grøndalsvænge Allé	949.433	kr.	150.000	kr.
Kongelundsvej	55.315	kr.	975.000	kr.
Møllegade	833.600	kr.	647.887	kr.
Nordre Digevej	212.120	kr.	73.304	kr.
Saxtorphsvej (udvidelse)	684.767	kr.	450.000	kr.
Snorresgade	0	kr.	1.225.000	kr.
Tagensvej	45.028	kr.	1.195.000	kr.
Vigerslev Allé	96.716	kr.	6.872.000	kr.

I alt	4.087.000	kr.	12.444.255	kr.

De samlede udgifter til jordoprensning vurderes i 2004 til at blive 12.444.255 kr., hvoraf 4.640.000 kr. forventes overført fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen. De resterende 7.804.255 kr. indstilles afholdt af den afsatte ramme til Børneplanen.

På Vigerslev alle 10 er der konstateret en olieforurening, der ligger i dybden 0 –3 m under den planlagte bygning. Miljøkontrollen stiller derfor af hensyn til indeklimaet i daginstitutionen krav om, at der fjernes olieforurenet jord i dybden 0-3 meter indtil Miljøstyrelsens vejledende luftkvalitetskriterium x 100 er overholdt. Da der ved supplerende prøvegravninger er vist tegn på spredt og dybereliggende olieforurening på arealet, har Miljøkontrollen endvidere stillet krav om porreluftmålinger på udearealet for at få belyst risikoen for evt. uacceptabelt bidrag til udeklimaet, hvilket kan medføre yderligere bortgravning af jord på udearealet. Også her skal Miljøstyrelsens vejledende luftkvalitetskriterier x 100 overholdes.

Omfanget af jord, der skal bortgraves, bestemmes ikke kun ved forudgående prøveudtagninger og prøvegravninger men ved daglige tilsyn på pladsen under det egent- lige gravearbejde, og det endelige omfang kendes derfor først, når de løbende analyseresultater af Miljøkontrollen vurderes som tilfredsstillende.

De økonomiske beregninger er derfor foretaget udfra en vurdering af en worst case situation, hvor forskelsbeløbet til en middel situation vurderes at udgøre et spænd på forbrug, der kan blive ca. 1.000.000 kr. lavere.

Udgifter til særlige grundarbejder (eksempelvis fundering med betonpæle til fast bund).

Der var ikke, inden fremlæggelsen for Borgerrepræsentationen, foretaget geotekniske undersøgelser af de arealer, hvor der i etape 1 skulle bygges nye daginstitutioner af typen let byggeri. Disse prøver er nu foretaget, og på baggrund af undersøgelsesresultaterne er der nedrammet pæle for at nå fast bund, ligesom det i enkelte tilfælde har været nødvendigt at foretage forstærkninger ved eksisterende kloak og fjernvarmeledninger. Herudover har der været meget vanskelige funderingsforhold ved arealet på Bavnehøj Allé, der tidligere har været anvendt til begravelsesplads.

De særlige funderingsarbejder har været nødvendige på følgende adresser :

Adresse	Udgifter

Bavnehøj Allé	500.000	kr.
Carl Nielsens Allé	128.000	kr.
Grøndalsvænge Allé	490.000	kr.
Møllegade	300.000	kr.
Nordre Digevej	50.000	kr.
Snorresgade	300.000	kr.
Tagensvej	400.000	kr.
Vigerslev Allé	469.000	kr.

I alt	2.637.000	kr.

I alt søges der ekstrabevilling på 2.637.000 kr. til ekstra fundering mv. af institutioner af typen let byggeri.

1. Projekterne i 1. del af etape 2

I det følgende behandles de projekter, der søges om kapitalbevilling til i 1. del af etape 2. Projekterne vedrører det traditionelle daginstitutionsbyggeri, mens projekterne vedrørende de fleksible ordninger beskrives i særskilt indstilling.

1.1. Forslag til realisering af 1. del af etape 2 – traditionelle pladser

Projekterne i 1. del af etape 2 fremlægges ved denne indstilling. Samtidig fremlægges indstilling om de fleksible pladser i 1. del af etape 2. Samt indstilling om de projekter i 1. del af etape 2, der behandles på lukket dagsorden, fordi der indgår køb eller leje af fast ejendom.

Tabel 1 viser de traditionelle daginstitutionsprojekter i 1. del af etape 2, der søges kapitalbevilling til. Indstillingen består af 3 projekter, der forventes at ville tilvejebringe i alt 54 vuggestuepladser og 128 børnehavepladser.

Tabel 1. Projekter i 1. del af etape 2 – Traditionelle pladser

Adresse	Bydel	Antallet af pladser
Adresse	Bydel	vg.	bh.
Gullfossgade 2	Amagerbro	24	88
Nansensgade 44-46	Indre By	0	40
Sankt Hans Gade 27	Indre Nørrebro	30	0
I alt		54	128

Note : vg. = vuggestuepladser, bh. = børnehavepladser.

Projekter i 1. del af etape 2, som der nu søges kapitalbevilling til, er under forhandling med Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljøkontrollen. Krav om ændringer i plangrundlag, dispensationer, naboorientering og miljøkrav er medtaget under beskrivelsen af det enkelte projekt.

Nye projekter i etape 2 :

GULLFOSSGADE 2		PRIS 19.185.000 kr.
Matrikelnummer	442, Amagerbros Kvarter
Grundens størrelse	1.731 m²
Friarealets størrelse	1.320 m², hvoraf 1.200 m² er legeplads på terræn og 120 m² er legeplads på bygningens tag.
Beskrivelse	Bygning i 3 etager indrettes med 6 grupperum, fællesrum, personalefaciliteter og legeplads på tagterrasse.
Planforhold	Omfattet af lokalplan 205, "Snorresgade", der fastlægger området til boliger og serviceerhverv, samt til offentlige formål, såsom daginstitutioner.
Behov for dispensation mv.	Der kan ikke etableres parkeringspladser på matriklen.
Miljøforhold	Jordforureningsforhold efter jordforureningsloven ikke oplyst i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Miljøkontrollen oplyser imidlertid, at der ikke findes giftdepoter på grunden, men der skal tages højde for diffus forurening.
Pris	19.185.000 kr.
Anlægspladspris	145.340 kr., hvis samtlige pladser omregnes til børnehavepladser.(44 bh + 88 bh, i alt 132 bh, idet 24 vg er omregnet til 44 bh).
Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en børnehaveplads i Børneplanen	156.609 kr.
Anslået fordeling af udgifter	a) Købesum, deponering b) Grundudgifter c) Miljøudgifter d) Byggeudgifter, honorar e) Følgeudgift (leje i byggeperioden) f) Montering		Kommunal grund 0 kr. 900.000 kr. 16.010.000 kr. 950.000 kr. 1.325.000 kr.
Institutionens størrelse	1.880 m²
Institutionstype	Integreret institution med 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser.
Eventuelle forhindringer i projektet	Der kan ikke etableres parkeringspladser på matriklen, men lokalplanen åbner mulighed for, at parkeringen kan indrettes på terræn eller i underjordiske anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter magistratens nærmere bestemmelse.
Ibrugtagning	2005

21 Nørrevold Kvarter

NANSENSGADE 44-46		PRIS 484.000 kr.
Matrikelnummer
Grundens størrelse	1.732 m²
Friarealets størrelse	1.158 m²
Beskrivelse	Den integrerede institution Børnehuset i Nansensgade har en høj andel af vuggestuepladser, og det har derfor ikke altid været muligt at skaffe plads i institutionens børnehavedel til de vuggestuebørn, der skal begynde i børnehave. På møde 13.11.02 (FAU506/2002) tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at løse problemet, ved at overflytte de 2 basisgrupper i Børnehuset til en anden egnet institution, og ved at yde institutionen en ekstraordinær kompensation for merindskrivning af børn.
	De 2 basisgrupper i Børnehuset flytter november 2004 til en nyopført daginstitution på Forbindelsesvej 9 (Børneplanens etape 1A BR338/203). Efter en mindre ombygning og montering kan pladserne tages i brug til 40 børnehavebørn.
Planforhold	Intet behov for planmæssige ændringer
Behov for dispensation mv.	Ingen behov for dispensationer
Miljøforhold	Miljøkontrollen har fjernet diffus forurenet jord fra institutionens legeplads.
Pris	484.000 kr.
Anlægspladspris	12.100 kr.
Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en børnehaveplads i Børneplanen	156.609 kr.
Skønnet fordeling af udgifter	a) Købesum, deponering b) Grundudgifter c) Miljøudgifter d) Byggeudgifter, honorar e) Følgeudgifter f) Montering		0 kr. 0 kr. 0 kr. 175.000 kr. 0 kr. 309.224 kr.
Institutionens størrelse	1.851 m²
Institutionstype	Integreret institution med 72 vuggestuepladser og 106 børnehavepladser.
Eventuelle forhindringer i projektet	Ingen kendte hindringer
Ibrugtagning	2005

SANKT HANS GADE 27		PRIS 7.984.000 kr.
Matrikelnummer	6079, Udenbys Klædebo Kvarter
Grundens størrelse	532 m²
Friarealets størrelse	266 m²
Beskrivelse	Projektet omfatter renovering og istandsættelse af en kommunal ejendom til 30 vuggestuebørn. Ejendommen har været anvendt bl.a. til Integrationsenheden.
Planforhold	Der er ingen lokalplan for ejendommen. I kommuneplanen er området udlagt til såkaldt 03-område, dvs. område for offentlige formål som eksempelvis institutioner.
Behov for dispensation mv.	Der skal dispenseres fra kravet om udendørs friareal på 10 m² pr. barn (behovet er 300 m² og der er 266 m² til rådighed). Som kompensation indrettes ekstra indendørs "tumlerum".
Miljøforhold	Eksisterende asfalterede gård indrettes med liggehal og lille legeplads, hvilket betyder håndtering af forurenet jord jf. Miljøkontrollens anvisninger.
Pris	7.984.000 kr.
Anlægspladspris	266.133 kr.
Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en vuggestue i Børneplanen	281.959 kr.
Skønnet fordeling af udgifter	a) Købesum, deponering b) Grundudgifter c) Miljøudgifter d) Byggeudgifter, honorar e) Følgeudgifter f) Montering		0 kr. 0 kr. 250.000 kr. 6.896.323 kr. 77.677 kr. 760.000 kr.
Institutionens størrelse	773 m²
Institutionstype	Vuggestue, 30 pladser.
Eventuelle forhindringer i projektet
Ibrugtagning	2005

3. Udbygningsprojekter i 2. del af etape 2, der planlægges fremlagt for Borgerrepræsentationen med henblik på realisering i 2005 - 2008

Nedenstående tabel viser de projekter, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen p.t. arbejder med i forbindelse med iværksættelsen af de resterende pladser i etape 2.

Tabel 2. Planlagte projekter i de kommende dele af etape 2

Adresse	Etape	Lokalcenter	Antallet af pladser
Artillerivej 75, Tømrergrunden	2. del af etape 2	Vestamager	30 spec.
Erstatningspladser	2. del af etape 2	Indre By	Erstatningspladser.
Larslejstræde 2 / Tietgensgade 31	2. del af etape 2	Indre By	36 vg.
Randersgade 24	2. del af etape 2	Indre Østerbro	18 spec.
Sluseholmen 15-17	2. del af etape 2	Kgs. Enghave	36 vg. og 44 bh.
Eksempelprojektet	3. del af etape 2	Valby	72 vg.
Amager Strandpark	3. del af etape 2	Sundby Nord	36 vg. og 44 bh.
Borgmestervangen	3. del af etape 2	Ydre Nørrebro	Ikke fastlagt.
Ikke placeret	3. del af etape 2	Fordeles på bydele	48 spec.
Projektmulighed, Ydre Nørrebro	3. del af etape 2	Ydre Nørrebro	36 vg. og 44 bh. (fra etape 1B).
Udflytterbørnehave, Bispebjerg	3. del af etape 2	Bispebjerg	50 bh.
Udflytterbørnehave, Kgs. Enghave	3. del af etape 2	Kgs. Enghave	50 bh.
Ørestad, City Nord	3. del af etape 2	Vestamager	Erstatter Gynnasiegrunden, 45 vg. er fremrykket på Sundholmsvej 38 A-C.

Note : vg. = vuggestuepladser, bh. = børnehavepladser, spec. = specialpladser

Statistik

Der henvises til Børneplanens rapport (afrapportering fra arbejdsgruppe I, 21. maj 2003), der blev fremlagt som bilag til indstilling (BR 327/03), idet samtlige pladser, der søges kapitalbevilling til indgår til dækning af pladsbehovet i årene 2004 og 2005.

MILJØVURDERING

Byggeriet opfylder Københavns Kommunes minimumskrav til miljøorienteret nybyggeri. Der gennemføres en oprensning af diffus forurening af de arealer, der udlægges til legepladser, ligesom anden forurening fjernes efter Miljøkontrollens anvisninger. For arealer, hvor der er særlige støjhensyn, foretages nødvendig støjisolering af bygninger. Støjafskærmning ved legepladser etableres efter behov.

ØKONOMI

a. Udgifter forbundet med denne indstilling

Til realisering af projekterne i 1. del af etape 2 samt projekter i forbindelse med tilpasning af etape 1 projekter, søges der ved denne indstilling samt indstilling om fleksible pladser og indstilling om projekter på lukket dagsorden en samlet kapitalbevilling på 71.242.255 kr. fordelt med et forbrug på 29.698.000 kr. i 2004 og 41.544.255 kr. i 2005.

Alle priser er overslagspriser baseret på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens erfaringstal og erfaringspriser fra andre kommuner. I udgifterne indgår håndværkerudgifter, teknisk rådgivning og montering.

Udgifter til fjernelse af diffus forurening og anden forurening er anslået, idet det tidsmæssigt ikke har været muligt at få alle arealerne undersøgt.

Udgifterne til alle tre dele af etape 2 udgør i alt 250.834.000 kr.

Tabel 3. Økonomioversigt for Børneplanen

1.000 kr.	(2004 P/L)	2003	2004	2005	2006	2007	I alt
Projekter, der var på vej til BR før etape 1A		5.247	9.018	11.545	1.148	-	26.958
Etape 1A		60.778	151.836	553	-	-	213.167
Etape 1B 1. del		4.860	71.828	-	-	-	76.688
Etape 1B 2. del		20.993	42.633	5.652	-	-	69.278
Etape 1B, 3. del		-	26.090	50.826	-	-	76.916
Etape 2, 1. del		-	20.529	29.378			49.907
Etape 2, øvrige			36.679	82.583	37.049	31.948	188.259
Fleksible ordninger – denne indstilling		-	9.169	3.500	-	-	12.669
Fleksible ordninger udover denne indstilling inkl. udvidelse af pladsanvisning og INFO team		2.627	48.799	-	-	-	51.426
Honorar eksterne konsulenter		4.128	9.494	9.082	-	-	22.704
Følgeudgifter ved frafald af sikringsrumskrav			1.238	-	-	-	1.238
Oprensning af forurenet jord		4.087	12.444	-	-	-	16.531
I alt		102.720	439.757	193.119	38.197	31.948	805.741

b. Finansiering af udgifterne i Børneplanen.

Tabel 4 viser Børneplanens anlægsøkonomi pr. 26. april 2004 sat i forhold til den vedtagne Børneplans anlægsøkonomi.

Tabel 4. Anlægsøkonomi pr. 26. april 2004 (inkl. 1. del etape 2)

1.000 kr.	(2004 P/L)	2003	2004	2005	2006	2007	I alt
Etape 1A (excl. sikringsrum, op-rensning af grunde, bygherrebi-stand og projektansættelse)		60.778	151.836	553	-	-	213.167
Udgift - fleksible ordninger		1.440	57.968	3.500	-	-	62.908
Udgift - INFO-team		155	-	-	-	-	155
Etape 1B (excl. bygherrebistand og projektansættelse)		25.853	140.551	56.478	-	-	222.882
Etape 2		-	57.208	111.961	37.049	31.948	238.166
Sikringsrum (etape 1A)		-	1.238	-	-	-	1.238
Oprensning af forurenet jord (etape 1A)		4.087	12.444	-	-	-	16.531
MFU's pulje til oprensning		-	-4.640	-	-	-	-4.640
Honorarer til eksterne konsulen-ter (1A, 1B)		4.128	9.494	9.082	-	-	22.704
Udvidelse af pladsanvisning		1.032	-	-	-	-	1.032
Udbygning i alt		97.473	426.099	181.574	37.049	31.948	774.143
Allerede tiltrådte kapitalbevillin-ger		68.291	1.843	-	-	-	70.134
Projekter på vej til BR inden etape 1A		5.247	9.018	11.545	1.148	-	26.958
Samlet forbrug		171.011	436.960	193.119	38.197	31.948	871.235
Afsat budget (demografimidler)		121.118	92.927	90.874	37.944	7.090	349.953
Overførsel 2002-2003		34.056					34.056
Merudgift i alt		15.837	344.033	102.245	253	24.858	487.226
Afsat i Børneplan – udover demografi og Budget 2003			386.327	70.791	29.229	31.907	518.254
Merudgift ifht. Børneplan		15.837	-42.294	31.454	-28.976	-7.049	-31.028

Af tabellen fremgår det, at Børneplanen pr. 26. april 2004 opererer med et merforbrug i forhold til den vedtagne Børneplan i årene 2003 og 2005 på grund af fremrykkede projekter. Tilsvarende viser tabellen et mindreforbrug i årene 2004, 2006 og 2007. Finansiering af Børneplanen kan således afholdes indenfor de afsatte midler til etablering af daginstitutionspladser.

Der kan anvises kassemæssig dækning for anlægsudgifterne på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget for 2004 og 2005, funktion 5.14.3, integrerede institutioner.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

Grethe Munk /

Torben Brøgger

J.nr. ØU 206/2004

17. Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2, Fleksible pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det tiltrædes :

at der gives kapitalbevilling til etablering af en flerbørnsdagpleje med 8 pladser på Livornovej 12, st., der tidligere har været anvendt af Sundhedsforvaltningen til serviceareal for hjemmeplejen. Lejligheden kan efter en gennemgribende ombygning anvendes til flerbørnsdagpleje. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 1.049.000 kr.,

at der gives kapitalbevilling til etablering af en satellit i Ribegade 21 på den kommunale grund på matrikel 4007, Udenbys Klædebo Kvarter. Satellitten tilknyttes den eksisterende kommunale daginstitution Kennedygården, der opnormeres med 12 vuggestuebørn. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 3.050.000 kr.,

at der gives kapitalbevilling til etablering af en satellit på Skelmosevej 3 på den kommunale grund på matrikel 1654, Valby. Satellitten tilknyttes den eksisterende kommunale daginstitution "Isbjørnen" på Bymosevej 2, der opnormeres med 24 vuggestuebørn. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 5.135.000 kr.,

at der gives kapitalbevilling til frivillig opnormering med 8 vug gestuepladser af vuggestuen Solbakken, Rektorparken 22, matr.nr. 2058 Valby, i alt 917.000 kr.,

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder :

at etablering af en flerbørnsdagpleje på Livornovej 12, st. med begrænset udeareal giver mulighed for at udføre et forsvarligt pædagogisk arbejde, der lever op til målsætningerne i dagplejen og Pædagogisk Perspektivplan, idet der i området er park og strand. Der lægges i flerbørnsdagplejen bl.a. vægt på, at børnene dagligt oplever miljø og kultur gennem leg og udforskning af de omkringliggende parker og legepladser, og der er i normeringen taget højde for, at dette kan gennemføres, ved at der ansættes 3 medarbejdere til at passe 8 børn.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, der er fælles for de tre indstillinger.

RESUME

Udover de traditionelle pladser indeholder Børneplanen en række fleksible pladser.

I etape 1 blev det besluttet, at etablere 74 vuggestuepladser og 46 børnehavepladser som fleksible pladser samt 2 gæstedagplejer med hver 20 børn.

I 1. del af etape 2 søges der i denne indstilling og i indstillingen på lukket dagsorden kapitalbevilling til etablering af 68 vuggestuepladser, fordelt 2 flerbørnsdagplejer med hver 8 børn (indstillingen på lukket dagsorden), 1 flerbørnsdagpleje med 8 pladser samt 44 vuggestuepladser i eksisterende daginstitutioner, der har fremsat ønske om frivillig opnormering. De 44 vuggestuepladser i eksisterende daginstitutioner er fordelt med 12 pladser i en ny satellit i Ribegade, 24 pladser i en ny satellit på Skelmosevej samt 8 pladser i Rektorparken.

Herudover søges der om kapitalbevilling til indgåelse af to lejemål til flerbørnsdagpleje i Sundby Nord og på Vesterbro. Disse sager behandles på lukket dagsorden og er samlet i en særskilt indstilling. En række af de sager, som udvalgene behandler, er fortrolige - d.v.s. omfattet af reglerne om tavshedspligt jf. Forvaltningslovens § 27 og § 28. De skal derfor behandles som lukkede sager. Disse sager er samlet i en særskilt indstilling.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Udover de traditionelle pladser indeholder Børneplanen en række fleksible pladser. Med denne indstilling, 1.del af etape 2, søger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om kapitalbevilling til igangsættelse af 68 fleksible vuggestuepladser, heraf 16 vuggestuepladser på lukket dagsorden. Af disse har 8 pladser en monteringsudgift der overstiger 5.000 kr. pr. plads, ligesom de fleksible pladser i de 2 satellitter overstiger 206.000 kr. pr. plads (2004 niveau). Igangsættelsen af alle pladserne vil i alt koste 10.151.000 kr.

Ændringer i projekter i etape 1

Emdrup Vænge 194 B (Ydre Østerbro). I indstillingen om de fleksible pladser i 3. del af etape 1B (BR 130/04) er pladstilvæksten udregnet i forhold til den faktiske fordeling mellem vuggestue- og børnehavepladser i institutionen. Beregningen skulle imidlertid have været sket i forhold til institutionens nuværende normering, hvorved ændringen i pladstallet bliver 9 vuggestuepladser og - 5 børnehavepladser.

Forskellen i de to beregninger betyder, at der anlægges 4 vuggestuepladser mere end anført og 8 børnehavepladser mindre end anført. De pladsmæssige konsekvenser er korrigeret i forhold til den samlede opgørelse over pladser, der etableres.

Fleksible pladser

Flerbørnsdagpleje

En flerbørnsdagpleje er kendetegnet ved, at Københavns Kommune ansætter 3 medarbejdere til at passe 8 børn i lokaler, som kommunen stiller til rådighed. Der er indgået aftale med Landsforeningen for Socialpædagoger om flerbørnsdagplejernes løn- og ansættelsesforhold.

Der lægges i flerbørnsdagplejen vægt på, at ordningen indrettes som et hjemligt miljø og, at børnene oplever miljø og kultur gennem leg og udforskning af de omkringliggende legepladser og parker.

En flerbørnsdagpleje er underlagt et pædagogisk tilsyn, som er garant for den pædagogiske kvalitet og sikkerhed i denne pasningsform.

Der er i etape 1 givet kapitalbevillinger til etablering af 4 flerbørnsdagplejeordninger, med denne indstilling og indstillingen på lukket dagsorden etableres der yderligere 3 flerbørnsdagplejeordninger.

I indstilling BR 32 7/03, der blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 11. juni 2003 blev det tiltrådt, at der skulle etableres 10 flerbørnsdagplejer med hver 10 pladser og 2 gæstedagplejer med hver 20 pladser. Dette blev efterfølgende ændret, så der nu etableres 12 flerbørnsdagplejer med hver 8 pladser. Det etableres i alt 96 fle rbørnsdagplejepladser og 40 gæstedagplejepladser.

Med projekterne i 1. del af etape 2 er der 7 flerbørnsdagplejer med hver 8 pladser, i alt 56 flerbørnsdagplejepladser og 40 gæstedagplejepladser, under etablering. Projekterne ses i tabel 1 :

Tabel 1	Etape	Beskrivelse
Griffenfeldsgade 40-44	2. del af etape 1B	En flerbørnsdagpleje med 8 pladser og en gæstedagpleje med 20 pladser
Irlandsvej 5	3. del af etape 1B	En flerbørnsdagpleje med 8 pladser og en gæstedagpleje med 20 pladser
Projekt i Indre By	3. del af etape 1B, lukket dagsorden	En flerbørnsdagpleje med 8 pladser
Projekt på Indre Østerbro	3. del af etape 1B, lukket dagsorden	En flerbørnsdagpleje med 8 pladser
Livornovej 12, st.	1. del af etape 2	En flerbørnsdagpleje med 8 pladser
Projekt på Vesterbro	1. del af etape 2, lukket dagsorden	En flerbørnsdagpleje med 8 pladser
Projekt i Sundby Nord	1. del af etape 2, lukket dagsorden	En flerbørnsdagpleje med 8 pladser
I alt	56 flerbørnsdagplejepladser og 40 gæstedagplejepladser

Frivillig opnormering

Det er i Børneplanen besluttet, at der skal etableres 200 vuggestuepladser via en frivillig opnormering. Pladserne skal etableres udfra en gennemsnitlig monteringsudgift på 5.000 kr. og der er givet en samlet kapitalbevilling på 1.000.000 kr. hertil.

Tabel 2 viser de pladser, der er etableret via frivillig opnormering udfra en gennemsnitlig monteringsudgift under 5.000 kr.

Tabel 2	Vuggestuepladser	Børnehavepladser
Artillerivej 71 B	4
Hothers Plads 22	6
Hundige Strandvej 35		5
Rømersgade 7		2
Scandiagade 100	2
I alt	12	7

Der er indtil nu etableret 19 pladser ved frivillig opnormering, hvoraf 12 er vuggestuepladser og 7 er børnehavepladser.

Flere af de indsendte forslag fra institutionerne har ikke kunnet gennemføres inden for den budgetterede monteringsudgift.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet alle de indkomne forslag ud fra, om pladsmålet på 200 pladser kunne opfyldes. To af de indsendte forslag blev indstillet og vedtaget i forbindelse med kapitalbevillingen til 3. del af etape 1B (Emdrup Vænge 194 B og Rymarksvej 131). Herudover er der et forslag, som kan gennemføres med en pladspris, der ligger udover 5.000 kr., (Rektorparken 22) og hvor der søges kapitalbevilling i denne indstilling. Pladsprisen er langt billigere end den gennemsnitlig budgetterede anlægspladspris, og derfor søges udgifterne til etablering af dette forslag finansieret af budgettet for de traditionelle pladser.

Tabel 3 viser de pladser, der er etableret via frivillig opnormering udfra en gennemsnitlig udgift over 5.000 kr. Tabellen indeholder to projekter, der er beskrevet i indstillingen om fleksible pladser i 3. del af etape 1B (BR 130/04), der blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 25. marts 2004 og et projekt, der beskrives i denne indstilling.

Tabel 3	Antal pladser	Anlægspladspris
3. del af etape 1B
Emdrup Vænge 194 B	5 vg. og 3 bh.	99.375 kr.
Rymarksvej 131	8 vg.	25.750 kr.

1. del af etape 2
Rektorparken 22	8 vg.	114.000 kr.
I alt	21 vg. og 3 bh.

Satellit

Som et led i Børneplanen blev det vedtaget, at der skulle etableres 100 satellitpladser. En satellitinstituiton etableres i tilknytning til en allerede eksisterende institution. Med Børneplanen er det besluttet, at de 100 satellitpladser skal etableres inden udgangen af 2004.

Der er ikke i Børneplanen specificeret, hvorvidt der skal være tale om vuggestue eller børnehavepladser, men der arbejdes udfra en tanke om, at oprette satellitpladserne som vuggestuepladser, ved at flytte den eksisterende børnehavegruppe ud i satellitten, mens der oprettes en vuggestuegruppe i moderinstitutionen.

En satellitinstitution etableres i lokaler, som kommunen stiller til rådighed. Børnene skal kunne benytte "moderinstitutionens" faciliteter, såsom legeplads, derfor skal satellitten placeres så tæt på "moderinstitutionen", at børnene kan gå under betryggende trafikale forhold fra den ene lokalitet til den anden. Satellitten er organisatorisk knyttet til en eksisterende institution. Der passes som minimum 10 børn pr. ordning, og der er ingen øvre grænse for antallet af børn i ordningen.

Tabel 4 viser de "moderinstitutioner", der tilknyttes en satellitinstitution. Den første satellitinstitution blev etableret på Scandiagade 100 og projektet er beskrevet i indstillingen om 2. del af etape 1B, der blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 13. november 2003 (BR 509/02).

Tabel 4	Antal pladser	Anlægspladspris
2. del af etape 1B
Scandiagade 100	13 vg.	153.846 kr.

1. del af etape 2
Ribegade 21	12 vg.	254.000 kr.
Skelmosevej 3	24 vg.	214.000 kr.
I alt	49 vg.

Der er indtil nu etableret 49 pladser i satellitinstitutioner.

Tabel 5 viser de anlægsprojekter til fleksible pladser, som der søges kapitalbevilling til i denne indstilling samt to anlægsprojekter til fleksible pladser, som der søges kapitalbevilling til på lukket dagsorden. De to projekter behandles på lukket dagsorden, da der er tale om indgåelse af lejemål.

Tabel 5. Projekter i 1. del af etape 2, fleksible pladser

Adresse	Bydel	Antallet af pladser 0 – 2 år

Livornovej 12, st. flerbørnsdagpleje	Sundby Syd	8 dpl.
Ribegade 21 satellit	Indre Østerbro	12 vg.
Skelmosevej 3 satellit	Valby	24 vg.
Rektorparken 22	Valby	8 vg.
Flerbørnsdagpleje (lukket dagsorden)	Vesterbro	8 dpl.
Flerbørnsdagpleje (lukket dagsorden)	Sundby Nord	8 dpl.
I alt		68 pladser

Note : vg. = vuggestuepladser, dpl. = dagplejepladser.

I det følgende gives en beskrivelse af de projekter i tabel 5, som der søges om kapitalbevilling til i denne indstilling:

LIVORNOVEJ 12, ST. FLERBØRNSDAGPLEJE		PRIS 1.049.000 kr.
Matrikelnummer	3523 Sundbyøster
Friarealets størrelse	Der hører ca. 20 m² udeareal med til ejendommen. Herudover er der grønne fællesarealer i Livornoparken, og der er i området følgende grønne områder inden for gåafstand: Filipsparken med offentlig legeplads og Amager Strandpark. Afstand til Filipsparken: ca. 800 m. Afstand til Amager Strandpark : ca. 800 m.
Beskrivelse	Der er indgået aftale med Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om overdragelse af lejligheden, som tidligere har været anvendt til serviceareal for hjemmeplejen i de tidligere pensionistboliger i Livornoparken. Lejligheden på ca. 96 m² skal gennemgå en gennemgribende ombygning for at kunne benyttes til formålet.
Planforhold	Området er omfattet af lokalplan 119, der fastsætter anvendelsen til offentlige formål, herunder daginstitutioner. Intet behov for planmæssige ændringer
Behov for dispensation mv.	Ingen behov for dispensationer
Miljøforhold	Miljøkontrollen har ingen oplysninger på ejendommen
Pædagogisk vurdering	En flerbørnsdagpleje på ovennævnte adresse med begrænset udeareal vurderes at være et forsvarligt dagplejetilbud, som giver mulighed for at udføre et pædagogisk arbejde, som lever op til målsætningerne i dagplejen og Pædagogisk Perspektivplan, idet der i området er park og strand. Der lægges i flerbørnsdagplejen bl.a. vægt på, at børnene dagligt oplever miljø og kultur gennem leg og udforskning af de omkringliggende parker og legepladser, og der er i normeringen taget højde for, at dette kan gennemføres, ved at der ansættes 3 medarbejdere til at passe 8 børn.
Pris	1.049.000
Anlægspladspris	131.125 kr.
Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en flerbørnsdagplejeplads i Børneplanen	258.000 kr.
Skønnet fordeling af udgifter	a) Købesum, deponering b) Grundudgifter c) Miljøudgifter d) Byggeudgifter, honorar e) Følgeudgifter f) Montering		0 kr. 0 kr. 0 kr. 876.000 kr. 50.000 kr. 123.000 kr.
Institutionens størrelse	Kommunal flerbørnsdagpleje til 8 børn
Institutionstype	Flerbørnsdagpleje
Eventuelle forhindringer i projektet	Ingen kendte
Ibrugtagning	2004

RIBEGADE 21		PRIS 3.050.000 kr.
Matrikelnummer	4007, Udenbys Klædebo Kvarter
Grundens størrelse	441 m²
Friarealets størrelse	316 m² (ved opførelse af en bebyggelse på 125 m²)
Beskrivelse	Københavns kommune ejer en grund på 441 m² i Ribegade nr. 21. Der er opstillet en mandskabsbygning på arealet, som fjernes. Grunden støder direkte op til Kennedygårdens legeplads, og ved en sammenlægning af grundens areal og institutionens areal er der mulighed for at etablere en satellit, hvorved Kennedygården kan opnormeres med 12 vuggestuebørn.
Planforhold	Der er ingen lokalplan for området. I kommuneplanen er området udlagt til B5-område (boliger med mulighed for institutioner m.v.)
Behov for dispensation mv.	Satellitten og placeringen er forhåndsgodkendt hos Plan & Arkitektur
Miljøforhold	Der er regnet med fjernelse af diffus forurenet jord.
Pris	3.050.000 kr.
Anlægspladspris	254.000 kr.
Gennemsnitlig budgetterede anlægspladspris i Børneplanen for en vuggestueplads i en satellit	I børneplanen er der afsat 206.000 kr. pr. satellitplads. Hvorfor anlægsprisen her er ca. 23 % over det gennemsnitlige afsatte i børneplanen. Dette skyldes udgifterne til fjernelse af jordforurening på grunden, der er budgetteret til 600.000 kr.
Skønnet fordeling af udgifter	a) Købesum, deponering b) Grundudgifter c) Miljøudgifter d) Byggeudgifter, honorar e) Følgeudgifter f) Montering		0 kr. 0 kr. 600.000 kr. 1.850.000 kr. 450.000 kr. 150.000 kr.
Institutionens størrelse	125 m²
Institutionstype	Satellit
Eventuelle forhindringer i projektet
Ibrugtagning	2005

SKELMOSEVEJ 3		PRIS 5.135.000 kr.
Matrikelnummer	1654, Valby
Grundens størrelse	861 m², heraf 189 m² vej
Friarealets størrelse	422 m²
Beskrivelse	Københavns Kommune ejer grunden der ligger direkte op af daginstitutionen, Isbjørnens legeplads. Her er mulighed for at sammenlægge grunden på Skelmosevej 3 med den eksisterende institution Isbjørnen på Bymosevej 2 og opføre en satellit. Ved opførelse af en satellit kan Isbjørnen opnormeres med 24 vuggestuebørn og der kan tilføres ekstra udeareal til den eksisterende legeplads. Skelmosevej 3 er på nuværende tidspunkt udlejet. Lejer er sagt op og fraflytter grunden den 1. oktober 2004. Herefter påbegyndes nedrivningen af de eksisterende bygninger og der opføres en ny satellit som let bygge ri.
Planforhold	Omfattet af lokalplan nr. 255, "Gadekærvej II", Valby, der bl.a. muliggøre opretholdelse af den blandede anvendelse af området med erhverv, boliger og børneinstitutioner.
Behov for dispensation mv.	Intet behov for dispensation.
Miljøforhold	Jordprøver og geotekniske undersøgelser er sat i gang og der er afsat 300.000 kr. til oprensning af arealer.
Pris	5.135.000 kr.
Anlægspladspris	214.000 kr., idet der er udgifter til fjernelse af forurening.
Gennemsnitlig budgetteret anlægspladspris i Børneplanen for en vuggestueplads i en satellit	Anlægsplads prisen for en vuggestueplads i en satellit er 206.000 kr.
Skønnet fordeling af udgifter	a) Købesum, deponering b) Grundudgifter c) Miljøudgifter d) Byggeudgifter, honorar e) Følgeudgifter f) Montering		0 kr. 600.000 kr. 300.000 kr. 3.900.000 kr. 35.000 kr. 300.000 kr.
Institutionens størrelse	250 m²
Institutionstype	Satellit
Eventuelle forhindringer i projektet
Ibrugtagning	2005

REKTORPARKEN 22, udvidelse af eksisterende vuggestue		PRIS 917.000 kr.
Matrikelnummer	2058 Valby
Grundens størrelse	Vuggestuen er beliggende i kollegiet Solbakken.
Friarealets størrelse	Ca. 700 m².
Beskrivelse	Projektet omfatter renovering af eksisterende lokaler på 76 m², som vuggestuen i forvejen råder over, og udvidelse af institutionen med 8 vuggestuepladser. Kollegiet Solbakken har godkendt de bygningsmæssige ændringer.
Planforhold	Der er ingen lokalplan for området. I kommuneplanen er området udlagt som B4-område (boliger med mulighed for institutioner m.v.) Ingen planmæssige bemærkninger.
Behov for dispensation mv.	Ingen
Miljøforhold	Ingen kendte miljøoplysninger
Pris	917.000 kr.
Anlægspladspris	114.000 kr. pr. vuggestueplads.
Gennemsnitlig budgetteret anlægspladspris for en vuggestueplads i Børneplanen	281.953 kr., d.v.s. projektets anlægspris ligger under den gennemsnitlige budgetterede anlægspris for en vuggestueplads i Børneplanen.
Skønnet fordeling af udgifter	g) Købesum, deponering h) Grundudgifter i) Miljøudgifter j) Byggeudgifter, honorar k) Følgeudgifter l) Montering		0 kr. 150.000 kr. 0 kr. 557.000 kr. 50.000 kr. 160.000 kr.
Institutionens størrelse	Eksisterende institution 500 m². Ledige lokaler 76 m².
Institutionstype	Vuggestue til 20 børn, der udvides med 8 vuggestuebørn
Eventuelle forhindringer i projektet	Ingen
Ibrugtagning	November 2004

Statistik

Der henvises til Børneplanens rapport (afrapportering fra arbejdsgruppe I, 21. maj 2003), der blev fremlagt som bilag til indstilling (BR 327/03), idet samtlige pladser, der søges kapitalbevilling til indgår til dækning af pladsbehovet i årene 2004 og 2005.

MILJØVURDERING

ØKONOMI

Den samlede udgift til etablering af 8 pladser i flerbørnsdagpleje, 8 vuggestuepladser ved frivillig opnormering og 36 vuggestuepladser i 2 satellitter er opgjort til i alt 10.151.000 kr.

Der henvises til indstillingen om traditionelle pladser.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen.

