Kravspecifikation for tøjvaskeordning (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Kravspecifikation for tøjvaskeordning (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. april 2003
J.nr. ØU 100/2003
21. Kravspecifikation for tøjvaskeordning (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen
indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler
at godkende vedlagte
kravspecifikationer for tøjvaskordning.
at godkende, at forvaltningen indgår kontrakt med tre leverandører af
tøjvaskordning pr. distrikt.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i
mødet den 30. januar 2003
Sundheds- og
Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med
følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har
ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."
Se vedlagte notat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2003
Punkterne 15-23 (ØU 94/2003, ØU 95/2003, ØU 97/2003, ØU 96/2003, ØU 98/2003, ØU 99/2003, ØU 100/2003, ØU 101/2003 og ØU 102/2003) behandledes under ét.
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med indførelse af frit valg på ældreområdet besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21. november 2002 (SOU 247/02) at sende ydelserne indkøbsordning, tøjvaskordning og grundig rengøring i udbud. Vedlagte kravspecifikation for tøjvaskordning skal anvendes ved udbud af ordningen i forbindelse med indførelse af frit valg i Københavns Kommune.
De tre kravspecifikationer (for ydelserne indkøbsordning, tøjvaskordning og grundig rengøring) følger overvejende samme struktur, der er opbygget efter leverancen fra start til slut:
· Krav til produktet/ydelsen
· Information om produkt og priser
· Tilmelding/afmelding/ændringer
· Transport af varer til borgerens bopæl (gælder indkøbsordning)
· Levering
· Betaling
· Dokumentation og rapportering
· Kvalitetssikring
· Øvrige krav
Kravspecifikationerne er udformet som minimumskrav, og derfor skal alle tilbudsgivere kunne dokumentere, at de lever op til disse krav. Derudover ønsker Sundhedsforvaltningen at udbudet udformes på en måde, der giver mulighed for, at leverandørerne kan præsentere yderligere forslag til krav mv. i en tøjvaskordning.
Kravspecifikationen til tøjvaskordning er opbygget ud fra et hensyn til borgerens tryghed. Som udgangspunkt skal leverandøren kende Københavns Kommunes værdigrundlag og omsorgsfilosofi.
Sundhedsforvaltningen indstiller, at udvalget godkender kravspecifikationen.
Desuden indstiller forvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forvaltningen indgår kontrakt med tre leverandører af tøjvaskordning pr. distrikt. Distriktet defineres som den organisatoriske opbygning omkring myndighedsfunktionen.