Mødedato: 01.04.2003, kl. 15:00

Helhedsplan samt anlægsbevilling til udvidelse af Skolen i Charlottegården (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Helhedsplan samt anlægsbevilling til udvidelse af Skolen i Charlottegården (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. april 2003

 

 


J.nr. ØU 87/2003

 

9. Helhedsplan samt anlægsbevilling til udvidelse af Skolen i Charlottegården (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender helhedsplanen for Skolen i Charlottegården

 

at      udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 3,48 mio. kr. til udvidelse af skolen med 6 heldagstilbud (1. etape)

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 12. marts 2003

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. Der henvises til vedlagte notat"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Der søges om godkendelse af en helhedsplan for Skolen i Charlottegården, hvor skolen udvides fra de nuværende 60 skolepladser til 72 skolepladser og 24 KKFO pladser. Den samlede udgift for helhedsplanens gennemførelse udgør 10,81 mio. kr. ved byggeindeks 173. Helhedsplanen vil kunne gennemføres i 4 etaper over en periode på 4 år.

 

Med henblik på udvidelse af kapaciteten på § 20.2-området (den vidtgående specialundervisning) og på baggrund af pilotprojekt på Skolen i Charlottegården i 2001 (BR 250/01) søges som led i skolens helhedsplan en anlægsbevilling på 3,48 mio. kr. til udvidelse af skolen med 6 heldagstilbud (1. etape). Heldagstilbudet omfatter både skole og KKFO tilbud og er specielt rettet mod AKT-børn (adfærd, kontakt, trivsel - dysfunktion). Udvidelsen foreslås gennemført inden skolestart 2003.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 22. januar 2003 (U6/03) indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om prioritering af de resterende midler fra den særlige pulje på 65 mio. kr. (prisniveau 2002) til udbygning på skoleområdet. Prioriteringen blev godkendt på baggrund af en helhedsanalyse af det langsigtede anlægsbehov og anlægsøkonomien på skoleområdet.  Skolen i Charlottegården indgik i prioriteringen med 2,05 mio. kr. (byggeindeks 2003).

  

Den samlede udgift til etablering af 6 heldagstilbud udgør 3,48 mio. kr., heraf indgår de 2,05 mio. kr. til skoledelen i prioriteringen af 65 mio. kr.´s puljen. Pladserne foreslås etableret inden skolestart 2003.


 


Til top