Revideret helhedsplan og anlægsbevilling til projektering af udbygning på Skolen på Islands Brygge (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Revideret helhedsplan og anlægsbevilling til projektering af udbygning på Skolen på Islands Brygge (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. april 2003
J.nr. ØU 93/2003
12. Revideret helhedsplan og anlægsbevilling til projektering af udbygning på Skolen på Islands Brygge (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget
at helhedsplanskitsen til en udbygning af Skolen på Islands Brygge til en 3-sporet skole inkl. KKFO godkendes
at beslutning om en eventuel udbygning af skolen til en 4-sporet skole afventer befolkningsudviklingen i området
at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på i alt 7,15 mio. kr. til projektering af det i helhedsplanskitsen beskrevne forslag til en 3-sporet skole
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 12. marts 2003
Majbritt Mamsen, Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Trine Schaltz og Per Bregengaard fremsatte følgende ændringsforslag:
"at Thorshaves status som institution afgøres i forbindelse med stillingtagen til overførsel af de 48 institutioner til KKFO"
Forslaget blev tiltrådt med 5 stemmer for og 2 stemmer imod. For stemte A, C, F og Ø. Imod stemte V og O.
|
For |
Imod |
Undlod |
Jesper Christensen, A |
|
|
|
Jakob Hougaard, A |
X |
|
|
Anna Saakwa, A |
X |
|
|
Tanwir Ahmad, B |
|
|
|
Majbritt Mamsen, C |
X |
|
|
Bjarne Fey, F |
|
|
|
Trine Schaltz, F |
X |
|
|
Louise Frevert, O |
|
X |
|
Pia Allerslev, V |
|
|
|
Heidi Wang, V |
|
X |
|
Per Bregengaard, Ø |
X |
|
|
Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstillinger.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. Der henvises til vedlagte notat"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2003
Anbefalet.
O afgav følgende bemærkning:
"Dansk Folkeparti fastholder det synspunkt, der ligger til grund for vores stemmeafgivning ved sagens behandling på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 12. marts 2003".
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 13. marts 2002 som led i Handleplan 2003 at udarbejde en helhedsplanskitse for Skolen på Islands Brygge som en henholdsvis fuldt 3 og 4-sporet skole med fuld klassetrinsdækning inkl. en integreret fritidsordning enten som KKFO eller med bibeholdelse af en selvstændig fritidshjemsfunktion.
Der er nu i samarbejde med skolen udarbejdet et forslag til:
- en fuldt 3-sporet skole inkl. integreret fritidsordning med i alt 7 grupper. Samlet beregnet anlægsudgift i alt 122,9 mio. kr.
- en fuldt 4-sporet skole inkl. in tegreret fritidsordning med i alt 9 grupper. Samlet beregnet anlægsudgift i alt 185,8 mio. kr.
Det er i begge modeller nødvendigt at flytte de eksisterende pavillonbygninger til det selvejende fritidshjem "Thorshave" (66 pladser), der er beliggende på den fremtidige skolegrund. I begge modeller er det derfor forudsat, at fritidshjemmet integreres i skolebyggeriet. Begge løsninger forudsætter udarbejdelse af lokalplan, ligesom byggeri og placering mm. skal godkendes af fredningsmyndighederne.
Placering og udformning af byggeriet er forhandlet med Plan & Arkitektur og Vej & Park i Bygge- og Teknikforvaltningen. En forbedring af skolens friarealforhold og etablering af udendørs idrætsarealer er afhængig af en flytning af nyttehaverne (Faste Batteri), der ifølge en beslutning i Borgerrepræsentationen kan forblive på stedet til 2010.
Som følge af det relativt omfattende nybyggeri samt ikke mindst de komplicerede grundforhold (høj vandstand, forurening mm.) er der i begge modeller tale om relativt kostbare løsninger.
I den 3-sporede model er det forudsat, at den eksisterende pavillonskole fra 1970 bevares og moderniseres. Derudover nybygges i alt ca. 5.023 m2 indeholdende basislokaler, administration og pædagogisk servicecenter.
Den 4-sporede model forudsætter udover ovennævnte nybyggeri nedrivning af den eks. pavillonskole, der erstattes med et nybyggeri indeholdende bl.a. basislokaler og en dobbelt gymnastiksal.
Som følge af usikkerheden i den fremtidige befolkningsudvikling i området er der ikke for tiden grundlag for at udbygge skolen til mere end 3 spor – men udviklingen bør følges nøje med henblik på senere at afklare behovet for en eventuel 4-sporet skole. Samtidig foreslås det af hensyn til de omfattende investeringer selv ved en 3-sporet skole, at udbygningstakten mest muligt tilpasses den forventede elevudvikling i området.
På baggrund af ovenstående anmodes om en godkendelse af helhedsplanskitsen for udbygningen af Skolen på Islands Brygge til en 3-sporet skole inkl. en integreret fritidsordning.
I den forbindelse ansøges om en anlægsbevilling på i alt 7,15 mio. kr. (byggeindeks 2003) til udarbejdelse af et samlet projektforslag for skolen samt hovedprojekt for 1. etape af udbygningen til en 3-sporet skole inkl. integreret fritidsordning. Udgiften indgår i prioriteringen af 65-mio. kr.'s-puljen, der tidligere er godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Helhedsplanskitsen er udarbejdet i samarbejde med et byggeudvalg med repræsentanter for skolen og det selvejende fritidshjem "Thorshave". Forslaget er fremsendt til høring til de 2 bestyrelser.
Skolens bestyrelse har i den forbindelse udtrykt utilfredshed med begrænsningen af skolens friarealer under udbygningen og med, at friarealerne først kan udvides efter en flytning af nyttehaverne i 2010.