Øget indsats mod social dumping

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende de foreslåede præciseringer i arbejdsklausulen, jf. bilag 1,
2. at godkende forslag til konkretisering af ILO 94, jf. bilag 2.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

    3.    at forvaltningerne forpligtes til at lægge relevante kontraktoplysninger til brug for indsatsteamet mod social dumping ind i det fælles aftalesystem,

    4.    at Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at udarbejde forslag til tiltag på boligområdet, som Økonomiudvalget orienteres om ultimo maj 2014.

I denne indstilling gives en status på udbuddet af kontrolarbejdet i forbindelse med social dumping. Kommunens advokat har påpeget, at det tidligere navn ”kontrolenhed” ikke er hensigtsmæssigt at anvende, da det signalerer, at det er en myndighed, som kommer ud og foretager kontrollen. Den eksterne enhed foretager alene stikprøverne og laver det sagsforberedende arbejde, men det er forvaltningen, som har indgået kontrakten, der afgør sagen og anvender eventuel sanktion. Derfor er navnet på kontrolenhed ændret til ”Indsatsteam mod social dumping”.

I arbejdet med implementering af indsatsen mod social dumping har der vist sig et behov for, at Københavns Kommunes krav til leverandørerne bliver endnu mere konkrete. Det er nødvendigt for leverandørerne at kende og forstå kravene, så de kan leve op til dem, og det er nødvendigt for forvaltningerne og det eksterne indsatsteam mod social dumping at have en klar rettesnor for arbejdet, så de kan vurdere om, der er tale om social dumping i de konkrete situationer. Derfor foreslås i denne indstilling, at arbejdsklausulens krav præciseres jf. bilag 1 og bilag 2 indeholder forslag til fortolkning og konkretisering af ILO 94 i en dansk kontekst.

Ydermere er der behov for, at det eksterne indsatsteam mod social dumping har adgang til begrænsede data om de enkelte kontrakter.

Boligforhold er ligeledes et relevant tema i forhold til denne sag, derfor foreslås fokus på dette område.

Status på udbud af kontrollen i forbindelse med social dumping

Udbuddet af kontrollen i forbindelse med social dumping blev offentliggjort den 12. marts 2014. Fristen for afgivelse af tilbud er den 30. april 2014 med forventet kontraktstart den 1. juni 2014.

Ændringer i arbejdsklausulen

På baggrund af anbefalinger fra Norrbom Vinding, advokatfirma med ekspertise i arbejdsmarkedsforhold, indstilles det, at forpligtelsen i arbejdsklausulens pkt. 1, jf. bilag 1, ændres. Begrundelsen herfor er de krav, der i EU-retten stilles til gennemskuelighed – både i Udstationeringsdirektivet og i forhold til de udbudsretlige regler. ILO nr. 94 er grundlaget for Københavns Kommunes krav til løn- og ansættelsesvilkår. Tilføjelsen med henvisning til udstationeringsdirektivet skal sikre gennemskuelige bestemmelser, da det alene er inden for de oplistede rettigheder (litra a-g), som Københavns Kommune kan kræve blive overholdt. Krav ud over disse kan iflg. Norrbom Vinding risikere at blive opfattet som diskriminerende krav i EU-retlig forstand.

Det bliver således med ændringerne tydeligere, hvad forpligtelsen medfører for den enkelte leverandør. Ved at henvise direkte til "den overenskomst for tilsvarende arbejde, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark" og ved, at formuleringen i arbejdsklausulen lægger sig tæt op af Udstationeringsdirektivets formuleringer. Der er efter det oplyste ikke retspraksis på området, men vurderingen er, at den foreslåede formulering vil opfylde de krav, der alt andet lige stilles i EU-retten til gennemskuelighed. Formuleringen er også anvendt andre steder i dansk ret, eksempelvis i vikarloven (lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af vikarbureau). Det er forholdsvis nyt for kommuner at anvende arbejdsklausuler i leverandørkontrakter. Der er som nævnt ikke retspraksis på området og udfordringen er, at løn- og ansættelsesvilkår i Danmark aftales af arbejdsmarkedets parter. Der er p.t. ikke på EU-niveau eller nationalt plan en entydig strategi for bekæmpelse af social dumping. Der er således en risiko for, at leverandører og/eller deres organisationer kan finde det hensigtsmæssigt at få afprøvet retstilstanden ved domstolene.