Grethe Munk /

Torben Brøgger

18. Børneplan (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

J.nr. ØU 190/2004

19. Botilbud for psykisk syge misbrugere på Flinterupgård 10 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives kapitalbevilling på 3,0 mill. kr. i 2004 til indretning af et botilbud med plads til 8 psykisk syge misbrugere på Flinterupgård, Kirke-Flinterup, Sorø.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anfører, at udgifterne på 3,0 mill. kr. finansieres af tilskud fra Socialministeriet. Tilskuddet udløses efter Borgerrepræsentationens tiltrædelse af nærværende indstilling.

Økonomiudvalget indstiller derfor til Borgerrepræsentationen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får henholdsvis en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 3,0 mill. kr. til budget 2004, bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 5.52.3.

Derudover har Økonomiudvalget ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme"

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at etablere et bofællesskab med plads til 8 psykisk syge eller skrøbelige misbrugere på Flinterupgård, som er en ejendom, der ejes af Københavns Kommune. Ejendommen har tidligere været benyttet til institution for misbrugere i behandlingstilbud.

Udgiften til etableringen af plejekollektivet udgør på baggrund af overslagspriser 3,0 mill. kr.

Botilbuddet er et de projekter, som indgår i aftalen mellem Socialministeriet og Københavns kommune om tilskud fra satspuljen til indsats overfor socialt udsatte.

Aftalen mellem Københavns kommune og Socialministeriet om tilskud til indsats overfor socialt udsatte er tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 28. august 2003 (BR 345/03), hvor indtægtsbevilling er givet.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ved tiltrædelse af indstilling om indgåelse af aftale om tilskud fra Socialministeriets satspulje til indsats over for socialt udsatte den 28. maj 2003 (FAU 295/2003 j.nr. 266/2003) godkendt, at der indrettes et §91- bofællesskab til psykisk syge misbrugere på Flinterupgård.

Målgruppen er en mindre gruppe af psykisk syge eller skrøbelige misbrugere, der ikke er i stand til at leve i og opretholde egen bolig, og som har så bizar adfærd, at de udstødes og marginaliseres i de eksisterende bo- og støttetilbud.

Brugerne skal tilbydes længerevarende ophold med henblik på udslusning til en mere selvstændig boform med nødvendig støtte og eventuel behandling,

Pladserne forventes ibrugtaget i 4. kvartal 2004.

Baggrund

Ejendommen er fra 1906 og har været anvendt som institution til skiftende formål herunder psykisk syge brugere og stofmisbrugsbehandling siden 1950´erne. Københavns Kommune har anvendt stedet som institution siden 1970´erne primært for stofmisbrugere.

Fysiske rammer

I forbindelse med etableringen af bofællesskabet skal der foretages en omfattende ombygning og istandsættelse af ejendommen.

Bofællesskabet indrettes med 8 enkeltværelser, fællesrum, køkken og toilet/badeforhold, hvor 4 eksisterende badeværelser renoveres og 3 nye badeværelser med toilet etableres.

Køkkenet i kælderetagen vil blive ombygget så det kan opfylde Fødevareregionens krav.

Fællesrummet i stueetagen vil blive indrettet med møbler, farvevalg og materialer, som tilsigter at institutionspræget udtryk undgås.

Generelt vil gulvbelægning blive udskiftet i hele huset og alle vægoverflader males.

Husets bebyggede areal udgør 190 m^2.

Projektet udarbejdes af Rådgivende Ingeniører og Arkitekter A/S (RIA) i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udbud forventes at finde sted i juni 2004, og ibrugtagning af pladserne efter endt ombygning i 4. kvartal 2004.

Montering

Monteringen omfatter indretning af 8 enkeltværelser, fællesrum, bad/toiletfaciliteter og køkken/spisestue.

I forbindelse med monteringen af bofællesskabet genbruges i videst mulig udstækning inventar og møbler fra den nedlagte behandlingsinstitution Strandgården.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Udgiften til indretning og montering etablering af bofællesskab med plads til 8 psykisk syge og skrøbelige stofmisbrugere udgør 3,0 mill. kr. i anlægsudgift. Pladsprisen er kr. 375.000.

Socialministeriet har af satspuljen til indsats overfor socialt udsatte til anlæg og etablering oprindelig bevilget 3 mill. kr.

Driften af plejekollektivet budgetteres med en årlig bruttoudgift på 3.300.000 kr. og egen- betaling på 200.000 kr., dvs. en nettoudgift på 3.100.000 kr. Lønudgifter er budgetteret til i alt 1,5 mill. kr., svarende til en bemanding på 5-6 fuldtidsansatte.

Tilskud til Bofællesskabet gives i de to første driftsår 100 pct. fra satspuljen. Fra 4. kvartal 2006 - 3. kvartal 2010 aftrappes satspuljetilskuddet med 20 pct.-point årligt. Det beløb, hvormed satspuljetilskuddet reduceres overføres direkte til Københavns Kommunes bloktilskud, således at driftsudgifterne fortsat er fuldt ud finansieret.

	Mill. kr.	Finansiering
Anlægsudgift	3,0	"Voksne med særlige behov". Funktion 5.52.3. Kommunale botilbud til midlertidige ophold for personer med særlige sociale problemer. Anlægs- og etableringstilskud fra Socialministeriets satspulje til indsats overfor socialt udsatte

Tilskuddet fra Socialministeriet på i alt 3,0 mill. kr. hjemtages, når kapitalbevillingen er tiltrådt af Borgerrepræsentationen.

Aftalen mellem Københavns Kommune og Socialministeriet om tilskud til indsats overfor socialt udsatte er tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 28. august 2003 (BR 345/03).

Nøgletal :

Nedenstående årlige driftsudgifter for §91-bofællesskaber er opgjort efter fradrag for beboerens husleje/opholdsbetaling.

Driftsudgifter	Nettoudgift pr. plads pr. år

§91-bofællesskab for psykisk syge og skrøbelige stofmisbrugere.	387.750 kr.
§91-bofællesskaber, gennemsnit	74.100 kr.
§91-plejekollektiv for hjemløse stofmisbrugere, specialinst. Forch-hammersvej	416.667 kr.

Kilde: FAF´s institutionsbudgetter

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

· Plantegning, eksisterende forhold

· Plantegninger, fremtidige forhold

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

J.nr. ØU 183/2004

20. Etablering af personelevator i den integrerede daginstitution "Nørretoppen", Sjællandsgade 15, 2200 København N (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der under forudsætning af at der opnås tilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, gives kapitalbevilling til etablering af personelevator, barnevognslift og liggehal samt ombygning af lokalerne i den integrerede daginstitution "Nørretoppen", Sjællandsgade 15, i alt 6.300.000 kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget bemærker, at der anvises kassemæssig dækning på bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, funktion 5.14.1

Derudover har Økonomiudvalget ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at eventuelt afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme"

RESUME

Den integrerede institution "Nørretoppen" på Sjællandsgade 15 har 42 vuggestuepladser og 52 børnehavepladser. Institutionen er indrettet i en tidligere kommunale ejendom, der nu ejes af A/B Udbygård. Institutionens lokaler er fordelt over 5 etager samt kælder. Institutionen har i øjeblikket ingen elevator, så al "trafik" foregår ad hoved- og køkkentrapper.

Institutionen har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende pædagogernes løft af børn, køkkenpersonalets transport af madvarer og serveringsbakker ad køkkentrappen samt transporten af institutionens barnevogne ad kældertrappen.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurdering, at alle påbuddene fra Arbejdstilsynet kun kan efterkommes ved etablering af en personelevator centralt i institutionen samt ved etablering af en barnevognslift fra kælder til terræn.

Da institutionen ligger i en ejendom ejet af en andelsboligforening (A/B Udbygård), har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indhentet andelsboligforeningens godkendelse til projektet, da det medfører mindre ændringer af bygningens facade og ejendommens fællesgård.

Projektet med etablering af personelevatoren medfører en del ombygning af institutionens øvrige lokaler, da en del garderobe- og toiletrum er samlet omkring den køkkentrappe, der nedrives, for at give plads til den nye personelevator.

Det er planen, at etableringen af personelevatoren, barnevognsliften samt ombygningen af institutionens lokaler igangsættes ultimo 2004 og afsluttes primo 2005. I hele ombygningsperioden vil institutionen være lukket og børn og personale overflyttes til to af forvaltningens nødinstitutioner på Indre Nørrebro og i Indre By.

SAGSBESKRIVELSE

1. Den integrerede institution "Nørretoppen

Institutionen "Nørretoppen" har 42 vuggestuepladser og 52 børnehavepladser i en ældre institution, der er indrettet i en andelsboligforening. Institutionens primære lokaler ligger på følgende etager :

Kælder	Barnevognsrum, vaskeri
Stue	Børnehave
1. sal	Vuggestue, liggehal (altan)
2. sal	Vuggestue, køkken
3. sal	Personalerum, depot
4. sal	Depot (loft)

2. Godkendelse af projektet

Da institutionen ligger i en ejendom ejet af andelsboligforeningen A/B Udbygård, har det været nødvendigt at indhente andelsboligforeningens godkendelse til projektet, da det medfører mindre ændringer af bygningens facade og ejendommens fællesgård.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forelagde i 2002 et skitseforslag for andelsboligforeningen A/B Udbygård. Skitseforslaget beskrev en personelevator i et nyt stål- og glastårn opført i ejendommens fællesgård. Andelsboligforeningen afslog forslaget og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejdede videre med at etablere personelevatoren i det nuværende køkkentrapperum. Løsningen med nedbrydning af køkkentrappen og etablering af personelevatoren i det tidligere trapperum er en mere besværlig løsning for institutionen, da den medfører en ombygning af institutionens lokaler.

Bestyrelsen i andelsboligforeningen A/B Udbygård har i brev af 12. marts 2004 givet principtilladelse til projektet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indhenter en fuldmagt fra andelsboligforeningen, så ansøgningen om byggetilladelsen kan blive behandlet af Bygge- og Teknikforvaltningen, Byggeri & Bolig. Det forventes, at der udstedes en byggetilladelse omkring maj 2004.

3. Institutionens arbejdsmiljø

Da institutionen er delt på mange etager er der en del "trafik" op og ned ad hovedtrappen og køkkentrappen. Vuggestuebørn bliver båret ad hovedtrappen, mens køkkenpersonalet bærer madvarer og madbakker ad køkkentrappen. Institutionens barnevogne skal skubbes op ad kældertrappen.

Den uhensigtsmæssige indretning af institutionen har medført, at personalet nedslides og at arbejdsskader forekommer. Lokalcenteret oplyser, at personalet, som følge af det ringe arbejdsmiljø, søger arbejde i andre institutioner, samtidig med at der er svært at tiltrække nye medarbejdere.

4. Påbud fra Arbejdstilsynet

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget 5 påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende forskellige forhold i institutionen. Påbuddene pålægger, at der træffes foranstaltning til afhjælpning af :

1) Løft af børn op og ned af trapper

2) Manuel håndtering af madbakker på trapper

3) Transport af barnevogne på rampe / stejl kældertrappe

4) Dårlige arbejdsstillinger ved lave borde

5) Forbedring af luftkvalitet på badeværelser

Påbud 1 og 2 afhjælpes med elevator til terræn og kælder. Påbud 3 afhjælpes med barnevognslift fra kælder til terræn. Påbud 4 og 5 indarbejdes i ombygningen og efterkommes i samarbejde med institutionen.

5. Beskrivelse af projektet

Den eksisterende køkkentrappe nedrives og fjernes fra trapperummet. Der skal ikke etableres nogen ny køkkentrappe i ejendommen, da institutionen har adgang til to hov edtrapper og en anden køkkentrappe. Der etableres en personelevator i det tidligere køkkentrapprum. Elevatoren skal bruges til intern transport i daginstitutionen, både til børn, personale, rullevogne med mad, depotvarer mv.

I kælderetagen etableres der en barnevognslift fra kælderen og op til terrænet i fællesgården. I kælderen monteres nye branddøre og der trækkes el-kabler til liften.

I stueetagen etableres nyt personaletoilet, da det eksisterende nedrives i forbindelse med elevatoretableringen. Desuden flyttes børnegarderoberne.

På 1. salen etableres nyt personaletoilet. Desuden flyttes børnegarderoberne. Inddækningen over den eksisterende altan (liggehal) renoveres.

På 2. salen etableres nyt personaletoilet, nyt rengøringsrum og nye børnegarderober. Der etableres en ny altan, der skal bruges som liggehal.

På 3. salen etableres nyt institutionskøkken, ny personalegarderobe, nyt personaletoilet og bad, nyt rengøringsrum, nyt køkkendepot og ny loftstrappe.

På 4. salen etableres nye branddøre, nye ovenlysvinduer og der foretages brandisolering af vægge og loft samtidig med at der etableres et 120 m² stort fællesrum. Fællesrummet bruges i dagtimerne af institutionen som tumlerum, mens det i aftentimerne bruges af andelsboligforeningen til møder og lignende. Indretningen af 4. sal med fællesrum vil betyde et stort løft for institutionen, da der i dag ikke findes noget fællesrum i institutionen.

6. Etablerings- og ombygningsperioden

Vuggestuebørnene fra "Nørretoppen" flyttes til Nyropsgade 16, der er en et-plans bygning med egen legeplads, mens børnehavebørnene flyttes til Blågårdsgade 15 B, hvor nødinstitutionslokalerne ligger på 2. sal og hvor der er adgang til forvaltningens bemandede legeplads i Wesselsgade 12.

Nødinstitutionen på Nyropsgade 16 ligger 2,5 km fra Sjællandsgade 15 og nødinstitutionen på Blågårdsgade 15 B ligger 1,1 km fra Sjællandsgade 15, så det er planen at forældrene kan hente / bringe børnene direkte fra / til de to nødinstitutioner. Der er derfor ikke regnet med udgifter til buskørsel af børnene fra opsamlingssted til nødinstitutionerne.

MILJØVURDERING

Etablering af en personelevator og en barnevognslift betyder en forbedring af de ansattes arbejdsmiljø. Det vil primært betyde, at de ansatte ikke længere skal løfte børn, madbakker og fødevarer op ad trapperne og derved kan hovedparten af de tunge løft undgås. Ombygningen af lokalerne omkring personelevatoren giver bl.a. toilet- og puslerum et kvalitativt løft for ansatte og børn.

ØKONOMI

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og den tilknyttede rådgiver, Grønkjær Arkitekter, har udarbejdet et prisoverslag over etablering af personelevatoren, etablering af barnevognsliften og der deraf følgende ombygning.

Nedrivning
Nedrivning af ekst. køkkentrappe	388.000	kr.

Elevator
Personelevator med 6 stop	1.752.000	kr.
Barnevognslift fra kælder	146.000	kr.

Ombygning
Ombygning af institutionslokaler	3.939.000	kr.

Følgeudgifter
Flytning af inventar	75.000	kr.

Samlede byggeudgifter, excl. moms	6.300.000	kr.

Kassemæssig dækning for udgiften 2.500.000 kr. kan anvises af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budget for 2004, post 5.14.1, integrerede institutioner, drift (puljen til ekstraordinær vedligeholdelse af daginstitutionerne).

Det forudsættes, at kassemæssig dækning for udgiften 3.800.000 kr. kan anvises af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budget for 2005, post 5.14.1, integrerede institutioner, drift.

1. Renoveringsudgift pr. plads

Med institutionens nuværende 94 pladser (42 vuggestuepladser + 52 børnehavepladser) giver det en renoveringsudgift på 67.000 kr. pr. plads. Til sammenligning er den gennemsnitlige budgetterede pladspris for en vuggestueplads i Børneplanen 273.211 kr. og 151.753 kr. for en børnehaveplads.

2. Budget til ekstraordinær vedligeholdelse

I 2004 er det samlede budget til ekstraordinær vedligeholdelse for de selvejende og kommunale daginstitutioner i alt 25.466.000 kr.

ANDRE KONSEKVENSER

Institutionen i Sjællandsgade 15 lukkes i etablerings- og ombygningsperioden. Børn og personale overflyttes til to af forvaltningens nødinstitutioner på Blågårdsgade 15 B (Indre Nørrebro) og Nyropsgade 16 (Indre By).

HØRING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har forelagt et skitseforslag for andelsboligforening Udbygård, der ejer ejendommen i Sjællandsgade 15 og andelsboligforeningen har godkendt det forestående elevatorprojekt.

BILAG

· Tegning med oversigtskort, gårdfacade og stueplan

Grethe Munk

Torben Brøgger

J.nr. ØU 177/2004

21. Støtte til opførelse af 78 almene familieboliger ved Sluseholmen Karré C (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at godkende projekt til opførelse af 78 almene familieboliger, beliggende ved Sluseholmen 18,

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 7 % af anskaffelsessummen, og

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikforvaltningen, under forudsætning af projektets godkendelse, indgår aftale med Lejerbo om fleksibel udlejning indenfor rammerne af kommunens standardmodeller, idet kriteriernes præcise formulering fastlægges i samarbejde mellem Lejerbo og forvaltningen

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om 4. at vedrørende fleksibel udlejning udgår.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)		X
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)		X
Jens Johansen (F)			X
Sven Milthers (F)			X
Mikkel Warming (Ø)	X

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet henholdsvis godkendt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor udvalgets egen ramme."

RESUME

Sjælsø Entreprise A/S har som bygherre og med Lejerbo som driftsherre ansøgt om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 78 almene familieboliger på del af matr. nr. 408 Kongens Enghave, Sluseholmen 18.

Sjælsø Entreprise A/S og Lejerbo er valgt som henholdsvis bygherre og driftsherre til byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud i 2003 af grundkapiatallån til almene familieboliger i åben kvote.

De 78 almene familieboliger indgår i et samlet projekt med i alt 167 boliger, som er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema A/S, opføres af Sjælsø Entreprise A/S. Bebyggelsen opføres med blandede ejerformer – almene familieboliger, ustøttede private andelsboliger og ejerlejligheder.

Bebyggelsen opføres som led i realiseringen af den planlagte byomdannelse med ca. 1.000 nye boliger ved Sluseholmens nordlige del, som er omfattet af lokalplan nr. 310, tillæg nr. 2, vedtaget i Borgerrepræsentationens møde den 11. december 2003.

Den nye bebyggelse udformes som karreer med nær kontakt til kanaler, havnebassiner og Sluseløbet. De 78 almene familieboliger opføres som en del af Karré C i området nærmest vejen Sluseholmen.

Sjælsø Entreprise A/S har erhvervet grunden fra Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S, der er et fælles byggemodningsselskab mellem Københavns Havn og Københavns Kommune.

De almene familieboliger med fælleslokaler vil blive udstykket som et særskilt ejerlejlighedsparti, der ved skema B-tilsagn tilskødes en afdeling under Lejerbo med en samlet grundkøbesum på 24.011.000 kr., svarende til ca. 3.167 kr. pr. m² bruttoetageareal, inkl. udgifter til miljømæssige oprensning og byggemodning, hvilke udgifter afholdes af Sjælsø Entreprise A/S som grundsælger.

Den samlede anskaffelsessum for de 78 almene familieboliger er opgjort til 168.855.000 kr., inkl. moms, svarende til ca. 22.270 kr. pr. m² bruttoetageareal (i alt 7.582 m²). Den månedlige husleje er kalkuleret til ca. 7.960 kr. for 30 boliger på 2 værelser, ca. 10.480 kr. for 40 stk. 3 værelses boliger, og ca. 10.980 kr. for 8 stk. 4 værelses boliger.

Da forvaltningen forventer at kunne meddele tilsagn om offentlig støtte til byggeriet inden den 1. juli 2004, er projektet ikke bundet af det fastsatte maksimumsbeløb for anskaffelsessummen til almene familieboliger på 17.000 kr. pr. m² bruttoetageareal, som trådte i kraft den 1. januar 2004 i forbindelse med den seneste ændring af almenboligloven.

Indretning af boligareal i en del af stueetagen mod vejen Sluseholmen forudsætter dispensation fra lokalplan nr. 310 ("Teglværkshavnen") tillæg nr. 2, § 4, stk. 5, der fastlægger anvendelsen af hele stueetage mod Sluseholmen til publikumsorienteret serviceerhverv, herunder butikker m.v. Forvaltningen kan anbefale dispensationen, som fortsat tilgodeser ønsket om erhverv langs Sluseholmen og flest mulige almene boliger.

Endvidere vil udlejning af boligerne, efter sædvanlig aftale med kommunen, ske efter særlige kriterier, der skal sikre en afbalanceret beboersammensætning.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sjælsø Entreprise A/S har som bygherre og med Lejerbo som driftsherre ansøgt om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 78 almene familieboliger på en del af matr. nr. 408 Kongens Enghave, Sluseholmen 18.

Projektet indgår i et tilbud fra Sjælsø Entreprise A/S og Lejerbo, som er accepteret som henholdsvis bygherre og driftsherre på byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud af grundkapitallån i 2003 til byggeprojekter med almene familieboliger i åben kvote.

Der henvises i den forbindelse til Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens indstilling om valg af bygherrer og driftsherrer, som blev tiltrådt i Borgerrepræsentationens møde den 13. november 2003 (504/03). Heri indgår projektet som tilbud nr. 3 i Bedømmelsesudvalgets betænkning vedrørende udbud 2003, Åben kvote familieboliger, der er optrykt som bilag 4 til indstillingen. I tilbuddet er den samlede anskaffelsessum opgjort til 175.061.000 kr., svarende til 22.268 kr. pr. m² bruttoetageareal.

I forbindelse med udbuddet er der stillet krav om, at den valgte driftsherre skal ommærke i størrelsesordenen 2 små familieboliger til ungdomsboliger for hver ny stor familiebolig, som den valgte driftsherre bliver driftsherre for. Desuden skal et mindre antal almene boliger i eksisterende byggeri stilles til rådighed for særligt udsatte grupper. Samtidig skal hver 3. ledige bolig i det almene byggeri stadig stilles til rådighed for den boligsociale anvisning.

I forbindelse med tilbuddet har Lejerbo fremsendt en redegørelse for, hvorledes den forudsatte ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger tænkes gennemført, tillige med en redegørelse for tilvejebringelse af boliger i den eksisterende boligmasse til særligt udsatte grupper.

Ved meddelelse af tilsagn om offentlig støtte til nærværende byggeri vil det være et vilkår, at der senest inden byggeriets færdiggørelse foreligger en konkret ansøgning fra Lejerbo om ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger og tilbud om boliger til særligt udsatte grupper, som forvaltningen kan tiltræde.

Efter den seneste ændring af almenboligloven (ændringslov nr. 1233 af 27. december 2003) er der fra 1. januar 2004 indført maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri. Anskaffelsessummen for almene familieboliger er fastsat til maksimalt 17.000 kr. pr. m² bruttoetagereal, og for almene ældre- og ungdomsboliger er den maksimale anskaffelsessum fastsat til 20.000 kr. pr. m² bruttoetageareal.

Nærværende projekt og de øvrige projekter, der efter udbud i 2003 er valgt, jfr. ovenfor, og hvorom der nu er indsendt skema A-ansøgning, er imidlertid omfattet af en overgangsbestemmelse, hvor maksimumsbeløbene ikke finder anvendelse for tilsagn om offentlig støtte, der meddeles inden den 1. juli 2004, såfremt der inden den 12. november 2003 (lovforslagets fremsættelse) er indgået forhåndsaftale om byggeriet eller er valgt bygherre.

Da indstilling til Borgerrepræsentationen om valg af bygherre var tiltrådt af såvel Bygge- og Teknikudvalget som Økonomiudvalget inden den 12. november 2003, og da forvaltningen forventer at kunne meddele tilsagn inden den 1. juli 2004, er nærværende projekt ikke bundet af maksimumsbeløbet på 17.000 kr. pr. m² bruttoetageareal..

De almene boliger indgår i et samlet projekt med i alt 167 boliger i karreen, der i sin helhed opføres af Sjælsø Entreprise A/S som bygherre. Bebyggelsen opføres med blandede ejerformer, hvor de 78 almene familieboliger udgør knap halvdelen. De resterende 89 boliger i karreen opføres som ustøttede private andelsboliger og ejerlejligheder.

Bebyggelsen opføres som led i realiseringen af den planlagte byomdannelse med 1.000 nye boliger på Sluseholmens nordlige del, som udgør første etape af den helhedsplan for en kanalby i Sydhavnen, som er udarbejdet i samarbejde med det hollandske arkitektfirma Soeters Van Eldonk Ponec Architecten.

Den konkrete udformning af bebyggelsesplanen for Sluseholmens nordlige del er gennemført i et samarbejde med blandt andre Arkitema A/S. Den nye bebyggelse udformes som karréer med nær kontakt til kanaler, havnebassiner og Sluseløbet. Der er planlagt i alt 8 karréer i det nye byområde, hvor de 78 almene familieboliger opføres som en del af Karré C, der ligger nærmest vejen Sluseholmen.

Grundsælger er Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S, der er et fælles byggemodningsselskab mellem Københavns Havn og Københavns Kommune. Sjælsø Entreprise A/S har ved betinget skøde erhvervet grunden fra byggemodningsselskabet. Der er i den forbindelse indgået aftale om, at Sjælsø Entreprise A/S, der har overtaget ejendommen med den fulde miljømæssige risiko, påtaget sig omkostningerne ved en eventuel miljømæssig oprensning af grunden samt udgifterne til byggemodning og tilslutningsbidrag.

De almene familieboliger med tilhørende fælleslokaler vil blive udstykket som et særskilt ejerlejlighedsparti, der ved skema B-tilsagn tilskødes en afdeling under Lejerbo med en samlet grundkøbesum på 24.011.000 kr., svarende til ca. 3.167 kr. pr. m² bruttoetageareal, inklusive alle udgifter til miljømæssig oprensning af grunden og byggemodning, hvilke udgifter afholdes af Sjælsø Entreprise A/S som grundsælger.

Efter EU-prækvalifikation vil den del af projektet, der omfatter de almene familieboliger med fælleslokaler samt andel af parkeringskælder, blive udbudt i begrænset udbud i totalentreprise. Arkitekt og rådgivende ingeniører, henholdsvis Arkitema og Cowi A/S, er valgt af bygherren og "overtages" af den vindende totalentreprenør.

Byggeriet forventes igangsat primo september 2004 med forventet færdiggørelse primo marts 2006.

Eksisterende forhold

Området ligger på Sluseholmen i Teglværkshavnen, der især langs Sydhavnsgade og på Teglholmen er præget af nyere kontor- og domicilbyggerier.

Derudover er 151 udlejnings- og ejerboliger på Teglholmen klar til indflytning i sommeren 2004, og der er skabt planmæssigt grundlag og tilsagnsmæssig mulighed for opførelse af 61 støttede almene boliger samt 61 ejerboliger på en boligø i Teglværkhavnens nordlige bassin på Teglholmen.

Den nordlige del af Sluseholmen har været ejet af Københavns Havn, og er i dag forholdsvis ekstensivt udnyttet. Det præges af eksisterende lagerhaller, der er under nedrivning, samt af Ålborg Portlands høje siloer på den nordvestlige del af området, der ligeledes står klar til nedrivning. Langs Sluseløbet ligger bådeklubben Valby med sine små karakteristiske bådeskure, der tænkes bevaret og integreret i den fremtidige havnefront. Området afgrænses mod syd af virksomheden Louis Poulsens ejendomme og indkøbscentralen Metro.

Projekt

Karré C er placeret for enden af Sluseholmen på den eksisterende kaj øst for vejen Sluseholmen. Karréen er omsluttes af veje på tre sider og af en kanal på den fjerde side. Gårdrummets niveau er hævet over det omgivende terræn for at give plads til parkeringskælder, hvilket giver et niveauspring i bygningens stueplan.

Karréen er mellem 4 og 7 etager høj, hvor den nordlige side af karréen fortrinsvis markeres med 7 etager mod det åbne vand. Bygningerne i karréen indrettes med både private og almene boliger.

Projektet indeholder 78 almene boliger med et samlet boligareal på 7.402 m². De 78 boliger er opdelt i 30 stk. 2-rums boliger, 40 stk. 3-rums boliger og 8 stk. 4-rums boliger. Boligernes areal kan i gennemsnit beregnes til 95 m². Herudover kommer et fælleslokale med køkken og ejendomskontor, indrettet i stueplan, på i alt 180 m².

I forbindelse med ændringer af projektet med henblik på opfyldelse af miljømyndighedens krav til boligernes placering og indretning, jfr. nedenfor, vil der ske en mindre reduktion af etagearealets størrelse.

Nærmere oplysninger om bebyggelsens udformning og konstruktion samt boligernes indretning fremgår af den redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering, der er vedlagt som bilag 1.

Planforhold

Den aktuelle karré C er omfattet af lokalplan nr. 310, tillæg nr. 2 vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 11. december 2003 (BR 573/03). Tillæg nr. 2 fastlægger det planmæssige grundlag for udviklingen af den nordlige del af Sluseholmen til helårsboliger og serviceerhverv med en betydelig større andel boliger og større tæthed end forudsat i lokalplan nr. 310.

Karreen er beliggende i lokalplanens underområde IV, hvor mindst 70 pct. af det s amlede etageareal skal anvendes til boliger. Stueetagen i bebyggelsen i vejlinien mod Sluseholmen er fastlagt til publikumsorienterede serviceerhverv, herunder butikker. Desuden må der indrettes andre former for udadvendte/fællesfunktioner af social, kulturel, eller fritidspræget karakter, såsom klub-, udstillings- og beboerlokaler.

Boliger skal i gennemsnit have en størrelse på mindst 85 m², og ingen bolig må være mindre end 70 m². Indtil 10 pct. af boligerne kan dog indrettes som særlige boliger på mindre end 70 m² til unge og ældre. Bestemmelserne gælder for hver karré under ét.

Bebyggelsesprocenten i område IV må ikke overstige 150 under ét. Udover den her muliggjorte bebyggelse kan der opføres et parkeringshus på indtil 11.000 m² i karré F. Friarealet skal være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet beregnet for området under ét. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, og højst 20 pct. af parkeringsdækningen beregnet for området under ét må indrettes på terræn.

Karreerne kan opføres i op til 7 etager langs Nordre Sluseholmskaj. Mod kanalen mod syd kan der bygges i op til 5 etager og langs de nordsydgående kanaler i 3-4 etager.

Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er etableret de som fællesanlæg fastlagte kanaler, promenader, broer, træbrygger, trappeanlæg og eventuelle badeanlæg og en i lokalplan anvist støjskærm mod indkøbscentralen Metro. Det samme gælder den i lokalplan nr. 310 fastlagte oplukkelige bro over Teglværksløbet.

Det fremgår af kommentaren i lokalplanen, at der kan forventes meddelt dispensation for kravet om tilslutning til ovenfor nævnte fællesanlæg på betingelse af, at ejeren forpligtes til at bidrage med en forholdsmæssig andel af udgiften til etablering af disse.

I forbindelse med udarbejdelse af projektet har bygherren og driftsherren forudsat, at stueetagen mod Sluseholmen kunne indrettes med midlertidige almene famileboliger, indtil denne kan afhændes til publikumsorienteret serviceerhverv om ca. 5 år, når området er udbygget.

Forvaltningen har forelagt forslaget om indretning af midlertidige almene boliger for Erhvervs- og Boligstyrelsen, som har meddelt, at det efter styrelsens opfattelse ikke er i overensstemmelse med almenboliglovens bestemmelser, at kommunen meddeler tilsagn om støtte til familieboliger, hvor det på forhånd er hensigten, at boligernes nedlægges efter 5 år til fordel for publikumsorienteret serviceerhverv.

På denne baggrund har bygherren udarbejdet et ændret projektforslag, hvor en del af stueetagen mod Sluseholmen i overensstemmelse med lokalplanen indrettes med fælles beboerlokaler til de almene familieboliger. Den resterende del af stueetagen opdeles, således at den del, der vender ud mod Sluseholmen, svarende til en husdybde på 6-7 m, indrettes med publikumsorienteret serviceerhverv, og den resterende del af stueetagen, der vender ind mod gården, indrettes som den nederste etage i boliger i 2 planer.

Under hensynet til ønsket om at sikre stueetagen ud mod Sluseholmen til publikumsorienteret serviceerhverv samt ønsket om flest mulige almene familieboliger, kan forvaltningen anbefale den foreslåede løsning. Der er herved også taget hensyn til, at stueetagen har 2 niveauer med gulv i gadeniveau mod Sluseholmen og gulv i det højere liggende gårdniveau mod gården.

Indretning af boliger i en del af stueetagen mod Sluseholmen forudsætter imidlertid dispensation fra lokalplan nr. 310 ("Teglværkshavnen") tillæg nr. 2, § 4, stk. 5, der fastlægger anvendelsen af hele stueetage mod Sluseholmen til publikumsorienteret serviceerhverv, herunder butikker m.v. Forvaltningen kan anbefale dispensationen, der vil blive meddelt i forbindelse med byggesagen.

Der tages forbehold for eventuelle dispensationer til bebyggelsens ydre fremtræden, idet der ikke foreligger endelige facadeopstalter for karré C.

Københavns Kommunes boligpolitik

På mødet den 13. juni 2001 (BR 297/01) tiltrådte Borgerrepræsentationen den boligpolitiske strategiplan for 2001-2004. Indholdsmæssigt har planen bl.a. til formål at åbne mulighed for, at flere kan blive boende i byen, samt at tilskynde til fornyelse af byens utidssvarende boligmasse med henblik på attraktive boliger. Desuden sigtes mod, at der skal tilvejebringes grundlag for, at nye boliger kan etableres nær byens herlighedsværdier. Endvidere tilkendegives, at nybyggeri skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet.

Den heromhandlede plan er som første etape af helhedsplanen for dele af Sydhavnen i overensstemmelse med den boligpolitiske strategiplan. Planen, der omfatter landarealerne langs den østlige side af havneløbet fra Sluseholmen til Fisketorvet, indebærer på længere sigt etablering af ca. 5.000 nye boliger i området. Den ansøgte bebyggelse er i overensstemmelse med såvel helhedsplanovervejelserne som den overordnede målsætning om at forsyne København med varierede og kvalitetsbetonede boliger.

Bebyggelsen opføres med gode familieboliger med blandede ejerformer, og beliggenheden ved vandet er udnyttet optimalt ved bebyggelsens placering og indretning. Den nye bebyggelse lever dermed fuldt op til de boligpolitiske hensigter om blandede ejerformer, høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet og beliggenhed nær byens herlighedsværdier.

Miljøforhold

Om miljøforholdene har Miljøkontrollen oplyst, at der ikke vurderes at være virksomheder omkring den planlagte boligbebyggelse, der vil give anledning til miljømæssige gener for de fremtidige beboere.

Arealet er i færd med at blive kortlagt som forurenet på vidensniveau 2, og det betyder, at der skal indhentes tilladelse fra Miljøkontrollen, inden arealet kan tages i anvendelse til beboelse. Som nævnt ovenfor er der indgået aftale med mellem Sjælsø Entreprise A/S (grundsælger) og Lejerbo om, at arealet sælges oprenset til boligformål i henhold til miljømyndighedernes krav.

Miljøkontrollen oplyser endvidere, at trafikstøjniveauet ved den kommende bebyggelses facader langs vejen Slus eholmen er beregnet til 65 dB(A), og anbefaler derfor at gaden belægges med støjdæmpende asfalt.

I den forbindelse oplyser Miljøkontrollen, at det af de fremsendte tegninger fremgår, at flere af de viste lejlighedstyper mod Sluseholmen ikke opfylder minimumskravene i Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder, hvorefter støjniveauet på mindst én af boligens facader ikke må overstige 55 dB(A), men at disse forhold vil kunne afhjælpes ved anden disponering af boligerne/bebyggelsen.

Endelig bemærker Miljøkontrollen, at altaner i lejlighederne mod Sluseholmen vil blive belastet med et trafikstøjniveau over 55 dB(A).

Trafikstøjproblemerne har været drøftet med bygherren og dennes tekniske rådgiver, som har tilkendegivet, at projektet vil blive ændret, således at byggeriet kan opfylde Miljømyndighedens krav til boligernes placering og indretning, hvilket tillige efter sædvanlig praksis vil indgå som vilkår for meddelelse af tilsagn om offentlig støtte.

Da den kommende bebyggelse er beliggende indenfor bygassens forsyningsområde, vil der blive stillet krav om tilslutning til bygasforsyningen samt om opstilling af gaskomfurer i de enkelte lejligheder.

Byggeriet opføres i øvrigt, således at det opfylder miljøretningslinierne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. marts 2001 (BR/28/01).

Udlejning og kommunal anvisning

Efter almenboliglovens § 60, stk. 1 kan en almen boligorganisation indgå aftale med kommunalbestyrelsen om udlejning af maksimalt 90 % af familieboligerne i en afdeling efter særlige kriterier. For at sikre, at byggeriet kommer godt fra start med en bred, socialt harmonisk beboersammensætning ønsker Lejerbo at indgå en fleksibel udlejningsaftale, hvorefter der - med respekt af henholdsvis kommunens anvisningsret til hver 3. bolig, beslutningen om, at hver 9. bolig skal tilbydes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen samt kravet om minimum 10 % almindelig ventelisteudlejning - udlejes efter særlige kriterier.

Den endelige udformning af kriterierne og den indbyrdes prioritering forudsættes fastlagt ved kommende drøftelser mellem Lejerbo og Københavns Kommune ved Plan & Arkitektur.

Aftalen forudsættes i øvrigt indgået indenfor rammerne af kommunens "standardmodeller" for fleksibel udlejning, som Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte i mødet den 4. december 2002 i forbindelse med godkendelsen af indstillingen om evaluering af udlejningsforsøg og fremtidige udlejningsaftaler i den almene boligsektor (BTU 587/2002).

Økonomi

Projektets anskaffelsessum er af bygherren opgjort til ca. 168.855.000 kr., inkl. moms, svarende til ca. 22.270 kr. pr. m² bruttoetageareal. Finansiering af byggeriet sker efter reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Lånerammen er 91 % af anskaffelsessummen med kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der får sikkerhed udover 65 % af ejendommen værdi. Den restende del af anskaffelsessummen dækkes af et kommunalt indskud i Landsbyggefonden på 7 % og et beboerindskud på 2 %.

Kommunens indskud/lån vil på grundlag af den skønnede anskaffelsessum andrage ca. 11,8 mio. kr. Udgiften afholdes af den budgetansvarlige institution: Plan & Arkitektur på funktion 8.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden)

Den kommunale garantiforpligtelse vil udgøre ca. 43,9 mio. kr.

Huslejen for en 2-værelses bolig på gennemsnitlig 79 m² er opgjort til ca. 7.960 kr. pr. måned, for en 3-værelses bolig på gennemsnitlig 104 m² til ca. 10.480 kr. pr. måned, og for en 4-værelses bolig på gennemsnitlig 109 m² er huslejen opgjort til ca. 10.980 kr. pr. måned.

Nærmere oplysninger om projektets økonomi, finansiering og lejeberegning fremgår af vedlagte bilag 1.

