Se alle bilag

Forsøg med lovlig graffitimaling (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. april 2003

J.nr. ØU 80/2003

4. Forsøg med lovlig graffitimaling (Kultur- og Fritidsudvalget)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen iværksætter et et-årigt forsøg med lovlig graffiti efter model C på et område bag H.C.Ørstedsværket under forudsætning af, at området stilles til rådighed af Københavns Havn og Energi E2

at Borgerrepræsentationen bemyndiger Kultur- og Fritidsudvalget til at justere og evt. stoppe forsøget, hvis der viser sig uforudsete problemer med forsøgets afvikling

at der anvises dækning for de samlede udgifter på 755.000 kr. på konto 3.64.1 Andre Kulturelle Opgaver (Kulturfonden).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2003

Forvaltningen havde i forbindelse med mødet uddelt Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 12. marts 2003 om sagen samt Bygge- og Teknikudvalgets udtalelse af 13. marts 2003.

Der blev begæret delt afstemning om de 3 at-punkter.

Indstillingens første at-punkt:

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for at-punktet.

Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte imod.

Indstillingens første at-punkt blev dermed tiltrådt.

Indstillingens andet at-punkt:

Samtlige udvalgsmedlemmer stemte for indstillingens andet at-punkt.

Indstillingens tredje at-punkt:

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for at-punktet.

Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte imod.

Indstillingens tredje at-punkt blev dermed tiltrådt.

Indstillingen blev dermed tiltrådt, idet Kultur- og Fritidsudvalget samtidig indstiller til Borgerrepræsentationen, at forvaltningen bemyndiges til at fastsætte åbningstiderne fleksibelt, bl.a. under hensyntagen til skolernes undervisningstid.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

RESUME

Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) et medlemsforslag om lovlig graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget. På baggrund af en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. august 2002 (KFU 284/02) har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et projektforslag om et ét-årigt forsøgsprojekt om lovlig graffiti under opsyn.

I projektforslaget peges der på et stort indhegnet område bag H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen, som lokalitet for en lovlig graffitimur.

Grunden ejes af Københavns Havn og lejes ud til E2, som p.t. ikke anvender området. Det er derfor en forudsætning for projektets gennemførelse på området, at de fornødne tilladelser til anvendelse af grunden opnås.

Projektet indeholder forskellige muligheder for opsyn.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at projektmodel C (fri adgang under ansvar) vælges. Udgifterne hertil udgør 755.000 kr. i projektperioden.

I projektforslaget, der er udarbejdet i dialog med graffitimalere i København, foreslås det, at det tillades at male dagligt mellem kl.10 og kl. 21, at der ansættes en projektmedarbejder, som sikrer opsyn, kontinuerlig dialog med graffiti-malerne og forvaltningen samt forestår den løbende opfølgning på projektet

Projektet koordineres med Stop Graffiti-sekretariatets kampagner på skolerne.

Der foretages såvel en løbende som en endelig evaluering.

Institutioner, virksomheder, beboere og andre med tilknytning til området høres forud for projektet og tilbydes mulighed for dialog under projektet. Spraydåser skaffes af vejen via særligt indrettede containere.

Der er indhentet udtalelser til projektforslaget fra andre kommuner, der har erfaringer med forsøg med lovlig graffiti samt fra DSB, SSP-København, Københavns Politi og Det kriminalpræventive Råd. Erfaringer og holdninger i 2 af de 3 adspurgte kommuner er i overvejende grad negative, mens en kommune har positive erfaringer. DSB, politiet m.fl. er i hovedsagen betænkelige ved projektet.

På et fællesmøde mellem Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den 6. marts 2003 blev spørgsmålet om et forsøg lovlig graffiti drøftet.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) et medlemsforslag om lovlig graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til/revurdering af sin udtalelse af 23. november 2001.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 8. august 2002 (KFU 284/02), at Kultur- og Fritidsforvaltningen i dialog med brugerne skulle "udarbejde et projektforslag om et forøg med lovlig graffitimaling under opsyn eventuelt i regi af en ungdomsinstitution. Projektforslaget skal bl.a. indeholde en redegørelse for de nødvendige fysiske rammer, ressourcer, en løbende vurdering af mulige by- og miljømæssige konsekvenser og endelig oplæg til evaluering af forsøget. Projektforslaget skal sendes til høring i Bygge- og Teknikudvalget og – i nødvendigt omfang - i Uddannelses- og Ungdomsudvalget."