Den foreslåede formulering af arbejdsklausulen indeholder endvidere en sikring mod, at en leverandør ikke omgår vilkårene i klausulen ved at lade arbejdet udføre af underleverandører. Norrbom Vinding påpeger, at der ved indførelsen af kædeansvar består en vis risiko for, at sådanne bestemmelser kan udgøre et konkurrencemæssigt problem. Økonomiforvaltningen har bedt Norrbom Vinding præcisere deres formulering vedr. kædeansvar. Norrbom Vinding ser indførelsen af kædeansvar som værende en potentiel indskrænkning af leverandørernes mulighed for at indrette deres forretning på den måde, som de sædvanligvis indretter sig på, og dermed udgøre et konkurrenceretligt problem.

Københavns Kommune har allerede gjort sig nogle erfaringer i brugen af arbejdsklausulen. Disse erfaringer har medført et ønske og behov for at få præciseret nogle af elementerne i arbejdsklausulen, jf. bilag 1.

Henvendelse til Beskæftigelsesministeriet

Økonomiforvaltningen vil på foranledning af notatet fra Norrbom Vinding, jf. bilag 2, tage kontakt til Beskæftigelsesministeriet for at få oplyst indholdet af formuleringen "erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger", jf. forslag til arbejdsklausul litra d, da disse pensionsordninger ikke er nærmere defineret i udstationeringsloven.

Fortolkning og konkretisering af ILO nr. 94

Det indstilles, at Københavns Kommune fastlægger en rettesnor, som formuleret i bilag 2, som både leverandører, forvaltninger og indsatsteam mod social dumping anvender til fortolkning af kravene i arbejdsklausulen. Der er lagt vægt på, at rettesnoren tjener til at skabe den gennemskuelighed som kræves iht. EU-retten.

Forpligtelsen i forhold til ILO 94 fortolkes som mindsteløn og vilkår i den mest repræsentative overenskomst på det givne ansættelsesområde i Danmark. Dog afgrænset til de områder, som er nævnt i Udstationeringsdirektivet eksempelvis løn, arbejdstid, hviletid, ferie, sikkerhed, sundhed med mere. Norrbom Vinding vurderer, at det i praksis vil betyde, at det er overenskomsterne indgået af de traditionelle faglige organisationer (medlemmer af LO samt til en vis grad medlemmer af FTF og AC), der finder anvendelse.

Københavns Kommune vurderer om der i konkrete sager er tale om social dumping på baggrund af arbejdsklausulen, vedlagte fortolkning af ILO nr. 94 og begrebet mindsteløn, jf. udstationeringsdirektivet. I de konkrete sager vil der være et element af skøn for om kommunen skal forfølge sagen, og der vil indgå en vurdering af om kommunen vil kunne få ret, såfremt en sag bliver rejst ved en retsinstans. Det gælder især komplicerede sager, hvor det er vanskeligt at sammenligne de ansattes løn- og arbejdsvilkår med overenskomsten. Forvaltningen, som har kontrakten, udarbejder notat med begrundelse for, hvorfor sagen ikke forfølges, og Økonomiforvaltningen orienterer på denne baggrund Økonomiudvalget. Økonomiforvaltningen og Indsatsteamet mod social dumping bistår forvaltningerne med denne afklaring.

For at kravet til gennemskuelighed overholdes, vil Københavns Kommune henvise til arbejdsmarkedets parter i det materiale, som udleveres til leverandørerne. Det er således arbejdsmarkedets parter, der kan give nærmere oplysninger om, hvad der er sædvanlige løn- og arbejdsvilkår for de forskellige brancher.

Københavns Kommune har med hjælp fra advokatfirmaet Norrbom Vinding udarbejdet formuleringerne i rettesnoren. Såfremt der kommer en vejledning på nationalt plan, som afviger fra denne fortolkning, vil Københavns Kommune anvende den nationale fortolkning.

Udkast til indstilling herunder definition af begrebet "mindsteløn" har været sendt i høring hos 3F og Dansk Byggeri. Høringssvarene samt forvaltningens svar er vedlagt som bilag 4.