Vurdering

Bebyggelsesplanen for Sluseholmens yderste del mod Teglværkshavnen er udlagt til karrébebyggelse. Karré C indgår i helheden for den samlede bebyggelse med i alt 8 nye karréer, hvor vandet via kanaler er trukket ind mellem karréerne. Den nye boligbebyggelse vil præge den fremtidige udvikling i Sydhavnen og vil være et af de første eksempler på en arkitektonisk nyskabelse i form af en stor bymæssig boligfortætning ved vandet. Bebyggelsesplanen tilgodeser havnens store skala, og samspillet mellem land og vand giver bebyggelsen identitet samt opfylder målet om arkitektonisk kvalitet.

De fleste af de 78 lejligheder er gennemlyste. Lejlighederne er generelt udformet med rum af god og møblerbar størrelse med en nutidig indretning med åbent køkken/alrum, som i de fleste tilfælde står i åben forbindelse med en opholdsstue på tværs af huset. Alle lejligheder er forsynet med pulterrum i lejlighederne af hensyn til tilgængelighed samt af hensyn til omkostninger i forbindelse med at etablere dem i kælderen, som det normalt er tilfældet. Pulterrummenes placering må betragtes som et eksperiment.

Da bebyggelsen opføres med bærende tværvægge og lette facader, er facaderne fleksible for forskellige udformninger. Der tilknyttes forskellige arkitektfirmaer, der har ansvaret for udformningen af hver sin lodrette facadesektion. Karréen vil derfor fremstå som individuelle sammenbyggede huse, eksempelvis som kanalhuse i Amsterdam med et varieret facadeudtryk. Det er afgørende for det arkitektoniske helhedsindtryk, at der i den videre bearbejdning lægges vægt på en høj standard ved valg af materialer og detaljeringen af bygningsdelene. Bygge og Teknikforvaltningen kan på denne baggrund anbefale støtte til gennemførelse af projektet i henhold til lov om almene boliger.

Miljøvurdering

Projektet vurderes ikke at have negative miljømæssige konsekvenser. Der henvises i øvrigt til afsnittet om miljøforhold i vedlagte bilag 1.

Høring

Plan & Arkitektur har indhentet udtalelser fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Energi og Byggeri & Bolig.

De hørte instanser kan alle godkende det foreliggende projekt under forudsætning af, at nærmere specificerede krav opfyldes i forbindelse med den endelige byggesagsbehandling. De indhentede høringssvar er vedlagt til gennemsyn i borgmesterens forkontor.

BILAG VEDLAGT

1. Redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Skema A-ansøgning for 78 almene familieboliger

B. Projektmateriale udarbejdet af tegnestuen Arkitema A/S

C. Omslag med høringssvar

Jens Ole Nielsen

J.nr. ØU 180/2004

22. Støtte til opførelse af 69 almene familieboliger ved Sluseholmen Karré B (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at godkende projekt til opførelse af 69 almene familieboliger, beliggende ved Sluseholmen 15-17,

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 7 % af anskaffelsessummen, og

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikforvaltningen, under forudsætning af projektets godkendelse, indgår aftale med Samvirkende Boligselskaber om fleksibel udlejning indenfor rammerne af kommunens standardmodeller, idet kriteriernes præcise formulering fastlægges i samarbejde mellem Samvirkende Boligselskaber og forvaltningen.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om 4. at vedrørende fleksibel udlejning udgår.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)		X
Jens Johansen (F)			X
Sven Milthers (F)			X
Mikkel Warming (Ø)	X

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet henholdsvis godkendt.

Lars Engberg (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

RESUME

JM Danmark A/S har som bygherre og med Samvirkende Boligselskaber som driftsherre ansøgt om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 69 almene familieboliger på del af matr. nr. 369 Kongens Enghave, Sluseholmen 15-17.

JM Danmark A/S og Samvirkende Boligselskaber er valgt som henholdsvis bygherre og driftsherre til byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud i 2003 af grundkapiatallån til almene familieboliger i åben kvote.

De 69 almene familieboliger indgår i et samlet projekt med i alt 137 boliger, som er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema A/S, opføres af JM Danmark A/S. Bebyggelsen opføres med blandede ejerformer – almene familieboliger, ustøttede private andelsboliger og ejerlejligheder samt med en kommunal daginstitution i stueetagen mod vejen Sluseholmen og Nordre Sluseholmskaj.

Den nye bebyggelse udformes som karreer med nær kontakt til kanaler, havnebassiner og Sluseløbet. De 69 almene familieboliger opføres som en del af Karré B i området nærmest vejen Sluseholmen.

JM Danmark A/S har erhvervet grunden fra Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S, der er et fælles byggemodningsselskab mellem Københavns Havn og Københavns Kommune. De almene familieboliger med tilhørende fælleslokaler vil blive udstykket som et særskilt nøglefærdigt ejerlejlighedsparti, der ved skæringsdatoen for byggeriets færdiggørelse tilskødes en afdeling under Samvirkende Boligselskaber.

I anskaffelsessummen indgår grundkøbesummen med 28.675.000 kr., svarende til ca. 4.124 kr. pr. m² bruttoetageareal, hvoraf ca. 3.025 kr. pr. etagem² i følge det oplyste fra JM Danmark vedrører forpligtelser i relation til optionsaftalen mellem Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og optionstagerne (JM Danmark A/S, Sjælsø Entreprise A/S og Nordicom). Yderligere medgår der efter bygherrens skøn ca. 300 kr. pr. etagem² til miljøafværgeforanstaltninger udover de budgetterede i optionsaftalen, og 428 kr. pr. etagem² dækker risiko, avance og finansiering ved grundkøb/option. Herudover er der budgetteret med ca. 300 kr. pr. etagem² til etablering af p-pladser i det kommende p-hus og 50 kr. pr. etagem² til udstykningsomkostninger.

Henset til anskaffelsessummen størrelse (21.680 kr. pr. etagem²) jfr. nedenfor, og til at der ikke indgik oplysninger om grundkøbesummens størrelse i det valgte tilbud fra JM Danmark A/S, samt at JM Danmark påtager sig det fulde økonomiske ansvar for grundudgifterne frem til byggeriets aflevering, kan forvaltningen på det foreliggende grundlag anbefale den relativt høje grundkøbesum.

Den samlede anskaffelsessum for de 69 almene familieboliger er opgjort til 150.767.000 kr., inkl. moms, svarende til ca. 21.680 kr. pr. m² bruttoetageareal (i alt 6.954 m²). Den månedlige husleje er i gennemsnit kalkuleret til ca. 8.360 kr. for 24 boliger på 2 værelser, ca. 10.940 kr. for 37 stk. 3 værelses boliger, og ca. 11.360 kr. for 8 stk. 4 værelses boliger.

Indretning af daginstitutionen i stueetagen mod Sluseholmen og Nordre Sluseholmskaj forudsætter, for så vidt angår én opgang mod Nordre Sluseholmskaj, dispensation fra lokalplan nr. 310 ("Teglværkshavnen") § 7, stk. 7, der fastlægger, at opgange i boligbebyggelse langs veje skal forsynes med adgange til begge facader. Forvaltningen kan anbefale dispensationen, der er begrundet i ønsket om, at institutionens etageareal ikke opdeles.

Endvidere vil udlejning af boligerne, efter sædvanlig aftale med kommunen, ske efter særlige kriterier, der skal sikre en afbalanceret beboersammensætning.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

JM Danmark A/S har som bygherre og med Samvirkende Boligselskaber som driftsherre ansøgt om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 69 almene familieboliger på en del af matr. nr. 369 Kongens Enghave, Sluseholmen 15-17.

Projektet indgår i et tilbud fra JM Danmark A/S og Samvirkende Boligselskaber, der er accepteret som henholdsvis bygherre og driftsherre på byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud af grundkapitallån i 2003 til byggeprojekter med almene familieboliger i åben kvote.

Der henvises i den forbindelse til Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens indstilling om valg af bygherrer og driftsherrer, som blev tiltrådt i Borgerrepræsentationens møde den 13. november 2003 (504/03). Heri indgår projektet som tilbud nr. 8 i Bedømmelsesudvalgets betænkning vedrørende udbud 2003, Åben kvote familieboliger, der er optrykt som bilag 4 til indstillingen. I tilbuddet er anskaffelsessummen kalkuleret til 20.000 – 21.000 kr. pr. m² bruttoetageareal ved skema A.

I forbindelse med tilbuddet har Samvirkende Boligselskaber fremsendt en redegørelse for, hvorledes den forudsatte ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger tænkes gennemført, tillige med en redegørelse for de initiativer, som er iværksat med henblik på at skaffe boliger i den eksisterende boligmasse til særligt udsatte grupper.

Ved meddelelse af tilsagn om offentlig støtte til nærværende byggeri vil det være et vilkår, at der senest inden byggeriets færdiggørelse foreligger en konkret ansøgning fra Samvirkende Boligselskaber om ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger og tilbud om boliger til særligt udsatte grupper i den eksisterende boligmasse, som forvaltningen kan tiltræde.

Efter den seneste ændring af almenboligloven (ændringslov nr. 1233 af 27. december 2003) er der fra 1. januar 2004 indført maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri. Anskaffelsessummen for almene familieboliger er fastsat til maksimalt 17.000 kr. pr. m² bruttoetageareal, og for almene ældre- og ungdomsboliger er den maksimale anskaffelsessum fastsat til 20.000 kr. pr. m² bruttoetageareal.

De almene familieboliger indgår i et samlet projekt med i alt ca. 137 boliger i karreen, der i sin helhed opføres af JM Danmark A/S som bygherre. Bebyggelsen opføres med blandede ejerformer, hvor de 69 almene familieboliger udgør halvdelen. De resterende boliger i karreen opføres som ustøttede private andelsboliger og ejerlejligheder. I stueetagen mod vejen Sluseholmen og Nordre Sluseholmskaj indrettes en kommunal daginstitution, hvorom der vil blive fremsat særskilt indstilling fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Den konkrete udformning af bebyggelsesplanen for Sluseholmens nordlige del er gennemført i et samarbejde med blandt andre Arkitema A/S. Den nye bebyggelse udformes som karréer med nær kontakt til kanaler, havnebassiner og Sluseløbet. Der er planlagt i alt 8 karréer i det nye byområde, hvor de 69 almene familieboliger opføres som en del af Karré B, der ligger nærmest Sluseholmen.

Grundsælger er Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S, der er et fælles byggemodningsselskab mellem Københavns Havn og Københavns Kommune. JM Danmark A/S har ved betinget skøde erhvervet grunden fra byggemodningsselskabet.

De miljømæssige omkostninger i forbindelse med oprensning af grunden er heri budgetteret til 8.950.000 kr., ekskl. moms. Af dette beløb afholder køber (JM Danmark A/S) de første 4.255.000 kr., ekskl. moms, og herudover afholder sælger dokumenterede omkostninger på maksimalt 4.695.000 kr., ekskl. moms. Miljøomkostninger udover de budgetterede 8.950.000 kr., ekskl. moms, afholdes fuldt ud af køber. Herudover betaler køber (JM Danmark A/S) alle udgifter til byggemodning samt tilslutningsafgifter.

De almene familieboliger med tilhørende fælleslokaler vil blive udstykket som et særskilt nøglefærdigt ejerlejlighedsparti, der ved skæringsdatoen for byggeriets færdiggørelse tilskødes en afdeling under Samvirkende Boligselskaber.

Efter EU-prækvalifikation vil den del af projektet, der omfatter de almene familieboliger og daginstitutionen samt andel af parkeringskælderen, blive udbudt i begrænset udbud i totalentreprise. Arkitekt og rådgivende ingeniører, henholdsvis Arkitema og Cowi A/S, er valgt af bygherren og "overtages" af den vindende totalentreprenør. Bygherren har oplyst, at man samtidig med udbuddet beder om en pris på den øvrige del af projektet, men dog uden at binde sig til den valgte totalentreprenør.

Byggeriet forventes igangsat primo oktober 2004 med forventet færdiggørelse ultimo marts 2006.

Eksisterende forhold

Området ligger på Sluseholmen i Teglværkshavnen, der især langs Sydhavnsgade og på Teglholmen er præget af nyere kontor- og domicilbyggerier.

Derudover er 151 udlejnings- og ejerbo liger på Teglholmen klar til indflytning i sommeren 2004, og der er skabt planmæssigt grundlag og tilsagnsmæssig mulighed for opførelse af 61 almene boliger samt 61 ejerboliger på en boligø i Teglværkhavnens nordlige bassin på Teglholmen.

Projekt

Karré B er placeret for enden af Sluseholmen på den eksisterende kaj vest for vejen Sluseholmen. Karréen er omsluttes af veje på tre sider og af en kanal på den fjerde side. Gårdrummets niveau er hævet over det omgivende terræn for at give plads til parkeringskælder, hvilket giver et niveauspring i bygningens stueplan.

Karréen er mellem 4 og 7 etager høj, hvor den nordlige side af karréen fortrinsvis markeres med 7 etager mod det åbne vand. Bygningerne i karréen indrettes med både private og almene boliger, og i stueetagen mod vejen Sluseholmen og Nordre Sluseholmskaj indrettes en kommunal daginstitution.

De ubebyggede arealer i karreens indre indrettes med friarealer for bebyggelsens beboere og for daginstitutionen i stueetagen, og således at daginstitutionens friarealer vil være tilgængelige for beboerne uden for institutionens åbningstid.

Projektet indeholder 69 almene boliger med et samlet boligareal på 6.812 m². De 69 boliger er opdelt i 24 stk. 2-rums boliger, 37 stk. 3-rums boliger og 8 stk. 4-rums boliger. Boligernes areal kan gennemsnitlig beregnes til 99 m². Herudover kommer et fælleslokale med køkken og ejendomskontor, indrettet i stueplan, på i alt 142 m².

Nærmere oplysninger om bebyggelsens udformning og konstruktion samt boligernes indretning af boligplaner fremgår af den redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering, der er vedlagt som bilag 1.

Planforhold

Den aktuelle karré B er omfattet af lokalplan nr. 310, tillæg nr. 2 vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 11. december 2003 (BR 573/03). Tillæg nr. 2 fastlægger det planmæssige grundlag for udviklingen af den nordlige del af Sluseholmen til helårsboliger og serviceerhverv med en betydelig større andel boliger og større tæthed end forudsat i lokalplan nr. 310.

Karreen er beliggende i lokalplanens underområde IV, hvor mindst 70 pct. af det samlede etageareal skal anvendes til boliger. Stueetagen i bebyggelsen i vejlinien mod Sluseholmen er fastlagt til publikumsorienterede serviceerhverv, herunder butikker. Desuden må der indrettes andre former for udadvendte/fællesfunktioner af social, kulturel, eller fritidspræget karakter, såsom klub-, udstillings- og beboerlokaler.

Karreerne kan opføres i op til 7 etager langs Nordre Sluseholmskaj. Mod kanalen mod syd samt langs vejen Sluseholmen kan der bygges i op til 5 etager og langs de nordsydgående kanaler i 3-4 etager.

Indretning af en daginstitution i stueetagen betyder, at der ikke kan skabes direkte adgang fra gade til gårdside via trappeopgangene i stueetagen. I 3 trappeopgange mod Sluseholmen etableres adgangen fra gade til gårdside via 1. sal og 2 selvstændige åbne trapper til gården, mens der ikke skabes direkte adgang fra trappeopgangen mod Nordre Sluseholmskaj, da denne ligger tæt på en opgang med direkte adgang til gården og en fælles port til gårdanlægget.

Indretning af daginstitutionen i stueetagen mod vejen Sluseholmen og Nordre Sluseholmskaj forudsætter derfor, for så vidt angår én opgang mod Nordre Sluseholmskaj, dispensation fra lokalplan nr. 310 ("Teglværkshavnen") § 7, stk. 7, der fastlægger, at opgange i boligbebyggelse langs veje skal forsynes med adgange til begge facader. Forvaltningen kan anbefale dispensationen, der er begrundet i ønsket om, at institutionens etageareal ikke opdeles. Der vil blive meddelt dispensation i forbindelse med byggesagen.

Der tages forbehold for eventuelle dispensationer til bebyggelsens ydre fremtræden, idet der ikke foreligger endelige facadeopstalter for karré B.

Københavns Kommunes boligpolitik

På mødet den 13. juni 2001 (BR 297/01) tiltrådte Borgerrepræsentationen den boligpolitiske strategiplan for 2001-2004. Indholdsmæssigt har planen bl.a. til formål at åbne mulighed for, at flere kan blive boende i byen, samt at tilskynde til fornyelse af byens utidssvarende boligmasse med henblik på attraktive boliger. Desuden sigtes mod, at der tilvejebringes grundlag for, at nye boliger kan etableres nær byens herlighedsværdier. Endvidere tilkendegives, at nybyggeri skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet.

Miljøforhold

Arealet er i færd med at blive kortlagt som forurenet på vidensniveau 2, og det betyder, at der skal indhentes tilladelse fra Miljøkontrollen, inden arealet kan tages i anvendelse til beboelse. Som nævnt ovenfor er der indgået aftale mellem JM Danmark og Samvirkende Boligselskaber, om at de almene familieboliger med fælleslokaler udstykkes i en særskilt ejerlejlighed, der overdrages til en afdeling under Samvirkende Boligselskaber, og således at grundarealet er oprenset til boligformål i henhold til miljømyndighedernes krav.

Miljøkontrollen oplyser endvidere, at trafikstøjniveauet ved den kommende bebyggelses facader langs Sluseholmen er beregnet til 65 dB(A), og anbefaler derfor at gaden belægges med støjdæmpende asfalt.

Endelig bemærker Miljøkontrollen, at altaner i lejlighederne mod Sluseholmen vil blive belastet med et trafikstøjniveau over 55 dB(A).

Miljøkontrollens udtalelse har været drøfter med bygherren og dennes tekniske rådgiver, som har tilkendegivet, at miljømyndighedens krav til boligernes placering og indretning vil blive opfyldt, hvilket tillige efter sædvanlig praksis vil indgå som et vilkår for meddelelse af tilsagn om offentlig støtte.

Byggeriet opføres i øvrigt, således at det opfylder miljøretningslinierne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. marts 2001 (BR/28/01).

Udlejning og kommunal anvisning

Efter almenboliglovens § 60, stk. 1 kan en almen boligorganisation indgå aftale med kommunalbestyrelsen om udlejning af maksimalt 90 % af familieboligerne i en afdeling efter særlige kriterier. For at sikre, at byggeriet kommer godt fra start med en bred, socialt harmonisk beboersammensætning ønsker Samvirkende Boligselskaber at indgå en fleksibel udlejningsaftale, hvorefter der - med respekt af henholdsvis kommunens anvisningsret til hver 3. bolig, beslutningen om, at hver 9. bolig skal tilbydes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen samt kravet om minimum 10 % almindelig ventelisteudlejning - udlejes efter særlige kriterier.

Den endelige udformning af kriterierne og den indbyrdes prioritering forudsættes fastlagt ved kommende drøftelser mellem Samvirkende Boligselskaber og Københavns Kommune ved Plan & Arkitektur.

Økonomi

Projektets anskaffelsessum er af bygherren opgjort til ca. 150.767.000 kr., inkl. moms, svarende til ca. 21.680 kr. pr. m² bruttoetageareal. Finansiering af byggeriet sker efter reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

I forbindelse med ændringer af projektet med henblik på opfyldelse af miljømyndighedens krav til boligernes placering og indretning vil der ske en mindre reduktion af etagearealets størrelse, ligesom anskaffelsessummen vil blive reduceret tilsvarende.

Lånerammen er 91 % af anskaffelsessummen med kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der får sikkerhed udover 65 % af ejendommen værdi. Den resterende del af anskaffelsessummen dækkes af et kommunalt indskud i Landsbyggefonden på 7 % og et beboerindskud på 2 %.

Kommunens indskud/lån vil på grundlag af den skønnede anskaffelsessum andrage ca. 10,6 mio. kr. Udgiften afholdes af den budgetansvarlige institution: Plan & Arkitektur på funktion 8.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden).

Den kommunale garantiforpligtelse vil udgøre ca. 39,2 mio. kr.

Huslejen for en 2 værelses bolig på gennemsnitlig 81 m² er opgjort til 8.360 kr. pr. måned, for en 3-værelses bolig på gennemsnitlig 106 m² til ca. 10.940 kr. pr. måned, og for en 4-værelses bolig på gennemsnitlig 110 m² er huslejen opgjort til ca. 11.360 kr. pr. måned.

Nærmere oplysninger om projektets økonomi, finansiering og lejeberegning fremgår af vedlagte bilag 1.

Vurdering

Bebyggelsesplanen for Sluseholmens yderste del mod Teglværkshavnen er udlagt til karrébebyggelse. Karré B indgår i helheden for den samlede bebyggelse med i alt 8 nye karréer, hvor vandet via kanaler er trukket ind mellem karréerne. Den nye boligbebyggelse vil præge den fremtidige udvikling i Sydhavnen og vil være et af de første eksempler på en arkitektonisk nyskabelse i form af en stor bymæssig boligfortætning ved vandet. Bebyggelsesplanen tilgodeser havnens store skala, og samspillet mellem land og vand giver bebyggelsen identitet samt opfylder målet om arkitektonisk kvalitet.

De fleste af de 69 lejligheder er gennemlyste. Lejlighederne er generelt udformet med rum af god og møblerbar størrelse med en nutidig indretning med åbent køkken/alrum, som i de fleste tilfælde står i åben forbindelse med en opholdsstue på tværs af huset. Alle lejligheder er forsynet med pulterrum i lejlighederne af hensyn tilgængelighed samt af hensyn til omkostninger i forbindelse med at etablere dem i kælderen, som det normalt er tilfældet. Pulterrummenes placering må betragtes som et eksperiment.

Da bebyggelsen opføres med bærende tværvægge og lette facader, er facaderne fleksible for forskellige udformninger. Der tilknyttes forskellige arkitektfirmaer, der har ansvaret for udformningen af hver sin lodrette facadesektion. Karréen vil derfor fremstå som individuelle, sammenbyggede huse, eksempelvis som kanalhuse i Amsterdam med et varieret facadeudtryk. Det er afgørende for det arkitektoniske helhedsindtryk, at der i den videre bearbejdning lægges vægt på en høj standard ved valg af materialer og detaljeringen af bygningsdelene. Bygge og Teknikforvaltningen kan på denne baggrund anbefale støtte til gennemførelse af projektet i henhold til lov om almene boliger.

Miljøvurdering

Projektet vurderes ikke at have negative miljømæssige konsekvenser. Der henvises i øvrigt til afsnittet om miljøforhold i vedlagte bilag 1.

Høring

Plan & Arkitektur har indhentet udtalelser fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Energi og Byggeri & Bolig.

BILAG VEDLAGT

1. Redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Skema A-ansøgning for 69 almene familieboliger

B. Projektmateriale udarbejdet af tegnestuen Arkitema A/S

C. Omslag med høringssvar

Jens Ole Nielsen

J.nr. ØU 181/2004

23. Støtte til opførelse af 31 almene familieboliger i Ørestad City - "Parkhusene" (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at godkende projekt til opførelse af 31 almene familieboliger på Ørestad Boulevard, – del af matr.nr. 183 Eksercerpladsen og del af byggefelt 5d

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen, og

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen under forudsætning af, at der ikke er væsentlige ændringer i forhold til det foreliggende.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om 4. at vedrørende fleksibel udlejning udgår.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)		X
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)		X
Jens Johansen (F)			X
Sven Milthers (F)			X
Mikkel Warming (Ø)	X

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet henholdsvis godkendt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

RESUME

KPC BYG A/S har som bygherre og med Lejerbo som driftsherre, indsendt skema A-ansøgning om støtte i henhold til lov om almene familieboliger samt støttede private andelsboliger mv. til opførelse af 31 almene familieboliger på del af matr.nr. 183 Eksercerpladsen (del af byggefelt 5d), beliggende Ørestad Boulevard (Parkhusene).

KPC BYG A/S og Lejerbo er valgt som henholdsvis bygherre og driftsherre til byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud i 2003 af grundkapitallån til almene familieboliger i åben kvote.

De 31 almene familieboliger indgår i et samlet projekt, der er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema og rummer i alt 63 lejligheder, som opføres med blandede ejerformer – almene familieboliger og ejerboliger. De almene familieboliger udstykkes som en samlet ejerlejlighed.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 309 "Ørestad City Nord" og beliggende i underområde V. Projektet er i overensstemmelse med det gældende plangrundlag.

Anskaffelsessummen er beregnet til 54.183.000 kr. inkl. moms, svarende til ca. 18.800 kr. pr. m². Grundkapitallånet udgør 7 pct. heraf, svarende til ca. 3,8 mio. kr., og den kommunale garantiforpligtelse kan beregnes til ca. 14,1 mio. kr.

Boliglejen er på baggrund af den kalkulerede anskaffelsessum beregnet til ca. 1.065 kr. pr. m² i gennemsnit svarende til en månedlig leje på ca. 5.900 kr. for en bolig på 2 værelser, ca. 8.000 kr. for en bolig på 3 værelser og ca. 9.700 kr. pr. måned for en bolig på 4 værelser.

Endvidere foreslås udlejn ing af boligerne, efter sædvanlig aftale med kommunen, at ske efter særlige kriterier, der skal sikre en afbalanceret beboersammensætning.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

KPC BYG A/S har som bygherre og med Lejerbo som driftsherre søgt om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 31 almene familieboliger på del af matr.nr. 183 Eksercerpladsen – byggefelt 5d, beliggende Ørestad Boulevard (Parkhusene).

Projektet indgår i et tilbud fra KPC BYG A/S og Lejerbo, der er accepteret som henholdsvis bygherre og driftsherre på byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud af grundkapitallån i 2003 til byggeprojekter med almene familieboliger i åben kvote.

Der henvises i den forbindelse til Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens indstilling om valg at bygherrer og driftsherrer, som blev tiltrådt i Borgerrepræsentationens møde den 12. november 2003 (504/03). Heri indgår projektet som tilbud nr. 5 i Bedømmelsesudvalgets betænkning vedrørende udbud 2003, Åben kvote familieboliger, som er optrykt som bilag 4 til indstillingen. I tilbuddet er anskaffelsessummen kalkuleret til ca. 19.000 kr. pr. m² bruttoetageareal.

I forbindelse med udbuddet er der stillet krav om, at den valgte driftsherre skal ommærke i størrelsesordenen 2 små familieboliger til ungdomsboliger for hver ny stor familiebolig, som den valgte driftsherre bliver driftsherre for. Desuden skal et mindre antal almene boliger i eksisterende byggeri stilles til rådighed for særligt udsatte grupper. Samtidig skal hver 3. bolig i det almene byggeri stadig stilles til rådighed for den boligsociale anvisning.

I forbindelse med tilbuddet har Lejerbo fremsendt en redegørelse for, hvorledes den forudsatte ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger tænkes gennemført, tillige med en redegørelse for de initiativer, som er iværksat med henblik på at skaffe boliger i den eksisterende boligmasse til særligt udsatte grupper.

Efter den seneste ændring af almenboligloven (ændringslov nr. 1233 af 27. december 2003) er der fra 1. januar 2004 indført maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri. Anskaffelsessummen for almene familieboliger er fastsat til maksimalt 17.000 kr. pr. bruttoetageareal, og for almene ældre- og ungdomsboliger er den maksimale anskaffelsessum fastsat til 20.000 kr. pr. m² bruttoetageareal.

Nærværende projekt og de øvrige projekter, der efter udbud i 2003 er valgt, jfr. ovenfor, og hvorom der er nu er indsendt skema A-ansøgning, er imidlertid omfattet af en overgangsbestemmelse, hvor maksimumsbeløbene ikke finder anvendelse for tilsagn om offentlig støtte, der meddeles inden den 1. juli 2004, såfremt der inden den 12. november 2003 (lovforslagets fremsættelse) er indgået forhåndsaftale om byggeriet eller valgt bygherre.

Da indstilling til Borgerrepræsentationen om valg af bygherre er tiltrådt af såvel Bygge- og Teknikudvalget som Økonomiudvalget inden den 12. november 2003, og da forvaltningen forventer at kunne meddele tilsagn inden den 1. juli 2004, er nærværende projekt ikke bundet af maksimumsbeløbet på 17.000 kr. pr. m² bruttoetageareal.

De almene familieboliger indgår i et samlet projekt med i alt 63 boliger, der i sin helhed opføres af KPC BYG A/S som bygherre og er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema. Bebyggelsen opføres med blandede ejerformer, hvor de 31 almene familieboliger udgør knap halvdelen. De resterende boliger i bebyggelsen opføres som ejerboliger.

Grundsælger er Ejendomsudviklingsselskabets Parkhusene. De almene familieboliger og fælleslokaler vil blive udstykket som en selvstændig ejerlejlighed, som tilskødes en afdeling under Lejerbo for en samlet grundkøbesum på 9.818.000 kr., svarende til ca. 3.400 kr. pr. m² bruttoetageareal inkl. udgifter til byggemodning.

Byggeriet forventes påbegyndt i september 2004 og forventes færdigopført ca. maj 2006.

Eksisterende forhold - status for Ørestad City

Den aktuelle ejendom er beliggende i Ørestad City på sydsiden af den store bypark. Parkhusene består af i alt 240 boliger, hvoraf den aktuelle første etape udgør 63 boliger. Etape 1 er beliggende ud til Ørestads Boulevard.

Ørestad City kan fuldt udbygget rumme 1,1 mio. m² etageareal (ekskl. overbygning af Øresundsforbindelsen). Der kendes projekter for ca. halvdelen af rummeligheden.

De overordnede trafikale infrastrukturanlæg Centerboulevard, Ørestads Boulevard, Metro, Arne Jacobsens Allé og Hannemanns Allé samt flere adgangsveje, den 7,5 ha store bypark, kanalen langs Arne Jacobsens Allé, Kay Fiskers Plads, vandkaskaderne langs pladsen samt første del af centergaden og centertorvet i forbindelse med Fields er etableret, og 4 erhvervsbyggerier, herunder KLP-huset ret syd for Parkhusene, er taget i brug.

Hovedkanalen langs Ørestads Boulevard er under etablering, et nyt domicil for Københavns Energi samt boligbebyggelsen M- huset er under opførelse, og byggeprojekter med et samlet etageareal på ca. 300.000 m², herunder det nye gymnasium, er under forberedelse.

Ørestad City er på baggrund af beliggenheden i det trafikale knudepunkt mellem lufthavn, motorvej, regionalbane og Metro tænkt primært som et bykvarter med kommercielle og finansielle erhvervsvirksomheder. Det er dog forudsat, at der skal opføres mindst ca. 1.200 boliger i området. De aktuelle prognoser tyder på, at boligantallet kommer op på ca. 1.600 boliger primært placeret omkring byparken.

Projektet

Bygningen, som er en 11 etager høj boligblok, indgår i en samle t boligbebyggelse, der i alt omfatter 3 bygningsblokke. De øvrige bygninger er tænkt udført i 8 etager, der alle orienterer sig som en U formet bebyggelsesstruktur mod Edvard Thomsens Vej. Bygningskomplekset rummer et delvist lukket have / parkområde med mulighed for ophold og leg.

Bygningen er placeret langs Ørestads Boulevard med gavlene mod Edvard Thomsens Vej og det grønne parkområde, som udgør den centrale Bypark i området Ørestad City.

Facader og gavle fremstår i et nutidigt og enkelt udtryk med klart afgrænsede felter, vekslende mellem felter af en lys, gul tegl og felter af glas. Bygningen opføres i kendte og afprøvede materialer, der er robuste, vedligeholdelsesvenlige og skånsomme overfor miljøet.

Der indrettes i alt 63 stk. lejligheder hvoraf de 31 lejligheder er almene boliger og de resterende 32 lejligheder er ejerlejligheder. De 31 almene boliger på 2-4 værelser har et samlet etageareal på 2.727 m² samt et fællesareal i stueetagen på 153 m². Boligernes areal varierer fra 67 m² til 110 m² og har en gennemsnitsstørrelse på 93 m². Der er altaner til alle boliger.

Planforhold

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 309 "Ørestad City Nord" og er beliggende i underområde V bestående af den sydlige halvdel af den 7,5 ha store bypark og byggefelterne mellem parken og Arne Jacobsens Allé. Ejendommen indgår i byggefeltet nærmest Ørestads Boulevard på sydsiden af byparken.

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 200 svarende til en byggerummelighed på ca. 180.000 m² for hele område V. Heraf skal mindst 50.000 m² etageareal anvendes til boliger, primært placeret ud mod byparken.

Det er intentionen med lokalplanen, at bebyggelse skal placeres og udformes med henblik på særligt at markere de overordnede byrum, herunder Arne Jacobsens Allé. Bebyggelsen skal i dimensionering, proportionering og udformning tage udgangspunkt i den storskala, der fremgår af byggefelternes bebyggelsestæthed og størrelse. Krav til bebyggelsens ydre fremtræden og friarealer skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet. Det tilstræbes at opnå et levende bymiljø med høj grad af integration mellem erhverv og boliger og der vil være rige muligheder for såvel urbant som rekreativt byliv.

I det aktuelle byggefelt må bebyggelse generelt opføres i maksimalt 8 etager. I de markerede randzoner mod byparken og Ørestads Boulevard må bebyggelse opføres i 6-12 etager, idet der kan opføres én bygning med et bebygget areal på ca. 500 m² i op til 12 etager.

På baggrund af et eksempelprojekt, der blev gennemført i foråret 2003 med 4 arkitekttegnestuer, har Ørestadsselskabet og Københavns Kommune aftalt supplerende guidelines for boligbebyggelserne langs byparken. Formålet med de supplerende guidelines er, at bebyggelserne langs parken skal fremtræde forskellige, men varierede over et fælles tema. I disse guidelines fokuseres bl.a. på, at facaderne opløses i et lys- og skyggespil og på at opnå en varieret og dynamisk afslutning af bygningerne foroven.

Friarealet skal være af størrelsesordenen 40 pct. af bruttoetagearealet og skal tilvejebringes dels på egen grund, dels ved andel i de fastlagte fælles grønninger samt øvrige fællesarealer. Parkeringsdækningen udgør 1 plads pr. 200 m² etageareal, og højst ¼ heraf må indrettes på terræn.

I henhold til den efterfølgende vedtagne parkeringsstrategi for Ørestad City, skal parkeringspladser overvejende indrettes i fælles parkeringshuse, der muliggør dobbeltudnyttelse af pladserne samt mindsker belastningen på de ubebyggede arealer. Indtil der er givet tilladelse til opførelse af så meget byggeri, at der udløses krav om etablering af et antal p-pladser svarende til kapaciteten i et P-hus, meddeles der dispensation til at etablere parkeringen på terræn i byggefeltet.

Projektet til 1. etape af Parkhusene er i overensstemmelse med det gældende plangrundlag.

Københavns kommunes boligpolitik

byens utidssvarende boligmasse med henblik på attraktive boliger. Desuden sigtes mod, at der tilvejebringes grundlag for, at nye boliger kan etableres nær byens herlighedsværdier. Endvidere tilkendegives, at nybyggeriet skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet.

Den aktuelle bebyggelse er beliggende i Ørestad City, der er et stort nyt byområde. Herfra er der nem adgang til byens centrum via Metroen. Projektet omkranses af rekreative områder med landskabelige kanaler, sti-systemer mv.

Bebyggelsen opføres med gode familieboliger med blandede ejerformer og i god arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet. Efter forvaltningens vurdering betyder disse forhold, at projektet lever op til kommunens boligpolitiske hensigter.

Udlejning og kommunal anvisning

Efter almenboliglovens § 60, stk. 1 kan en almenboligorganisation indgå aftale med kommunalbestyrelsen om udlejning af maksimalt 90 % af familieboligerne i en afdeling efter særlige kriterier. For at sikre at byggeriet kommer godt fra start med en bred, socialt harm onisk beboersammensætning ønsker Lejerbo at indgå i en fleksibel udlejningsaftale, hvorefter der – med respekt af henholdsvis kommunens anvisningsret til hver 3. bolig, beslutningen om, at hver 9. bolig skal tilbydes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen samt kravet om minimum 10 % almindelig ventelisteudlejning – udlejes efter særlige kriterier.

Den endelige udformning af kriterierne og den indbyrdes prioritering forudsættes fastlagt ved kommende drøftelser mellem Lejerbo og Københavns Kommune (Plan & Arkitektur) indenfor rammerne af kommunens " standardmodeller" for fleksibel udlejning, som Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte i mødet den 4. december 2002 i forbindelse med godkendelsen af indstillingen om evaluering af udlejningsforsøg og fremtidige udlejningsaftaler i den almene boligsektor (BTU 587/2002).

Økonomi

Projektets anskaffelsessum er opgjort til i alt 54.183.000 kr. inkl. moms, svarende til ca. 18.800 kr. pr. m² bruttoetageareal (2.880 m²).

Lejen er på det foreliggende grundlag beregnet til 1.065 kr. pr. m² i gennemsnit ekskl. forsyningsudgifter.

Finansiering af byggeriet sker efter reglerne i lov om almene boliger og støttede private andelsboliger. Der henvises i øvrigt til punkterne om økonomi og finansiering i vedlagte bilag 1.

Kommunens grundkapital vil på grundlag af den anslåede anskaffelsessum andrage ca. 3,8 mio. kr. Udgiften afholdes af budgetansvarlig institution Plan & Arkitektur på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden).

Den kommunale garantiforpligtelse til udgøre ca. 14,8 mio. kr.

Huslejen for en 2 værelses bolig på 67 m² er opgjort til ca. 5.900 kr. pr. måned, for en 3-værelses bolig på ca. 89 m² til ca. 8.000 kr. og for en 4-værelses bolig på 110 m² ca. 9.700 kr. pr. måned.

Nærmere oplysninger om projektets økonomi, finansiering og lejeberegning fremgår af vedlagte bilag 1.

Vurdering

Bygningen er tænkt udformet i et enkelt og afklaret nutidigt formsprog med hensyn til valg af materialer og farver og lever hermed op til intentionerne om udformning af bebyggelsernes ydre fremtræden for Ørestaden. Bebyggelsen er desuden placeret tæt op ad det planlagte grønne parkområde, hvilket tilfører bebyggelsen et ekstra tilskud af grønne omgivelser.

Variationen i facadeudformningen med felter af lyse tegl og forskellige former for glas, kombineret med forskellige vinduesåbninger og altaner, er med til at understrege det valgte enkle formsprog på en overbevisende måde. Bygningen markerer sig klart i området med den store højde og husdybde samt med den skråt afskårne gavl mod syd.