Kultur- og Fritidsforvaltningens oprindelige forslag til et ét - årigt pilotprojekt har været i høring i Bygge- og Teknikudvalget og i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. I Bygge- og Teknikudvalget blev sagen behandlet den 4. december 2002 (BTU 598/2002). I høringssvaret foreslår Bygge- og Teknikudvalget bl.a., at der forud for en beslutning om projektet afholdes et fællesmøde for Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget, "hvor viden og erfaringer præsenteres, hvor eventuelle konsekvenser belyses, og hvor formålet med projektet tydeliggøres".

Resumé af fællesmødet den 6. marts 2003

Mødet blev indledt med oplæg fra henholdsvis Kultur- og Fritidsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlagde projektforslagets fokuspunkter og redegjorde for status for et eventuelt samarbejde med Havnen om brug af grunden bag E2. Det blev præciseret, at der ikke er rettet officiel forespørgsel til Havnen og E2, idet en sådan afventer en eventuel vedtagelse af projektet i Borgerrepræsentationen.

Bygge- og Teknikforvaltningen fremlagde Stop-Graffiti-Kampagnens hovedelementer og udtrykte betænkeligheder ved indførelsen af et lovligt projekt. Baggrunden er dels erfaringer fra blandt andet Stockholm, hvor en mur, hvor det i praksis har været tilladt at male, har ført til misbrug blandt ganske unge mennesker, dels erfaringer med, at lovlige mure fører til øget graffitihærværk.

Debatten blev indledt med spørgsmål til Kultur- og Fritidsforvaltningen om detaljer i projektet. På den baggrund blev det oplyst, at der ikke er foretaget en aldersbegrænsning i forhold til projektet, og at graffitimalere er inddraget i udarbejdelsen af projektforslaget på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning herom.

Debatten berørte i hovedtræk følgende punkter:

Havnen: Der hersker tvivl om Havnens ønske om at stille grunden til rådighed. Det blev drøftet, hvorvidt et alternativt forslag til placering skal afvente Havnens endelige udmelding.

Kontrol/ansvar: Fordele og ulemper ved at indgå dialog med graffitimalerne blev drøftet. Der blev fremsat synspunkter om, at dialog og medansvar måtte være bedste forudsætninger for et vellykket projekt. Ligeledes blev der fremsat synspunkter om, at graffitimaleres interesse i at male på mure ikke burde imødekommes med offentlige midler. Flere lagde vægt på vigtigheden af en ansat projektmedarbejder.

Lovlig graffiti: Det blev diskuteret, hvorvidt lovlig graffiti overhovedet er mulig, uden at det automatisk fører til øget ulovlig adfærd. Der blev fremsat synspunkter om, at der i dette tilfælde er tale om et ét-årigt forsøgsproj ekt, som kan reguleres og i værste fald lukkes, såfremt det ikke fungerer efter intentionerne.

Projektforslaget

Kultur- og Fritidsforvaltningen har med inddragelse af bl.a. københavnske graffitimalere udarbejdet projektforslag med et etårigt forsøg. På baggrund af tidligere erfaringer med lovlig graffiti i København tages der i projektforslaget udgangspunkt i, at det vil være nødvendigt med et stort areal til brug for lovlig graffiti. Derfor er der peget på et stort indhegnet område bag H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen, hvor E2 og Københavns Havn i forvejen har finansieret materialer til et meget stort graffitimaleri.

Projektet indeholder tre forskellige modeller med forskellige muligheder for opsyn og varierende grad af restriktion. Fælles for modellerne er, at det tillades at male dagligt mellem kl. 10 og kl. 21. Uden for dette tidsrum er graffitimaling pr. definition ulovlig. Malere, der pågribes mellem kl. 21 og kl. 10, kan dermed ikke hævde at være på vej til det lovlige sted, hvilket har været nævnt som et problem for Politiet i forbindelse med hærværksgraffiti. Fordelen ved at foreslå det samme åbningstidspunkt året rundt er at sende et så klart signal som muligt om, hvornår det er tilladt og ikke tilladt at male på stedet. Ulempen er, at der med forslaget ikke tages hensyn til lysets variation efter årstiderne.

