Kravspecifikation for grundig rengøringsordning (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Kravspecifikation for grundig rengøringsordning (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. april 2003
J.nr. ØU 101/2003
22. Kravspecifikation for grundig rengøringsordning (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen
indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at vedlagte kravspecifikationer for grundig rengøring godkendes
at godkende, at forvaltningen indgår kontrakt med tre leverandører af
grundig rengøring pr. distrikt.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i
mødet den 30. januar 2003
Sundheds- og
Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges
gennemført."
Se vedlagte notat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2003
Punkterne 15-23 (ØU 94/2003, ØU 95/2003, ØU 97/2003, ØU 96/2003, ØU 98/2003, ØU 99/2003, ØU 100/2003, ØU 101/2003 og ØU 102/2003) behandledes under ét.
Udvalget ønskede at fremhæve, at spørgsmålet om grundig rengøring henholdsvis 1 gang årligt i 6 timer eller 2 gange årligt i 3 timer afklares i forligskredsen forud for sagernes behandling i Borgerrepræsentationen.
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med indførelse af frit valg på ældreområdet besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21. november 2002 (SOU 247/02) at sende ydelserne indkøbsordning, tøjvaskordning og grundig rengøring i udbud. Vedlagte kravspecifikation for grundig rengøring skal anvendes ved udbud af ordningen i forbindelse med indførelse af frit valg i Københavns Kommune. Sundhedsforvaltningen indstiller, at udvalget godkender kravspecifikationen.
De tre kravspecifikationer (for ydelserne indkøbsordning, tøjvaskordning og grundig rengøring) følger overvejende samme struktur, der er opbygget efter leverancen fra start til slut:
· Krav til produktet/ydelsen
· Informat ion om produkt og priser
· Tilmelding/afmelding/ændringer
· Transport af varer til borgerens bopæl (gælder indkøbsordning)
· Levering
· Betaling
· Dokumentation og rapportering
· Kvalitetssikring
· Øvrige krav
Kravspecifikationerne er udformet som minimumskrav, og derfor skal alle tilbudsgivere kunne dokumentere, at de lever op til disse krav. Derudover ønsker Sundhedsforvaltningen at udbudet udformes på en måde, der giver mulighed for, at leverandørerne kan præsentere yderligere forslag til krav mv. i en grundig rengøring.
Desuden indstiller forvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forvaltningen indgår kontrakt med tre leverandører af grundig rengøring pr. distrikt. Distriktet defineres som den organisatoriske opbygning omkring myndighedsfunktionen.
Kravspecifikationen til grundig rengøring er opbygget ud fra et hensyn til borgerens tryghed. Som udgangspunkt skal leverandøren kende Københavns Kommunes værdigrundlag og omsorgsfilosofi.