Bygningen opføres i kendte og genanvendelige materialer, der er robuste og de valgte løsninger for bygningens udformning er truffet med henblik på at begrænse behovet for vedligeholdelse og dermed mindske driftsudgifterne. Boligerne orienterer sig overvejende i vestlig og østlig retning. Mod vest er der fra opholdsrummet direkte adgang til altanen, hvorfra der er kontakt med haveanlægget. Boligerne i den skrå gavl mod syd og i gavlen mod nord har tresidet lysindfald i opholdsrummet. Opholdsrummet har glasparti i rummets fulde bredde og tilfører hermed boligen det optimale lysindfald. Lejlighederne er udformet med rum af hensigtsmæssig og møblerbar størrelse. Boligerne er indrettet med åbent køkken / alrum, som står i åben forbindelse til opholdsstuen med altaner og vil kunne fungere som tidssvarende boliger.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan på denne baggrund anbefale støtte til gennemførelse af projektet i henhold til lov om almene boliger.

Miljøvurdering

Projektet vurderes ikke at have negative miljømæssige konsekvenser. Der henvises i øvrigt til afsnittet om miljøforhold i vedlagte bilag 1.

Høring

Plan & Arkitektur har indhentet udtalelser fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljøkontrollen, Københavns Energi og Byggeri & Bolig.

BILAG VEDLAGT

1. Redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering m.v.

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Revideret Skema A- ansøgning af 2. april 2004 om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger på Ørestad Boulevard (Parkhusene)

B. Tegningsbilag

C. Omslag med høringssvar

Jens Ole Nielsen

J.nr. ØU 211/2004

24. Ingerslevsgade - omlægning af rundkørsel ved Dybbølsbro (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at rundkørslen ved Ingerslevsgade og Dybbølsbro omlægges til et signalreguleret vejkryds som beskrevet i nærværende indstilling

at der gives en anlægsbevilling på 3,25 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til gennemførelse af omlægningen, udformet som en udgiftsbevilling på 5,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,25 mio. kr. svarende til HUR's økonomiske bidrag.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Sagen blev udsat

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Anbefalet, idet arealet mellem vejkrydset og Dybbølsgade udlægges som gågadeområde med cykling tilladt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 26. februar 2003 Vesterbros Trafik- og Byrumsplan (BTU 101/2003), hvori der bl.a. redegøres for, at Ingerslevsgade udgør en fordelingsgade på Vesterbro, hvor det skal sikres, at vejen er udformet, så den bl.a. kan afvikle den kollektive bustrafik.

På mødet den 26. november 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget en strategi samt forslag til aktiviteter vedrørende forbedringer af bustrafikkens fremkommelighed (BTU 542/2003).

Ingerslevsgade fra Dybbølsbro til Tietgensgade udgør en af de strækninger, hvor der ønskes en bedre busfremkommenlighed og er derved et af de projekter, hvor HUR og Københavns Kommune har indgået et samarbejde om at komme med et forslag til forbedringer.

Specielt har det vist sig efter åbningen af Fisketorvet Shopping Center, at rundkørslen ved Ingerslevsgade/Dybbølsbro ikke har kapacitet til at få afviklet trafikken tilfredsstillende med flere kødannelser til følge.

Samarbejdet har resulteret i et forslag til omlægning af rundkørslen til et signalreguleret vejkryds. Dette vil forøge kapaciteten væsentligt og vil forventes at kunne optage det trafikale pres, der er på dette sted.

Det foreslås at udforme krydset som et firbenet vejkryds med cykelstier i hver side i alle fire vejtilslutninger. Dertil kommer en tilslutning fra Dybbølsgade i form af en cykelsti, der leder cyklisterne fra Dybbølsgade rigtigt ud i krydset. I alle fire ben etableres yderligere fodgængerfelter (se bilag 4). Den eksisterende skulptur, de to steler i rundkørslens midte, foreslås i samarbejde med kunstneren Erik Heide at blive placeret på hver sin side af udmundingen fra Dybbølsbro.

Omlægningen af rundkørslen til et signalreguleret vejkryds er beregnet til at koste 5,5 mio. kr. og forventes påbegyndt i 2004.

Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalget møde den 5. maj 2004, hvor den blev udsat. Et supplerende notat vedlægges.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 26. februar 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget Vesterbros Trafik- og Byrumsplan (BTU 101/2003), hvori der bl.a. redegøres for den overordnede trafikstruktur på Vesterbro. I planen fremgår det, at der arbejdes med at sikre sammenhænge mellem bydelene via fordelingsgader og at Ingerslevsgade udgør en fordelingsgade på Vesterbro.

Planen er at sikre, at fordelingsgaderne er indrettet og udformet, så de kan tilbyde en tilstrækkelig kapacitet og kørselshastighed til afvikling af den gennemkørende personbil- og erhvervstrafik, samt den overordnede kollektive bustrafik.

Den 26. november 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget en strategi samt forslag til aktiviteter vedrørende forbedringer af bustrafikkens fremkommelighed (BTU 542/2003).

Krydset mellem Ingerslevsgade og Dybbølsbro er i dag udformet som en rundkørsel, der ofte medfører store kødannelser i området. Ingerslevsgade benyttes dagligt af pendlere til indre by, DSB, Post Danmark, Carlsberg og områdets største arbejdsplads "Den hvide Kødby", der ligger lige nord for rundkørslen (se bilag 1). Desuden har åbningen af Fisketorvet Shopping Center medvirket til et øget pres på afviklingen af rundkørslen. Dertil kommer en mængde fodgængere og cyklister, der færdes via rundkørslen til henholdsvis Dybbøl Station og Hovedbanegården.

HUR har været en vigtig samarbejdspartner for at sikre en bedre busfremkommelighed i Ingerslevsgade. I den sammenhæng har man i projektforløbet drøftet to yderligere kryds nord for rundkørslen og vurderet, hvorvidt det var muligt at øge kapaciteten her også. Forvaltningens konklusion er, at der ikke bør ske ændringer i krydset Ingerslevsgade/ Tietgensgade, mens signalanlægget i krydset Tietgensgade/ Bernstorffsgade bør indstilles. Se uddybning nedenfor.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Trafiktekniske data

Rundkørslen ved Ingerslevsgade og Dybbølsbro er en hastighedsdæmpende rundkørsel med en relativ lille diameter og fire vejtilslutninger. Derudover er der tilslutning af en cykelsti fra den lukkede Dybbølsgade (se bilag 3).

Der er en række trafikstrømme, som belaster rundkørslen på forskellige tidspunkter af dagen. I de tidlige morgentimer gælder det en mængde lastbiler, der har ærinde i Kødbyen. I myldretiden er det gennemkørende biler, der skal ind til byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen. Derudover kommer en lang række bilister, der skal til Fisketorvet denne vej. Sidstnævnte er formodentligt grunden til, at der jævnligt er tilbagestuvning på Dybbølsbro og Ingerslevsgade.

Derudover er det et problem for rundkørslen, at et relativt stort antal cyklister og fodgængere skal igennem, da bilisterne hver gang skal holde tilbage for disse.

Dertil kommer, at den ønskede fredeliggørelse af Sønder Boulevard indenfor nærmere fremtid yderligere vil øge belastningen på rundkørslen.

Forvaltningen har vurderet forskellige alternativer til, hvordan man kan øge kapaciteten i rundkørslen og derved undgå førnævnte ventetider.

Alternativ 1, Signalreguleret rundkørsel

Rundkørslen har en alt for lille diameter til at kunne blive signalreguleret og det er ikke muligt på dette sted at øge størrelsen til det ønskede behov for en sådan løsning.

Alternativ 2, Rundkørsel uden cyklister

Cyklisternes gennemkørsel i rundkørslen er en væsentlig faktor for de høje ventetider, hvorfor det er undersøgt, hvorvidt cyklisterne kunne ledes udenom rundkørslen.

Det er vurderet, at det vil være en stor serviceforringelse for både fodgængere og cyklister, da det vil medføre længere afstande samt ventetider ved krydsningerne.

Alternativ 3, To-sporet rundkørsel

Det er undersøgt, hvorvidt kørearealet i rundkørslen kunne udvides således at man fik to spor i midten. Dette blev forkastet, da det ville medføre dårlige oversigtsforhold.

Alternativ 4, Ombygning til almindeligt kryds med signalregulering

Ved en ombygning af rundkørslen til et signalreguleret kryds vil der blive en langt bedre kapacitet i krydset. Derudover vil et signalanlæg i højere grad være fremtidssikkert, idet kapaciteten vil kunne forøges yderligere ved længere omløbstider.

Med andre ord er rundkørslens kapacitet i dag opbrugt, mens en etablering af et signal vil medføre, at krydsets kapacitet ikke vil være opbrugt.

Det betyder, at et signalanlæg bedre kan håndtere en øget trafikmængde, som må forventes kommer som følge af bl.a. fredeliggørelse af andre veje på Vesterbro og udbygningen ved DGI-Byen. Samtidig vil den tunge trafik til/fra kødbyen nemmere kunne afvikles og føres ud på det overordnede vejnet (Kalvebod Brygge).

Ingerslevsgade har A-bus rute, men i dag oplever HUR, at busserne ud af byen forsinkes op til 4 minutter, mens de mod byen forsinkes op til 2½ minut i rundkørslen. Ved et signalanlæg i rundkørslen er forsinkelserne beregnet til ca. 1 minut i spidsbelastningerne.

I rundkørslen er det i dag ikke muligt at prioritere trafikanterne mod hinanden eller give mere kapacitet (f.eks. i myldretiderne), til de retninger, der har behovet. Et signalanlæg er derimod mere robust overfor ændringer i trafikmønsteret og det kan indstilles efter de behov, der med tiden måtte vise sig.

Forvaltningen kan på den baggrund anbefale, at rundkørslen bliver ombygget til et signalreguleret kryds.

Omlægning af rundkørsel

Eksisterende forhold

Rundkørslen mellem Ingerslevsgade og Dybbølsbro fremstår i dag som et centralt og markant byrum af høj kvalitet. Der har i detailprojekteringen været et nært samarbejde med kunstneren Erik Heide, der har stået for udførelsen af de fire steler ved Dybbølsbro, hvoraf de to står centralt placeret i rundkørslens midte (se bilag 2).

Fliserne er alle skåret i buet format således at belægningen følger cirkelslaget og derved understreger det cirkulære udtryk.

I forbindelse med omlægningen af rundkørslen er det vigtigt at indarbejde en ny placering af de to steler og gerne i forhold til de to øvrige på den anden side af Dybbølsbro.

Rundkørslen har i dag fire vejtilslutninger med to vejbaner samt en cykelbane, der ledes direkte ud i rundkørslen fra den lukkede Dybbølsgade (se bilag 3).

Forslag til omlægningen

Forvaltningen foreslår, at rundkørslen omlægges til et regulært firbenet kryds med signalregulering. Det foreslås, at Ingerslevsgade øst/vest samt Dybbølsbro får både højre, venstre og ligeud bane i krydset, mens Skelbækgade pga. pladsmangel kun får en kombineret ligeud- og højresvingsbane samt venstresvingsbane. Vurderingen er, at det er vigtigere at trække cykelstien helt frem i stedet for at etablere en højresvingsbane. Der er mange store køretøjer fra Skelbækgade og det er derfor vigtigt at beskytte og gøre opmærksom på cyklisterne.

Den eksisterende cykeltilslutning fra Dybbølsgade falder meget uheldigt ud i et signalreguleret kryds og det har derfor været vurderet, hvorvidt man skulle lukke cykelstien for enden af gaden og derved få et regulært fortov/ lille plads, hvor man eventuelt kunne give de to steler en central placering samt give plads til et par bænke og træer (se bilag 5).

Ifølge Vesterbro Trafik- og Byrumsplan er Dybbølsgade udlagt til blød trafikakse, hvor trafikken skal være dæmpet og hvor det er muligt at køre roligt på cykel eller slentre af sted. Dybbølsgade er derfor heller ikke udlagt til kommende cykelstigade, som Skelbækgade. Det kunne derfor godt forsvares, at cyklende skulle stoppe op for enden af gaden og trække hen over det lille torv til signalreguleringen, som det er tilfældet andre steder i byen. Placeringen af stelerne kunne hjælpe til at signalere "plads" og visuelt bremse cyklerne allerede nede i gaden.

Forvaltningen har samtidig vurderet, hvordan man kan få cykelstien ført helt ud til krydset. Forvaltningen har set på flere forskellige løsningsmodeller og har konkluderet, at den bedste løsning vil være at lade cykelstien forløbe som en dobbeltrettet sti halvvejs ud i krydset og derefter tvedele stien til to enkelt rettede for at få cyklisterne rigtigt ud og ind af krydset (se bilag 4).

Forvaltningen anbefaler den sidste løsning med cykelsti, da antallet af cyklister til/fra Dybbølsgade (trafiktællinger viser et højt antal cyklister i myldretiderne) sammenholdt med antallet af højresvingende lastbiler fra Skelbækgade bevirker, at cyklisterne af trafiksikkerhedsmæssige grunde skal styres rigtigt og forsvarligt ind og ud af signalreguleringen.

Placeringen af de to steler fra rundkørslens centrum er efter samarbejde med kunstneren skilt ad og placeret på hver sin side af udmundingen fra Dybbølsbro. Det tilsigtes at placere dem så symmetrisk som muligt i forhold til de tilsvarende to steler, der er placeret på den anden side af Dybbølsbro.

Derudover er der i samarbejde med HUR placeret en ny læskærm ved hvert af de to busstoppesteder. De eksisterende træer og bænk flyttes til en mere hensigtsmæssig placering i forhold til det nye cykelstitracé.

For fodgængerne etableres fodgængerfelter i alle fire ben. I Ingerslevsgade etableres begge med midterheller.

Krydsene Ingerslevsgade/ Tietgensgade, Tietgensgade/ Bernstorffsgade

Forvaltningen har været gennem flere overvejelser i forsøget på at forbedre trafikafviklingen af krydsene ved Ingerslevgade/Tietgensgade samt Tietgensgade/ Bernstorffsgade (se oversigtskort, bilag 1).

HUR er af den opfattelse, at venstresvingende fra Ingerslevsgade mod Tietgensgade blokerer for en ordentlig trafikafvikling det pågældende sted og har foreslået at få etableret en venstresvingsbane.

Forvaltningen har set på forskellige muligheder for at ændre krydset. Et af de største problemer på stedet er et meget markant uheldsbillede (ligeud kørende cyklister fra Tietgensgade mod Tietgensbro bliver ramt af højresvingende biler fra Ingerslevsgade). En venstresvingsbane vil yderligere forstærke dette problem, hvorfor forvaltningen kun kan anbefale en venstresvingsbane såfremt, der samtidig etableres en signalregulering af krydset.

Det vurderes, at en signalregulering vil forbedre sikkerheden og give en bedre fremkommelighed i morgenmyldretiden fra Ingerslevsgade til Tietgensbro. Til gengæld vil et signal give lidt flere forsinkelser over resten af døgnet.

Dertil har det været overvejet, hvorvidt det kunne løses ved at lave en knækket prioritet i krydset således at Ingerslevsgade – Tietgensbro blev første prioritet. Uheldsbilledet er meget dårligt på dette sted og da alle erfaringer viser, at uheldsbilledet blot vil forværres ved en knækket prioritet har forvaltningen vurderet, at dette ikke kunne anbefales.

Forvaltningen har yderligere overvejet at forbyde et venstresving på dette sted, men dette vil forringe tilgængeligheden til området mærkbart og der vil blive en del omvejskørsel. Andre veje vil få øget trafik, bl.a. Istedgade, som ellers skulle fredeliggøres ifølge Vesterbro Trafik- og Byrumsplan. Forvaltningen kan på den baggrund ikke anbefale en sådan løsning

Forvaltningen har på den baggrund vurderet, at der ikke bør ske yderligere foranstaltninger i dette kryds end de for nyligt udførte ændringer af afstribningen. HUR er indforstået med denne løsning.

Derudover vil der stadig være et problem med kø over Tietgensbro, hvilket stammer fra signalanlægget i krydset Tietgensgade/ Bernstoffsgade, som selv efter en justering vurderes til at være en flaskehals for trafikafviklingen i området.

Forvaltningen er dog indstillet på at arbejde med en mere optimal indstilling af dette anlæg og forventer at få dette udført hurtigst muligt.

Økonomi

Omlægningen af rundkørslen til et signalreguleret kryds er beregnet til at koste 5,5 mio. kr. som fordeler sig på følgende hovedposter:

Jordarbejder: 800.000,-

Belægningsarbejder: 1.800.000,-

Inventar (læskure): 100.000,-

I alt 2.700.000,-

Uforudseelige (15%) 450.000,-

Projektering (15%) 450.000,-

I alt 3.600.000,-

Flytning af steler: 200.000,-

Signal: 1.200.000,-

Belysning/ledningsarbejde 500.000,-

I alt: 5.500.000, -

Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 3,25 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg), udformet som en udgiftsbevilling på 5,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,25 mio. kr. svarende til HUR's økonomiske bidrag.

Til finansiering af Københavns Kommunes andel af udgifterne til projektet er der overført 2,25 mio. kr. fra Pulje til trafik og nye boligområder (90 mio kr.-puljen) under Økonomiudvalgets fælles anlægspulje (konto 6.51.3) fra Budgetforlig 2003 (indgået mellem ABDFØ) til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg). Den resterende 1 mio. kr. indarbejdes som et busfremkommeligheds "punktprojekt", hvortil der er afsat 1 mio. kr. i 2004.

Miljøvurdering

Trafik

Rundkørslen fungerer i dag som en hastighedsdæmpende foranstaltning. En ulempe ved ombygningen til en signalregulering er, at den hastighedsdæmpende virkning forsvinder. Dette vil sandsynligvis give et andet uheldsbillede i krydset.

Ombygningen af krydset og den derved bedre fremkommelighed for busser vil være medvirkende til at gøre det mere attraktivt at bruge offentlige transportmidler frem for private motorkøretøjer.

Materialer

I det omfang materialerne kan genbruges vil det blive gjort. Forvaltningen kan dog ikke anbefale at genbruge flisebelægningen på fortovsarealerne, da disse er skåret til i cirkulære former, men se sig nødsaget til at knuse den og genbruge den andet sted som evt. bærelag.

Jord og asfalt, der skal flyttes/bortskaffes i forbindelse med anlæggelsen, vil ske i samarbejde med Miljøkontrollen i projekteringsfasen.

Støjgener

Det må forventes, at projektet på sigt vil være medvirkende til at øge trafikken på Ingerslevsgade og derved tilføre gaden et højere støjniveau, da det er hensigten gennem projektet at styrke kapaciteten. Det forventes dog ikke at give anledning til anlægsmæssige foranstaltninger, da det overvejende er trafik, der i forvejen findes i området og som kun flyttes fra andre nærliggende gader til Ingerslevsgade.

Høring

Københavns Politi har principgodkendt begge alternative løsningsforslag.

Andre konsekvenser

Parkering: Projektet berører ikke noget eksisterende parkering.

BILAG VEDLAGT

1: Oversigtskort over Ingerslevsgade, Vesterbro

2: Foto af eksisterende forhold

3: Plan af rundkørslen, eksisterende forhold

4: Skitseforslag til signalreguleret kryds med cykelsti fra Dybbølsgade

5: Skitseforslag til signalreguleret kryds uden cykelsti fra Dybbølsgade

Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 5. maj 2004

6: Supplerende notat)

Ole Bach

J.nr. ØU 182/2004

25. Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at de af Økonomi- og Erhvervsministeriet tildelte rammer til byfornyelse i 2004 og stipulerende rammer for 2005 og 2006 prioriteres som anført i indstillingen,

at byfornyelsesbeslutningerne fremmes som nedenfor anført, og at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifterne til planlægningen og gennemførelsen,

at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at træffe beslutninger efter den nye lov (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) for de ejendomme, der tidligere er truffet beslutninger for efter den gamle lov (Lov om byfornyelse), og som er nævnt nedenfor,

at der til lejere som alt overvejende hovedregel ydes indfasningsstøtte til 2/3 af hele huslejestigningen,

at indfasningsstøtten afholdes af kommunen alene,

at det i udlejningsejendomme stilles som betingelse, at mindst 50 % af lejerne skriftligt har tilsluttet sig projektet,

at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at gennemføre ombygningsprojekterne på de to kommunale ejendomme: Meklenborggade 1-7/Holmbladsgade 62 og Valdemarsgade 52 og 56 i overensstemmelse med de tidligere beslutninger herom,

at ombygningerne af de kommunale ejendomme gennemføres helt eller delvis uden statsstøtte, hvis de statslige rammer ikke slår til.

at der til videreførelse af den lokale informationsindsats efter lukning af Vesterbro Byfornyelsescenter årligt afsættes 500.000 kr. af byfornyelsesmidlerne til driften af 1 eller 2 karrébutikker, og at Bygge- og Teknikforvaltningen bemy ndiges til at indgå aftale herom,

at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at overlade ejendommen Valdemarsgade 4 til Økonomiforvaltningen efter centrets ophør, medmindre en anden forvaltning ønsker at gøre brug af ejendommen.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Ole Hentzen (C) stillede ændringsforslag til 4. at om, at der til lejere ydes indfasningsstøtte til 2/3 af huslejestigningen, der overstiger 155 kr./m².

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)	X
Wallait Khan (V)	X
Ole Hentzen (C)	X
Monica Thon (B)
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)		X
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)	X
Jens Johansen (F)		X
Sven Milthers (F)		X
Mikkel Warming (Ø)		X

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag til 9. at om, at der i årene 2005-2007 årligt afsættes 1 mio. kr. af byfornyelsesmidlerne til videreførelse af den lokale informationsindsats.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)
Johannes Nymark (A)	X
Lars Engberg (A)	X
Kim Christensen (A)	X
Karin Storgaard (O)		X
Jens Johansen (F)	X
Sven Milthers (F)	X
Mikkel Warming (Ø)	X

Ændringsforslaget blev tiltrådt.

Der blev stemt om indstillingen med det tiltrådte ændringsforslag

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)	X
Wallait Khan (V)	X
Ole Hentzen (C)			X
Monica Thon (B)
Johannes Nymark (A)	X
Lars Engberg (A)	X
Kim Christensen (A)	X
Karin Storgaard (O)	X
Jens Johansen (F)	X
Sven Milthers (F)	X
Mikkel Warming (Ø)	X

Indstillingen med det tiltrådte ændringsforslag blev anbefalet, idet indsatsen i Augustagade-karreen varetages af Håndværkets Byfornyelsesselskab for så vidt angår de bygningsmæssige forhold, mens gårdanlægget forestås af Grønne Gårde.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at nettoudgifterne forbundet med ydelse af indfasningsstøtte, ombygningen af to kommunale ejendomme samt en videreførelse af den lokale informationsindsats ikke finansieres som en ren kommunal udgift; men ligeledes finansieres via den statslige ramme til byfornyelse eller – hvis dette ikke på det foreliggende grundlag skønnes muligt - alternativt udgår af den samlede indstilling

Der henvises til vedlagte notat".

RESUME

I indstillingen er redegjort for byfornyelsens forløb i 2003, hvor kommunens andel af den statslige ramme udgjorde 355,4 mio. kr. i ordinær ramme og 223 mio. kr. i ekstraordinær ramme til kvarterløft m.m., d.v.s. i alt 578,4 mio. kr. eller 55 % af landsrammen på 1.050 mio. kr. Den københavnske ramme er for ca. 27 %'s vedkommende anvendt på enkeltejendomme, derunder kvarterløftsager og Boligkommissionssager og resten, ca. 73 % på karrévis indsats.

I 2003 blev der endvidere til delt 25 mio. kr. i ekstra ordinær ramme til ældre almene afdelinger, samt efter støtteordningen Aftalt Boligforbedring meddelt reservation af 341 mio. kr. til 53 private udlejningsejendomme med 2.348 lejligheder.

På grund af ophævelsen af Byfornyelsesloven og indførelsen af den nye lov om byfornyelse og byudvikling måtte flest mulige sager vedrørende karrévis fornyelse, andelsboliger og ejerlejligheder fremmes, da sådanne sager har forringede vilkår under den nye lov. Således blev Amerikavej-karréen og Nørre Sideallé-karréerne fremmet fra 2004 til 2003. Til gengæld måtte Valdemarsgade 52-56 samt andre sager med enkeltejendomme udskydes.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har i 2004 tildelt Københavns Kommune en ordinær kontantramme på 109,8 mio. kr. Fra og med 2004 udgør rammen alene statens kontante udbetaling, der typisk svarer til 1/4 af aktiviteten. Kontantrammen på 109,8 mio. kr. svarer således størrelsesmæssigt til en aktivitetsramme på ca. 440 mio. kr. efter de tidligere regler.

Ingen karrévise beslutninger bortset fra gårdrydninger forudsættes at blive rammebelastende i 2004, hvor den statslige ramme forudsættes anvendt til gårdrydning, mertilsagn til tidligere beslutninger og fremme af tidligere beslutninger for enkeltejendomme, idet ombygningerne af de kommunale ejendomme i givet fald foreslås gennemført delvis uden statsstøtte, hvis ikke den statslige ramme slår til. Til gårdrydning foreslås afsat en statslig kontantramme på 20 mio. kr., hvilket sikrer, at aktiviteten med sædvanlig finansiering kan fastholdes på 40 mio. kr. årligt.

Derudover forventes i 2004 at kunne opnås ekstraordinære rammer til bygningsfornyelse i kvarterløftområderne Nørrebro Park-kvarteret og Nord-Vest, hvorimod der ikke er opnået yderligere ekstraordinære rammer til de tidligere kvarterløftområder: Holmbladsgade- og Kongens Enghave-kvarterne.

Endelig stilles forslag om tilpasning af byfornyelsesstrategien under indtryk af den nye lov, herunder med henblik på områdefornyelse. Det foreslås at fortsætte den karrévise indsats på det niveau, den nye lov muliggør, og i øvrigt at anvende rammerne på enkeltejendomme med installationsmangler uanset geografisk beliggenhed, men med fortrinsret til ejendomme i områder, der i øvrigt er udpeget til særlige indsatser. Det bemærkes herved, at Boligkommissionens adgang til at give påbud er afskaffet, og at kommissionens støttevirksomhed derfor er nedlagt, idet rammerne fremover administreres af Plan & Arkitektur. Imidlertid vil der fortsat blive lagt vægt på afhjælpning af kondemnable forhold.

I den udstrækning der opnås særligt tilsagn til områdefornyelse i de kommende år forudsættes den kommunale finansiering heraf at ske gennem byfornyelsesbudgettet.

I 2005 forventes en uændret ordinær statslig ramme på 110 mio. kr. + 40 mio. kr. i ekstraordinære rammer til områdefornyelse i Mimersgade-kvarteret og Øresundsvej-kvarteret.

Endvidere forudsættes Sundevedsgade-karréen og Runddel-karréen fremmet til rammebelastning i 2005. Derudover foreslås en indsats i karréen mellem Augustagade, Kirkegårdsvej, Thycho Brahes Allé og Amagerbrogade (Augustagade-karréen) og karréen mellem Thycho Brahes Allé, Keplersgade, Højdevej og Amagerborgade (Keplersgade-karréen), der begge er beliggende i det område, der er udpeget til områdefornyelse på Amager.

Det foreslås, at der ydes maksimal indfasningsstøtte på 2/3 af huslejeforhøjelsen og at kommunen alene yder støtten, så de statslige rammer udnyttes maksimalt.

Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at træffe og gennemføre de tidligere beslutninger efter den nye lov.

Endelig foreslås en forankring af den lokale informationsindsats efter Vesterbro Byfornyelsescentrets ophør i 2005, og at der hertil årligt i perioden 2005-2009 afsættes 500.000 kr. af byfornyelsesmidlerne.

I 2006 forudsættes hovedparten af rammerne anvendt til bygningsforbedring af enkeltejendomme.

SAGSBESKRIVELSE

Forhistorie

I mødet den 27. februar 1992 (B.F. 1992, side 500-507, jf. B.F. 1991, side 2213-33) tiltrådte Borgerrepræsentationen magistratens indstilling af 2. december 1991 om de kommende års byfornyelse. De foreslåede karréer var bl.a. udvalgt på grund af bygningernes vedligeholdelsestilstand, installationsmangler og mangel på egnede friarealer. Af indstillingen fremgik, at Borgerrepræsentationen hvert år vil få forelagt en redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder.

Bygge- og Teknikforvaltningen har senest med indstilling af 14. maj 2003, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 11. december 2003 (BR nr. 572/03 dagsordnens punkt 31), redegjort herfor.

I kommuneplan 2001 er der mere generelt redegjort for byfornyelsesbehovet, og de aktuelt udvalgte karréer er i overensstemmelse hermed.

I. Byfornyelsens forløb i 2003

Borgerrepræsentationen har efter mødet den 10. april 2003 behandlet de i vedlagte bilag 1 nævnte byfornyelsessager.

Den ordinære statslige ramme udgjorde på landsbasis 1.050 mio. kr. i 2003. Af denne bevilling fik Københavns Kommune i første omgang 358,6 mio. kr., som forvaltningen budgetterede med i Bygge- og Teknikforvaltninges indstilling af 14. maj 2003. I løbet af året tilbageførtes 20 mio. kr. til Horsens Kommune, som i 2001 lånte København rammer. Fra andre kommuner overførtes 16,8 mio. kr. Efter disse reguleringer udgjorde den samlede ordinære ramme 355,4 mio. kr. Rammen er udnyttet fuldt ud. Af de pr. 31. december 2003 overførte rammer fra provinskommunerne skal 42 mio. kr. i aktivitetsrammer (svarende til ca. 15 mio. kr. i kontantramme) tilbageføres på et senere tidspunkt.

Foruden den ordinære ramme på 359 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt en ekstraordinær ramme på 223 mio. kr. bl.a. til gennemførelse af kvarterløftindsatser, der som forsøg m.v. er godkendt særskilt af ministeriet.

Københavns Kommunes andel af den samlede statslige ramme på 1.050 mio. kr. for 2003 udgjorde dermed i alt godt 55 pct. eller 578,4 mio. kr., der er anvendt således, idet tallene i parentes er de i forvaltningens indstilling af 14. maj 2003 anslåede:

Ordinære rammer (aktivitetsrammer): Mio. kr. Mio. kr.

Indre Vesterbro

Centret 5 (5)

I alt 5 (5)

Øvrige karréer

Nørre Sideallé-karréerne 50 (0)

Ålandsgade-karréen 32 (30)

Valdemarsgade 52-56 0 (42)

Tøndergade-karréen 69 (0)

Amerikavej-karréen 20 (0)

171 (72)

Andet

Provinsen 3 (30)

Grønne Gårde 30 (24)

Boligkommissionen 66 (67)

Mertilsagn 39 (40)

Nye § 11, stk. 5 sager 43 (120)

I alt 181 (281)

Alt i alt 357 (358)

Ekstraordinære rammer

(aktivitetsrammer): Mio. kr. Mio. kr.

Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter 46 (45)

Kvarterløft Nordvest 40 (41)

Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret 30 (30)

Kvarterløft Kongens Enghave 20 (20)

Helhedsorienteret Folehaven 10 (10)

Ældre Almene 25 (25)

Andre forsøg m.v. 52 (20)

I alt 223 (191)

Allerede i foråret 2003 blev der varslet væsentlige ændringer i byfornyelsesloven, og en ny lov blev vedtaget til ikrafttræden den 1. januar 2004. Kommunens høringssvar blev behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 13. november 2003 (BR 527/03 punkt 8 på dagsordenen).

Da den nye lov ikke giver mulighed for at råde over ejendomme eller at gennemtvinge arbejder efter opfordring og påbud og stærkt begrænser støttemulighederne til ejerboliger og andelsboliger, ændredes prioriteringen, så Nørre Sideallé-karréerne, Tøndergade-karréen og Amerikavej-karréen blev fremmet på bekostning af Valdemarsgade 52 og 56 og en række sager vedrørende enkeltejendomme efter § 11, stk. 5, fortrinsvis i pri vate eller kommunale udlejningsejendomme, jf. Borgerrepræsentationens beslutninger herom i mødet den 11. december 2003.

En række tidligere karrévise beslutninger har som forventet krævet mertilsagn på i størrelsesordnen 40 mio. kr. De givne tilsagn og mertilsagn fremgår mere detaljeret af vedlagte bilag 2.

I planlægningsmæssig henseende er Handlingsplanen for Indre Vesterbro afsluttet, men gennemførelsen vil stå på i endnu nogle år. Der resterer afslutning af 34 sager med 471 boliger.

I løbet af året har der fortsat været arbejdet med evalueringen af handlingsplanen og Bygge- og Teknikudvalget besluttede i mødet den 31. marts 2004 at udsende et forslag i høring med 3 måneders frist excl. juli måned for fremsendelse af kommentarer. Rapporten forventes udsendt i maj, så fristen udløber i september.

Som et 1. resultat af evalueringen besluttede Borgerrepræsentationen i mødet 11. juni 2003 at videreføre Vesterbro Byfornyelsescenter til en gang i 2005. Det blev i den forbindelse tilkendegivet, at der også efter centrets ophør skulle sikres en lokal informationsindsats.

Der har været ført en række drøftelser med repræsentanter for centerledelsen, og der stiles efter et ophørstidspunkt på 1. april 2005 og en forankring af den forsatte informationsindsats i 1 eller 2 karrébutikker, der dels finansieres af afsatte beløb til information i de enkelte sager, dels ved beskæftigelsesmidler, ligesom Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventes fortsat at stille personale i den sociale enhed til rådighed. Der skønnes imidlertid yderligere behov for af byfornyelsesmidlerne årligt at afsætte 500.000 kr. til driften i perioden 2005 til 2009, svarende til udgifterne i forbindelse med en fastansat.

Der kan ikke forventes statsrefusion på beløbet. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at indgå aftale om forankringen indenfor den nævnte økonomiske ramme.

Kvarterløftområder

I 2000 blev der mellem kommunen og staten indgået aftaler om igangsætning af kvarterløft i Nørrebro Park (tidligere ydre Nørrebro) og Nord-Vest.

I kvarterløft Nørrebro Park er der afsat i alt 140 mio. kr. i årene 2003-2005 til bygningsfornyelse.

Der var 45,2 mio. kr. til anvendelse i 2003. Heraf var 0,7 mio. kr. afsat til information m.v. Efter indstilling fra den lokale styregruppe og beslutning den 18. juni 2003 i Bygge- og Teknikudvalget er der meddelt bindende tilsagn på i alt 40,3 mio. kr. fordelt på 16 ejendomme med i alt 263 boliger.

Projekterne vedrører såvel forbedringsarbejder i form af etablering af badeværelser og køkkener som vedligeholdelsesarbejder primært på klimaskærm. Der var også enkelte gårdrenoveringer. Der er tale om maksimerede støttetilsagn. Ejendommene bidrager derudover med egenfinansiering på ca. 21,6 mio. kr. til projekternes gennemførelse.

I kvarterløft Nord-Vest var afsat 41.217.860 kr. til fordeling i 2003 ud af en samlet investeringsramme på 120 mio. kr. i årene 2003-2005 til bygningsfornyelse. Der var afsat 717.860 kr. til information m.v.

Efter indstilling fra den lokale styregruppe og beslutning den 18. juni 2003 i Bygge- og Teknikudvalget er der i 2003 meddelt bindende tilsagn på i alt 40,5 mio. kr. fordelt på 14 ejendomme med i alt 586 boliger.

Projekterne vedrører både bygningsfornyelsesarbejder og friarealforbedringer. Bygningsfornyelsesarbejderne er både forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder i form af etablering af toilet/bad, køkkener samt primært renovering af klimaskærm. Et projekt omfatter desuden et økologisk tiltag i form af solvarmeanlæg. Støttetilsagnene er maksimerede og ejendommene bidrager derudover med egenfinansiering på ca. 21,9 mio. kr.

I 2003 fik Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave-kvarteret igen tildelt yderligere ekstraordinære investeringsrammer på henholdsvis 30 mio. kr. og 20 mio. kr. til bygningsfornyelse.

I Holmbladsgade-kvarteret var 1,5 mio. kr. afsat til information herunder udgivelse af den lokale avis HolmBladet. Efter indstilling fra den lokale styregruppe og beslutning den 26. november 2003 i Bygge - og Teknikudvalget er der meddelt bindende tilsagn på 28,5 mio. kr. fordelt på 7 ejendomme med 245 boliger. Projekterne vedrører såvel forbedringsarbejder i form af etablering af toilet/bad og fjernvarme som vedligeholdelsesarbejder primært på klimaskærm.

Støttetilsagnene er maksimerede, og ejendommene bidrager derudover med en egenfinansiering på 3.5 mio. kr.

I Kongens Enghave blev der efter indstilling fra Boligforum og beslutning den 26. november 2003 i Bygge- og Teknikudvalget, meddelt bindende tilsagn på 19 mio. kr. fordelt på 6 ejendomme med 697 boliger. Derudover var der afsat 1 mio. kr. til information m.m. Projekterne omfatter lejlighedssammenlægninger, udvidelse af boliger med areal i tagetagen, renovering af altaner, tag, vinduer og gårdanlæg.

Der er tale om maksimerede støttetilsagn. Ejendommene bidrager derudover med egenfinansiering på ca. 7,5 mio. kr. kr. til gennemførelse af projekterne.

Helhedsorienteret byfornyelse

Den 20. marts 2003 tiltrådte Borgerrepræsentationen (sag 100/03) en indstilling om vedtagelse af programgrundlaget for et projekt i Folehaven. Programmet blev godkendt af Erhvervs- og Boligstyrelsen den 27. maj 2003 og kommunen meddelt endeligt tilsagn på 10 mio. kr. med en statsrefusion på 3,31 mio. kr. til projektets gennemførelse.

For de to projekter på henholdsvis Ydre Vesterbro og i modelområdet Tingbjerg-Utterslevhuse tiltrådte Borgerrepræsentationen den 11. december 2003 programgrundlagene (sag 554/03 og 555/03). De er den 2. marts 2004 godkendt af Erhvervs- og Boligstyrelsen som meddelte endeligt tilsagn på 10 mio. kr. med statsrefusion på henholdsvis 2,645 mio. kr. og 2,66 mio. kr. til hvert af projekterne.

Endelig har Borgerrepræsentationen den 22. januar 2004 (sag 21/04) besluttet, at sagen om gennemførelse af et helhedsorienteret projekt ved Blågårds Plads-kvarteret afsluttes.

Enkeltejendomme (§ 11, stk. 5)

Der er i 2003 meddelt bindende tilsagn til følgende Boligkommissionsejendomme:

Ægirsgade 7-9 13.035.000 kr.

Ægirsgade 11-13 8.113.000 kr.

Silkeborggade 9-11 13.867.000 kr.

Assensgade 10-12 15.135.000 kr.

Thomas Laubs Gade 25 – 29 15.900.000 kr.