Området omkring det lovlige sted afrenses løbende for eventuel hærværksgraffiti.

Det foreslås endvidere, at der i regi af Ungdomskulturhuset Kraftwerket tilknyttes en projektmedarbejder, som sikrer opsyn, kontinuerlig dialog med graffiti-malerne og forvaltningen samt forestår den løbende opfølgning på projektet.

Projektmedarbejderen skal tillige iværksætte en ung-til-ung-vejledning på skoler og i ungdomsinstitutioner og bør søge at samarbejde med SSP i forbindelse med eventuelle berøringsflader. Projektet skal endvidere koordineres med Stop Graffiti-sekretariatets kampagner på skoler.

Modeller for opsyn

Kultur- og Fritidsforvaltningen har opstillet tre modeller for opsyn.

A. Udlevering af nøgle og registrering af brugere

Arealet indhegnes yderligere og aflåses med en systemlås og forsynes med tydelig skiltning, der angiver åbningstiderne. Graffiti-malere kan få udleveret en strengt personlig nøgle til stedet mod forevisning af legitimation og registrering af navn og adresse. Det er ikke muligt at etablere overdækning af området, hvorfor andre kan klatre ind på området. Dette vil kunne medføre risiko for, at de "lovlige" malere stilles til ansvar for mulige handlinger begået af andre. Omvendt vil ordningen evt. medføre skærpet selvjustits i graffitimiljøet.

B. Aflåsning ved vagtselskab

Det udvalgte areal aflåses af en vagt hver dag ved åbnings- og lukketid. Med denne ordning vil man kunne signalere konsekvens i forhold til de lovlige tidspunkter, men adgangen sker uden registrering af brugerne. Muligheden for dialog – og dermed løbende tilpasning - er imidlertid vanskeliggjort med denne model. Samtidig er der en risiko for, at malerne fratages et egentligt eget ansvar og dermed ikke medvirker til at opretholde samme selvjustits som i ovennævnte forslag.

C. Fri adgang under ansvar

På området stilles murene til rådighed og er i princippet tilgængelige døgnet rundt, men er fortsat kun lovlige at anvende i et afgrænset tidsrum i dagtimerne. Denne model indebærer mindre administration og færre anlægsudgifter, men forudsætter, at de unge selv opretholder en høj grad af selvjustits. Modellen appellerer til et gensidigt tillidsforhold, som dog ikke kan forventes efterlevet af alle med interesse for at male. Med modellen følger således større krav til løbende dialog og tilpasning af projektet, hvorfor der vil være et særligt behov for en projektmedarbejder, der kan varetage denne opgave.

Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår Projektmodel C. Området aflåses ikke, men det bekendtgøres, at det alene er tilladt at male i det afgrænsede tidsrum. Projektmedarbejderen fører dialog med malerne og vil kunne følge op på eventuelle problematikker, der måtte opstå. En eventuel aflåsning vil ikke kunne forhindre andre i at misbruge stedet ved f.eks. at klatre over murene, hvilket vil kunne vanskeliggøre en egentlig undersøgelse af forsøgets positive potentialer. Ved at holde stedet tilgængeligt for alle, vil muligheden for dialog med samtlige brugere samt ansvarsfølelse for stedet kunne oppebæres. Idet stedet holdes åbent, er det ikke muligt at foretage aldersbegrænsninger på projektet. Projektmedarbejderen får derfor til opgave at have fokus på særligt unge brugere og tage kontakt til relevante sociale /pædagogiske instanser såfremt det vurderes nødvendigt.

