Københavns Kommunes regnskab 2013

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2013, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til revision,
2. at det indskærpes over for udvalgene, at udgifter og indtægter skal bogføres på de rette funktioner og bevillinger, og at budgettet er placeret korrekt på de rette funktioner og bevillinger.

Det udgiftsbaserede regnskab 2013 viser et resultat på 694 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på -603 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 1.297 mio. kr. bedre end budgetteret. Der var budgetteret med et kassetræk på 603 mio. kr. i det vedtagne budget, primært som følge af udskudte anlægsprojekter fra tidligere år, hvor finansieringen af projekterne i 2013 er opbygget i kassen.

Det omkostningsbaserede regnskab udviser et resultat på 2.294 mio. kr. I det omkostningsbaserede regnskab er der korrigeret for optjening og udbetaling af tjenestemandspensioner samt afskrivninger.

Nedenfor gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab fordelt på styringsområder.

1. Resultat af regnskab 2013 (serviceudgifter)

Regnskabet for 2013 udviser et resultat for serviceudgifter på 22.634 mio. kr., hvilket er 327 mio. kr. under kommunens måltal for serviceudgifter inklusiv servicebufferpuljen. I forhold til korrigeret budget er mindreforbruget 214 mio. kr. (dvs. eksklusiv servicebufferpuljen).

Mindreforbruget på serviceudgifter skyldes en fortsat stram styring af serviceudgifterne i Københavns Kommune og kan primært henføres til generel tilbageholdenhed på stort set alle udgiftsområder. Alle udvalg, undtagen Borgerrådgiveren, Revisionsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, overholder udvalgets måltal for serviceudgifter.

De seneste oplysninger fra KL viser, at landets kommuner som helhed forventer et mindreforbrug på servicerammen og et forbrug, der svarer til aftaleniveauet på bruttoanlæg.

Det bemærkes, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2013 på 22.721 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober (ØU 3/12 2013). Det realiserede forbrug er 87 mio. kr. lavere end forventet pr. oktober.

ØKF vil i samarbejde med forvaltningerne afdække, om mindreforbrugene på nogle af forvaltningernes bevillinger på service vedrører strukturelle mindreforbrug.

2. Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.614 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 277 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og et større forbrug på 14 mio. kr. i forhold til vedtaget budget.

Mindreforbruget skyldes hovedsagligt aktivitetsforskydninger i en række anlægsprojekter under flere udvalg. Forklaringer på afvigelserne under de enkelte udvalg fremgår af bilag 3.

Forventningerne til bruttoanlægsforbruget i 2013 er vist i nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Forventninger til samt resultatet af anlægsudgifter i 2013

Forvaltningerne har generelt også i 2013 været for optimistiske i forhold til regnskabsresultatet på bruttoanlæg. Forvaltningernes indmeldinger til oktoberprognose på anlægsområdet var ikke præcise nok. ØKF vil i samarbejde med forvaltningerne arbejde på at forbedre prognosepræcisionen i 2014.

Regnskabsresultatet for 2012 var på 3.603 mio. kr. Forbruget på bruttoanlæg er uændret i forhold til forbruget i 2013.

3. Overførsler mv.

Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 217 mio. kr. på styringsområdet Overførsler mv. De væsentligeste forhold på Overførsler mv. er:

• Et merforbrug på 13,2 mio. kr. under ØU, der primært skyldes et merforbrug hos Københavns Borgerservice grundet merforbrug til Udbetaling Danmark, boliglån og afskrivninger af tilgodehavender.
• Et mindreforbrug på 63,9 mio. kr. under Socialudvalget, der primært skyldes færre udgifter til førtidspension, da færre borgere har valgt at skifte pensionsordning end forudsat.
• Et mindreforbrug på 160 mio. kr. under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som bl.a. består af: i) mindreforbrug på 17,1 mio. kr. på den efterspørgselsstyrede indsats, der skyldes mindreforbrug på tilbud til indsatsklare ledige: ii) et mindreforbrug på 142,9 mio. kr. på forsørgelsesydelser (kontanthjælp, sygedagpenge, a-dagpenge og seniorjob). Mindreforbruget skyldes ekstraordinære indtægter vedrørende tidligere år og samt afvigelser mellem budgetterede og realiserede enhedspriser og aktivitet.