I alt 66.050.000 kr.

Borgerrepræsentationen har meddelt forvaltningen bemyndigelse til at foretage forhandling og meddele støtte til ejendomme efter byfornyelseslovens kapitel 3, § 11, stk. 5 (frivillige bygningsfornyelsesarbejder).

Der er på baggrund heraf meddelt bindende tilsagnsrammer til følgende ejendomme i 2003:

Klingseyvej 26 Prv.udl. 3.001.000 kr.

Vesterbrogade 125 Prv.udl. 12.235.000 kr.

Vesterbrogade 117 A/B 3.100.000 kr.

Vesterbrogade 131-135/

Amerikavej 2 A/B 15.000.000 kr.

Sundevedsgade 17-19 A/B 2.000.000 kr.

Vesterbrogade 119-119 A E/F 5.000.000 kr.

Tøndergade 22-24 E/F 2.436.000 kr.

I alt 42.772.000 kr.

Ejendommene er udvalgt blandt de trufne beslutninger om offentlig støtte, idet andelsboligforeningerne og ejerforeningerne er prioriteret, og andelsboligforeninger, der tillige har modtaget tilsagn efter Tilskudsordningen Aftalt Boligforbedring er søgt fremmet mest muligt. Dog er 2 private udlejningsejendomme indberettet tidligt på året.

Derudover er der hjemtaget ekstraordinære rammer og meddelt bindende tilsagn til gennemførelse af forsøg og til fremtidssikring af ældre almene boliger.

Forsøg:

Enghavevej 75-77 1.173.000 kr.

Nøjsomhedsvej 14-22 1.173.000 kr.

Burmeistergade 4-26 m.fl. 24.848.000 kr.

Kirkegårdsvej 45 – 47 m.fl. 24.950.000 kr.

Fremtidssikring af ældre almene boliger:

Frederiksholm, AKB, karre 6 3.000.000 kr.

Folehaven, FB, afdeling 3032 4.901.000 kr.

Musvågevej, AAB, afdeling 24 8.100.000 kr.

Frederikssundsvej, AAB, afdeling 28 – 30 9.001.000 kr.

I alt 77.146.000 kr.

Aftalt boligforbedring

I 2003 blev rammerne til aftalt boligforbedring fordelt mellem kommunerne på samme måde som de ordinære rammer.

Loven var blevet ændret, så alene udlejningsejendomme kunne opnå støtte, og rammen var blevet reduceret med 100 mio. kr. svarende til andelsboligernes hidtidige andel.

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 5. december 2002 (BR nr. 638/02) kriterier for fordeling af Københavns Kommunes andel. Af landsrammen på 300 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt 239 mio. kr. Herudover havde kommunen godt 102 mio. kr. i uudnyttet ramme fra ejendomme med reservationer/tilsagn fra 2001 og 2002, der helt eller delvis ikke er udnyttet. De godt 341 mio.kr. blev herefter fordelt til 53 private udlejningsejendomme med i alt 2348 lejligheder.

Aftalt boligforbedring ophører helt fra 2004, da støtteordningen ikke er videreført i den nye lov.

II. Tilpasning af byfornyelsesstrategien til den nye lov

I Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling af 14. maj 2003 tilkendegav forvaltningen i 2003, at ville gennemgå listen over de 40.000 lejligheder uden eget bad med henblik på identifikation af karréer med mange lejligheder uden badeværelser, kombineret med mangel på friarealer og dårlig vedligeholdelse. Hensigten hermed var at udpege de mest trængende karréer, hvor en samlet indsats er ønskelig, idet forvaltningen i øvrigt forventede, at den karrévise indsats fremover økonomisk vil udgøre en aftagende del af indsatsen. Herunder fandt forvaltningen, at den fremtidige strategi burde bestå af 2 elementer:

1. En helhedsorienteret byfornyelse for et større sammenhængende område som en overordnet ramme for fremme af enkeltsager efter § 11, stk. 5 kombineret med andre tiltag som f.eks. de muligheder, der er åbnet for den almene sektor bl.a. omprioritering.

2. Udpegning af de dårligste ejendomme uden hensyn til beliggenheden med henblik på en enkeltstående indsats efter § 11, stk. 5 og eventuelt også Aftalt Boligforbedring.

Forvaltningen iværksatte ikke den omtalte strategiske gennemgang med henblik på udpegning af egnede karréer, da det var usikkert, hvilke muligheder den nye lov ville give.

Den nye lov giver i kapitel 6 mulighed for en karrévis indsats bestående af nedrivninger i karréernes indre og forbedring af friarealerne. Der er ikke adgang til at træffe beslutning om at råde-over ejendomme eller at træffe uansøgte beslutninger om nedrivninger i forhusbebyggelsen eller forbedringer.

Forvaltningen foreslår, at den hidtidige strategi fastholdes i muligt omfang, således at Grønne Gårde fortsat koncentrerer sig om karréer, hvis hovedproblem er manglen på egnede friarealer, medens Plan & Arkitektur i samarbejde med byfornyelsesselskaberne tager sig af karréer med en flerhed af problemer, hvor indsatsen på friarealerne bruges som udgangspunkt for en opsøgende indsats over for ejerne af de ejendomme, der kunne trænge til en indsats.

Herudover foreslår forvaltningen, at hovedparten af midlerne reserveres til de dårligste ejendomme uanset geografisk beliggenhed, idet dog ejendomme indenfor de (tidligere) udpegede byfornyelsesområder bør have fortrinsret. Da støttemulighederne med den nye lov er afskaffet for almene ejendomme og stærkt begrænset for andelsboligforeninger og ejerlejligheder på trods af, at andelsboligsektoren har flest installationsmangler, må indsatsen under de nugældende vilkår koncentrere sig om private udlejningsejendomme.

Boligkommissionens muligheder for at meddele påbud er afskaffet, og i konsekvens deraf er kommissionens støttevirksomhed nedlagt, og 2 personer er overført til Plan & Arkitektur pr. 1. februar 2004. Imidlertid vil indsatsen for at etablere indeliggende wc'er, hvor de mangler, blive fortsat i Plan & Arkitekturs regi.

Indfasningsstøtte

Støtten til de værdiforøgende arbejder er afskaffet, idet lejeforhøjelsen beregnes på markedsvilkår. Der ydes i stedet en støtte (indfasningsstøtte) til de beboere, der bliver i ejendommen eller genhuses andet steds.

Kommunen skal yde støtte til 2/3 af den del af lejestigningen, der overstiger 155 kr./m². Kommunen kan yde støtte til 2/3 af de første 155 kr./m². Støtten aftrappes over 10 år.

Forvaltningen foreslår, at indfasningsstøtten i almindelighed bør ydes i forhold til hele lejestigningen.

Staten refunderer 50 % af udgiften. Den samlede udgift skal beregnes ved sagens start og belaste den statslige udgiftsramme med 33 %. Det vil sige, at en beregnet udgift på 100 kr. "koster" 33 kr. i statslig ramme, men en faktisk udgift på 100 kr. giver 50 kr. i refusion. Der ydes således en rabat på rammebelastningen, idet nogle af beboerne forventes at flytte, før de 10 år er gået, så der bliver en besparelse.

Forvaltningen finder, at der må imødeses større fraflytning end kalkuleret ved fastsættelsen af "rabatten" på rammebelastningen, og at den del af den statslige ramme, der anvendes til indfasningsstøtte, dermed ikke udnyttes optimalt. Hertil kommer, at rammebelastningen skal ske i år 1, selvom udbetalingen og refusionen skal ske op til 10 år senere. Denne fremrykning af rammebelastningen virker forsinkende på aktiviteterne. Endelig står de nuværende statslige rammer i misforhold til byfornyelsesbehovet, hvorfor kommunen fortsat må påtage sig den fulde udgift ved visse aktiviteter. Det synes på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at belaste byfornyelsesrammen med udgifter af mere social karakter. Forvaltningen forslår derfor, at kommunen betaler hele indfasningsstøtten og dermed reserverer samtlige statslige rammer til aktiviteter, der giver 50 % refusion inden for en kortere tid fra rammebelastningen.

Såfremt det antages, at den statslige kontantramme på 109 mio. kr. fører til en aktivitet på 436 mio. kr., hvoraf halvdelen eller 218 mio. kr. er værdiforøgende, at alle midler bruges på udlejningsejendomme, og at lejeforhøjelsen udgør 7 % heraf, og at ingen flytter før om 10 år, vil den samlede indfasningsstøtte udgøre ca. 10 mio. kr. det 1. år og i alt 56 mio. kr. over en 10 års periode. Såfremt kommunen selv afholder hele udgiften, øges kommunens udgifter med 28 mio. kr. (halvdelen). Til gengæld udnyttes de statslige rammer fuldt ud med et tilsvarende beløb til tabsgivende arbejder.

Områdefornyelse

Den nye lov har videreført den helhedsorienterede byfornyelse i en ny beslutningstype: "Områdefornyelse".

Der er her mulighed for statslig refusion af 1/3, dog højst 10 mio. kr. pr. område til indsatser vedrørende torve, pladser, opholdsarealer, trafik, sociale og kulturelle forhold m.m. For sådant et område kan der søges ekstraordinære statslige midler til bygningsfornyelse.

Borgerrepræsentationen besluttede i mødet 25. marts 2004, at fremsende 2 ansøgninger om områdefornyelse i Mimersgade-kvarteret og Øresundsvej-kvarteret med henblik på opnåelse af reservation fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Såfremt der opnås reservation skal programmer for indsatsen fremsendes inden en af ministeriet fastsat frist (formentlig februar 2005).

Forvaltningen har ikke aktuelt ressourcer til at fremme flere end de 2 områdefornyelser, hvis områderne skal have tilsvarende størrelser.

III. Bevillingsmæssige muligheder m.v. i 2004-2006

Ved skrivelse af 2. april 2004 fra Erhvervs- og Boligstyrelsen har Københavns Kommune som beskrevet fået tildelt en vejledende udgiftsramme for 2004 på 109,8 mio. kr. Fra og med 2004 udgør rammen alene statens kontante udbetaling, der typisk svarer til halvdelen af tabet, som kan anslås til halvdelen af aktiviteten. Der er således tale om en kontantramme, der kan omregnes til en aktivitetsramme i størrelsesordnen 440 mio. kr. til sammenligning med rammen på 358,6 mio. kr. i 2003. Der er tale om ordinære rammer. Herudover kommer rammen til områdefornyelse og særlige rammer til bygningsfornyelse i særligt udpegede forsøgsområder (kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse) og forsøg på påbygningsniveau m.v.

For så vidt angår planlægningen og gennemførelsen af de karrémæssige byfornyelsesbeslutninger gælder følgende:

Ålandsgade-karréen trak ramme i 2003 som forudsat mens Valdemarsgade 52 og 56 blev udskudt. Til gengæld trak Tøndergade-karréen, Nørre Sideallé-karréerne og Amerikavej-karréen rammer i 2003. Af de tidligere udpegede karréer resterer herefter Valdemarsgade 52 og 56, hvilken beslutning er bortfaldet, da der ikke kunne opnås rammetræk i 2003. Beslutningen må derfor fornyes. Planlægningen er påbegyndt for Sundevedsgade-karréen og Runddel-karréen.

Valdemarsgade 52 og 56 er ved at blive overtaget af kommunen, og den kan ikke behandles som en karrévis beslutning efter den nye lov, hvorfor en ny beslutning skal træffes efter reglerne for enkeltejendomme i den nye lovs kapitel 3.

Sundevedsgade-karréen og Runddel-karréen foreslås behandlet efter reglerne om fri- arealforbedring i den nye lovs kapitel 5. Selvom sagerne er meget komplekse, og planlægningen har været i bero på grund af usikkerheden sidste år om de legale og bevillingsmæssige muligheder, skønnes det fortsat muligt at føre disse sager frem til rammetræk i 2005.

Som led i forberedelsen af områdefornyelsen af Øresundsvej-kvarteret vurderer forvaltningen at 2 karréer i området, er egnet til en friarealindsats efter kapitel 5 i den nye lov. Det drejer sig om karréen mellem Augustagade, Kirkegårdsvej, Thycho Brahes Allé og Amagerbrogade (Augustagade-karréen) og karréen mellem Thycho Brahes Allé, Keplersgade, Højdevej og Amagerbrogade (Keplersgade-karréen). Det foreslås, at Håndværkets Byfornyelsesselskab antages til at forberede beslutninger for disse karréer med henblik på rammetræk i 2005.

Augustagade-karréens friarealer er opdelt af plankeværker og skure, er præget af ødelagte belægninger og er ikke egnede til ophold. Karréen indeholder 18 ejendomme med i alt 356 boliger, hvoraf 188 mangler bad og 4 wc. Heraf er de 4 uden wc og 85 uden bad beliggende i de 7 private udlejningsejendomme, der fortsat kan opnå støtte i fuldt omfang også efter den nye lov.

I Keplersgade-karréen har Grønne Gårde allerede gennemført en friarealforbedring i karréens nordlige del, men gården i den sydlige del er opdelt af skure og plankeværker og skæmmes af en forfalden erhvervsbygning. Karréen indeholder 10 ejendomme med i alt 220 boliger, hvoraf 39 mangler bad og 6 wc. Der er dog ingen installationsmangler i karréens 2 private udlejningsejendomme.

Som nævnt er et antal beslutninger efter den gamle lovs § 11, stk. 5 eller stk. 1 udskudt, hvilket betyder, at der må træffes en ny beslutning efter den nye lovs kapitel 3 (udlejningsejendomme) eller kapitel 4 (andelsboliger og ejerboliger). Det drejer sig om følgende 13 ejendomme med tilsammen 465 boliger, hvoraf ingen er beliggende i de udpegede nye kvarterløftområder eller områder til områdebaseret byfornyelse:

Adresse Ejerforhold Ombygnings- Antal boliger

Udgift (mio. kr.)

Sundevedsgade 2 A/B 9,4 kr. 10

Vesterbrogade 115 Prv.udl. 14,7 kr. 8

Dybbølsgade 41-45/

Sdr. Boulevard 58-60 E/F 2,0 kr. 29

Dybbølsgade 57-59/

Sankelmarksgade 1 A/B 5,0 kr. 29

Vesterbrogade 137 Prv.udl. 4,0 kr. 3

Nørre Allé 19 A-D,

2. etape Prv.udl. 160,0 kr. 222

Amerikavej 1/

Vesterbrogade 129 A/B 34,3 kr. 30

Vesterbrogade 141/

Vester Fælledvej 1 A-C A/B 18,7 kr. 25

Vester Fælledvej 5 A/B 6,2 kr. 8

Sundevedsgade 1/

Vesterbrogade 113 Prv.udl. 8,9 kr. 20

Sundevedsgade 13 A/B 6,2 kr. 11

Meklenborggade 1-7/

Holmbladsgade 62 Københavns Kommune 50,0 kr. 46

Valdemarsgade 52 og 56 Københavns Kommune 43,0 kr. 24

I alt 362,4 kr. 465

Ifølge den nye lovs kapitel 4 kan andelsboliger og ejerboliger kun opnå en støtte svarende til 1/4 eller 1/3 af udgifterne til klimaskærm og kondemnable forhold, hvorimod private udlejningsejendomme kan opnå støtte op til hele vedligeholdelsesudgiften.

Den opgjorte ombygningsudgift er således ikke udtryk for den forventede støtteberettigede udgift eller rammebelastningen.

Det vil under indtryk af den nye lovs bestemmelser kræve en nærmere forhandling med de enkelte ejere at få fastlagt arbejdernes omfang og støtteniveauet. Det foreslås, at der fortsat stilles krav om at 50 % af lejerne i udlejningsejendomme skriftligt skal have tilsluttet sig projektet, selvom den nye lov ikke stiller et sådant krav.

Boligkommissionen meddelte sidste år påbud til 3 andelsboligfor eninger med tilsammen 78 boliger. Det betyder, at de er omfattet af den gamle lov, hvis der kan gives tilsagn inden 31. december 2004. Det kræver, at disse sager må prioriteres. Det drejer sig om:

Adresse Ejerforhold Ombygningsudgift Antal

(mio. kr.) boliger

Ørnevej 9-11/

Ndr. Fasanvej 263 A/B 15,5 kr. 25

Gl. Kalkbrænderivej 17/

Silkeborggade 5-7 A/B 18,1 kr. 33

Silkeborg Plads 8/

Vejlegade 2 A/B 13,4 kr. 20

I alt 47,0 kr. 78

Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutningerne efter hånden som sagerne bliver klare dertil. Såfremt de statslige rammer ikke strækker til, foreslås det, at projekterne for de 2 kommunale ejendomme (Valdemarsgade 52 og 56 samt Holmbladsgade 62/Meklenborggade 1-7) gennemføres helt eller delvis uden statslig medvirken, hvilket i givet fald kan indebære en kommunal merudgift på højst 18 mio. kr.

Ekstraordinære rammer 2004

Kommunen har ansøgt om yderligere ekstraordinære rammer til bygningsfornyelse i Kvarterløftområderne Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave, men Erhvervs- og Boligstyrelsen har med skrivelse af 3. marts 2004 afslået ansøgningen.

Derimod forventes der stillet ekstraordinære rammer på i alt 24,3 mio. kr. (omregnet til kontantrammer) til rådighed til 2004 i de 2 nye kvarterløftområder, fordelt med 17,9 mio. kr. til Nørrebro Park-kvarteret og 6,4 mio. kr. til Nord-Vest. I begge områder er fristen for ansøgning til disse midler, som behandles efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5 udløbet, og ansøgningerne behandles i samarbejde mellem forvaltningen, de lokale kvarterløftsekretariater og de valgte beboere i fordelingsudvalgene. Indstilling om fordeling af midlerne påregnes forelagt Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 11. august 2004.

Til de helhedsorienterede projekter, Tingbjerg-Utterslevhuse og Ydre Vesterbro forventes ligledes ekstraordinær ramme i 2004.

Endvidere forventes kommunen at få tildelt yderligere ekstraordinære rammer til forsøg m.v.

Samlet statslig bevillingsramme 2004

Til bevillingsrammen for 2004 foreslås følgende prioritering:

Ordinære rammer (kontantrammer): Mio.kr.

Indre Vesterbro

Centret 3

I alt 3

Andet

Provinsen 5

Grønne Gårde 20

Mertilsagn 25

Nye kapitel 3 eller 4 sager 57

I alt 107

Alt i alt 110

Ekstraordinære rammer (omregnet til kontantrammer):

Kvarterløft Nørrebro Park-kvarter 18

Kvarterløft Nord-Vest 6

Ydre Vesterbro og Tingbjerg-Utterslevhuse 7

Andre forsøg m.v. (forventet) 5

I alt 36

Forventede statslige rammer 2005-2006

For 2005 og 2006 budgetteres under forudsætning af uændret landsramme med, at Københavns Kommune opnår 110 mio. kr. af den ordinære ramme til bygningsfornyelse og friarealforbedring samt i 2005 2 x 10 mio. kr. til områdefornyelse og ligeledes 2 x 10 mio. kr. til bygningsforbedring i fornyelsesområder.

Budgettet for 2005 kan på dette grundlag skitseres således for så vidt angår de rammebelastende udgifter:

Mio. kr.

Indre Vesterbro

Centret 2

I alt 2

Områdeindsats

Øresundsvej området 10

Mimersgade området 10

I alt 20

Karréer

Runddel-karréen 12

Sundevedsgade-karréen 9

Augustagade-karréen 3

Keplersgade-karréen 3

I alt 27

Andet

Provinsen 5

Grønne Gårde 20

Mertilsagn 20

Kapitel 3 og 4 sager i fornyelsesområder 20

Andre kapitel 3 og 4 sager 36

I alt 101

Alt i alt 150

Budgettet for 2006 kan på det foreliggende grundlag opstilles således:

Mio. kr.

Nye karréer 20

Grønne Gårde 20

Provinsen 5

Mertilsagn 10

Nye kapitel 3 og 4 sager 55

I alt 110

Økonomi

Det skønnes, at det er muligt at indpasse beslutningerne i den beløbsramme, der på Plan & Arkitekturs afsnit af investeringsoversigten for 2004-2007 er afsat til byfornyelsesformål, konto 0.15.3.

Budgetansvarlig institution 44010 Plan & Arkitektur.

Miljøvurdering

Forslagets forbedringer af bygninger og omgivelser i de kommende sager skønnes at forlænge bygningernes levetid og udnytter derigennem de eksisterende ressourcer. Kommunen har i pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" opstillet en række krav, der skal overholdes.

BILAG VEDLAGT

1. Fortegnelse over byfornyelsessager forelagt Borgerrepræsentationen efter mødet den 10. april 2003.

2. Fortegnelse over meddelte tilsagn og mertilsagn i karréer.

Jens Ole Nielsen

J.nr. ØU 209/2004

26. Støtte til opførelse af 60 almene familieboliger på Rentemestervej (Marstrands Have) (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at godkende projekt til opførelse af 60 almene familieboliger på del af matr.nr. 6 ev Utterslev, Rentemestervej (Marstrands Have) under forudsætning af, at det samtidig forelagte forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplanen vedtages endeligt,

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen, og

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen under forudsætning af, at der ikke er væsentlige ændringer i forhold til det foreliggende.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- Teknikudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikforvaltningen, under forudsætning af projektets godkendelse, indgår aftale med AKB om fleksibel udlejning indenfor rammerne af kommunens standardmodeller, idet kriteriernes præcise formulering fastlægges i samarbejde mellem AKB og forvaltningen.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Mikkel Warming (Ø) stillede forslag om, at 4. at ikke godkendes.

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)		X
Wallait Khan (V)		X
Ole Hentzen (C)		X
Monica Thon (B)		X
Johannes Nymark (A)		X
Lars Engberg (A)
Kim Christensen (A)		X
Karin Storgaard (O)
Jens Johansen (F)		X
Sven Milthers (F)		X
Mikkel Warming (Ø)	X

Forslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet henholdsvis godkendt.

Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

RESUME

RG A/S v/Søtoftegård A/S har som bygherre og med AKB, København, som driftsherre ansøgt om støtte i henhold til lov om almene familieboliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 60 almene familieboliger på del af matr.nr. 6 ev Utterslev, beliggende Rentemestervej.

RG A/S v/Søtoftegård og AKB er valgt som henholdsvis bygherre og driftsherre til byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud i 2003 af grundkapitallån til almene familieboliger i åben kvote.

De 60 almene familieboliger indgår i et samlet projekt på i alt 17.800 m², som er udviklet af arkitekfirmaet Entasis og S&I arkitekter. Byggeriet opføres med blandede ejerformer – almene familieboliger og et mix af private boliger (ustøttede andelsboliger, ejerlejligheder eller udlejningsboliger i privat regi).

Ejendommen er omfattet af det samtidig forelagte lokalplanforslag, der erstatter den for området gældende lokalplan nr. 80 med tillæg nr. 2.

RG A/S v/Søtoftegård har erhvervet grunden fra Københavns Tekniske Skole, og den videresælges til AKB for ca. 3.000 kr. pr. m² inkl. udgifter til miljømæssig oprensning samt skatter og renter frem til skæringsdag.

Den samlede anskaffelsessum for de 60 almene familieboliger er opgjort til 103.207.000 kr. inkl. moms, svarende til 17.560 kr. pr. m² bruttoetageareal. Den månedlige husleje er kalkuleret til 7.720 kr. for en 3-rums bolig og 8.600 kr. for en 4-rums bolig.

Da forvaltningen forventer at kunne meddele tilsagn om offentlig støtte til byggeriet inden 1. juli 2004, er projektet ikke bundet af det fastsatte maksimumsbeløb for anskaffelsessummen til almene familieboliger på 17.000 kr. pr. m² bruttoetageareal, som trådte i kraft den 1. januar 2004 i forbindelse med den seneste ændring af almenboligloven.

Endvidere foreslås udlejning af boligerne, efter aftale med kommunen, at ske indenfor rammerne af kommunens standardmodeller efter særlige kriterier, der skal sikre en afbalanceret beboersammensætning.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

RG A/S v/Søtoftegård A/S har som bygherre og med AKB som driftsherre ansøgt om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. til opførelse af 60 almene familieboliger på del af matr.nr. 6 ev Utterslev, beliggende Rentemestervej (Marstrands Have).

< /p>

Projektet indgår i et tilbud fra Søtoftegård og AKB, som er accepteret som henholdsvis bygherre og driftsherre på byggeriet på baggrund af Københavns Kommunes udbud af grundkapitallån i 2003 til byggeprojekter med almene familieboliger i åben kvote.

Der henvises i den forbindelse til Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens indstilling om valg af bygherrer og driftsherrer, som blev tiltrådt i Borgerrepræsentationens møde den 13. november 2003 (504/03). Heri indgår projektet som tilbud nr. 2 i Bedømmelsesudvalgets betænkning vedrørende udbud 2003, åben kvote familieboliger, som er optrykt som bilag 4 til indstillingen. I tilbuddet er den samlede anskaffelsessum opgjort til 17.000 kr. pr. m² bruttoetagereal.

I forbindelse med udbuddet er der stillet krav om, at den valgte driftsherre skal ommærke i størrelsesordenen 2 små familieboliger til ungdomsboliger for hver ny stor familiebolig, som den valgte driftsherre bliver driftsherre for. Desuden skal et mindre antal almene boliger i eksisterende byggeri stilles til rådighed for særligt udsatte grupper. Samtidig skal hver 3. ledige bolig i det aktuelle almene nybyggeri stadig stilles til rådighed for den boligsociale anvisning.

I forbindelse med tilbuddet har AKB fremsendt en redegørelse for, hvorledes den forudsatte ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger tænkes gennemført, tillige med en redegørelse for de initiativer, som er iværksat med henblik på at skaffe boliger i den eksisterende boligmasse til særligt udsatte grupper.

Ved meddelelse af tilsagn om offentlig støtte til nærværende byggeri vil det være et vilkår, at der senest inden byggeriets færdiggørelse foreligger en konkret ansøgning fra AKB om ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger og tilbud om boliger til særligt udsatte grupper i den eksisterende boligmasse, som forvaltningen kan tiltræde.

Efter den seneste ændring af almenboligloven (ændringslov nr. 1233 af 27. december 2003) er der fra 1. januar 2004 indført en maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment nybyggeri. Anskaffelsessummen for almene familieboliger er fastsat til maksimalt 17.000 kr. pr. m² etageareal, og for ældre- og ungdomsboliger er den maksimale anskaffelsessum fastsat til 20.000 kr. pr. m² bruttoetageareal.

Heromhandlede projekt og de øvrige projekter, der efter udbud i 2003 er valgt, jfr. ovenfor, og hvorom der nu er indsendt skema A-ansøgning, er imidlertid omfattet af en overgangsbestemmelse. Denne bestemmelse indebærer, at maksimumsbeløbene ikke finder anvendelse for tilsagn om offentlig støtte, der meddeles inden den 1. juli 2004, såfremt der inden den 12. november 2003 (lovforslagets fremsættelse) er indgået forhåndsaftale om byggeriet eller er valgt bygherre.

Da indstilling til Borgerrepræsentationen om valg af bygherre er tiltrådt af såvel Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget inden den 12. november 2003, og da forvaltningen forventer at kunne meddele tilsagn inden den 1. juli 2004, er nærværende projekt ikke bundet af maksimumsbeløbet på 17.000 kr. pr. m² bruttoetageareal.

De almene boliger indgår i et samlet projekt, som i sin helhed opføres af RG A/S v/Søtoftegård som bygherre. Bebyggelsen opføres med blandede ejerformer, hvor de 60 almene familieboliger udgør ca. 1/3, og de resterende boliger opføres som et mix af boliger i privat regi (ustøttede private andelsboliger suppleret med ejerlejligheder eller private udlejningsboliger).

Grundsælger er RG A/S v/Søtoftegård, der afholder samtlige udgifter til byggemodning og forurening indenfor anskaffelsessummen.

Efter EU-prækvalifikation vil den del af projektet, der omfatter de almene boliger, blive udbudt i begrænset udbud i totalentreprise.

Byggeriet forudsættes påbegyndt omkring november 2004 med forventet færdiggørelse ca. 1. april 2006.

Eksisterende forhold

Ejendommens ca. 20.800 m² store areal fremstår i dag uplejet og er sprunget i skov. Kommunen har registreret de eksisterende værdifulde beplantninger, der så vidt muligt skal indgå som en integreret del af det grønne parkrum. Teknisk Skole har udlejet ca. 3.900 m² af grundens nordøstlige hjørne til en kommunal genbrugsplads, som efter endelig vedtagelse af lokalplanforslaget vil blive opsagt til fraflytning omkring 1. januar 2005. Endvidere har skolen udlånt ca. 1.000 m² til et beskæftigelsesprojekt. Derudover er grunden ubenyttet.

Nord for området ligger der boligbebyggelse samt Kort- og Matrikelstyrelsens ejendom, der har en lang og ensartet facade mod Rentemestervej. Mod syd afgrænses området af Teknisk Skoles arealer, der er indrettet i Glud & Marstrands tidligere industribygninger. På den anden side af Frederiksborgvej ligger der serviceerhverv og lettere industri samt boligbebyggelser, der især koncentrerer sig mod Frederiksborgvej.

Den eksisterende blanding af erhverv og boliger skaber et funktionelt livligt kvarter, men den meget forskelligartede bebyggelse giver dog et uroligt præg. Især omgivelserne ved krydset Rentemestervej, Glasvej og Frederiksborgvej ("femvejskrydset") virker usammenhængende.

Området er trafikalt set yderst velbeliggende - stationsnært og med god kollektiv og individuel trafiktilgængelighed.

Projekt

Bebyggelsen opføres som en sluttet randbebyggelse i 5 etager omkring bebyggelsens friarealer, der er tænkt som et grønt område med offentlig adgang via to større port-åbninger i bebyggelsen ved henholdsvis Frederiksborgvej og Rentemester-vej/Rebslagervej samt en mindre port mod Rebslagervej.

Ved "femvejskrydset" trækker bebyggelsen sig tilbage og danner en åben plads, der fremstår med en bymæssig karakter. Pladsen skråner nedad mod den centrale port, der med sin 30 meters bredde og ca. 6 meters højde danner en rummelig og åben forbindelse til det grønne område.

Det grønne område tænkes anlagt som et enkelt grønt rum med store opstammede træer. En sti fører fra porten skråt gennem det grønne område til Rebslagervej.

Projektet indeholder en bebyggelse, der udover boliger rummer mulighed for en børneinstitution placeret over porten mod den åbne plads, hvor der ligeledes i stueetagen kan indpasses café og fælleshus mv. for at give området et mere aktivt byliv. Boligerne har en gennemsnitsstørrelse på ca. 96 m², og ingen er mindre end 77 m². Alle boliger har terrasser eller altaner mod syd eller vest.

Nærmere oplysninger om bebyggelsens facadeudformning og konstruktion samt indretning af boligplaner fremgår af vedlagte redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering i bilag 1.

Planforhold

Forslag til lokalplan "Rebslagervej" samt tillæg til kommuneplanen er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 11. december 2003 og udsendt i offentlig høring i perioden 14. januar 2004 til 16. april 2004. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget i borgerrepræsentationens møde den 9./10. juni 2004 og erstatter inden for området lokalplan nr. 80 med tillæg nr. 2. Det er en forudsætning for meddelelse af støttetilsagn, at lokalplanen vedtages endeligt senest samtidig hermed, og der må tages forbehold for konsekvenserne af eventuelle ændringer af lokalplanen i den forbindelse.

I lokalplanforslaget fastlægges området til boligformål – familieegnede helårsboliger.

Lokalplanforslaget fastlægger endvidere den maksimale bebyggelsesprocent til 85, og det maksimale etageareal inden for området til ca.17.800 m². Bebyggelsen skal opføres i overensstemmelse med den i lokalplanen fastlagte bebyggelsesplan i 5 etager samt eventuel tagetage.

Projektet er anvendelsesmæssigt i overensstemmelse med plangrundlaget, ligesom disponeringen svarer til principperne i den i lokalplanen fastlagte bebyggelsesplan.

Projektets udformning med facader i betonelementer og fladt tag muliggøres i lokalplanen, men forudsætter gennemførelse af en dispensationsprocedure på baggrund af en naboorientering.

I forhold til lokalplanforslaget er nedkørslen til parkeringskælderen placeret på Rebslagervej. Denne placering er ikke i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvor nedkørslen er placeret på Rentemestervej ved Skaffervejs udmunding. Placeringen på Rebslagervej forudsætter derfor en ændring af den i lokalplanforslaget angivne placering.

I projektet er placeret en café mod Rentemestervej, hvilket forudsætter en udvidelse af de i lokalplanen angivne strækninger, langs hvilke der kan placeres publikumsrettede erhverv.

Endvidere har videreudvikling af projektet medført, at bygherren ønsker at rykke bygningskroppen frem ved Rentemestervej samt rykke bygningen en smule ved Frederiksborgvej for bedre at kunne indpasse en børneinstitution med tilhørende friarealer. Dette indebærer en justering af lokalplanforslagets byggefelter.

De beskrevne ændringer vedrørende placeringen af nedkørslen til parkeringskælder, udvidelsen af arealet til publikumsorienterede erhverv, justeringen af byggefeltet er indeholdt i den samtidig fremlagte indstilling om endelig vedtagelse af lokalplanen.

Københavns Kommunes boligpolitik

På mødet den 13. juni 2001 (BR 297/01) tiltrådte Borgerrepræsentationen den boligpolitiske strategiplan for 2001-2004. Indholdsmæssigt har planen til formål at åbne mulighed for at flere kan blive boende i byen samt at tilskynde til fornyelse af byens utidssvarende boligmasse med henblik på attraktive boliger. Desuden sigtes mod at der tilvejebringes grundlag for, at nye boliger kan etableres nær byens herlighedsværdier. Endvidere tilkendegives, at nybyggeri skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet.

Projektet ligger på Rentemestervej tæt på Nørrebro Station og Nørrebro Centret. Inden for kvarteret forventes i de kommende år en omfattende udvikling med omdannelse af ældre erhvervs- og banearealer til nye kvalitetsprægede bolig- og erhvervsarealer samt en opgradering af de grønne træk i området.

Vægtning af både almene boliger og private boliger er med til at sikre mulighed for udbud af boliger med en rimelig social afbalancering.

Med denne fornyelse af området, som projektet bliver en del af, finder forvaltningen, at kommunens boligpolitiske hensigter efterleves.

Udlejning og kommunal anvisning

Efter almenboliglovens § 60, stk. 1 kan en almen boligorganisation indgå aftale med kommunalbestyrelsen om udlejning af maksimalt 90 % af familieboligerne i en afdeling efter særlige kriterier. For at sikre, at byggeriet kommer godt fra start med en bred, socialt harmonisk beboersammensætning ønsker AKB at indgå en fleksibel udlejningsaftale, hvorefter der - med respekt af henholdsvis kommunens anvisningsret til hver 3. bolig, beslutningen om, at hver 9. bolig skal tilbydes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen samt kravet om minimum 10 % almindelig ventelisteudlejning - udlejes efter særlige kriterier.

Den endelige udformning af kriterierne og den indbyrdes prioritering forudsættes fastlagt ved kommende drøftelser mellem AKB og Københavns Kommune ved Plan & Arkitektur.

Økonomi

Projektets anskaffelsessum er opgjort til 103.207.000 kr. incl. moms, svarende til 17.560 kr. pr. m² bruttoetageareal. Finansiering af byggeriet sker efter reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Lånerammen er 91% af anskaffelsessum med kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der får sikkerhed udover 65 % af ejendommens værdi. Den resterende del af anskaffelsessummen dækkes af et kommunalt indskud i Landsbyggefonden på 7% og et beboerindskud på 2%.

Kommunens indskud/lån vil på grundlag af den skønnede anskaffelsessum andrage ca. 7,2 mio. kr. Udgiften afholdes af den budgetansvarlige institution: Plan & Arkitektur på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden).

Kommunens garantiforpligtelse beløber sig til ca. 27 mio. kr.

Huslejen for en 3-værelses bolig på gennemsnitlig 96 m² er opgjort til ca. 7.720 kr. pr. måned og for en 4-værelses bolig på 107 m² til ca. 8.600 kr. pr. måned.

Nærmere oplysninger om projektets økonomi, finansiering og lejeberegning fremgår af vedlagte bilag 1.

Vurdering af arkitektur m.v.

Projektet overholder intentionerne i lokalplanen, jf. dog ovenstående bemærkning om dispensationsprocedure. Projektet lever endvidere op til de boligpolitiske intentioner.

Plan & Arkitektur finder, at bebyggelsen, der er inspireret af kvarterets industrielle bebyggelser og fremstår med enkle facader og en lys farvesætning, rummer fine arkitektoniske kvaliteter, som vil bidrage til en væsentlig forbedring af områdets karakter. Disponeringen af friarealerne med offentlig adgang vil ligeledes være af stor betydning for kvarteret.

Bebyggelsen fremstår med en enkelhed i det arkitektoniske udtryk og betonelementerne eksponeres i facadebilledet, hvorved der opnås en bevidst ornamentik i gentagelsesprincippet. Med gentagelsesprincippet er detaljeringen af stor betydning, hvorfor det er vigtigt, at materialevalg og overfladebehandling fremstår i en gedigen kvalitet, ligesom alle vinduespartier skal fremstå spinkle med fine detailløsninger. Der forudsættes en god detailbearbejdning generelt i det videre forløb for at skabe en arkitektonisk helstøbt bebyggelse.

Facadedetaljer, farver, overfladebehandling, vindues- og altanpartier m.v. skal godkendes af Plan & Arkitektur i forbindelse med den videre projektering.

Lejlighedernes størrelse og indretning er attraktiv for familier, og lejlighederne vil kunne fungere som gode og tidssvarende boliger. De er hensigtsmæssigt indrettede med gode lysforhold og altaner mod enten syd eller vest, hvorved der skabes god visuel kontakt til udearealerne.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan på baggrund af ovenstående anbefale støtte i henhold til lov om almene boliger og støttede private andelsboliger til gennemførelse af projektet.

Miljøvurdering

Projektet vurderes ikke at have negative miljømæssige konsekvenser. Der henvises i øvrigt til afsnittet om miljøforhold i vedlagte bilag 1.

Høring

Plan & Arkitektur har indhentet udtalelser fra Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Energi, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Byggeri & Bolig.

De hørte instanser kan alle godkende det foreliggende projekt under forudsætning af, at nærmere specificerede krav opfyldes i forbindelse med den endelige byggesagsbehandling.

BILAG VEDLAGT

1. Redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering.

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Skema A-ansøgning af 8. marts 2004 for 60 almene familieboliger

B. Projektmateriale udarbejdet af tegnestuen Entasis

C. Omslag med høringssvar

Jens Ole Nielsen

J.nr. ØU 184/2004

27. Dogmerevision 2003 for Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter resultatet af Dogmerevision 2003, og

at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at Dogmerevision 2003 godkendes.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2004

Udsat til behandling på næste udvalgsmøde den 19. april 2004.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2004

Tiltrådt.

