Mødedato: 01.04.2003, kl. 15:00

Anlægsbevilling til igangværende udbygningsprojekter m.m. på skoleområdet (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Anlægsbevilling til igangværende udbygningsprojekter m.m. på skoleområdet (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. april 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 85/2003

 

 

7.                   Anlægsbevilling til igangværende udbygningsprojekter m.m. på skoleområdet (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at      der gives anlægsbevilling på i alt 10,79 mio. kr. til gennemførelse af 3. etape af udbygningen af Korsager Skole

 

at      der gives anlægsbevilling på i alt 51,19 mio. kr. til gennemførelse af 2. etape af etableringen af Heibergskolen

 < /p>

at      der gives anlægsbevilling på i alt 13,75 mio. kr. til gennemførelse af 3. og 4. etape af udbygningen af Rødkilde Skole inkl. restarbejder i forbindelse med 1. etape

 

at      der afsættes en samlet pulje på i alt 6,0 mio. kr. til diverse planlægningsopgaver og til restarbejder, som led i afslutningen af helhedsplaner på skoleområdet 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2003

Per Bregengaard, Trine Schaltz, Bjarne Fey, Jakob Hougaard, Anna  Saakwa, Jesper Christensen, Tanwir Ahmad, Majbritt Mamsen, Heidi Wang, Pia Allerslev og Louise Frevert fremsatte følgende ændringsforslag til beslutning:

 

"at   der gives en anlægsbevilling på i alt 5,02 mio  kr. fordelt med 2,5 mio. kr. til Sølvgades Skole til etablering af et pædagogisk servicecenter og opretning af gulv, og på 2,52 mio. kr. til Brønshøj Skole til opførelse af en bygning til billedkunst og bespisning i forbindelse med filialskolen"

 

Udvalget tiltrådte ændringsforslaget.

 

Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstillinger.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget udgifter skal afholdes inden for den fastsatte budgetramme for 2003. Der henvises til vedlagte notat"

 

 

RESUME

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2003 blev der på anlægsbudgettet til igangværende projekter afsat i alt 208,10 mio. kr. Derudover er der i 2003 afsat en særlig udbygningspulje på 65 mio. kr., som er prioriteret af budgetaftaleparterne. Prioriteringen af denne pulje er godkendt på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 22. januar 2003.

 

Af det samlede anlægsbudget på folkeskoleområdet er de 208,10 mio. kr. disponeret til igangværende udbygningsprojekter, hvorimod 65 mio. kr.'s-puljen i overensstemmelse med budgetaftaleparternes prioritering er disponeret til igangsætning af nye udbygningsprojekter på en række skoler. 

 

Der er for nærværende søgt bevilling til hovedparten af de igangværende projekter, men der mangler dog indenfor den samlede anlægsramme at blive søgt bevillinger til en række projekter.

 

Med henblik på i 2003 at kunne fortsætte med projektering og igangsætning af nye etaper som led i igangværende udbygningsprojekter søges om en anlægsbevilling på i alt 75,73 mio. kr. til videreførelse af udbygningen på en række skoler. Der søges på den baggrund om anlægsbevilling til videreførelse af udbygningen på Korsager Skole på 10,79 mio. kr., Heibergskolen på 51,19 mio. kr. og Rødkilde Skole på 13,75 mio. kr.

 

Samtlige udbygningsplaner er tidligere godkendt i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. 

 

Endvidere søges om en pulje på 1,0 mio. kr. til løsning af planlægningsopgaver og analyse af fremtidige udbygningsmuligheder samt en pulje på 5,0 mio. kr. til ekstraarbejder og restarbejder m.m. i forbindelse med gennemførelse af igangværende helhedsplaner – i alt samlet 6,0 mio. kr.

 

Samlet ansøges om en anlægsbevilling på 81,73 mio. kr. , hvoraf udgifterne i 2003 udgør 38,67 mio. kr. Derudover vil der senere i 2003 blive søgt anlægsbevilling til projektering m.m. af Prøvehallen i Valby.

 

Af anlægsbudgettet på 208,10 mio. kr. resterer herefter 2,42 mio. kr. I indstillingen peges på muligheden for – ligeledes som en del af den igangværende udbygning – eventuelt at igangsætte byggearbejder på Brønshøj Skole eller Sølvgades Skole.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I anlægsbudgettet for 2003 er der af det ordinære anlægsbudget på folkeskoleområdet afsat 208,10 mio. kr. til igangværende projekter. Endvidere er der afsat en særlig 65 mio. kr.´s pulje, der prioriteres særskilt. Prioriteringen af puljen til primært igangsætning af en række ny udbygningsprojekter er behandlet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 22. januar 2003. Der er pt. givet anlægsbevilling til et enkelt projekt (udbygning af Ungdomsskolen i Utterslev) – anlægsbevilling til de resterende projekter forventes søgt i løbet af foråret og forsommeren.

