Udmøntning af anlægsbevilling til etablering af demenscenter Bryggergården (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Udmøntning af anlægsbevilling til etablering af demenscenter Bryggergården (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirs dag den 1. april 2008
J.nr. ØU 111/2008
11. Udmøntning af anlægsbevilling til etablering af demenscenter Bryggergården (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Der skal træffes beslutning om udmøntning af demenspuljen i
forbindelse med etablering af demenscenter på Bryggergården.
Sundheds- og
Omsorgsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender en anlægsbevillingpå 3,4
mio. kr. i 2008 til etablering af demenscenter på Bryggergården. Der anvises
dækning i 2008 for udgiften på funktion 5.32.32.3 på bevilling Pleje, service
og boliger for ældre, Anlæg.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overholder udvalgets bruttoanlægsramme på 8,157 mill. kr. i 2008 (ØU 107/2008) og at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme." |
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
1. april 2008 Sagen blev udsat ved mødets start. |
Problemstilling
I forbindelse med Budgetaftalen 2007 er der afsat 11,3 mio. kr.
(anlæg) til etablering af demenscentre i perioden 2007-2009 med henblik på at
nærme sig målet om en 4-ugers-garanti for borgere med svær demens - som for
øvrige borgere med behov for en plejebolig. Der er i dag tre demenscentre i
lokalområderne Vanløse/Brønshøj/Husum, Amager og Bispebjerg/Nørrebro. Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen har planlagt at etablere yderligere tre demenscentre i
lokalområderne Indre by/Vesterbro/Kgs. Enghave/Christianshavn, Valby og
Østerbro således, at der er et særligt botilbud i alle lokalområder. Første
demenscenter etableres på Bryggergården på Vesterbro i lokalområdet Indre
By/Vesterbro/Kgs. Enghave/Christianshavn.
LØSNIng
I 2008 opretter Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et nyt
demenscenter for borgere med alkoholrelateret demens på Bryggergården i Indre
By/Vesterbro/Kgs. Enghave/Christianshavn. Når de bygningsmæssige tilpasninger
er færdiggjort, vil Bryggergården rumme 20 særlige botilbud til borgere med
alkoholrelateret demens foruden 20 almindelige somatiske botilbud.
Der er udarbejdet forslag til bygningstilpasninger på
Bryggergården, som bedst muligt tilgodeser de særlige behov, som plejekrævende
borgere med svær demens har. Bygningstilpasningerne indebærer bl.a., at en
bolig på hver etage nedlægges for at blive ombygget til bedre fælles
opholdsarealer. Hertil skal køkkener og andre opholdsarealer renoveres.
Bygningstilpasningerne tager udgangspunkt i erfaringerne med at etablere
Demenscentret Pilehuset/Birkebo i Vanløse/Brønshøj/Husum og Demenscenter Højdevang
på Amager. Se bilag 1 for detaljerede forslag til bygningsmæssige tilpasninger
på plejecentret.
Det skal bemærkes, at de foreslåede mindre bygningsmæssige
tilpasninger er af en midlertidig karakter, der vil sikre en forbedring af de
eksisterende fysiske forhold for de alkoholdemente borgere, der allerede nu bor
på Bryggergården. Tilpasningerne er endvidere tilrettelagt således, at de kan
indgå i en eventuel senere egentlig ombygning af Bryggergården efter de af
Sundheds- og Omsorgsudvalgets fastsatte 17. principper for nye plejecentrer
(1½-rumsboliger mv.). Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt afklaret om
de bygningsmæssige forhold på plejecenteret mulig
gør en fuld ombygning.
Det skal endvidere bemærkes, at Moderniseringsplan 1 og 2 vil
omfatte ombygning af samtlige eksisterende plejecentre med 1-rumsboliger til
1½-rumsboliger uanset plejecenterets målgruppe. Moderniseringsplanerne omfatter
dermed også de demenscentre, der i dag har 1-rumsboliger.
Økonomi
I 2008 er de samlede anlægsudgifter opgjort til 3,4 mio. kr. til
bygningsmæssige tilpasninger samt inventar på Bryggergården. Der anvises
dækning for udgiften på 3,4 mio. kr. på funktion 5.32.32.3 på bevilling Pleje,
service og boliger for ældre, Anlæg.
Bryggergården er et selvejende plejehjem. Bygningen ejes af et
boligselskab, hvorfor denne byggesag ikke kræver et administrativt
svar fra Københavns Ejendomme, jfr. styrelsesvedtægtens § 15.
Anlægsopgaven varetages af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes i Økonomiforvaltningen og
Borgerrepræsentation igangsættes byggeprocessen fra marts/april 2008.
Tidsplan for bygningstilpasninger på Bryggergården 2008:
-
Marts/april-juni:
Projektering og udbud
-
April-august.:
Myndighedsbehandling(byggetilladelse)
-
August-september:
Udførelse(byggeperiode)
Høringsprocessen
Indstillingen er udsendt til høring i ældrerådene
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Forslag
til bygningstilpasninger på Bryggergården fra Arkitektfirmaet Juul/Hansen A/S
2. Høringssvar fra Ældrerådene
3. Referat
fra dialogmøde med lokale ældreråd den 14. februar 2008
Hanne Baastrup Lars Bo Bülow