Protokolbemærkning fra Mogens Lønborg (C) og Annette Engell (V) om, at de finder det højest utilfredsstillende, at partikelfiltre på dieseldrevne køretøjer ikke er omfattet af dogmesamarbejdet.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at eventuelle udgifter til opfølgningen af revisionen af kommunens arbejde med indfrielse af forpligtelser i "Dogme 2000" skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for udvalgene".

RESUME

Det Norske Veritas har gennemført den tredje revision af Københavns Kommunes efterlevelse af de opstillede mål i Dogme 2000. Revisionen er gennemført ved interview med nøglepersoner samt indsamling af dokumentation. Med denne tredje revision er det muligt at se udviklingen i Dogmearbejdet, siden vi tiltrådte samarbejdet i juni 2001.

Revisionen viser, at der er sket fremdrift på de fleste områder, f.eks. udarbejdelse af en Lokal Agenda 21-plan, "fej for egen dør" og forankring af miljøarbejdet i kommunen. Kendskabet til Dogme 2000 stiger fortsat. Dog anbefales det, at hver forvaltning kortlægger egne områder med relevans for Dogme 2000.

I det følgende beskrives resultaterne af revisionen, samt det fremtidige arbejde med at sikre fremdrift for Dogme 2000 i Københavns Kommune.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Med Borgerrepræsentationens beslutning den 13. juni 2001 om tiltrædelse af "Dogme 2000 samarbejde for kommuner og miljø", forpligtede kommunen sig til én gang årligt at lade sig revidere af et eksternt revisionsselskab. I Dogme 2000 - samarbejdet har man valgt Det Norske Veritas A/S (DNV) som revisionsselskab.

Revisionen er vigtig for miljøarbejdet i Københavns Kommune, fordi den viser status for implementeringen af de forpligtelser, kommunen har påtaget sig i forbindelse med Dogme 2000 - samarbejdet. København kan - ganske som de øvrige medlemmer af Dogme 2000 - blive udelukket fra Dogme 2000 - samarbejdet, hvis der ikke til stadighed vises fremdrift.

Vedrørende gennemførelsen af revisionen henvises til vedlagte Revisionsrapport fra Det Norske Veritas den 29. januar 2004, side 3 og 4. Det fremgår bl.a. heraf at: "Formålet med revisionen er:

at give en statusvurdering af kommunens præstation i forhold til de vedtagne mål,

at vurdere fremdriften i forhold til tidligere og

at udpege eventuelle svagheder af betydning for det videre arbejde."

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Den 8. januar 2002 blev den første Dogmerevision færdig. Den dækkede Dogme-aktiviteter i 2001, som var det første halve år Københavns Kommune var med i samarbejdet. Her blev det konkluderet, at der i København foregik mange aktiviteter med et positivt miljømæssigt sigte. Endvidere fremgik det, at nedsættelsen af et tværforvaltningsmæssigt organ "Dogmeforum" var et godt udgangspunkt for den videre opfølgning og det fortsatte arbejde hen mod opfyldelse af Dogmemålene. Endelig konstaterede man, at kendskabet til Dogme 2000 ikke var lige stort i alle forvaltninger og på alle niveauer, hvilket kun var naturligt.

Den 27. februar 2003 blev den anden Dogmerevision afsluttet. Revisionen gælder for Dogmearbejdet i 2002. Det Norske Veritas A/S påviste, at med denne anden revision er det i nogen grad muligt at drage sammenligninger med sidste års revisionsresultat. Dog er der udover opfølgning på tidligere igangsatte tiltag også inddraget nye områder. Revisionen har afdækket et generelt meget større kendskab til Dogme 2000 i forhold til den første revision. Dog signalerede flere områder stadig behov for større rodfæste og udbredelse af Dogme 2000.

Revisionen viste endvidere, at Københavns Kommune stadig har udbredt implementering og fremdrift, hvad angår måling af menneskets påvirkning af naturen via de to grønne regnskaber – Københavnernes Grønne Regnskab og Københavns Kommunes Grønne Regnskab. Kommunen har desuden etableret fundament og fremdrift med hensyn til udarbejdelse af en Agenda-21 plan for København. Arbejdet med udarbejdelse af planen er i gang, og debatoplæg mv. er under udarbejdelse.

Hvad angår kommunens "fej for egen dør" – initiativer, er der fortsat fremdrift. Endelig har kommunen fremdrift i forhold til forankring af miljøarbejdet blandt borgerne, erhvervslivet og i kommunen selv.

Den 29. januar 2004 blev den tredje Dogmerevision afsluttet. Revisionen gælder for Dogmearbejde i 2003. Det Norske Veritas har gennemført revision af Københavns Kommunes efterlevelse af de opstillede mål i Dogme 2000, og skriver bl.a. på side 11 at: "Kendskabet til Dogme 2000 stiger fortsat, og mange havde gjort sig stor umage med at efterspørge miljøtiltag i eget område. En del har fortsat forbehold over for omfanget af egen rolle i Dogme – nogle steder måske fordi det reelt ikke har været diskuteret. Det kan anbefales, at hver enkelt forvaltning kortlægger egne områder med relevans for Dogme for at opnå overblik og målretning af miljøarbejdet. Miljøkontrollen opfattes i mange områder som en god sparringspartner og rådgiver.
Flere har efterspurgt revisionsrapporten, og det kan derfor overvejes at fremsende rapporten til alle interviewede.
Flere har udtrykt usikkerhed om, hvilke personer de skal kontakte, når de vil vide mere om Dogme 2000 eller Dogmeprojekterne.
Ikke i alle tilfælde sendes data for forbrug (vand, varme, el) til de reelle forbrugere i Københavns Kommunes ejendomme. Der er udtrykt ønske om, at dette kunne etableres, så man kan følge forbrug og se effekten af besparelsestiltag.
Flere forvaltninger har ansat medarbejdere til varetagelse af miljøaktiviteter (deltagelse i udvalg, projektarbejde, agenda 21 strategi o. lign.)".

På baggrund af revisionens bemærkninger vil Miljøkontrollen gøre følgende:

I forbindelse med implementeringen af det nye værktøj til miljøvurdering af indstillinger, vil der blive foretaget en screening af alle forvaltningernes sagstyper. Herefter vil der ske en kobling af de sager der giver væsentlige miljøpåvirkninger med politisk vedtagne miljømål. Dogme er som bekendt også et politisk vedtaget mål, og med screeningen vil der blive en klar kobling mellem den enkelte forvaltnings sager og målene i Dogme.

Dogmerevision 2003 vil blive udsendt til alle interviewede, så snart sagen har været forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget. I det nye KK2NET er opgivet kontaktpersoner for det tværforvaltningsmæssige Dogmeforum, samt kontaktpersoner for delprojekterne under Dogme.

Dogme 1: Menneskets påvirkning af naturen skal måles.

Københavns Kommune har stadig udbredt implementering og fremdrift, hvad angår måling af menneskets påvirkning af naturen via de to grønne regnskaber – Københavnernes Grønne Regnskab og Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

På baggrund af revisionens bemærkninger vil Miljøkontrollen gøre følgende:

Det er et mål, at Københavns Kommunes Grønne Regnskab skal synliggøre indsatsen for at mindske miljøbelastningen og ressourceforbrug i forvaltninger og institutioner overfor kommunens ansatte samt overfor borgere og virksomheder. Endvidere skal Københavns Kommunes Grønne Regnskab for 2005 indeholde de indikatorer der kræves i Dogme 2000 samarbejdet. Vedrørende Københavnernes Grønne Regnskab er det muligt allerede fra 2005 at angive data for det private pesticidforbrug.

Med hensyn til områdets bidrag til den regionale forurening NO_x findes der data for udledning af NO_xfra energiproduktion og affaldsforbrænding.

Dogme 2: Agenda 21-plan til forbedring af miljøet skal udarbejdes og kommunen skal gå foran.

Kommunen har fremdrift med hensyn til udarbejdelse af en Agenda 21-plan for København. Planen har været igennem en fase med borgerdialog, og udkastet er pt. i forvaltningshøring. Der er ikke gennemført beregninger af det økologiske råderum.

På baggrund af revisionens bemærkninger vil Miljøkontrollen gøre følgende:

Det forventes, at Agenda 21-planen vedtages ultimo 2004. Herefter vil der ske en løbende opfølgning på planens mål og aktiviteter. En revideret Agenda 21-plan skal være vedtaget ultimo 2007. Kommunen har et mål om at udvikle en operationel metode til at fastsætte mål for ressourceforbrug og miljøbelastning. Metoden vil danne udgangspunkt for formulering af nye mål i forbindelse med revisionen af Agenda 21-planen i 2007.

Kommunen har forsat fremdrift med hensyn til kommunens "fej for egen dør"- initiativer.

Vedrørende omstilling til økologiske fødevarer er vi nu nået til implementeringsfasen, og der er fuld opfyldelse med hensyn til brugen af pesticider. Arbejdet med kommunens egne retningslinier for bæredygtigt byggeri er på vej mod opfyldelse. Arbejdet med den 3. revision af retningslinierne er netop opstartet og forventes færdigt i 2005. Vedrørende bæredygtighed i planarbejdet er kommunen i følge revisionen på vej til fuld opfyldelse.

Det overordnede planarbejde har generelt bæredygtighed som mål.

Borgerrepræsentationen har vedtaget en miljøpolitik for kommunen, og der er opnået erfaringer med gennemførelsen af miljøvurderinger i indstillinger, og på baggrund heraf arbejdes der på at udvikle en mere ensartet fremgangsmåde. Endelig skyldes fremdriften for en bæredygtig indkøbspolitik, at der er større bevidsthed om indkøbsaftalerne og brugen heraf.

På baggrund af revisionens bemærkninger vil Miljøkontrollen gøre følgende:

Det er en målsætning, at 75% af den mad der serveres i kommunernes køkkener og kantiner skal være økologisk inden udgangen af 2008. Ønsket herom vil blive fremlagt i forbindelse med budget 2006.

I 2002 viste en opgørelse at samtlige af forvaltningerne brugte pesticider, ca. 8 kg. aktivt stof til bekæmpelse af bjørneklo. Ifølge DNV viser revisionen alligevel fuld opfyldelse, fordi vi overholder Miljøministerens pesticidaftale.

Det er Miljøkontrollens opfattelse, at der ifølge Dogme 2000 overhovedet ikke må anvendes pesticider. Det vil vi gøre revisionen opmærksom på.

Inden udgangen af 2005 forventes det, at der anv endes miljørigtig projektering til alt kommunalt og støttet byggeri samt anlægsarbejde. Kommunen har som målsætning at man fra 2007 vil øge andelen af leverandører, der er EMAS-registreret eller lever op til kriterier for certificering efter ISO 14001 til 80%. Kommunen vil vægte miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål med mindst 20% som udgangspunkt i forbindelse med vurdering af tilbudene. Kommunen vil fra 2007 købe produkter, der ikke indeholder PVC, klorerede opløsningsmidler samt stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Endelig vil kommunen efterspørge miljømærkede produkter. Ovenstående mål indgår i Københavns Kommunes forslag til Agenda 21-plan.

Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres.

Miljøarbejdet skal forankres i boligområder:

Også her kan revisionen dokumentere fremdrift. Der er etableret tre Agenda 21-centre i løbet af i år (nogen dog først opstartet i efteråret). På revisionstidspunktet arbejdede de alle på at færdiggøre årsplan og arbejdsprogram. Konkrete aktiviteter er igangsat i flere af områderne, idet flere af medarbejderne er tidligere 'grønne guider', og dermed har et erfaringsgrundlag at tage udgangspunkt i. Der opleves stor entusiasme hos medarbejderne i centrene. Den primære strategi i forhold til at forankre miljøarbejdet lokalt er etablering af Agenda 21-centre. I 2004 gennemføres en evaluering af Agenda 21-centrene for at vurdere, om det er lykkedes at forankre miljøarbejdet lokalt.

På baggrund af revisionens bemærkninger vil Miljøkontrollen:

Der vil blive fulgt op på evalueringen af de eksisterende Agenda 21centre med et konkret forslag til, hvordan miljøarbejdet fremover skal forankres i alle bydele. Det forventes, at der oprettes et til to centre yderligere i 2004/2005.

Miljøarbejdet skal forankres blandt erhvervslivet:

Der er fremdrift i kommunens forankring af miljøarbejdet hos erhvervslivet. Miljønetværket har nu ca. 50 medlemsvirksomheder, hvilket er en stigning i forhold til sidste års revision. I forbindelse med udarbejdelsen af nyt regulativ for håndtering af forurenet jord, er der fokuseret på praktisk anvendelighed og på accept fra brugerne, og der er brugt mange ressourcer på at kommunikere og undervise i brugen af regulativet. Der er også udarbejdet tilhørende vejledning. Derudover er man ved at supplere myndighedsrollen med en mere rådgivende rolle med større kommunikation. Dette opleves meget positivt fra brugerne.

På baggrund af revisionens bemærkninger vil Miljøkontrollen gøre følgende:

I forslag til Agenda 21 plan er der en målsætning om, at Københavns Miljønetværk inden 2008 skal have 350 medlemmer. Desuden skal netværket repræsentere de forskellige brancher i byen. Inden udgangen af 2008 skal 900 forskellige virksomheder have deltaget i en af netværksaktiviteterne.

Miljøcertificering af forvaltninger og institutioner:

Til sidst viser revisionen at der også er fremdrift vedrørende miljøcertificering af forvaltninger m.v. Der er to institutioner, som er miljøcertificeret siden sidste revision. 5 andre er i gang. Endelig er der søgt midler til yderligere syv projekter om miljøcertificering.

På baggrund af revisionens bemærkninger vil Miljøkontrollen gøre følgende:

Målet er, at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008. Forslag herom er fremlagt i forbindelse med budget 2005.

MILJØVURDERING

Dogmerevision 2003 udgør et af de vigtigste redskaber til at måle Københavns Kommunens miljøindsats. Gennem revisionen er det muligt at få et overblik over, hvor det går godt, og hvor man halter bagefter. Revisionen peger endvidere på, hvor der er svagheder, som bør rettes gennem en øget indsats. Det gælder også de særlige indsatsområder, som blev udpeget på forhånd, f.eks. økologisk omstilling af fødevarer og miljøcertificering af forvaltninger og institutioner. Den årlige revision er således med til at sikre fremdrift i kommunens miljøarbejde. Endelig kan revisionen bruges til at støtte og synliggøre forankring af Dogme 2000 gennem interviews.

ØKONOMI

Revisionen giver ikke selvstændigt anledning til økonomiske konsekvenser.

HØRING

Ingen bemærkninger.

BILAG

Bilag 1: Dogmerevision 2003 af 29. januar 2004

Peter Elsman

/Hjalte Aaberg

J.nr. ØU 185/2004

28. Etablering af Solar City Copenhagen samt fastsættelse af kriterier for udmøntning af midler fra puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der fra puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi afsættes 800.000 kr. i 2004 til igangsættelse af et netværksinitiativ om solceller, benævnt Solar City Copenhagen, i form af en tillægsbevilling til Miljøkontrollen 0.80.1 fælles formål, finansieret af bevilling Puljer 6.51.1,

at foreningen Solar City Copenhagen stiftes og Hans Chr. Christiansen, Miljøkontrollen, udpeges som Københavns Kommunes repræsentant i foreningens bestyrelse, og

at de beskrevne kriterier for puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi anvendes ved fremtidig udmøntning af midler, herunder at puljen fremover udmøntes af Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

RESUME

Puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi (VE-puljen) blev etableret i 2003 på baggrund af uforbrugte midler fra regnskabsåret 2002 med i alt 8,1 mio. kr.

I 2003 udmøntede Borgerrepræsentationen i alt 3.995.000 kr. fra VE-puljen til støtte for installering af solceller på Valby Nye Skole samt en række andre initiativer om vedvarende energi. Resten af puljen blev i marts måned overført til 2004.

For at lette administrationen af de resterende 4,1 mio. kr. i VE-puljen foreslås der fastlagt en række kriterier for udmøntning af midler fra VE-puljen.

Endvidere foreslås der udmøntet 0,8 mio. kr. til at sikre etablering og drift af et netværk, benævnt Solar City Copenhagen, til at fremme vedvarende energiaktiviteter, herunder specielt solceller.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med overførelse af uforbrugte midler fra 2002 til 2003 blev der etableret en pulje på 8,1 mio. kr. til støtte for vedvarende energiprojekter i Københavns Kommune (VE-puljen). Af puljen er 3.995.000 kr. udmøntet til installation af solceller på Valby Nye Skole, mens den resterende pulje, der er overført til 2004, ikke er udmøntet.

Baggrunden for etablering af VE-puljen er blandt andet, at der i CO₂-planen nævnes vedvarende energi, specielt solceller, der omsætter solens lys til elektricitet, blandt mulige nye tiltag i energiforsyningen.

Siden 1998 har Københavns Kommune ved Københavns Energi deltaget i etableringen af solceller i et større område af Valby sammen med en række andre aktører. Det er visionen, at 10-15 procent af det årlige elforbrug i Valby skal hentes fra solens energi, hvilket kræver, at ca. 500.000 m² solceller bliver opsat.

En række forhold forhindrer dog, at der for alvor kommer gang i opsætningen af solcelleanlæg. For eksempel er det fortsat meget dyrt at producere elektricitet ved hjælp af solceller. Det forventes dog at blive billigere ved forøgelse af produktionen af solceller samt ved produktudvikling på området. Erfaringen er, at priserne halveres ca. hvert 7. år.

Andre forhold vedrører dels de arkitektoniske aspekter, dels manglende viden hos centrale aktører i byggebranchen såsom arkitekter, rådgivere, bygherrer og investorer, om mulighederne for at benytte solceller.

For en nærmere beskrivelse af de initiativer, der er igangsat på baggrund af VE-puljen, henvises der til notatet af 8. december 2003 fra Miljøkontrollen om udviklingen i puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi (VE-puljen), der blev fremlagt på Miljø- og Forsyningsudvalgsmødet d. 26. januar 2004.

Uddybning af indstilling

Etablering af et netværk vedrørende brug af solceller, Solar City Copenhagen

For at understøtte den videre udvikling af vedvarende energi, produceret ved hjælp af solceller, foreslås det, at der fra VE-puljen udmøntes 800.000 kr. til igangsættelse af et netværk for solceller, benævnt Solar City Copenhagen.

Copenhagen Solar City er en arbejdstitel for en satsning, der skal skabe grundlag for at København bliver et demonstrationsområde for solceller og energioptimeret byggeri.

Internationalt er erfaringerne med bygningsintegration af solceller på eksisterende byggeri relativt begrænset, og der er få erfaringer med udbredelse af solceller på egentlig kvarter- eller bydelsplan. København har i den sammenhæng allerede en række meget spændende forsøgs- og demonstrationsprojekter med solceller, der er gennemført i forbindelse med en række byfornyelsesprojekter. Ligeledes er der gennemført et betydeligt forarbejde med hensyn til en storstilet integration af solceller for bydelen Valby, og en række projekter er under projektering.

For at skabe grundlag for en udvikling, der i større omfang understøtter København som demonstrationsområde for solceller og energioptimeret byggeri, foreslås etableret et netværk, der skal arbejde for den sag. Netværket skal arbejde på, at København og hovedstadsområdet får en international placering på det område, og at der gennemføres en række demonstrations- og udviklingsprojekter i København.

Netværket ønskes etableret som en forening. Medlemmerne skal bestå af væsentlige repræsentanter og aktører, der vil kunne understøtte partnerskabets målsætning. Mulige interessenter kunne være E2, Energistyrelsen, RealDania, Cenergia, Byfornyelse København, en eller flere repræsentanter fra Agendacentre eller lignende, grundejere, boligselskaber, DSB, HT, DR, Banedanmark, Ørestadsselskabet, miljøorganisationer samt institutioner under Københavns Kommune, for eksempel Miljø og Forsyningsforvaltningen og Plan & Arkitektur.

Det er tanken, at netværket skal udbrede information om indsatsområdet og skabe debat samt danne grundlag for kontakt til grundejere, bygherrer med flere. Alle kan være medlem af foreningen, men der forventes fastsat et vist årligt medlemskabsgebyr for at sikre en forpligtelse over for netværket samt drift af netværkets aktiviteter.

Netværket foreslås ledet af en styregruppe valgt af og blandt medlemmerne og med Københavns Kommune som født medlem. Som Københavns Kommunes repræsentant i bestyrelsen foreslås projektlederen i Miljøkontrollen for puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi, Hans Chr. Christiansen.

Endvidere foreslås det, at der etableres en sekretariatsfunktion for netværket i Miljøkontrollen, der kan iværksætte initiativer i form af seminarer, nyhedsbrev mv. Sekretariatsfunktionen foreslås bemandet via en projektansættelse.

Netværket Solar City Copenhagen vil endvidere kunne understøtte den eksisterende markedsføring af København og hovedstadsområdet, der foretages af foreningen København, Europas Miljøhovedstad.

Med henblik på iværksættelse af fremtidige aktiviteter inden for området for vedvarende energi foreslås der gennemført en evaluering af VE-puljen, herunder netværket Solar City Copenhagen i andet halvår af 2004.

Formål med VE-puljen

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har siden de første drøftelser om etableringen af VE-puljen i maj 2003 haft kontakter til en række centrale aktører, på solcelle-området.

Efter at Borgerrepræsentationen på mødet den 28. august 2003 har bevilget støtte til en række initiativer efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget, har Miljø- og Forsyningsforvaltningen truffet aftale om igangsættelse af en række konkrete initiativer om installation og brug af vedvarende energi, herunder et uddannelsesforløb for bygningsansvarlige i Københavns Kommune og kontakter til mulige interesserede bygherrer og grundejere.

Der er desuden iværksat tiltag med henblik på gennemførelse af en markedsundersøgelse, hvor blandt andet følgende forhold ønskes belyst:

·          Om el-markedet for salg og brug af solceller stadigt er umodent eller er ved at nå et modenhedsniveau, der kan underbygge solcelleinstallationer med henblik på kommerciel drift?

·          Hvilke drivkræfter er der til installation af solceller for henholdsvis private og professionelle aktører? Er initiativerne drevet af idealisme, eller sker installationen på baggrund af økonomisk bæredygtighed?

·          Hvem er de mulige og de centrale aktører på producentmarkedet for vedvarende energi i Københavns Kommune og i Danmark? Her tænkes på mulige leverandører af anlæg for produktion af vedvarende energi, rådgivere med faglig viden inden for vedvarende energi, rådgivere med arkitektonisk viden i forbindelse med indbygning af vedvarende energianlæg i den eksisterende bygningsmasse samt bygherrer/ grundejere med interesse i at huse anlæg for vedvarende energi.

Markedsundersøgelsen forsøges afholdt i sammenhæng med en undersøgelse, som Københavns Energi har planlagt at foretage medio 2004. Københavns Energi har ti l sin markedsundersøgelse søgt om økonomisk støtte fra PSO-midlerne (public service obligation), der administreres af Energistyrelsen. PSO-midlerne er midler afsat til forskning og udvikling af effektiv energianvendelse og opkræves af kraftværkselskaberne hos elforbrugerne.

Det er forventningen, at disse initiativer vil føre til henvendelser om støtte til at gennemføre konkrete initiativer om installation og brug af vedvarende energi. Det foreslås derfor, at der etableres mulighed for at yde støtte til konkrete projekter om vedvarende energi via tilskud fra VE-puljen.

For at sikre en fremdrift i udnyttelsen af solenergien og udnyttelsen af den indsamlede viden fra markedsundersøgelsen foreslås det, at der sker en udmøntning af de resterende 3,3 mio. kr. i VE-puljen i andet halvår af 2004, når resultaterne fra markedsundersøgelsen foreligger.

Formålet med VE-puljen er:

-   At støtte konkrete projekter til udnyttelse af vedvarende energi, herunder specielt anvendelse af solceller i form af større anlæg eller anlægsenheder.

-   At formidle viden om udnyttelse af vedvarende energi til borgere, virksomheder og kommunale institutioner i Københavns Kommune.

-   At formidle viden til børn og unge under uddannelsesområdet om udnyttelse af vedvarende energi.

-   At støtte udviklingen af en række demonstrationsprojekter i hovedstadsområdet, der ikke i sig selv er økonomisk bæredygtige, men som kan virke som inspirationskilder for arkitekter, bygherrer, projektmagere med videre.

-   At være med til at udvikle udnyttelsen af vedvarende energi ved at gå ind som initiator og katalysator for udvikling af nye projekter.

Kriterier for udmøntning af midler fra VE-puljen

Der foreslås, at følgende kriterier lægges til grund ved tildeling af støtte fra VE-puljen:

-       Projektet skal være nyskabende i forbindelse med udnyttelsen af vedvarende energi, eller vise nye muligheder for udnyttelse af kendte teknologiske muligheder.

-       Projektet skal have et væsentligt indhold af vidensformidling om udnyttelse af vedvarende energi.

-       Projektet kan indgå i bygningen/anlægget som et arkitektonisk element - en integreret bygningsdel eller et ornament - der tilfører bygningen æstetiske kvaliteter.

Administration og udmøntning af VE-puljen

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at VE-puljen fortsat administreres af Miljø- og Forsyningsforvaltningen, men at puljens midler fremover udmøntes af Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget.

MILJØVURDERING

Solceller regnes for et af de mest betydningsfulde bidrag i den fremtidige energiforsyning. Danmarks samlede elforbrug vil teoretisk kunne dækkes via et solcelleareal lidt større end Langeland, men en mere praktisk/teknisk vurdering er, at op imod 30 % af elforbruget i fremtiden vil kunne dækkes af solceller med en stor reduktion i udledning af CO₂ til følge.

De forhold, der i dag forhindrer en større udnyttelse af solenergien via solceller er prisen, da det fortsat er meget dyrt at producere elektricitet ved hjælp af solceller og manglende kendskab til de teknologiske muligheder for at anvende solceller.

VE-puljen vil kunne være med til at understøtte anvendelsen af solceller, idet der kan tilbydes medfinansiering af projekter til udnyttelse af vedvarende energi, og gennem de støttede projekter kan der ske en formidling af viden om de teknologiske muligheder.

Etableringen af Solar City Copenhagen vil være med til at drive udviklingen af vedvarende energiprojekter frem og styrke anvendelsen af specielt solceller. Hermed understøttes de initiativer, der er planlagt i forbindelse med Københavns Kommunes CO2-plan.

ØKONOMI

VE-puljen udmøntes for tiden efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget af Borgerrepræsentationen. Af de n samlede VE-pulje på 8,1 mio. kr. er 3.995.000 kr. allerede udmøntet (BR 380/03).

Af den resterende pulje på 4,1 mio. kr. foreslås 800.000 kr. udmøntet til Miljøkontrollen til drift af netværket Solar City Copenhagen i 2004 og 2005. Miljøkontrollen vil sørge for overførsel af mindreforbrug til 2005.

De udmøntede midler skal anvendes til aflønning af en projektansat medarbejder, som skal iværksætte initiativer i form af seminarer, nyhedsbrev mv.

Der anvises kassemæssig dækning i de afsatte midler i VE-puljen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

De 800.000 kr. omplaceres fra VE-puljen, der er placeret under Miljø- og Forsyningsforvaltningens bevilling Puljer, funktion 6.51.1 til Miljøkontrollen, funktion 0.80.1, Fælles formål.

Såfremt indstillingen godkendes, vil der være ca. 3,3 mio. kr. tilbage i VE-puljen. Disse midler forventes udmøntet i løbet af 2004.

HØRING

I forbindelse med indsamling af viden og erfaringer inden for anvendelsen af solceller har der været kontakt til følgende interessenter inden for området:

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Plan & Arkitektur, RIA, Københavns Energi, Energistyrelsen, Nørrebro Park Kvarterløft, rådgiverfirmaet Cenergia og Byfornyelse København.

Der er fra alle parter udtrykt stor interesse for at være en aktiv samarbejdspartner inden for vedvarende energi og til at medvirke som initiator og katalysator for udvikling af nye projekter.

Peter Elsman

                                            / Hjalte Aaberg

J.nr.             ØU 195/2004

29.                Udmøntning af Energipuljen for 2004 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at bevillingen til Energipuljen på 5.238 t.kr. anvendes til energibesparende foranstaltninger, energimærkning og opsætning af energimålere i forvaltningerne som angivet i bilag 1,

at yderligere 511 t.kr. anvendes til energibesparende foranstaltninger mv. som angivet i bilag 2 under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen viderefører adgangen til overførsel af mindreforbrug fra 2003 til 2004, og

at udmøntningen sker ved omplacering af 5.230 t.kr. fra Miljø- og Forsyningsudvalgets bevilling, 6.51.1 Energipulje, som angivet i nærværende indstilling.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tiltræder indstillingen om udmøntning af energipuljen 2004.

RESUME

Energipuljen, som første gang blev indarbejdet i budgettet for 2000, yder støtte til energibesparende foranstaltninger i kommunens ejendomme og energimærkning af institutioner under 1.500 m², som ikke er omfattet af kravet om obligatorisk energimærkning.

Puljen udmøntes af Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget. Der har været indkaldt ansøgninger til puljen fra samtlige forvaltninger, som også er repræsenteret i det koordinationsforum, hvor den foreslåede fordeling af Energipuljen har været behandlet.

Der har i 2004 været søgt om tilskud for et samlet beløb på 30,8 mio. kr., mens der med årets bevilling og overført mindreforbrug er mulighed for at udmønte i alt 5,7 mio. kr. Knap en tredjedel af beløbet, 1,8 mio. kr., ydes som støtte til energimærkning, uddannelse af driftspersonale, kampagner for energirigtig adfærd blandt brugerne af kommunens bygninger samt opsætning af målere og løbende overvågning af energiforbruget, de såkaldte EnergyGuards. Resten af beløbet ydes som støtte til egentlige energibesparende foranstaltninger, der prioriteres efter tilbagebetalingstid.

Bevi llingen lægges ved omplacering ud til de enkelte forvaltninger, som selv regnskabsfører udgifterne til energibesparende foranstaltninger m.v. Forvaltningerne skal selv søge et eventuelt mindreforbrug overført til 2004, hvor det fratrækkes det beløb, som søges omplaceret til de pågældende udvalg til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger m.v. Gennemførelsen af en del af de projekter, der indstilles til tilskud i 2004, forudsætter således, at Borgerrepræsentationens generelle regler for overførsel finder anvendelse også i 2004.

SAGSBESKRIVELSE

Kriterier for tilskud

Energipuljen udmøntes i henhold til budgetbemærkningerne af Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget. Forslaget til fordeling af puljen udarbejdes på baggrund af ansøgninger fra forvaltningerne og drøftes inden behandlingen i Miljø- og Forsyningsudvalget i et koordinerende forum, hvor alle forvaltninger er repræsenteret.

Kriterierne for udmøntningen af puljen blev fastlagt af Økonomiudvalget den 22. juni 1999. Der er i forbindelse med udmøntningen i 2001 og 2002 sket en gradvis udvidelse af de tilskudsberettigede formål, således at der i dag af puljen kan ydes støtte til

- energibesparende bygningsforbedringer,

- installation af energibesparende anlæg og styringssystemer,

- eventuel merpris ved energirigtige indkøb,

- pilotprojekter til afprøvning af miljørigtig teknologi,

- institutionsrettede sparekampagner,

- energimærkning af institutioner og ejendomme under 1500 m2,

- opsætning af målere,

- energiledelseskurser for driftspersonale samt

- energistyring i mindre institutioner

Der kan ydes støtte til forvaltninger og kommunale institutioner samt til institutioner med driftsoverenskomst med kommunen. Energipuljen er som hovedregel reserveret projekter med en tilbagebetalingstid på 2 år og herover.

Det er forudsat, at puljemidlerne ikke anvendes til energibesparende foranstaltninger, som udelukkende følger af almindeligt vedligeholdelsesbehov.

Overførsel af mindreforbrug i 2003

Der blev i 2003 givet støtte for et samlet beløb på 5,8 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. var mindreforbrug af støttetildelingen for 2002, som således kunne bevilges til nye formål.

Forvaltningerne har – i overensstemmelse med sidste års indstilling om udmøntning af Energipuljen – redegjort for anvendelsen af tilskuddet fra Energipuljen. Det er i det koordinerende forum aftalt, at forvaltningerne selv skal søge mindreforbruget overført til 2004.

Mindreforbrug, der skyldes, at projekter er blevet billigere end forventet, eller at projekter ikke kan gennemføres som forudsat, vil blive udmøntet til nye formål. Mindreforbrug, der skyldes at gennemførelsen af et projekt er forsinket, holdes ude af opgørelsen, når forvaltningen tilkendegiver at ville gennemføre projektet i 2004. Det drejer sig om projekter for i alt 281.000 kr., som Kultur- og Fritidsforvaltningen fik tilskud til i 2003, og som er udskudt til indeværende år.

Det opgjorte mindreforbrug bliver for hver forvaltning fratrukket det beløb, der omplaceres til den pågældende forvaltning til energibesparende foranstaltninger m.v. i 2004.

Forvaltningerne forudsættes selv at dække merforbrug i forbindelse med projekterne. Dette vurderes at ville give den bedste overensstemmelse mellem på den ene side den faktiske udgift og på den anden side den udgift, der søges dækket af puljen, idet sidstnævnte lægges til grund ved beregning af tilbagebetalingstiden af projektet og dermed for prioriteringen af projektet i forhold til de øvrige ansøgninger om tilskud.

Puljens anvendelse i 2004

Det koordinerende forum vedrørende Energipuljen foreslår, at der ydes ca. 627.000 kr. i støtte til energimærkning af kommunale institutioner under 1.500 m², der ikke er omfattet af den lovpligtige energimærkning.

Endvidere foreslås det, at kommunen anvender 50.000 kr. til efteruddannelse af driftspersonale i energibesparelser m.v. og 260.000 kr. til kampagner i miljø- og energirigtig adfærd rettet mod brugerne af kommunens bygninger. 400.000 kr. foreslås anvendt til opsætning af målere til registrering af el-, varme- og vandforbruget, og endelig foreslår det koordinerende forum, at der anvendes yderligere 450.000 kr. til opsætning af EnergyGuards, der er et system, der gør det muligt at følge energi- og vandforbruget for en bygning over internettet.

Der er med støtte fra Energipuljen i 2003 opsat EnergyGuards på 13 skoler og 1 fritidshjem, og systemet giver adgang til at følge institutionernes vand-, varme- og elforbrug via internetadressen www.keepfocus.dk/ke/. Med brugernavn "uuf" og password "skoler" kan interesserede – ud over elever, lærere og øvrigt personale – følge institutionens energiforbrug fra time til time.

Systemet gør det muligt hurtigt at registrere og gribe ind over for lækager på vandrør, løbende toiletter og f.eks. ventilationsanlæg, der kører unødvendigt.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har oplyst, at f.eks. Bellahøj Skole, der har fået installeret EnergyGuard, har reduceret varmeforbruget i januar måned med 8 % i forhold til året før, selv om januar 2004 var koldere end januar 2003 (532 graddage mod 509 graddage året før). For samme måned kan der endvidere konstateres et fald i vandforbruget på 23 % og et fald i elforbruget på knap 7 %.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som sidste år havde gennemført pilotprojekter med EnergiGuards, vurderer tilbagebetalingstiden til mellem to og tre år.

Der foreslås afsat godt 100.000 kr. til gennemgang, prioritering og teknisk vurdering af ansøgninger samt til evaluering af puljeanvendelsen. Denne administration udføres af Københavns Energi, Energirådgivningen, og betales efter regning.

Af det samlede beløb til udmøntning på 5,7 mio. kr. er resten, 3,8 mio. kr., afsat til vand- og energibesparende forbedringer, som f.eks.

-         bevægelsesfølere til styring af belysning,

-         lavenergipærer og -lysarmaturer,

-         delvis finansiering af udskiftning af belyste vejvisningstavler med reflekterende tavler,

-         vandbesparende toiletter, brusere og armaturer,

-         efterisolering af lofter, vinduesbrystninger, varmerør og –pumper,

-         energiruder og

-         udskiftning af manuelle radiatorventiler med termostatventiler.

Ved prioriteringen mellem de ansøgte formål har det koordinerende forum helt overvejende lagt simpel tilbagebetalingstid til grund. Der ydes ikke støtte til projekter med en tilbagebetalingstid på under 2 år, som forvaltningerne forudsættes selv at kunne finansiere.

Af bilag 1 og 2 fremgår, hvordan beløbene på henholdsvis 5,2 mio. kr. (svarende til bevillingen) og 0,5 mio. kr. (svarende til mindreforbruget i 2003) foreslås anvendt. Alle forslag har en simpel tilbagebetalingstid på mellem 2 og 5 år, og langt den overvejende del op til 4 år.

Størstedelen af ansøgningerne om tilskud er baseret på energimærkningsrapporter. Heraf er en stor del udarbejdet som følge af, at Energipuljen i de tidligere år har finansieret energimærkning af institutioner under 1.500 m².

Miljøvurdering

Gennemførelse af de foreslåede energibesparende foranstaltninger vurderes på baggrund af forvaltningernes oplysninger at give anledning til årlige energi- og vandbesparelser:

·        Varme:                                   ca. 1.500 MWh

·        Elektricitet:                          ca. 650.000 kWh

·        Koldt brugsvand:                  ca. 2.800 m³

Ovenstående energibesparelser vil medføre en reduceret CO₂emission på skønsmæssigt 600 tons årligt.

Økonomi

Energipuljen udmøntes i lighed med tidligere år af Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget, jf. bemærkningerne i budgettet.

Bevillingen til Energipuljen er i 2004 på 5.238 t.kr., hvortil kommer et mindreforbrug i 2003 på 100 t.kr. vedrørende administration. Idet der er reserveret godt 100 t.kr. til administration i 2004, foreslås bevillingen udmøntet ved omplacering af i alt 5.229.721 kr. fra Miljø- og Forsyningsudvalget, puljer, 6.51.1 Energipulje, som følger:

kr.       662.797 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

kr.       754.084 til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

kr.    1.115.032 til Bygge- og Teknikudvalget,

kr.   1.193.521 til Kultur- og Fritidsudvalget og

kr.    1.504.287 til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

jf. i øvrigt bilag 1 og 2 samt nedenstående oversigt:

kr.