Forvaltningernes indmeldinger til regnskabsprognosen pr. oktober var et forventet forbrug på 9.966 mio. kr., hvor regnskabsresultatet er på 9.720 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 246 mio. kr. Præcisionen i indmeldingerne til regnskabsprognoserne er ikke præcis nok. ØKF vil i samarbejde med forvaltningerne arbejde på at forbedre prognosepræcisionen i 2014.

De ovenfor nævnte områder på service, anlæg og overførsler mv. er nærmere beskrevet i bilag 3.

4. Kassebeholdning og langfristet gæld

Den likvide kassebeholdning er i løbet af 2013 faldet med 250 mio. kr. fra 7.423 mio. kr. primo 2013 til 7.173 mio. kr. ultimo 2013.

Årsagen til faldet i likviditeten, på trods af et positivt driftsresultat, er blandt andet betaling af skat til staten i 2013 på 354 mio. kr. for salget af KE Transmission i 2012, og overflytning af udbetaling af pensioner m.v. til Udbetaling Danmark, hvilket giver kommunen et likviditetstab på ca. 450 mio. kr. Den likvide del af kassebeholdningen er ultimo 2013 påvirket positivt af repo-belåning af realkreditobligationer på 1.004 mio. kr.

Kommunens gennemsnitlige daglige likviditet hen over året var i 2013 på 8.471 mio. kr.

Kommunen opgør løbende den reelle kasse til brug for den langfristede budgettering og økonomistyring. Den reelle kasse er defineret som den del af kassebeholdningen, som ikke er disponeret til besluttede aktiviteter og forventede risici. Den reelle kasse er ultimo 2013 opgjort til 1.092 mio. kr. jf. bilag 5.

Københavns Kommunes gæld er i løbet af de senere år reduceret ganske betydeligt. I 2013 faldt gælden med 283 mio. kr. til 2.594 mio. kr. Gælden svarer ultimo 2013 til 4.555 kr. pr. indbygger, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet, der er ca. tre gange så højt.

Koncernbalancen

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.

Københavns Kommune har derfor igen i regnskab 2013 valgt at inkludere en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 94,5 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld på ca. 32,1 mia. kr., der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver, fx metroen i København. Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil ØKF også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering.

Koncernbalancen er udspecificeret i bilag 4.

5. Konteringspraksis og prognosepræcision

Budget og udgiftskontering

ØKF har ved kontrollering af regnskabet for 2013 kunne konstatere, at budget og udgiftskontering (forbrug) i en række tilfælde ikke er placeret på samme bevillinger og funktioner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler. Det medfører, at kommunens regnskab ikke opnår en tilfredsstillende gennemsigtighed. Samtidig forringes overblikket over og styringen af kommunens udgifter og indtægter både i regnskabsåret og fremadrettet i de følgende budgetter. Problemstillingen gjorde sig ligeledes gældende i forbindelse med regnskaberne for de senere år.

Det indskærpes derfor over for udvalgene, at udgifter og indtægter skal bogføres på de rette funktioner og bevillinger, og at budgettet skal placeres korrekt på de rette funktioner og bevillinger.

Tilpasninger af budgettet kan bl.a. ske:

• I forbindelse med de 4 årlige sager om bevillingsmæssige ændringer. Den sidste af de 4 sager om bevillingsmæssige ændringer behandles på Borgerrepræsentationens sidste møde i det pågældende år.
• I forbindelse med de 4 årlige sager om anlægsoversigter og Fast Track, hvor anlægsbudgetterne kan periodiseres mellem budgetår.

Prognosepræcision

For at forbedre den økonomiske styring har Københavns Kommune fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet, som mindskes fra 1,5 pct. i 1. kvartalsprognose til 0,5 pct. i 3. kvartalsprognose.

Tabel 2. Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2013 på styringsområder

Målsætningen er i 2013 for første gang samlet set nået på serviceområdet. Der er derimod stadig et stykke vej på anlægs- og overførselsområdet. Set over flere år sker der dog forbedring, hvilket blandt andet skyldes den kvartalsvise opfølgning på kommunens anlægsprojekter.

Der vil fremadrettet stadig være fokus på en forbedret prognosepræcision for de enkelte forvaltninger. I 2014 vil der tages særligt fat på at se på kommunens prognosticering af overførelsesområdet.

Dagsordenspunkt 2: Københavns Kommunes regnskab 2013

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.