Økonomiforvaltningen har efterfølgende været i dialog med 3 F hvor følgende er blevet præciseret:

• Arbejdsklausulen er fortsat baseret på ILO 94, men udstationeringsdirektivet anvendes til at præcisere kravene til leverandørerne så EU-rettens krav om gennemskuelighed opfyldes.
• Med udstationeringsdirektivet indsnævres kravene til leverandørerne, men i begrænset omfang. Københavns Kommune kan fortsat stille krav til arbejdstid, ferie, mindsteløn, sikkerhed, sundhed, barsel, ligestilling mm. jf. bemærkningerne til udstationeringsdirektivet skal mindstelønbegrebet fortolkes udvidet, så der i beregningen af om lønnen er i orden også indgår overtidsbetaling, feriepenge, ordinær arbejdsmarkedspension, smudstillæg mm se vedlagte notat bilag 2. Der er 3 løn-elementer som kommunen ikke kan stille krav om 1) uklare lønbestemmelser (kvalifikationsløn) 2) løn-elementer, som også kommer arbejdsgiveren til gode og som ikke kan tages med ud af landet (uddannelsesfonde, barselsfonde mm.) 3) erhvervstilknyttede tillægspensioner (ikke den ordinære arbejdsmarkedspension).
• Københavns Kommune kan anvende Laval-overenskomsterne som rettesnor i fortolkningen af lønbegrebet, idet disse forventes i hovedtræk at være i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet, men kommunen kan ikke henvise til Laval-overenskomsterne, da de ikke dækker alle brancher, alle leverandører – uanset nationalitet og der kan være mindre afvigelser i forhold til udstationeringsdirektivet.
• At tvivl om fortolkning af overenskomsterne afklares i det arbejdsretlige system og Københavns Kommune vil inddrage arbejdsmarkedetsparter i fortolkningen af overenskomsterne.

Dansk Byggeri finder, at arbejdsklausulen er for omfattende. Københavns Kommune bør alene beskæftige sig med mindstelønsbegrebet. Kædeansvar er vanskeligt at håndtere for virksomhederne og Københavns Kommunes kontrolindsats er for omfattende i forhold til problemerne med social dumping. Dansk Byggeri ønsker som 3F at fortolkning og afklaring af overenskomster sker i det arbejdsretlige system og fortolkning af overenskomster sker ved inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Hvilket der også ligges op til i denne indstilling.

Dansk Byggeri stiller spørgsmålstegn ved Københavns Kommunes mulighed for at indhente lønsedler, ansættelsesbeviser med mere.

Henvendelse til Datatilsynet

LETT Advokatfirma har på vegne af Københavns Kommune taget kontakt til Datatilsynet med henblik på at drøfte Indsatsteamets kommende opgave med at  indsamle data til at afdække den faktuelle overholdelse af kontraktvilkår i København Kommunes kontrakter, samt drøfte med Datatilsynet om de er enige i Københavns Kommunes vurdering af, at en sådan indsamling ikke er omfattet af anmeldelselsespligten i PDL §§ 44 og 45 til Datatilsynet.

Forpligtende indmeldelse af kontraktoplysninger i aftalesystem

Københavns Kommunes indgåede kontrakter med arbejdsklausul og CSR-bilag findes i de enkelte forvaltninger. En forudsætning for at indsatsteamet kan foretage risikobaseret udvælgelse af kontrakter er, at data om disse samles.

Det indstilles derfor, at forvaltningerne lægger de relevante oplysninger ind i det fælles aftalesystem senest 1. maj 2014, og herefter vedligeholder data på baggrund af nye kontrakter.

Forvaltningerne vil få et arbejde med at indtaste oplysningerne, men vil til gengæld i den daglige leverandørstyring blive aflastet af indsatsteamets arbejde for så vidt angår sociale og etiske krav.

Indsats vedr. problematiske boligforhold

I sager, som har været omtalt i pressen, er der eksempler på at udenlandsk arbejdskraft ud over at være aflønnet langt under niveauet for branchen også har været indkvarteret i kældre, på altaner og andre steder som ikke er egnet til bolig.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i dag en række muligheder for at gribe ind overfor problematiske bolig- og indkvarteringsforhold. I bilag 3 gives en oversigt over kommunens handle- og sanktionsmuligheder.

Det indstilles herefter, at Teknik- og Miljøforvaltningen anmodes om at udarbejde en handleplan med angivelse af tiltag på boligområdet.

Dagsordenspunkt 4: Øget indsats mod social dumping

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, V, F og O.

Imod stemte: I.