FAU

SOU

BTU

KFU

UUU

MFF (adm.)

i alt

Tilskud, jf. bilag 1

893.311

827.200

1.083.300

953.500

1.372.800

107.889

5.238.000

Tilskud til yderligere projekter, finansieret af mindreforbrug, jf. bilag 2

60.000

250.000

201.400

155

511.555

Modregning i udvalgets mindreforbrug vedr. Energipuljen i 2003

-230.514

-73.116

-28.268

-9.979

-69.913

-99.765

-511.555

Omplaceres til udvalget

662.797

754.084

1.115.032

1.193.521

1.504.287

8.279

5.238.000

Placeringen på de modtagende udvalgs bevillinger og konti fremgår af bilag 3, der fremsendes til Økonomiudvalgets behandling af sagen.

Omplaceringerne sker under den forudsætning, at forvaltningerne over for Energipuljesekretariatet redegør for anvendelsen af bevillingen og gennemførelsen af de arbejder og aktiviteter, som begrunder omplaceringerne – herunder projekter udsat fra 2003.

Det bemærkes, at projekterne omfattet af bilag 2 kun vil kunne gennemføres, hvis Borgerrepræsentationen i 2004 viderefører den generelle adgang til overførsel af mindreforbrug. Det forudsættes, at udvalgene gennemfører de bevilgede projekter, uanset om udvalget konkret har benyttet sig af overførselsadgangen eller udvalget af andre årsager er afskåret fra at søge mindreforbruget i 2003 vedrørende Energipuljen overført til 2004.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1. Forslag til udmøntning af 5.238 t.kr. til energibesparende foranstaltninger m.v.

Bilag 2. Forslag til udmøntning af yderligere 511 t.kr. til energibesparende foranstaltninger m.v., under forudsætning af uændret overførselsadgang.

Bilag 3. Placering af tillægsbevillinger (fremsendes til Økonomiudvalgets behandling af sagen)

Peter Elsman

                                                                                       / Jens Balslev

J.nr.             ØU 197/2004

30.                Forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der meddeles KE en kapitalbevilling på 163 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten, og indtægtsbevilling på 3,0 mio. kr. vedrørende Frederiksberg og Gentofte Kommuners andele i projektet, og

at der på budget 2004 gives en tillægsbevilling på 38,3 mio. kr. til anlægsbevillingen for spildevand, 1.40.3, modsvaret af en negativ tillægsbevilling på 38,3 mio. kr. til varmeforsyningens driftsbevilling, 1.03.1., idet der herefter vil kunne anvises kassemæssig dækning i 2004 for udgiften til ovennævnte projekt på konto 1.42.40.3.33 "Forbedring af vandkvaliteten i havn og kyst".

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

RESUME

Borgerrepræsentationen har på sit møde 5.februar 2004 tiltrådt udkast til Spildevandsplan 2004. I planudkastet er målsætningen fra Spildevandsplan 2000, om at spildevandspåvirkningen af de marine vandområder skal nedsættes så meget at kravene til god hygiejnisk badevandskvalitet kan opnås, videreført. For at opnå denne målsætning er det nødvendigt at iværksætte en række tiltag. Den kapitalbevilling, der her søges, foreslås anvendt til foranstaltninger, som reducerer udledningerne fra kloaksystemet til Svanemøllebugten.

Frederiksberg Kommune og Gentofte Kommune tilleder spildevand og regnvand til en del af ledningssystemet og skal således betale en forholdsmæssig andel af udgifterne til de foreslåede foranstaltninger i de dele af ledningssystemet, som de er medbrugere af.

Finansieringen af projektet i 2005 og 2006 forudsætter, at Miljø- og Forsyningsudvalget bevilges et rammeløft i forhold til de budgetrammer, som Økonomiudvalget tidligere har været udmeldt. Miljø- og Forsyningsudvalget søger med en særskilt sag om, at der afsættes en pulje på 207 mio. kr., der kan udmøntes af ØU som rammeudvidelser til Miljø- og Forsyningsudvalget i 2005 og 2006.

SAGSBESKRIVELSE

I forslag til Spildevandsplan 2004 videreføres målsætningen fra Spildevandsplan 2000 om at spildevandspåvirkningen af de marine vandområder skal nedsættes så meget at kravene til en god badevandskvalitet kan opnås.

En væsentlig kilde til forurening af vandet i Københavns Havn er overløb under regn fra kloaksystemet. Det Københavnske kloaksystem er i det væsentlige udformet som et fællessystem. Det vil sige, at spildevandet fra boliger og erhverv løber i samme rør som regnafstrømningen fra tage, gader og pladser. Kloaksystemet har under kraftige regn ikke stor nok kapacitet til at transportere al regn- og spildevand til renseanlæggene. For at undgå, at den manglende kapacitet giver anledning til kælder- og terrænoversvømmelser er kloaksystemet forsynet med overløbsbygværker, hvor det overskydende vand kan blive ledt ud til et nærtliggende vandområde, som f.eks. til havnen. Ved at udbygge dele af kloaksystemet dels med større rør og dels med forsinkelsesbassiner kan nogle af overløbsbygværkerne helt nedlægges. Udledningsmængderne og overløbshyppighed fra de resterende overløbsbygværker reduceres samtidigt væsentligt.

Der er udført eller er under udførelse en række projekter, som vil give en forbedret vandkvalitet i Nordhavnen, Sydhavnen og Inderhavnen.

Den forbedrede vandkvalitet er blandt andet begrundet i et ønske om, at havneområderne i højere grad end hidtil skal kunne bruges til rekreative formål, herunder badning og andre aktiviteter, hvor man kommer i tæt kontakt med vandet.

Det er derfor i Spildevandsplan 2000 og i forslaget til Spildevandsplan 2004 anført, at der bør iværksættes tiltag så badevandskriteriet kan overholdes. Badevandskriteriet for saltvand er, at der i badesæsonen fra 1. juni til 1. september maksimalt må være en overskridelse af grænseværdien for coli-bakterier i 5% af tiden. Da forurening med colibakterier stort set kun stammer fra overløb fra kloaksystemet og da der normalt er en relativ stor vandudskiftning i havnen, regnes der med, at badevandskriteriet kan overholdes, hvis der højst er 5 overløb fra kloaksystemet om året svarende til 2-3 overløb i badesæsonen.

Svanemøllebugten

Svanemøllebugten kan deles op i 3 vandområder. Kalkbrænderihavnen, Svanemøllehavnen og den nordlige del af Svanemøllebugten.

I dag er der udledning fra 2 overløbsbygværker til Kalkbrænderihavnen, fra 2 overløbsbygværker til Svanemøllehavnen og fra 4 overløbsbygværker til den nordlige del af Svanemøllebugten.

Med de nedenfor skitserede projekter vil 5 overløbsbygværker kunne lukkes, så der kun vil restere et til Kalkbrænderihavnen, et til Svanemøllehavnen og et til den nordlige del af Svanemøllebugten. Samtidig vil overløbsmængde og hyppighed blive væsentligt reduceret fra de tilbageblevne overløb.

Lersøgrøften rørlægges. Lersøgrøften er en åben afløbskanal som løber på den nordlige side af S-togsbanen mellem Nørrebro station og Hellerup Station. Den starter som en lukket kanal inde fra Nørrebro Station. Lidt nord for Tagensvej går den lukkede kanal over i en åben grøft, som er ført under Emdrupvej og Lyngbyvej i rørkanaler. Ved Mindelunden bliver den igen til en lukket kanal benævnt Wilhelmsdalløbet, som har udløb i Svanemøllebugten. Udløbet er beliggende på den sydligste del af Tuborgs arealer.

Afløbskanalen er i funktion under kraftig regn, hvor den modtager overløb fra en række overløbsbygværker, som er interne overløb fra spildevandssystemet til hjælpeledningssystemet. I 1995 blev der etableret en afspærring i Wilhelmsdalløbet, så den nederste del af kanalen kunne omdannes til et bassin på 8.000 m³ og dermed give en reduktion i udledningerne til Svanemøllebugten. Den åbne grøft ha r en længde på 1700 meter. Ved at rørlægge den åbne grøft og på strækningen indføre 2 reguleringsbygværker, hvor man ved hjælp af automatisk regulerede spjæld kan tilbageholde vand i ledningen, vil der kunne etableres et yderligere bassinvolumen på 21.000 m³.

Hvis den åbne grøft skulle omdannes til et bassin ville der være væsentlige drifts- og renholdelsesmæssige problemer forbundet hermed. Da det heller ikke af hygiejniske og æstetiske grunde anses for at være tidssvarende at have åbne spildevandsanlæg nærved tætbefolkede beboelsesområder foreslås grøften rørlagt. Det kan oplyse, at Lersøgrøften er den sidste åbne afløbskanal i det Københavnske kloaksystem.

Ombygning af Scherfigsvej pumpestation. Tømningen af ovennævnte bassin sker via Scherfigsvej pumpestation til Strandvængets pumpestation, der pumper vandet videre til renseanlæg Lynetten. For at få en tilstrækkelig hurtig nedtømning af bassinet er det nødvendigt med en væsentlig ombygning af Scherfigsvej pumpestation. Ved ombygningen tilgodeses endvidere nogle eksisterende driftsproblemer, som den nuværende pumpestation har med at betjene pumpeoplandet.

På samme areal som Scherfigsvej pumpestation er beliggende er der igangsat et projekt, som modtager støtte gennem EU's støtteprogram LIFE-Environment. Projektet går ud på at etablere et anlæg, som kan rense 500 l/sek. overløbsvand. Formålet med anlægget er ved hjælp af den nyeste viden og erfaring om spildevandsrensning, at fjerne stort set alle bundfældelige stoffer og flydestoffer i overløbsvandet og derefter lede det gennem et UV anlæg (ultraviolet belysning), som desinficerer overløbsvandet inden det ledes ud i Svanemøllebugten. Borgerrepræsentationen har på sit møde den 27.11.2003 meddelt en anlægsbevilling på 25 mio. kr. til dette projekt og godkendt en indtægt på 10 mio. kr. fra EU`s støtteprogram..

Det EU støttede projekt vil indgå som en integreret del af den ombyggede pumpestation.

Rørlægning af Lersøgrøften og etablering af bassinet på 21.000 m³ samt ombygning af Scherfigsvej pumpestation vil nedbringe de årlige overløbsmængder fra ca. 250.000 m³ til ca. 45.000 m³. Overløbshyppighederne vil falde fra ca. 16 gange om året til 4 –5 gange om året. Ved rensning af 500 l/sek. overløbsvand vil de årlige udledninger af urenset vand falde fra de ca. 45.000 m³ til 25.000 m³ og overløbshyppigheden for urenset spildevand vil falde til 2 –3 gange om året.

Nedlæggelse af 4 mindre overløbsbygværker - 3 til den nordlige del af Svanemøllebugten og et til Svanemøllehavnen. Det foreslås at overløbene nedlægges ved at der etableres et rørbassin på ca. 500 m³ i den lokale vej Vesterled.

Reduktion af overløbshyppigheden til Svanemøllehavnen fra ca. 7 gange om året til 2 – 3 gange om året samt finristning af overløbsvandet. Det resterende overløbsbygværk til Svanemøllehavnen er særlig kritisk fordi udledningen sker i den indre del af Svanemøllehavnen, hvor vandudskiftningen er dårlig og hvor brugerne af havnen er tæt på de uæstetiske og uhygiejniske udledninger. Det foreslås at etablere et reguleringsbygværk på den nordlige del af tilløbet. Ved i højere grad end i dag at styre på afstrømningen i kloaksystemet vil de gennemsnitlige antal årlige udledninger kunne bringes ned fra de i dag ca. 7 gange til 2 - 3 gange og de årlige udledte mængder vil falde fra ca. 36.000 m³ til ca. 10.000 m³. Samtidig foreslås der installeret automatisk rensede finriste, så meget som muligt af synlige stoffer holdes tilbage i kloaksystemet.

Nedlæggelse af et overløbsbygværk til Kalkbrænderihavnen. Det foreslås at udskifte ca. 350 m ledning i Kalkbrænderihavnsgade til en større dimension. Et overløbsbygværk kan herefter nedlægges. Det tilbageværende overløbsbygværk til Kalkbrænderihavnen vil være i funktion mindre end én gang om året.

ØKONOMI

Den samlede udgift er anslået til 163 mio. kr. (prisniveau april 2004). Udgifterne omfatter følgende poster:

Rørlægning af Lersøgrøften                                                             98 mio. kr.

Ombygning af Scherfigsvej pumpestation                                       20 mio. kr.

Fornyet ledning i Vesterled                                                              5 mio. kr.

Finriste på overløb til Svanemøllehavnen                                        10 mio. kr.

Fornyet ledning i Kalkbrænderihavnsgade                                       5 mio. kr.

Øvrige udgifter, herunder tilsyn og projektering                           25 mio. kr.

I alt                                                                                                    163 mio. kr.

Udgifterne foreslås afholdt med 40 mio. kr. i 2004, med 61,7 mio. kr. i 2005 og med 61,3 mio. kr. i 2006. Projektet afsluttes ultimo 2006 og er således færdigt til badesæsonen 2007.

Den samlede indtægt fra Frederiksberg og Gentofte kommuner på 3 mio. kr. vil blive fordelt over med 1,7 mio. kr. i 2004, 0,3 mio. kr. i 2005 og 1,0 mio. kr. i 2006.

Anvisning af udgifterne og indtægterne.

Der søges med denne indstilling en negativ tillægsbevilling på 38,3 mio. kr. til varmeforsyningens driftsbevilling, 1.03.1., hvor der i 2004 ventes et mindreforbrug på 53 mio. kr. som følge af, at varmeafgiftssagen er afsluttet uden yderligere afgiftstilsvar.

Med en modvarende tillægsbevilling på 38,3 mio. kr. samt en indtægtsbevilling fra Gentofte Kommune på 1,7 mio. kr. til rådighedsbeløbet på anlægsbevillingen for spildevand, 1.40.3, placeret under konto 1.42.40.3.33 "Forbedring af vandkvaliteten i havn og kyst", vil der herefter vil kunne anvises kassemæssig dækning i 2004 for udgiften til ovennævnte projekt.

Finansieringen af projektet i 2005 og 2006 forudsætter, at Miljø- og Forsy ningsudvalget bevilges et rammeløft i forhold til de budgetrammer, som Økonomiudvalget tidligere har været udmeldt. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller i en særskilt sag, der behandles samtidig med denne indstilling, at der afsættes en pulje på 207 mio. kr., der kan udmøntes af ØU som rammeudvidelser til Miljø- og Forsyningsudvalget i 2005 og 2006.

Forvaltningen har endvidere udarbejdet en revideret investeringsoversigt til Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetbidrag, hvor udmøntningen af den ovennævnte pulje er indarbejdet. I den reviderede investeringsoversigt er der anvist finansiering af nærværende projekt som følger:

I 2005 foreslås brugt 60,3 mio. kr. som afholdes med 53,3 mio. kr. på konto 01.42.40.3.34 "Åbne afløbskanaler" og 7,0 mio. kr. på konto 01.42.40.3.33 "Forbedring af vandkvaliteten i Havn og Kyst". Den forventede indtægt samme år på 0,3 mio. kr. kontoføres på konto 01.42.40.3.34 "Åbne afløbskanaler". Netto udgiften på 60 mio. kr. kan anvises ved en udvidet anlægsramme i 2005.

I 2006 foreslås brugt 61,0 mio. kr. som afholdes på med 58,0 mio. kr. på konto 01.42.40.3.12 "Åbne afløbskanaler" og med 3 mio. kr. på konto 01.42.40.3.33 "Forbedring af vandkvaliteten i Københavns Havn og Kyst". Der vil være dækning på konto 01.42.40.3.33, idet forbruget på Sct. Annæ Plads er revurderet og samlet forbrug på bevillingen er ændret fra 50 mio. kr. til 47,7 mio. kr. Der forventes fortsat et forbrug på 1 mio. kr. til LIFE projektet. Den forventede indtægt samme år på 1,0 mio. kr. kontoføres på konto 01.42.40.3.12 "Åbne afløbskanaler". Beløbene vil blive medtaget i budgetlægningen for det pågældende år.

MILJØVURDERING

Den marine recipient

Projekterne indebærer væsentlige forbedringer af Svanemøllebugtens vandmiljø. Udover at den hygiejniske vandkvalitet forbedres, nedsættes også udledninger af næringssalte, så algevæksten begrænses og vandet dermed bliver mere klart og rent.

De foreslåede renseforanstaltninger vil også betyde mindre synlig forurening efter et overløb.

Støj

Under udførelsen af projekterne vil der være miljømæssige gener mest i form af støj og trafik på grund af anlægsarbejderne. Det meste af arbejdet vil foregå i områder der ikke er tæt ved helårsbeboelse. En del af arbejdet vil foregå langs med kolonihaveområdet i Lersøparken. Der vil blive truffet de nødvendige foranstaltninger for at mindske generne for beboerne mest muligt.

Støv

Såfremt der under udførelse af projekterne opstår risiko for generende støvdannelser i forhold til omgivelserne, vil der blive truffet passende foranstaltninger til at afværge støvdannelse.

Jord

En del af arbejdet vil komme til at foregå i en del af Lersøparken, hvor der tidligere har været losseplads. Forundersøgelser har vist, at der er forekomster af stærkt forurenet jord. Der vil i den forbindelse være særlige forhold, der skal iagttages under arbejdets udførelse, herunder klassificering af jorden og deponering heraf.

Al overskudsjord anmeldes og håndteres i overensstemmelse med gældende regler i Københavns Kommune. KE's Miljø- og kvalitetsafdeling bistår med anmeldelser af gravearbejder til Miljøkontrollen samt med tilsyn mv.

Der anvendes værnemidler, hvis forureningen kan være sundhedsskadelig for de som skal arbejde dér m.v.

Uæstetiske forhold, herunder lugt

Lugtgener samt generelle uæstetiske forhold i forbindelse med udledning af urenset spildevand til recipienten vil blive nedbragt i forhold til tidligere.

Rørlægning af Lersøgrøften vil betyde, at de uæstetiske forhold omkring den åbne grøft samt eventuelle lugtgener vil forsvinde. Da den rørlagte grøft vil blive forsynet med automatisk spuling vil det også give bedre arbejdsmiljø og driftsforhold end der er i dag.

Spildevand

Biler afvaskes inden de kører fra Lersøparken. Såfremt det vurderes eller konstateres, at vaskevandet er, eller kan være, forurenet med miljøfremmede stoffer, træffes de nødvendige foranstaltninger til, at det forurenede vaskevand opsamles og bortskaffes, således som det er fastlagt i gældende bestemmelser herom.

Affald

Affald, herunder farligt affald, opdaget eller opstået i forbindelse med gennemførelsen af projekterne bortskaffes i henhold til Københavns Kommunes gældende regler herom.

Grønne områder

Rørlægningen af Lersøgrøften vil betyde, at det pågældende areal kan anvendes til rekreative formål. Det vurderes i øvrigt, at aktiviteterne ikke vil medføre negative ændringer i kvaliteten eller omfanget af grønne områder.

Risikoforhold

Risikoen for, a t der i forbindelse med udførelsen af de omhandlede projekter kan ske omfattende forurening af omgivelserne, vurderes som lille. I tilfælde af, at der stødes på større forureninger, kontaktes Københavns Kommunes miljøvagt i Miljøkontrollen med henblik på at få afværget og korrekt bortskaffet den eventuelle forurening.

Sundhed

Det vurderes, at de udførelsen af de omhandlede projekter ikke negativt vil påvirke befolkningens sundhed eller velfærd.

Samlet miljøvurdering

Samlet vurderes det, at gennemførelsen af de omhandlede projekter vil have ringe negativ miljøpåvirkning af omgivelserne i anlægsfasen, men en betydelig positiv påvirkning af miljøet efter gennemførelsen.

Det vurderes, at der med ovenstående er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse og afværgelse af eventuelle forureninger og miljømæssige uheld.

ANDRE KONSEKVENSER

Ved rørlægning af Lersøgrøften vil det pågældende areal, som er ca. 22 m bredt og 1700 m langt kunne anvendes til f.eks. rekreative formål, idet der dog skal anlægges en mindre adgangsvej af hensyn til drift og vedligeholdelse af kloakanlægget.

I forslag til Spildevandsplan 2004 er udførelsesperioden for projekter vedrørende Svanemøllebugten angivet til 2004 – 2009. Hvis nærværende kapitalbevillingsansøgning tiltrædes, vil udførelsesperioden kunne ændres til 2004 – 2006.

HØRING

Projekterne har været forelagt Miljøkontrollen som recipientmyndighed for de marine områder. Miljøkontrollen anbefaler projekterne.

Projektet er forelagt på embedsmandsplan i Frederiksberg og Gentofte kommuner. Efter godkendelse af nærværende ansøgning vil projektet kunne forelægges til politisk behandling i de to kommuner.

BILAG 1. Projektforslag. Recipientbeskyttende foranstaltninger i havn og kyst

Niels Juul Jensen               /              Ole Toft Frederiksen

J.nr.             ØU 198/2004

31.                Fremrykning af anlægsinvesteringer i Københavns Energi (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at ekstraordinære indtægter vedrørende Københavns Energi på 207 mio. kr. afsættes som en pulje, der udmøntes af Økonomiudvalget som rammeudvidelser til Miljø- og Forsyningsudvalget i 2005 og 2006 med henblik på fremrykning af anlægsinvesteringer i Københavns Energi.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at den af Økonomiudvalget udmeldte budgetramme for 2005 for Miljø- og Forsyningsudvalget forhøjes med 125 mio. kr. finansieret af nævnte pulje under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af indstillingen.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår endelig Miljø- og Forsyningsudvalget,

at udvalget godkender det vedlagte, reviderede udkast til investeringsplan for 2005-08 under forudsætning af at rammeudvidelsen finder sted som foreslået, og

at Miljø- og Forsyningsforvaltningen bemyndiges til at indarbejde og fremsende konsekvensændringer i budgetbidragets service- og bevillingsforudsætningsdel.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til fremrykningen af anlægsinvesteringer i Københavns Energi skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

RESUME

(Denne indstilling erstatter indstilling, som blev forelagt udvalget på ordinært møde mandag den 10. maj 2004.)

KE har i en årrække måttet udskyde en række anlægsprojekter som følge af, at Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme ikke har taget højde for behovet for anlægsinvesteringer i forsyningen af nye bydele o g byggerier med vand og energi.

Det foreslås, at ekstraordinære indtægter vedrørende KE på i alt 207 mio. kr., som endnu ikke er disponeret, afsættes til en forhøjelse af Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme med henblik på fremrykning af anlægsinvesteringer i KE. Beløbet vil kunne tilbagebetales efter 2007, hvor KE's anlægsudgifter atter vil falde.

Fremrykningen vil blandt andet skabe mulighed for, at et projekt til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten færdiggøres i 2006, hvilket er tre år hurtigere end det hidtil har været muligt. Det vurderes at projektet vil skabe rammerne for, at Svanemøllebugten kan opnå badevandskvalitet i badesæsonen 2007.

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Energi har i de seneste år måttet afsætte en betydelig del af anlægsbudgettet til at forsyne nye bydele og nye byggerier i København med vand, kloak, el, gas og fjernvarme. Da Miljø- og Forsyningsudvalget ikke sideløbende med, at byen har udviklet sig, har fået udvidet sin budgetramme til at afholde disse investeringer, har KE følgelig haft færre anlægsmidler til rådighed til nye investeringer og fornyelse af eksisterende ledninger og anlæg med henblik på at sikre forsyningssikkerhed, miljø og lavere fremtidige driftsomkostninger.

Miljø- og Forsyningsudvalget har sideløbende hermed søgt at tilvejebringe flest mulige midler til KE's anlægsbudget ved at kræve effektiviseringer af KE's drift og ved at godkende, at KE's takster har været fremskrevet med prisudviklingen. Der har imidlertid hvert år været ønsker om og behov for yderligere anlægsinvesteringer, som har måttet udskydes til de følgende år.

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2004 blev det åbenbart, at der på denne måde efterhånden var opstået en pukkel af ufinansierede anlægsinvesteringer. Den del af investeringsbehovet i årene 2004-07, der ikke ville kunne finansieres inden for de dengang kendte budgetrammer, blev opgjort til i alt 1.426 mio. kr., mens der efter 2007 atter syntes at være bedre overensstemmelse mellem budgetrammen og investeringsbehovet. Der blev ikke i forbindelse med behandlingen af budget 2004 mulighed for en udvidelse af budgetrammen, og budgettet for 2004 indebar således, at der samlet blev udskudt for 254 mio. kr. anlægsarbejder i forhold til KE's investeringsplaner.

Økonomiudvalget har for 2005 fastsat en uændret budgetramme for den takstfinansierede del af Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetbidrag. Miljø- og Forsyningsudvalget har under behandlingen af bidraget til budget 2005 stillet krav om en effektivisering af KE's drift med 6 % og ladet forvaltningen indarbejde en fremskrivning af KE's takster med 2,3 %, svarende til prisudviklingen. Da told- og skattemyndighederne herudover har frafaldet et afgiftskrav vedrørende fjernvarme, der med en udgift på 60 mio. kr. har været indarbejdet i KE's budgetter siden 2003, har det i budget 2005 på denne baggrund været muligt at udvide KE's anlægsbudget fra 806 til 997 mio. kr.

Der er dog stadig med budgetbidraget for 2005 udskudt investeringer for 125 mio. kr., og flerårsoversigten viser ufinansierede anlægsudgifter på ca. 270 mio. kr. i 2006 og på 144 mio. kr. i 2007.

Blandt de anlægsinvesteringer, som der på denne baggrund fortsat ikke kan igangsættes, fordi der ikke kan anvises finansiering i budget 2005, er projektet til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten. Projektet har været højt prioriteret, men blev i 2003 udskudt, fordi opførelsen af et skuespilhus i inderhavnen har gjort det nødvendigt at fremrykke investeringen i regnvandsbassinet ved Sankt Annæ Plads. Det udskudte projekt, der indebærer rørlægning af Lersøgrøften og lukning af en række overløb til Kalkbrænderihavnen, Svanemøllehavnen og Svanemøllebugten, har inden for det nuværende investeringsbudget for KE først kunnet forventes gennemført i 2009.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der har undersøgt alternative muligheder for finansiering af projektet, har i notat af 25. marts 2004 peget på mulighederne for, at en række engangsindtægter vedrørende KE på i alt 207 mio. kr. anvendes til fremrykning af anlægsarbejder. Engangsindtægterne omfatter provenuet ved salget af KE Vind A/S på 105 mio. kr. og udbyttet af aktierne i E2 for regnskabsårene 2002 og 2003 på hhv. 34 og 68 mio. kr., som Borgerrepræsentationen endnu ikke har disponeret. Ved at afsætte en sådan pulje vil det være muligt for KE at fremskynde forbedringen af vandkvaliteten i Svanemøllebugten med tre år i forhold til de hidtidige planer. Udvidelsen af udvalgets budgetramme vil således gøre det muligt at påbegynde projektet allerede i 2004 ved anvendelse af de tidligere nævnte budgetmidler afsat til imødegåelse af afgiftskravet vedrørende fjernvarme, og at gennemføre projektet på mindre end tre år med færdiggørelse ultimo 2006. Projektet vil således skabe rammerne for, at Svanemøllebugten har opnået badevandskvalitet i badesæsonen 2007.

Det foreslås, at de nævnte engangsindtægter afsættes i en pulje på 207 mio. kr., der udmøntes af Økonomiudvalget som rammeudvidelser til Miljø- og Forsyningsudvalget i 2005 og 2006 med henblik på fremrykning af anlægsinvesteringer i Københavns Energi.

Forslaget, der er nærmere beskrevet i notatet, indebærer at Miljø- og Forsyningsudvalgets ramme for 2005 udvides med de 125 mio. kr. til anlægsinvesteringer, som udvalget har måttet udskyde til følgende år, mens resten af beløbet foreslås stillet til rådighed for Miljø- og Forsyningsudvalget i budget 2006.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har drøftet forslaget med Økonomiforvaltningen, der er enig i, at forslaget til finansiering af KE's investeringsbehov vil kunne gennemføres som beskrevet, idet ekstraordinære indtægter/provenu i KE fremover vil blive anvendt til nedbringelse af kommunens gæld. Dog vil der i de enkelte sager om ekstraindtægter/provenu blive taget stilling hertil ved forelæggelse af sagen for Borgerrepræsentationen. Efter 2007, hvor KE's investeringsbehov vil falde, vil de tilførte midler blive tilbagebetalt og – som forudsat – blive anvendt til nedbringelse af kommunens gæld.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet det vedlagte forslag til revideret investeringsplan for 2005-08. KE har i forbindelse med revisionen af investeringsplanen foreslået fremrykning af yderligere anlægsarbejder fra 2009 til årene 2006-8 på ca. 20 mio. kr. Hvor budgetbidraget til opgørelsen til udvalgets 1. behandling således viste ufinansierede anlægsbevillinger i perioden 2006-8 på 407 mio. kr., viser en opstilling af anlægsinvesteringer og anlægsramme for årene frem til 2008 efter rammeløftet et samlet, ufinansierede anlægsbudget på 217 mio.kr.

Hvor Miljø- og Forsyningsudvalgets aktuelle budgetbidrag indeholder følgende rammer for KE's anlægsinvesteringer i årene frem til 2008;

mio. kr.

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Anlægsinvesteringer

806

997

1283

1150

986

Ufinansieret anlægsbudget

0

0

- 286

-153

32

-407

Anlægsramme

806

997

997

997

1018

ændres rammerne med forslaget til følgende:

mio. kr.

2004

2005

2006

2007

2008

Anlægsinvesteringer

806

1122

1268

1087

956

Ufinansieret anlægsbudget

0

0

-189

-90

62

-217

Anlægsramme

806

1122

1079

997

1018

Heraf rammeløft

125

82

207

Oprindelig ramme

997

997

Det foreslås på den baggrund, at den af Økonomiudvalget udmeldte budgetramme for 2005 for Miljø- og Forsyningsudvalget forhøjes med 125 mio. kr. finansieret af den foreslåede pulje til fremrykning af KE's anlægsinvesteringer. Fordelingen af anlægsrammen i 2005 foreslås at ske som vist i det vedlagte udkast til investeringsoversigt.

Samtidig med nærværende indstilling forelægges indstillingen om kapitalbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten. Miljø- og Forsyningsudvalgets mulighed for at anvise kassemæssig dækning i 2005 og 2006 vil afhænge af, at Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetrammer forhøjes som foreslået. Tilsvarende vil udvalgets mulighed for at anvise kassemæssig dækning til yderligere to ansøgte kapitalbevillinger til henholdsvis udskiftning af elforsyningens låsesystem og forstærkning af 30 kV forsyningen mellem koblingsstationerne på Bellahøj og ved Svanemøllen i budgetoverslagsårene afhænge af forhøjelsen af Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme.

Den resterende del af anlægspuklen, som efter rammeforhøjelsen på i alt 207 mio. kr. i 2005 og 2006 er på 189 mio. kr. i 2006 og 90 mio. kr. i 2007 vurderes at ville kunne finansieres ved

-         at KE's takster også de næste år fremskrives med prisudviklingen,

-         at der foretages yderligere effektiviseringer i KE samt

-         ved eventuelle mindre udskydelser af anlægsarbejder.

Der vil - under forudsætning af i øvrigt uændrede budgetmæssige rammer - være mulighed for at påbegynde tilbagebetalingen af anlægspuljen i 2008, som forudsat i Miljø- og Forsyningsforvaltningens notat af 25. marts 2004.

Forhøjelsen af KE's og dermed Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme for 2005 vil udover de konkrete fremrykninger af anlægsarbejder, som er indarbejdet i det vedlagte, reviderede forslag til investeringsplan for 2005 indebære en række konsekvensændringer i budgetbidragets servicedel og bevillingsforudsætningsdel. Det foreslås, at Miljø- og Forsyningsudvalget bemyndiger Miljø- og Forsyningsforvaltningen til at indarbejde og fremsende konsekvensændringer i budgetbidragets service- og bevillingsforudsætningsdel, når godkendelsen af rammeudvidelsen foreligger.

Økonomiske konsekvenser

Hvis kommunen anvender de ekstraordinære indtægter vedrørende KE til at finansiere fremrykningen af investeringer på det takstfinansierede område, vil en eventuel nedbringelse af kommunens gæld først finde sted i årene efter 2007 og ikke alternativt allerede på nuværende tidspunkt.

Kommunens nettogæld vil imidlertid være uændret, da kommunen i stedet for at nedbringe sin gæld får et øget tilgodehavende i forsyningsvirksomheden. Kommunens tilgodehavende i forsyningsvirksomheden bliver forrentet, og renteindtægten dækker fuldt ud de renteudgifter, som kommunen og skatteborgerne skal betale i den mellemliggende periode.

Bilag

Forslag til revideret investeringsplan 2005-08

Notat af 25. marts 2004 om fremrykning af anlægsinvesteringer i KE

Peter Elsman

/ Jens Balslev

J.nr.             ØU 199/2004

32.                Forstærkning af 30 kV forsyningen mellem Bellahøj Koblingsstation (BEL) og Svanemølle Koblingsstation (SMK) (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavns Energi får en kapitalbevilling på 105,4 mio. kr. til forstærkning af 30 kV forsyningen mellem Bellahøj Koblingsstation og Svanemølle Koblingsstation. Der kan for 2004 anvises kassemæssig dækning på rådighedsbevillingen på konto 01.22.02.3.88, forstærkning/udbygning af 30 kV forsyning BEL/SMK.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til forstærkning af 30 kV forsyningen mellem Bellahøj Koblingsstation og Svanemølle Koblingsstation skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

RESUME

Belastningen i de områder der forsynes af Bellahøj og Svanemølleværkets koblingsstationer er så høj, at udfald af en 132/30 kV transformer på en af koblingsstationerne kan medføre betydelige vanskeligheder med forsyningssikkerheden i den aktuelle stations forsyningsområde.

Af hensyn til bevarelsen af en forsvarlig forsyningssikkerhed i de to koblingsstationers forsyningsområde skal 30 kV forsyningssystemet forstærkes så de to forsyningsområder kobles sammen.

Samtidig medfører forstærkningen af 30 kV forbindelsen mellem Bellahøj Koblingsstation og Svanemøllens Koblingsstation at etableringen af en koblingsstation i Adelgade kan udskydes i godt 10 år, afhængig af belastningsudviklingen.

SAGSBESKRIVELSE

På transmissionsområdet (400 og 132 kV) opererer man med et forsyningssikkerhedskriterie for områder med belastning omkring 100 mega volt ampere (MVA), hvor man kræver 3 forsyningsben, der hver især kan dække belastningen i området. Mega volt ampere (MVA) er et udtryk for overførselsevnen eller kapaciteten af et kabel eller en koblingsstation.

Bellahøj Koblingsstation forsyner ca. 30.000 kunder og omfatter Husum, Brønshøj, Vanløse og ydre Nørrebro vest for Tagensvej og Nord for Jagtvej.

Sommerbelastningen i forsyningsområdet er 55 MVA, hvilket overstiger de 38 MVA kapacitet, der findes i reservekabelforbindelserne (det 3. ben). I det tilfælde at en af koblingsstationens to 132/30 kV transformer kobles fra, f.eks. for at gennemføre en transformerrevision, der gennemføres hver tredje år om sommeren, eller anden planlagt vedligeholdelse, og der samtidig opstår fejl på den anden transformer eller en 132 kV samleskinne, vil det medføre totalt udfald af forsyningen i forsyningsområdet omkring fra Bellahøj Koblingsstation.

Svanemølle Koblingsstation forsyner ca. 50.000 kunder og omfatter Indre og Ydre Østerbro, Indre Nørrebro samt dele af Ydre Nørrebro og Bispebjerg.

Sommerbelastningen på vil, ifølge udarbejdede prognoser, i 2005 overskride 120 MVA og dermed overskrider belastningen den samlede kapacitet på 40 MVA, der findes i reservekabelforbindelserne samt een af koblingsstationens tre 80 MVA 132/30 kV transformere. Under transformerrevision eller andre planlagte afbrydelser af een af de tre transformer vil der, ved udfald enten af en af de idriftværende transformere eller af en 132 kV samleskinne, ske en overbelastning af de tilbageværende anlægs komponenter.

Vinterbelastningen på stationen vil ifølge de udarbejdede prognoser overskride 160 MVA i 2008 og vil derfor efter dette tidspunkt ikke kunne dækkes af to af de tre eksisterende 132 /30 kV transformere uden hjælp fra reservekablerne. Reservekablerne skal som hovedprincip kun bruges som reserve og ikke indgå som en del af normal drift. Et udfald af en 132/30 kV transformer vil medføre overbelastning af de resterende anlægskomponenter og hurtigt føre til totalt udfald på 30 kV forsyningen fra Svanemølle Koblingsstation.

Samtidig skal det bemærkes at den elmæssige belastning i Indre By og havnefronten er sat under pres, i forbindelse med blandt andet projekterne på havnefronten, etablering af metroen i Indre By, den forventede udbygning af metroen med en ringbane, samt den stadig mere intensive anvendelse af ejendommene indenfor Voldgaderne. På trods af KE's elsparekampagner, vil det på længere sigt være nødvendigt at aflaste H. C. Ørsted Værket og Svanemølle Koblingsstation ved at opføre en ny 132/30 kV koblingsstation på Gothersgade Varmeværks areal - kaldet Adelgade Koblingsstation.

Den samlede udgift for Adelgade Koblingsstation er p.t. anslået til 280 mio. kr. - hvor det dog forventes, at KE Transmissions andel af dette beløb udgør ca. 100 mio. kr. Elforsyningen har foretaget en samlet vurdering af behovet for det ansøgte 30 kV reservekabel mellem Bellahøj Koblingsstation og Svanemølle Koblingsstation, i forhold til behovet for opførelse af Adelgade Koblingsstation.

Ved etablering af det ansøgte 30 kV reservekabel mellem Bellahøj Koblingsstation og Svanemølle Koblingsstation, vil opførelsen af Adelgade Koblingsstation - afhængig af belastningsudviklingen - kunne udskydes i godt 10 år.

Etableringen af en koblingsstation i Adelgade vil dog ikke mindske behovet for en forstærkning af forbindelsen mellem Bellahøj og Svanemølle koblingsstation, da de forsyningssikkerhedsmæssige problemer omkring Bellahøj Koblingsstation vil ikke blive afhjulpet derved. Det skyldes at Bellahøj koblingsstation ikke er forbundet med det forsyningsområde Adelgade koblingsstation forventes at skulle dække når den etableres. Stationernes forsyningsområder kan ses i bilag 1

Endvidere vil etableringen af et reservekabel mellem Bellahøj og Svanemølle koblingsstation forbedre forsyningsikkerheden i forbindelse med den forventede udskiftning af de tre 132/30 kV transformerne på Svanemølle Koblingsstation i perioden 2012-16. Udskiftningen af disse transformere på Svanemølle Koblingsstation planlægges da de har opbrugt deres tekniske levetid i den angivne periode.