 

Prioritering ordinært anlægsbudget 2003

 

2003

2004

2005

I ALT

Anlægsbudget 2003

208,10

-

-

 

Tidligere søgt

165,30

107,29

19,60

292,19

Søges nu:

Rødkilde Skole

 

8,64

 

5,11

 

-

 

13,75

Korsager Skole

5,60

5,19

-

10,79

Heibergskolen

18,43

26,62

6,14

51,19

Pulje – planlægning

1,00

-

-

1,00

Pulje – ekstraarbejder

5,00

-

-

5,00

Søges senere:

Prøvehallen (UUF's del)

 

1,71

 

15,31

 

-

 

17,02

Rest til prioritering

2,42

-

-

2,42

I ALT

208,10

159,52

25,74

393,36

 

 

Af anlægsbudgettet til igangsatte projekter på i alt 208,10 mio. kr. er der pt. givet/søgt bevillinger for 165,30 mio. kr. Der mangler således at blive frigjort 42,80 mio. kr. indenfor den samlede budgetramme. Det foreslås, at restbeløbet anvendes til videreførelse af igangværende udbygningsarbejder på Korsager Skole, Rødkilde Skole og Heibergskolen og til en pulje til henholdsvis planlægningsopgaver og til restarbejder i alt 81,73 mio. kr. – fordelt med 38,67 mio. kr. i 2003, 36,92 mio. kr. i 2004 og 6,14 mio. kr. i 2005. Derudover vil der senere i 2003 blive søgt anlægsbevilling til projektering m.m. af Prøvehallen i Valby. Der resterer derefter et beløb på 2,42 mio. kr., som pt. ikke er disponeret – restbeløbet kan f.eks. anvendes til byggearbejder på enten Sølvgades Skole eller Brønshøj Skole.

 

Beskrivelse af de enkelte projekter

Rødkilde Skole

Der søges om anlægsbevilling til gennemførelse af 3. og 4 etape af skolens helhedsplan samt til restarbejder i helhedsplanens 1. etape - i alt 13,75 mio. kr. (indeks 173). Udgifterne fordeler sig med 8,64 mio. kr. i 2003 og 5,11 mio. kr. i 2004.

 

Det oprindelige budget i helhedsplanen udgør 83,84 mio. kr. (indeks 173). Det samlede budget i forbindelse med udbygningen forventes overholdt.

 

I 2003 færdiggøres helhedsplanens 2. etape, udbygning af indskolingsfløjen med

basislokaler, KKFO og multisal. Der er tidligere givet bevilling hertil. Der søges nu om bevilling til diverse restarbejder i helhedsplanens 1. etape og til gennemførelse af 3. og 4. etape. Helhedsplanens 3. etape omfatter ombygning af den eksisterende hovedbygning med indretning af basislokaler i nedlagte faglokaler. Desuden udvides skolens lærerværelse og administrationsområde. Etape 4 omfatter nyindretning og retablering af skolens udearealer, herunder etablering af ekstra p-pladser på Godthåbsvej.

 

Med afslutningen af disse arbejder i 2004 er helhedsplanen for udvidelse af Rødkilde Skole til 4 spor gennemført.

 

Korsager Skole

Til gennemførelse af helhedsplanens 3. etape søges om en samlet anlægsbevilling på

10,79 mio. kr. (indeks 173). Udgiften fordeler sig med 5,60 mio. kr. i 2003 og med 5,19 mio. kr. i 2004.

 

Det oprindelige budget i helhedsplanen udgør 45 mio. kr. (indeks 173). I forbindelse

med udarbejdelse af projektforslaget er helhedsplanen justeret bl.a. med en udvidelse af KKFO´en (for at sikre pladsgarantien) samt med en tandklinik. I forhold til det justerede helhedsplanbudget forventes en udgiftsforøgelse på 5-6 mio. kr., når helhedsplanen er gennemført. Udgiftsforøgelsen skyldes primært store udgifter til ekstrafundering, jordforurening og uforudsete kloakarbejder.  Arbejderne er knyttet til helhedsplanens etape 1 og 2. Der er i forbindelse med de tidligere bevillinger (1999-2002) til disse etaper taget højde for de forventede merudgifter.

