Mødedato: 01.04.2008, kl. 15:15

Anvendelse af låneramme

Anvendelse af låneramme

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. april 2008

 

ØU 115/2008

 

 

10.                Anvendelse af låneramme

 

 

 

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med budgettet for 2008 besluttet, at der årligt skal reserveres en andel af kommunens udisponerede låneramme til støtte af projekter med effektiviseringer eller besparelser for øje. Økonomiudvalget skal godkende prioriteringen af ansøgningerne og det samlede træk på lånerammen efter første ansøgningsfrist den 1. januar 2008.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

1.                  at den opstillede prioritering af træk på lånerammen godkendes, således at der frigives deponerede midler på 10,561 mill. kr. ved træk på lånerammen.

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrepræsentationen besluttede den 15. november, at der årligt skal reserveres en andel af kommunens udisponerede låneramme til støtte af projekter med effektiviseringer eller besparelser for øje, idet et træk på lånerammen medfører bortfald af den enkelte forvaltnings deponeringsforpligtelse. Borgerrepræsentationen har i den forbindelse fastsat principper, som indebærer, at den forventede låneramme for 2008 fordeles på 3 årlige ansøgningsfrister, hvor forvaltninger kan søge om træk på lånerammen. Ansøgningsfristerne er den 1. januar, 1. maj og 1. september. Økonomiudvalget skal godkende prioriteringen af ansøgningerne og det samlede træk på lånerammen efter første ansøgningsfrist den 1. januar 2008.

 

LØSNING

Den forventede ledige låneramme for 2008 forventes at være på 136,9 mill. kr., når der er taget højde for 71,5 mill. kr., som vedrører byfornyelsesmidler fra 2007. Dette betyder, at der er afsat 45,6 mill. kr. af lånerammen til prioriteringsrunden med ansøgningsfrist 1. januar, da der afsættes en tredjedel af den forventede ledige låneramme ved hver prioriteringsrunde.

 

Økonomiforvaltningen har ikke modtaget ansøgninger vedrørende projekter med effektiviseringsgevinster inden for tidsfristen.

 

Ifølge de vedtagne principper for anvendelse af lånerammen kan lånerammen som sekundær prioritet anvendes til frigivelse af allerede deponerede midler.

 

Københavns Kommune har i alt deponerede midler på 10,561 mill. kr., som kan frigives ved træk på lånerammen. Københavns Kommune har deponerede midler vedrørende indgåelse af lejeaftaler med eksterne udlejere. Midlerne deponeres i 10 år og frigives derefter i 15 år med en femtendedel hvert år. Fordelen ved at frigive de deponerede midler er, at midlerne overføres til kassen og kan bruges til at finansiere kommunens udgifter. I stedet for at frigive de deponerede midler kan lånerammen anvendes til at optage et lån, men udgiften på lånet vil formodentlig være højere end afkastet af de deponerede midler. Derfor er det mere økonomisk fordelagtigt at frigive deponerede midler end at optage lån.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at disse midler frigives ved træk på lånerammen.

 

Efter frigivelse af deponerede midler er den forventede ledige låneramme for 2008 på 126,3 mill. kr.

 

ØKONOMI

De deponerede midler på 10,561 mill. kr. overføres fra Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.32.27.5 (deponering) til Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen).

 

Videre proces

-

 

Bilag

-

 

Claus Juhl                                                 Bjarne Winge

 

 

 

Til top