Tidsplan

Projektering og indkøb af materiel regnes påbegyndt i indeværende år og projektet forventes afsluttet i løbet af 2006.

ØKONOMI

Udgiften er budgetteret til (prisniveau april 2004, ekskl. moms):

Anlægsudgifter

Nye elektriske anlæg på BEL, inkl. bygningsændringer                      4.600. 000 kr.

Nye elektriske anlæg på SMK, inkl. bygningsændringer                     4.500.000 kr.

Etablering af 80 MVA kabelforbindelse                                             80.000.000 kr.

Anlægsudgift, i alt:                                                                               89.100.000 kr.

Projektering, tilsyn og idriftsættelse                                                  15.000.000 kr.

Diverse uforudsete udgifter                                                                   1.300.000 kr.

Udskiftning af eksisterende anlæg, i alt:            105.400.000 kr.

Anlægsudgiften påregnes at komme til udbetaling således:

Budgetår

Budgetbeløb (kr)

2004

10.000.000

2005

53.200.000

2006

42.200.000

2007

I alt:

105.400.000

Finansiering

Der kan for 2004 anvises kassemæssig dækning for anlægsudgifterne på investeringsoversigt 2004 - 2007 under følgende konto:

Konto nr.

Arbejdets benævnelse

Beløb kr.

01.22.02.3.88

Forstærkning./udbygn. af 30 kV forsyning BEL-SMK

10.000.000

Under forudsætning af, at budgetforslaget 2005 vedtages, kan der for 2005 anvises kassemæssig dækning for anlægsudgifterne i budgetforslagets investeringsoversigt under følgende konto:

01.22.02.3.88, Forstærkn./udbygn. af 30 kV forsyning BEL-SMK.

Udgiften i 2006, vil blive søgt optaget i investeringsoversigten med samme benævnelse som i denne ansøgning.

Arbejdets benævnelse

2005

2006

2007

Forstærkning./udbygn. af 30 kV forsyning BEL-SMK

53.200.000

42.200.000

Der er i investeringsoversigten i det budgetbidrag, som Miljø- og Forsyningsudvalget har godkendt ved 2. behandling af budgettet, kun afsat 30 mio. kr. i 2006 til kontoen. Der er imidlertid samtidig med denne indstilling søgt om et rammeløft til Miljø- og Forsyningsudvalget på i alt 207 mio. kr. i 2005 og 2006, der vil gøre det muligt at skaffe dækning for udgiften i 2006.

MILJØVURDERING

Ved udførelsen af anlægsarbejderne stilles der miljøkrav til de private entreprenører, der udfører arbejderne for Københavns Energi, herunder at der bruges materialer og materiel, som belaster miljøet mindst muligt ved brug og bortskaffelse.

         Affald

Alle affaldstyper håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler i Københavns Kommune.

Jord

Al overskudsjord anmeldes og håndteres i overensstemmelse med gældende regler i Københavns Kommune. Miljø- og kvalitetsafdelingen hos KE bistår med anmeldelser til Miljøkontrollen af gravearbejder.

Støj

Aktiviteterne udføres i overensstemmelse med Københavns Kommunes bestemmelser for bygge- og anlægsarbejder.

Støv

Gener, som følge af støvende aktiviteter, vil blive minimeret i videst mulig omfang.

Samlet miljøvurdering

Overordnet vurderes de omhandlede anlægsaktiviteter som værende almindelige anlægsaktiviteter med ringe miljøpåvirkning.

Såfremt der imod forventning konstateres forurening under gravearbejderne, vil Miljøkontrollen blive underrettet.

HØRING

BILAG

1. Forsyningsområder for koblingsstationer

Niels Juul Jensen

/

Ole Toft Frederiksen

J.nr.             ØU 200/2004

33.                Udskiftning af elforsyningens 30 kV oliekabler til PEX-kabler (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der meddeles KE en bevilling på 26 mio. kr., til udskiftning af en af elforsyningens 30 kV strækninger med oliefyldte fladkabler til PEX i 2004, og at der foretages en omplacering mellem to konti på KE's investeringsplan for 2004, idet der herefter vil kunne anvises kassemæssig dækning på rådighedsbevillingen på konto 01.22.02.3.XX Udskiftning af 30 kV oliekabler til PEX.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

RESUME

Elforsyningen anvender i dag 30 kV oliekabler af to typer, fladkabel og massekabel. Herudover anvender elforsyningen 30 kV PEX kabler, som ikke indeholder olie.

KE har vurderet den forcerede udskiftning i forhold til tekniske og økonomiske forhold, herunder Elforsyningens indtægtsramme.

Idet der ved 30 kV oliekablerne eksisterer et særligt miljømæssigt aspekt, har elforsyningen taget en række yderligere kriterier til brug for at vurdere elementerne i en forceret udskiftning.

Den ansøgte strækningsudskiftning er valgt ud fra en samlet vurdering af alle kriterier.

Kapitalbevillingen giver mulighed for at etablere en ny ca. 5 km 30 kV PEX forbindelse, der gør det muligt at tage ca. 13 km oliefyldte fladkabler ud af drift.

Elforsyningen vil fortsat vurdere de samlede aspekter af langsigtede scenarier for udskiftning af 30 kV oliekabler.

SAGSBESKRIVELSE

30 kV kablerne indgår i KE's forsyningsnet til forsyning af 30/10 kV hovedtransformerstationer fra 132/30 kV koblingsstationerne. Derudover er der etableret forbindelseskabler mellem de enkelte koblingsstationer, med henblik på at overføre effekt på 30 kV niveau.

KE´s 30 kV net er udbygget over mange år og har haft vekslende krav til overføringsevne. Elforsyningen anvender i dag 30 kV oliekabler af to typer, fladkabel og massekabel, ligesom elforsyningen anvender 30 kV PEX-kabler, som ikke indeholder olie.

Fladkablet er et olietrykskabel med et højere tryk inden i kablet end udenfor. Kablet arbejder med interne tryk på op til 6 bar og olien har flydende konsistens. I massekablet har olien en konsistens som sirup og er ikke under tryk.

Elforsyningen anvender i dag konsekvent PEX kabler, så der løbende sker en naturligt udskiftning af de gamle oliefylde kabler – i takt med at kablerne er teknisk og økonomisk udtjent.

KE´s 30 kV net har altid være udlagt som kabelnet og de første 30 kV kabler blev udlagt i starten af 1920'erne. Frem til 1950, hvor KE fik sit første fladkabel, blev der udelukkende anvendt massekabel. Fra midten af 1970'erne begyndte KE at etablere 30 kV forbindelser ved brug af PEX-kabler, sideløbende med brugen af 30 kV fladkabler.

Elforsyningen har i dag godt 260 km oliefyldte kabler i drift, hvilket svarer til ca. 2/3 af det samlede 30 kV net.

Fra tid til anden konstaterer KE, at der forekommer lækager i de oliefylde kabler – på grund af blandet andet graveskader, defekte kabler og muffer. Når lækager konstateres, udføres der straks en reparation eller udskiftning af kablet samtidig med at KE oprenser og bortskaffer den oliefylde jord – således lækagen ikke er til gene for miljøet, private og offentlige grundejere.

Projektet

Under normale forhold er det alene kriterier der omhandler forsyningssikkerhed og økonomi der udløser en udskiftning af et 30 kV kabel.

KE har vurderet den forcerede udskiftning i forhold til tekniske og økonomiske kriterier, herunder Elforsyningens indtægtsramme.

Idet der ved 30 kV oliekablerne eksisterer et særligt miljømæssigt aspekt, har elforsyningen taget en række yderligere kriterier til brug for at vurdere elementerne i en forceret udskiftning.

Den ansøgte strækningsudskiftning er valgt ud fra en samlet vurdering af alle kriterier.

Ved en samlet vurdering af miljømæssige, tekniske og økonomiske forhold, opnås der et optimalt grundlag for valg af strækninger til forceret udskiftning.

De overordnede kriterier findes nærmere beskrevet i bilag 1.

KE har udvalgt 30 kV forbindelsen mellem H.C. Ørsted Værkets koblingsstation (HCV) og Amagerværkets Koblingss tation (AMK), idet forbindelsen udelukkende består af 30 kV fladkabel med ca. 50 muffer.

Derudover er forbindelsen sammenkoblet af to mindre separate kabler, som hver for sig forløber ad forskellige traceer frem til stationerne. Dette giver en række tekniske vanskeligheder med overføringsevnen, men det er et af de få steder, hvor det giver også en oplagt mulighed for at tage relativt meget oliefyldt kabel ud af drift for relativt få penge – idet strækningen kan erstattes med et enkelt kabel i det korteste trace.

Den 30 kV forbindelse, der foreslås udskiftet kendetegnes ved:

·        begrænset overføringskapacitet

·        mange muffer, dvs. øget risiko for fejl

·        relativt gamle fladkabler med begrænset restlevetid

·        ca. 13 km oliekabel kan udskiftes med ca. 5 km PEX kabel

Elforsyningen vil fortsat vurdere de samlede aspekter af langsigtede scenarier for udskiftning af 30 kV oliekabler.

Tidsplan

Projektering og indkøb af materiel påbegyndes i indeværende år og projektet forventes afsluttet ultimo 2004.

ØKONOMI

Udgiften er budgetteret til (prisniveau april 2004, ekskl. moms):

Udskiftning af 20 MVA kabelforbindelse                                         22.000.000 kr.

Projektering, tilsyn og idriftsættelse                                                 3.300.000 kr.

Uforudsete udgifter                                                                                  700.000 kr.

I alt                                                                                                        26.000.000 kr.

Anlægsudgifterne for det samlede budget påregnes at komme til udbetaling i 2004, med 26 mio. kr.

Det foreslås, at der foretages en omplacering på investeringsplanen, således at konto 01.22.02.3.XX "Udskiftning af 30kV oliekabler til PEX" tilføres 1 mio. kr. fra konto 01.22.02.3.94 "Fjernmåling af nye kunder og protokolinterface".

Der kan for 2004 herefter anvises kassemæssig dækning for anlægsudgifterne i investeringsoversigten på konto 01.22.02.3.XX "Udskiftning af 30kV oliekabler til PEX".

De udgifter, der var tænkt afholdt inden for rådighedsbeløbet på '01.22.02.3.94 Fjernmåling af nye kunder og protokolinterface' er i dag omfattet af den igangværende kapitalbevilling til Ombygning af elmålersystemer og udbygning af lysledernettet' (jf. MFU 87/2003).

MILJØVURDERING

Udskiftningen af det omhandlede 30 kV oliefyldte fladkabel til PEX-kabel udgør i sig selv et miljøforbedrende tiltag.

Ved udførelsen af anlægsarbejderne stilles der miljøkrav til de private entreprenører, der udfører arbejderne for Københavns Energi, herunder at der bruges materialer og materiel, som belaster miljøet mindst muligt ved brug og bortskaffelse.

Affald

Alle affaldstyper håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler i Københavns Kommune.

Jord

Al jord anmeldes og håndteres i overensstemmelse med gældende regler i Københavns Kommune. Miljø- og kvalitetsafdelingen hos KE bistår med anmeldelser til Miljøkontrollen af gravearbejder.

Støj

Aktiviteterne udføres i overensstemmelse med Københavns Kommunes bestemmelser for bygge- og anlægsarbejder.

Støv

Gener, som følge af støvende aktiviteter, vil blive minimeret i videst muligt omfang.

Spildevand

Eventuelt olieforurenet regnvand vil blive opsamlet, og bortskaffet efter gældende regler for farligt affald.

Grønne områder

Det vurderes, at aktiviteterne ikke vil medføre ændringer i kvaliteten eller omfanget af grønne områder.

Risikoforhold

Risikoen for, at der i forbindelse med kabeludskiftningen kan ske omfattende forurening af omgivelserne vurderes som lille.

Sundhed

Det vurderes, at de omhandlede aktiviteter ikke vil påvirke befolkningens sundhed eller velfærd.

Samlet miljøvurdering

Overordnet vurderes de omhandlede anlægsaktiviteter som værende almindelige anlægsaktiviteter med ringe miljøpåvirkning.

Såfremt der imod forventning konstateres forurening under gravearbejderne, vil Miljøkontrollen blive underrettet.

AND RE KONSEKVENSER

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning.

HØRING

Gennemførsel af projektet kræver ikke høring.

BILAG

1. Overordnede kriterier for forceret udskiftning af 30 kV oliekabler

Niels Juul Jensen                                    / Ole Toft Frederiksen

J.nr.             ØU 201/2004

34.                Spildevandsplan 2004 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at det af Borgerrepræsentationen den 5. februar 2004 vedtagne "Forslag til Spildevandsplan 2004" med enkelte ændringer godkendes som den endelige Spildevandsplan 2004.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Tiltrådt.

Protokolbemærkning fra Rikke Fog-Møller (Ø). Det er hendes opfattelse, at spildevandsplanens arbejdsmiljøafsnit er mangelfuldt, idet der ikke er nogen opfølgning - eller beskrivelse af tiltag til opfølgning – af undersøgelser om kloakarbejdernes helbred. Derved mister man værdifuld information om, i hvilket omfang arbejdsmiljøforanstaltninger virker, og hvordan helbredstilstanden udvikler sig.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til de i Spildevandsplanen foreslåede aktiviteter skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

RESUME

Forslag til Spildevandsplan 2004 har efter godkendelse i Borgerrepræsentationen den 5. februar 2004 været fremlagt i offentlig høring indtil 25. marts 2004. De indkomne høringssvar som vedlægges som bilag 1, giver ikke Miljø- og Forsyningsforvaltningen anledning til at foreslå ændringer i Spildevandsplanen.

Der forelægges en særskilt indstilling om finansiering af en fremskyndelse af projekt til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten. Såfremt dette projekt godkendes vil det medføre mindre ændringer i planforslagets tidshorisonter m.v. for det pågældende projektet.

Svanemøllebugtprojektet har givet anledning til en reduktion på 27 mio. kr. i forhold til forslag til Spildevandsplan 2004, da der har vist sig en betydeligt gunstigere placering af behandlingsanlæg til overløbsvand end tidligere forudsat.

SAGSBESKRIVELSE

På sit møde den 5. februar 2004 vedtog Borgerrepræsentationen, at forslag til Spildevandsplan 2004 kunne fremlægges i offentlig høring. Planforslaget har herefter været fremlagt i offentlig høring i perioden 1. marts til 25. april 2004. Planforslaget har været fremlagt til gennemsyn på Københavns Kommunes biblioteker og har kunnet afhentes hos KøbenhavnerInformation på Rådhuspladsen og downloades fra Københavns Kommunes og Københavns Energis hjemmesider. Offentliggørelsen har været annonceret i lokalblade og gratisaviser, og planforslaget er endvidere udsendt til relevante organisationer og nabokommunerne.Ved høringsperiodens udløb er der kommet bemærkninger fra Svanemøllehavnen, hr. Carsten B. Enevoldsen, Rødovre Kommune, Københavns Havn, Bygge- og Teknikforvaltningen og Gentofte kommune Henvendelserne vedlægges som bilag 1. Svanemøllehavnen A/S' indsigelser vedrører udsættelsen af fjernelsen af to overløbsbygværker til Svanemøllehavnen. Indsigelsen begrundes bl.a. i, at projektet tidligere er blevet planlagt fremrykket på baggrund af klager. I forbindelse med høringsperiodens start blev der til miljø- og forsyningsborgmesteren afleveret 1.170 klagebreve fra brugere af Havnen. Såfremt den ovennævnte ansøgning om godkendelse til fremrykning af projekt til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllehavnen bliver godkendt imødekommes indsigelserne fra Svanemøllehavnen.Carsten B. Enevoldsen bemærker blandt andet i sin henvendelse, at forslaget bør indeholde langt større bevillinger til renovering af kloaknettet, at der ikke bør forefindes åbne afløbskanaler, at der ikke bør forekomme overløb til åbne vandområde, samt at det er utilstedeligt at nabokommuner fortsat udleder store mængder urenset spildevand til vådområder.Miljø- og Forsyningsforvaltningen kan til spørgsmålet om de åbne afløbskanaler bemærke, at vurderingen af om de åbne kanaler skal lukkes sker i forbindelse med projekter til reduktion af overløb.Det kan endvidere bemærkes, at det ikke er muligt helt at fjerne overløb fra kloaksystemet. Dette kan begrundes i en økonomisk vurdering samt at der rent fysisk ikke er volumen nok til rådighed i Københavns undergrund. Overløbenes antal er i spildevandsplanen i overensstemmelse med vandområdeplanerne, som udstikker rammerne for belastningen af vandområderne. Overløbenes antal er desuden skærpet i forhold til visse af de marine vandområder, så badevandskvaliteten kan opnås.

Københavns Kommunes spildevandsplaner kan ikke regulere nabokommunernes spildevands planer, herunder overløb til recipienter.

Bygge- og Teknikforvaltningen har fremsendt et høringsbrev af 16. april 2004 tiltrådt af Bygge og Teknikudvalget på møde den 21. april 2004 .

En del af Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger vedrører koordinering af arbejder ved f.eks. nedgravning og eller fjernelse af ledninger/stikledninger. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil være i løbende dialog med Bygge- og Teknikforvaltningen om sådanne spørgsmål.

For så vidt angår ønsket om åbning af rørlagte vandløb må det anføres, at lovgivningen ikke giver mulighed for at dette kan etableres med kloakforsyningens midler.

Bygge- og Teknikforvaltningen har bemærkninger om forholdene i små haveforeninger, som ikke er kloakeret. Disse spørgsmål kan tages op i forbindelse med en konkret sagsbehandling.

For så vidt angår bemærkningerne om at medtage retningslinier for genanvendelse af regnvand i spildevandsplanen kan det anføres, at der her er tale om forhold som vedrører privat grund og som derfor ikke omfattes af spildevandsplanen.

Til Gentofte kommunes høringssvar bemærkes følgende:

Der er kun foretaget TV-inspektioner på Københavns Kommunes ledninger i Gentofte Kommune – og altså ikke på Tuborg Syd.

Tiltag i forbindelse med forbedring af vandkvalitet i Svanemøllebugten får kun mindre økonomisk konsekvens for Gentofte Kommune, idet udgiftsfordelingen foretages efter nyttevirkning og langt den største nytte opnås i Københavns Kommune.

"Fælles planlægningsgrundlag" for de nordlige vandområder betyder ikke – som Gentofte Kommune rigtigt peger på - at udgiftsfordeling og udbygningstakt ligger fast. Teksten rettes til i den endelige spildevandsplan så det fremgår at der er udarbejdet et fælles grundlag for de overordnede tekniske og økonomiske vurderinger i vandområdeplanlægningen.

Vedrørende udgiftsfordeling findes der fordelingsnøgler for driftsudgifter, mens anlægsudgifter behandles fra sag til sag ud fra nyttevirkning. Samtidig arbejdes der i Lynettefællesskabsregi med forslag til nye og enklere fordelingsnøgler.

Der er ikke i forslaget til spildevandsplanen afsat midler til genopretningsprojekter i ferskvandsområder. Spørgsmålet om finansiering er i første omgang henlagt til forhandlinger mellem Københavns Kommune og staten om afholdelse af udgifter relateret til implementering af Vandrammedirektivets målsætninger, idet de tidsmæssige krav til opfyldelse af målsætningen er en følge af EU's Vandrammedirektiv.

Miljø- og Forsyningsudvalget har dog på sit møde den 26. april 2004 tiltrådt en indarbejdelse af to konkrete anlægsprojekter til ønskelisten for budget 2005. Der er tale om omlægning af udløbet til Utterslev Mose evt. suppleret med vandløbsrestaurering af Søborghusrenden og Nordkanalen, der vil forbedre mulighederne for rekreativ udnyttelse af området, nedbringe miljøbelastningen af Utterslev Mose mv.

For så vidt angår projektet om grøn rensning af vejvand i Ørestaden, kan det anføres, at der stadig pågår undersøgelser. Der er derfor endnu ingen afklaring af status for projektet. Når undersøgelserne er tilendebragt vil sagen blive forelagt særskilt.

Såfremt det besluttes at fremrykke etableringen af det ovenfor nævnte projekt til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten, vil der blive foretaget konsekvensrettelser i den endelige spildevandsplan i overensstemmelse hermed.

MILJØVURDERING

Ændringen af tidsfølgen for Svanemøllehavnen og Svanemøllebugten vil betyde, at der kan opnås badevandskvalitet i området allerede i sommeren 2007.

ØKONOMI

Svanemøllebugtprojektet har givet anledning til en reduktion på 27 mio. kr. i forhold til forslag til Spildevandsplan 2004, da der har vist sig en betydeligt gunstigere placering af behandlingsanlæg til overløbsvand end tidligere forudsat.

Realiseringen af de i Spildevandsplan 2004 foreslåede aktiviteter beløber sig dermed til 1.643 mio. kr. over de næste 12 år. Økonomien i den endelige spildevandsplan vil således blive ændret som vist i vedlagte bilag 2.

Ambitionsniveauet er totalt set fastholdt i forhold til forslag til Spildevandsplan 2004.

Udgifterne takstfinansieres i henhold til den af Borgerrepræsentationen vedtagne Betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg.

BILAG

Bilag 1 Høringssvar til forslag til Spildevandsplan 2004.

Bilag 2 Forslag til ændringer til økonomiske tabeller og figurer Spildevandsplanen

Niels Juul Jensen

/    Ole Toft Frederiksen

J.nr.             ØU 202/2004

35.                Københavnernes Grønne Regnskab 2003 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavnernes Grønne Regnskab 2003 godkendes.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på mødet d. 12. januar 2004 et koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2003. Regnskabet er nu færdigt, og kan ses på www.miljoe.kk.dk/regnskabtester. Efter regnskabet er godkendt, vil det kunne findes på findes på www.miljoetjek.kk.dk. Nøgletallene for miljø er i år udvidet med tal for privates forbrug af pesticider og udledning af NO_x fra kraftværker med henblik på at opfylde kravene i Dogme 2000 samarbejdet. Desuden er tilføjet nye nøgletal om grønne områder og om Københavns Miljønetværk.

Der kan i år ikke vises tal for udslip af CO₂ (kuldioxid) og NO_x (kvælstofoxider) fra trafik og affald, da grundlaget for beregningerne er blevet for usikkert. Tallet for privates forbrug af pesticider omfatter kun en bydel, og er ikke statistisk holdbart for hele København. Ved denne indstillings deadline mangler desuden data om mængder erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald. Regnskabet kan således ikke leve fuldstændigt op til Dogme-kravene.

Hjemmesiden er i år udvidet, så man kan finde oplysninger om, hvordan de enkelte nøgletal er fremkommet.

Der vil desuden blive udarbejdet to foldere og et gratis-postkort, som vil blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget til orientering på udvalgets møde den 14. juni 2004.

Miljø- og Forsyningsudvalget vil på baggrund af resultaterne i Københavnernes Grønne Regnskab og Københavns Kommunes Grønne Regnskab få forelagt en indstilling om udviklingstendenser for så vidt angår miljøbelastning og ressourceforbrug, samt hvilke overvejelser det giver anledning til. Indstillingen forventes forelagt umiddelbart efter sommerferien.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavnernes Grønne Regnskab er siden 1996 blevet udarbejdet årligt. Formålet med regnskabet er at informere borgere, virksomheder og kommunens forvaltninger om:

·        Miljøets tilstand og miljøpåvirkningen ved hjælp af udvalgte nøgletal.

·        Kommunens miljømål.

·        Hvad kommunen gør for at begrænse miljøbelastningen.

·        Hvordan borgerne selv kan bidrage til at begrænse miljøproblemer.

·        Hvordan virksomhederne i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde.

Regnskabet er indtil 2003 blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. I 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at regnskabet ikke længere skal behandles i Bygge- og Teknikudvalget, og at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke længere skal bidrage økonomisk til regnskabet. Bygge- og Teknikforvaltningen bidrager dog fortsat med levering af data og tekst og med udvikling af regnskabet inden for emnerne trafik og grønne områder.

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk område. Det betyder, at regnskabet viser miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder i København. Regnskabet er siden sidste år udg ivet i en elektronisk version på www.miljoetjek.kk.dk suppleret med skriftligt materiale.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Nøgletal

Nøgletallene i regnskabet er i år udvidet med tal for privates forbrug af pesticider og udslip af NO_x fra kraftværker for at opfylde kravene i Dogme 2000 samarbejdet. Desuden er der tilføjet et nyt nøgletal om naturen i København, et såkaldt bynaturindeks, samt en ny opgørelse over friareal pr. indbygger fordelt på bydele.

Udviklingen i Københavns Miljønetværk er i år udvidet med oplysninger om, hvor mange virksomheder, der deltager i netværkets aktiviteter samt oplysninger om medlemssammensætning.

Data for forbrug af el, fjernvarme og gas er beregnet ud fra den indkøbte/producerede energimængde, hvorfra er trukket tab i ledningsnettene. Denne fremgangsmåde er valid, og godkendt af Københavns Energis miljørevisor.

Der kan i år ikke vises tal for følgende:

·        Udslip af kuldioxid (CO₂) fra trafik og affald samt kvælstofoxider (NO_x) fra trafik, affald og virksomheder. Den seneste egentlige beregning af transportens CO₂-udslip blev foretaget i 1999 ved brug af en trafikmodel. Siden da er CO₂-udslippet opgjort ved en fremskrivning svarende til trafikudviklingen. Denne metode tager imidlertid ikke højde for, at køretøjerne løbende bliver mere energieffektive, hvorfor metoden efterhånden er blevet for unøjagtig.

I stedet for på ny at anvende konsulenter til beregningerne, er Miljøkontrollen i færd med at udarbejde en egen beregningsmodel (Enviman).

I 2000 ændrede Miljøkontrollen på baggrund af retningslinier fra Miljøstyrelsen metoden til at beregne CO₂-udslip fra affald, så affaldshåndteringen er CO₂-neutral, bortset fra deponering og forbrænding af plast. Plast findes ofte i sammensatte produkter, og der blev i 2000 offentliggjort en undersøgelse, der viste, at plastindholdet i affald til forbrænding kan sættes til ni procent. Siden da er CO₂-udslippet fra affaldshåndtering opgjort ved at fremskrive plastindholdet svarende til udviklingen i de samlede forbrændte affaldsmængder. Denne metode er efterhånden blevet for unøjagtig, da der ikke i tilstrækkeligt omfang tages hensyn til den øgede udsortering af plastaffald til genanvendelse.

Med Enviman-modellen kan man blandt andet beregne CO₂-udslip fra trafik, virksomheder og affaldshåndtering . Modellen kan også beregne NO_X-udslip, der ikke er blevet beregnet siden 1995. Modellen forventes at være implementeret i 2004. CO₂ og NO_X-udslip fra trafik og affaldshåndtering kan således sandsynligvis indgå i næste års grønne regnskab.

·        Erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald. Kortlægning af affaldsmængder fra erhvervsvirksomheder for 2003 vil foreligge i juli 2004, hvor efter dataene vil blive lagt ind på det elektroniske regnskab på Miljøkontrollens hjemmeside. Opgørelsen af erhvervsaffald samt bygge- og anlægsaffald sker på baggrund af indberetninger fra flere hundrede transportører af affald. Miljøkontrollen og Amagerforbrænding arbejder løbende på at effektivisere og kvalitetssikre indberetningerne.

·        Privates forbrug af pesticider i hele København. Opgørelsen over privates forbrug af pesticider er baseret på en undersøgelse, der er gennemført i Vanløse i 2003 for Miljøkontrollen. Undersøgelsen er baseret på personlige interviews og telefoninterviews. Undersøgelsen giver ikke tilstrækkelig statistisk sikkerhed for at anslå, hvor store mængder pesticider der har været anvendt og kan heller ikke bruges til at anslå, hvor mange københavnere der bruger pesticider. Miljøkontrollen vil i 2004 tage stilling til, hvordan undersøgelsen kan laves, så der i fremtiden kan vises tal for alle københavneres forbrug af pesticider.

Regnskabet kan på grund af de manglende data ikke leve fuldstændigt op til Dogme-kravene.

Datagrundlag

Hjemmesiden er i år udvidet med et ekstra niveau, hvor man kan finde oplysninger om datagrundlaget for hvert nøgletal i regnskabet, dvs. hvordan de enkelte nøgletal er fremkommet.

Formidling af regnskabet

Hjemmesiden er opbygget med de samme niveauer som sidste år. Første niveau giver et overblik over de emner, man kan læse om på siden. Klikker man ind på et emne, f.eks. trafik, vil man komme videre til andet niveau, hvor man bliver præsenteret for en meget kort introduktion til trafikudviklingen i København samt et kort interview med en borger herom. Herfra kan man klikke videre til tredje niveau med nøgletal, der giver uddybende oplysninger om trafikudviklingen eller gode råd til, hvordan man kan transportere sig på en miljøvenlig måde. Endelig kan man fra hvert nøgletal klikke sig videre til fjerde niveau, som er en beskrivelse af datagrundlaget, så man kan få et indtryk af, hvordan de enkelte nøgletal er fremkommet. Hjemmesiden oversættes desuden til engelsk.

Udover hjemmesiden vil der blive udarbejdet to foldere og et gratis-postkort. Den ene folder er målrettet interesserede københavnske borgere, miljøambassadører, politikere og embedsmænd i København samt samarbejdspartnere i ind- og udland. Folderen beskriver udviklingen overordnet og viser udvalgte nøgletal. Folderen oversættes til engelsk. Folderen trykkes i 5.000 danske og 1.500 engelske eksemplarer.

I det koncept for regnskabet, som Miljø- og Forsyningsudvalget fik forelagt på mødet den 12. januar 2003, havde Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslået, at der skulle udarbejdes én folder til brug for borgere og virksomheder i København. Det var foreslået, at pjecen også skulle have ejendomsfunktionærer som målgruppe, fordi de til daglig har kontakt til mange københavnske borgere og har mulighed for at påvirke deres ressourceforbrug og affaldshåndtering. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har dog valgt at udarbejde forslag til en ekstra pjece kun til ejendomsfunktionærer. Det er sket, fordi det ville sikre en mere målrettet og klar formidling.

Formålet med folderen er at give ejendomsfunktionærerne et skulderklap for deres indsats for miljøet og at fortælle dem, hvilken central rolle de har som potentielle miljøambassadører i boligområderne – og forhåbentlig inspirere dem i det fortsatte miljøarbejde. Folderen fortæller om udvikling og mål inden for energi, vand, affald og kemikalier/pesticider, og om hvor kommunen især har brug for ejendomsfunktionærernes indsats. Desuden indeholder folderen tre gode eksempler på ejendomsfunktionærer i almene boligselskaber, som gør en særlig indsats for miljøet.

Folderen er udarbejdet i samråd med miljømedarbejdere i FSB, AKB og Fællesadministrationen 3B. Den trykkes i 2.000 eksemplarer og distribueres til ejendomsfunktionærer i almene boliger, andelsboliger og private etageejendomme samt til boligselskaber og ejendomsadministratorer.

Begge foldere henviser til hjemmesiden, hvor det fulde regnskab vises.

Endelig er der udarbejdet et gratis-postkort, der har til formål at reklamere for hjemmesiden. Det trykkes i ca. 26.000 eksemplarer og opsættes på caféer og i biografer over en periode på 2 uger med start primo juni 2004.

Begge foldere og gratis-postkortet vil blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget til orientering på udvalgets møde den 14. juni 2004.

Udvikling og udfordringer

Miljø- og Forsyningsudvalget vil på baggrund af resultaterne i Københavnernes Grønne Regnskab og Københavns Kommunes Grønne Regnskab få forelagt en indstilling om udviklingstendenser for så vidt angår miljøbelastning og ressourceforbrug, samt hvilke overvejelser det giver anledning til. Indstillingen forventes forelagt umiddelbart efter sommerferien.

MILJØVURDERING

Følgende mål og målsætninger er relevante ved en miljøvurdering af regnskabet:

Samarbejdsaftalen om Dogme 2000, juni 2001. Samarbejdsaftalen indeholder tre dogmer, herunder Dogme 1: "Menneskets påvirkning af naturen skal måles. Kommunens, boligområdernes og erhvervslivets påvirkning af naturen skal måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber."

Københavnernes Grønne Regnskab måler boligområdernes, erhvervslivets og de offentlige institutioners påvirkning af naturen. Udarbejdelsen af Københavnernes Grønne Regnskab er derfor med til at opfylde målene i Dogme 1. I regnskabet for 2003 er der sket en fremgang i forhold til 2002, da der nu også er nøgletal for privates forbrug af pesticider samt NO_x fra energiproduktionen. Regnskabet opfylder dog ikke fuldstændigt kravene i Dogme 2000, da tallene for CO₂ og NO_x udledninger er mangelfulde.

Københavns Kommunes Indkøbspolitik 2001. Indkøbspolitikken indebærer, at Københavns Kommune skal vælge produkter, der

1.      er fremstillet på den mest miljøvenlige måde

2.      distribueres på den mest miljøvenlige måde

3.      belaster miljøet mindst muligt under brug

4.      kan bortskaffes på den mest miljøvenlige måde.

Ved valg af leverandører lægges der vægt på, at leverandørerne har en intern miljøpolitik og gerne en egentlig miljøcertificering som EMAS eller ISO 14001.

Ved produktion af pjece er der valgt et nærtliggende miljøcertificeret trykkeri, og der vil blive trykt på svanemærket papir.

ØKONOMI

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2003 er på 240.000 kr. Udgifterne til regnskabet fordeler sig ca. således:

·   Opdatering af hjemmeside: 85.000 kr.

·   Tekst, layout og trykning af pjecer: 75.000 kr.

·   Layout, trykning og distribution af gratispostkort: 40.000 kr.

·   Fotos, oversættelse og produktionsstyring: 40.000 kr.

I alt: 240.000

Der anvises kassemæssig dækning for udgifterne på Miljøkontrollens ramme, funktion 0.80.1, fælles formål.

HØRING

Der er ikke foretaget høring i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

BILAG

1. Notat om de udviklingstendenser Københavnernes Grønne Regnskab 2003 viser.

Hjalte Aaberg

                                               / Jørgen Lund Madsen

36.                Meddelelser fra Overborgmesteren.

INDSTILLING

Følgende materiale vil være fremlagt på et aflæggerbord til fri afbenyttelse:

1.      Orientering om: Redegørelse om udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen samt ny lokalplan for karreen mellem Venøgade og Omøgade ("Omøgade III") til erstatning af den for dette område gældende del af lokalplan nr. 328.

2.      Bilag 7 – udvalgenes indberetninger (ØU 212/2004), pkt. 2 (til gennemsyn i et eksemplar)

3.      Ugebrev vedr. Metroens driftsstabilitet, passagertal og markedsføring, uge 21, 2004

37.                Eventuelt.

INDSTILLING

[1] FAU anfører dog i budgetbidraget (og i "Redegørelse for Bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov" (FA 205/2004)), at det tilbageholdte beløb er 37,4 mill. kr. (2005-pl)).

Til top

kr.	FAU	SOU	BTU	KFU	UUU	MFF (adm.)	i alt
Tilskud, jf. bilag 1	893.311	827.200	1.083.300	953.500	1.372.800	107.889	5.238.000
Tilskud til yderligere projekter, finansieret af mindreforbrug, jf. bilag 2			60.000	250.000	201.400	155	511.555
Modregning i udvalgets mindreforbrug vedr. Energipuljen i 2003	-230.514	-73.116	-28.268	-9.979	-69.913	-99.765	-511.555
Omplaceres til udvalget	662.797	754.084	1.115.032	1.193.521	1.504.287	8.279	5.238.000

mio. kr.	2004	2005	2006	2007	2008	I alt
Anlægsinvesteringer	806	997	1283	1150	986
Ufinansieret anlægsbudget	0	0	- 286	-153	32	-407
Anlægsramme	806	997	997	997	1018

Budgetår	Budgetbeløb (kr)
2004	10.000.000
2005	53.200.000
2006	42.200.000
2007
I alt:	105.400.000

Konto nr.	Arbejdets benævnelse	Beløb kr.
01.22.02.3.88	Forstærkning./udbygn. af 30 kV forsyning BEL-SMK	10.000.000

Ingen titel

Ingen titel

Del 1: Udvalgenes budgetforslag

Del 5: Den videre proces for udarbejdelsen af budgetforslaget

Tabel 10. Kultur- og Fritidsudvalget, mill. kr.

Tabel 11. Uddannelses- og Ungdomsudvalget, mill. kr.

Tabel 13. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, mill. kr.

Tabel 14. Bygge- og Teknikudvalget, mill. kr.

Tabel 15. Miljø- og Forsyningsudvalget, mill. kr.

Korrektioner

Miljø

Uddybning af indstilling

Økonomi

Afstemning

Afstemning

Afstemning

RESULTAT

Miljøvurdering

Høring

Baggrund

Projekter der opgives

Statistik

Der henvises til Børneplanens rapport (afrapportering fra arbejdsgruppe I, 21. maj 2003), der blev fremlagt som bilag til indstilling (BR 327/03), idet samtlige pladser, der søges kapitalbevilling til indgår til dæk­­ning af pladsbehovet i årene 2004 og 2005.

MILJØVURDERING

b. Finansiering af udgifterne i Børneplanen.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Baggrund

Fleksible pladser

Flerbørnsdagpleje

Frivillig opnormering

RIBEGADE 21

Statistik

MILJØVURDERING

ØKONOMI

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Baggrund

Fysiske rammer

Montering

MILJØVURDERING

ØKONOMI

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

MILJØVURDERING

ØKONOMI

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Afstemning

Afstemning

Uddybning af indstilling

ØKONOMI

HØRING

Overførsel af mindreforbrug i 2003

Puljens anvendelse i 2004

Miljøvurdering

Svanemøllebugten

ØKONOMI

Tidsplan

MILJØVURDERING

Jord

Al overskudsjord anmeldes og håndteres i overensstemmelse med gældende regler i Københavns Kommune. Miljø- og kvalitetsafdelingen hos KE bistår med anmeldelser til Miljøkontrollen af gravearbejder.

Støv

Gener, som følge af støvende aktiviteter, vil blive minimeret i videst mulig omfang.

Samlet miljøvurdering

Overordnet vurderes de omhandlede anlægsaktiviteter som værende almindelige anlægsaktiviteter med ringe miljøpåvirkning.

Projektet

Tidsplan

Affald

Jord

Støj

Støv

Spildevand

Grønne områder

Risikoforhold

Sundhed

Der henvises til Børneplanens rapport (afrapportering fra arbejdsgruppe I, 21. maj 2003), der blev fremlagt som bilag til indstilling (BR 327/03), idet samtlige pladser, der søges kapitalbevilling til indgår til dækning af pladsbehovet i årene 2004 og 2005.