 

I 2003 afsluttes helhedsplanens 1. etape - opførelse af en ny udskolingsbygning - og 2. etape - etablering af et nyt indskolingsafsnit med en 8 gruppers KKFO. Der søges nu bevilling til gennemførelse af helhedsplanens 3. etape og til færdiggørelse af skolens udearealer. Helhedsplanens 3. etape omfatter ombygning af skolens bygninger for mellemtrinnet med flytning og nyindretning af basislokaler og støttecenter, nyt natur-tekniklokale, nyt pædagogisk værksted og nyt teaterværksted samt udvidelse af skolens personale- og administrationsområde. Endvidere etableres en ny tandlægeklinik (tripelklinik). Efter ibrugtagelsen af KKFO'en indrettes det fraflyttede fritidshjem til "Kreahus" med håndarbejde, træsløjd og billedkunst. Endelig færdiggøres skolens og KKFO'ens udearealer.

 

Disse arbejder forventes færdiggjort i 2004. Hermed vil helhedsplanen for udvidelse af Korsager Skole være gennemført.

 

Heibergskolen

Til gennemførelse af 2. etape af helhedsplanen ved Heibergskolen søges om en samlet anlægsbevilling på 51,19 mio. kr. Udgifterne fordeler sig med 18,43 mio. kr. i 2003, med 26,62 mio. kr. i 2004 og med 6,14 mio. kr. i 2005 (indeks 173).

 

Det samlede beregnede budget for Heibergskolen udgør 122 mio. kr. (indeks 173), der forventes overholdt.

 

Til sommer 2003 forventes 1. etape færdig. Den rummer permanent indskolingsfløj til og med 3. klasse. Herefter påbegyndes 2. etape, som rummer mellemklassetrin samt udskoling. Etapen omfatter ombygning af Randersgade 10, som tidligere har huset "Den sociale Højskole". Etapen ventes færdig i sommeren 2004, hvorefter der alene resterer inventar og undervisningsmidler i takt med, at skolen vokser til en fuldt udbygget 2-sporet skole.

 

Pulje til planlægning af nye projekter og pulje til ekstraarbejder

Der søges om en samlet pulje på i alt 6,0 mio. kr. (indeks 173) heraf en pulje på 1,0 mio. kr. til løsning af nødvendige planlægnings- og analyseopgaver og 5,0 mio. kr. til rest- og ekstraarbejder og i forbindelse med igangværende udbygningsprojekter. 

 

De 5 mio. kr. skal anvendes til mindre ekstraarbejder, til imødekommelse af rimelige mindre ønsker fra skolerne, og til at undgå uhensigtsmæssige besparelser på de enkelte skoler primært i forbindelse med afslutningen af igangværende handleplaner. Hertil kommer eventuelle udgifter til etablering af nye børnehaveklasser (inventar og mindre byggearbejder) på skoler uden for handleplanerne.

 

Anvendelse af resterende budgetmidler 

Såfremt anlægsbevillingerne på Rødkilde Skole, Korsager Skole og Heibergskolen m.m. godkendes, resterer der på anlægsbudgettet i 2003 et beløb på 2,42 mio. kr. Beløbet kan eventuelt anvendes til igangsætning af byggearbejder på bl.a. Brønshøj Skole eller Sølvgades Skole – hvor der er behov for at gennemføre mindre, afgrænsede projekter/byggearbejder.

&nb sp;

Brønshøj Skole

Helhedsplanens etape 4, der er sidste del af skolens helhedsplan, omfatter opførelse af en mindre, selvstændig let bygning til brug for indskolingen til billedkunstlokale ved filialskolen, hvor der ikke er plads til indretning af et billedkunstlokale. Der er heller ikke i filialen plads til indretning af et egentligt madudleveringslokale i forbindelse med bespisningsordningen. Det foreslås derfor, at projektet i givet fald justeres, så bespisningsordningen for indskolingen indpasses i billedkunstlokalets funktion.

 

Udgifterne til etablering af en ny bygning beløber sig til 2,52 mio. kr. Udgifterne fordeles i givet fald med 1,52 mio. kr. i 2003 og 1,00 mio. kr. i 2004.

 

Sølvgades Skole

Sølvgades Skole fik i efteråret 2001 – efter forslag fra skolebestyrelsen – godkendt en anlægsbevilling til leje og indretning af et tidligere værtshus i nabobygningen til kombineret billedkunst- og håndarbejdslokale, hvorved der blev skaffet plads til et ekstra basislokale. Projektet er gennemført og lokalerne taget i brug ved skolestart i 2002. Skolen er generelt præget af meget små basislokaler. Der er tale om en fredet skolebygning (landets ældste) med et stort pres på lokalerne.

 

I forbindelse med indretningen af det nye billedkunstlokale har skolen, uden for det foreliggende projekt, peget på mulighederne for at indrette et pædagogisk servicecenter (som skolen ikke har i dag) i tagetagen i den fredede skolebygning. Forslaget består i at sammenlægge en række birum i skolens øverste etage til et multianvendeligt mediatek. Forslaget ændrer ikke skolens kapacitet, men giver en modernisering i form af et mediatek med edb-udstyr og bibliotek. De samlede udgifter til indretning af mediateket inkl. nødvendigt inventar udgør i alt 2,00 mio. kr. Udgiften kan i givet fald afholdes i 2003.

 

Forvaltningen vil på et kommende udvalgsmøde fremkomme med konkrete forslag til anvendelse af restbeløbet.

 

 

Økonomi

 

På baggrund af ovenstående ansøges om en anlægsbevilling på i alt 81,73 mio. kr. – fordelt med 38,67 mio. kr. i 2003, 36,92 mio. kr. i 2004 og 6,14 mio. kr. i 2005. Der vil senere i 2003 blive søgt anlægsbevilling til projektering m.m. af Prøvehallen i Valby. Herefter resterer der et beløb på 2,42 mio. kr., som ikke er disponeret og som eventuelt vil kunne disponeres til mindre byggearbejder på en række konkrete skoler jfr. ovenfor.

 

Med den foreslåede prioritering er anlægsbudgettet på folkeskoleområdet for 2003 foreløbig fuldt disponeret.

 

Der er den generelle erfaring, at der kan opstå forsinkelser i såvel igangværende som nye projekter. Forvaltningen vil derfor løbende følge forbrugsudviklingen i de enkelte projekter med henblik på eventuelle justeringer i den samlede projektportefølje.

 

Skole

2003, mio. kr.

2004, mio. kr.

2005, mio. kr.

I alt, mio. kr.

Rødkilde Skole

8,64

5,11

 

13,75

Korsager Skole

5,60

5,19

 

10,79

Heibergskolen

18,43

26,62

6,14

51,19

Pulje til planlægning og ekstraarbejder

6,0

 

 

6,0

I alt

38, 67

36,92

6,14

81,73

 

Samlet søges om en anlægsbevilling på 81,73 mio. kr.. Af den samlede udgift afholdes 38,67 mio. kr. i 2003 og 36,92 mio. i 2004 og 6,14 mio. i 2005.

 

Der kan anvises dækning for de samlede udgifter i 2003 på i alt 38,67 mio. kr. på budgettet for 2003 under Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling Folkeskoler anlæg konto 3.01.3.  

 

 

Miljøvurdering

 

De væsentligste miljømæssige konsekvenser ved de aktuelle etaper af projekterne på Rødkilde Skole, Korsager Skole og Sølvgades Skole er knyttet til byggeperioden, da der primært er tale om ombygningsarbejder på skoler i drift. I forbindelse med gennemførelsen af disse arbejder kan opstå gener (primært støv- og støjgener) for de berørte brugere og personale. Disse gener søges dog minimeret via en forebyggende indsats planlagt i samarbejde med skolerne.

 

Herudover vil en del af de planlagte ombygningsarbejder medføre indeklimamæssige forbedringer, bl.a. via forbedret ventilation og belysning. Endelig forventes gennemførelsen af etape 4 på Rødkilde Skole, indretning af udearealer og etablering af p-pladser, at føre til forbedret trafiksikkerhed i forbindelse med adgang til skolen.

 

De væsentligste miljøkonsekvenser ved Heibergskolens 2. etape vil være knyttet til driften og anvendelsen af det færdige byggeri, herunder til bygningens el- og varmeforbrug samt til indeklimapåvirkningerne af de fremtidige brugere og personalet.

 

Der er sket en miljømæssig optimering af projektet for Heibergskolen ved anvendelse af miljørigtig projektering. I den forbindelse er det bl.a. besluttet at efterisolere vinduesbrøstningerne og renovere vinduerne. Disse tiltag medfører både energibesparelser og forbedret indeklima. Som led i en indsats for at anvende miljøvenlige materialer anvendes bl.a. PVC-fri kabler i skolens installationer.

 

De væsentligste miljøproblemer i forbindelse med gennemførelsen af Heibergskolens etape 2 er knyttet til fjernelse af relativt store mængder stærkt forurenet jord på skolens grund. Ved planlægningen af arbejdets udførelse er gennemført grundige forundersøgelser og gjort en særlig indsats for at forebygge eventuelle problemer i den forbindelse.

 

Der forventes ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser i forbindelse med det beskrevne projekt på Brønshøj Skole.

 

 

Høring

 

Helhedsplanerne er udarbejdet i samarbejde med de enkelte skoler.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Beskrivelse af de enkelte anlægsarbejder og udgifterne hertil.

·        Bilag 2: Situationsplan Rødkilde Skole

·        Bilag 3: Situationsplan Korsager Skole

·        Bilag 4: Situationsplan Heiberg Skolen 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Jørn Larsen

 

Til top