Grunden bag H.C.Ørstedsværket som lokalitet

Kultur- og Fritidsforvaltningen havde oprindeligt udpeget 3 muligt egnede områder til et projekt, og pegede her på Gasværksgrunden på Østerbro som det bedst egnede område. Projektbeskrivelsen blev efterfølgende sendt til høring bl.a. i Miljøkontrollen og Økonomiforvaltningen. Udtalelser herfra om jordens giftighed, samt andre planer for grundens anvendelse, har medført at den tidligere anbefalede placering på Gasværksgrunden må frafaldes.

De øvrige udpegede steder var Beauvais-Grunden på Ydre Østerbro samt et område i Valby. Begge grunde skønnes at være for tæt på beboelse og bruges i forvejen ikke af malere.

Efter forslag fra graffitimalere peger Kultur- og Fritidsforvaltningen derfor på området ved E2, som det bedst egnede sted til at etablere et forsøgsprojekt med lovlig graffitimaling. Arealet er tilstrækkeligt stort, det ligger langt fra beboelse og er i forvejen attraktivt for graffitimalerne. Grunden ejes af Københavns Havn og lejes ud til E2, som p.t. ikke anvender området. Under forudsætning af, at forslaget vedtages i Borgerrepræsentationen vil der blive rettet officiel henvendelse til E2 og Københavns Havn med henblik på en aftale om anvendelse af arealet til forsøg med lovlig graffiti.

Registrering af hærværksgraffitti

Det foreslås, at der før, under og efter projektets afvikling foretages en registrering af omfanget af eventuel hærværksgraffiti i området. Perception Research, som de sidste år har varetaget optællingen og hærværksgraffiti på udvalgte ruter i København, foreslår, at der gennemføres en systematisk undersøgelse af mængden af hærværksgraffiti i området for at få en viden om, hvorvidt et lovligt graffitiprojekt rent faktisk medfører en øget mængde hærværksgraffiti.

Perception Research stiller forslag til metoder, der kan bruges til dokumentation af konsekvenserne ved et lovligt projekt. Hærværksgraffiti registreres i et afgrænset område omkring det lovlige sted. Herefter renses husfacader m.v. Efterfølgende optælling af den samlede mængde graffiti i området vil kunne give nogle indikationer på, hvordan mængden af hærværksgraffiti udvikler sig i forbindelse med projektet.

Relation til Stop-Graffiti-kampagnen

I projektforslaget samt i Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar redegøres der for, hvorfor projektet bør understøttes af en Stop Graffiti-kampagne i det lokalområde, hvor muren placeres.

Brugere af den foreslåede mur bag Ørstedsværket vil formentlig komme dertil fra Dybbølsbro st. ad Vasbygade og Tømmergravsgade. På eller tæt ved denne strækning, men uden for Stop-Graffiti-kampagne- området, ligger bl.a. en benzinstation, et supermarked, en roklub og H.C. Ørstedsværket. Fisketorvet, Dybbølsbroen samt banearealerne på den nordlige side af Vasbygade er omfattet af Stop-Graffiti-kampagnen for Vesterbro.

På den baggrund, og fordi den foreslåede mur ligger langt fra egentlig beboelse, vurderes det, at der ikke er behov for en egentlig Stop-Graffiti-kampagne i lokalområdet. I stedet vil der blive indgået en separat aftale med Kommune Teknik København eller et andet firma om løbende afrensning af hærværksgraffiti i området.

Københavns Kommunes hidtidige erfaringer med og indsats i forhold til graffiti

Graffitimurene i Fælledparken og på Israels Plads
I juni 2000 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at fjerne graffitimurene på skateboardbanen i Fælledparken og ved legepladsen på Israels Plads. Det skete på baggrund af henvendelser fra Københavns Politi og DSB. Københavns Politi bemærkede således i marts 2000, at graffitimuren i Fælledparken ikke har den tilsigtede virkning, idet et sådant "lovligt" sted hæmmer politiets arbejde med at forhindre overmaling af bygninger m.v. Det skyldes, at personer, der bliver antruffet af politiet med spraydåser, udtaler, at de er på vej til et af de "lovlige" steder.

Graffitimuren på skateboardbanen i Fælledparken blev sat op i juni 1996 ved et samarbejde mellem Københavns Kommune og DSB. Det var håbet, at muren ville trække graffitimalere væk fra byens bygninger og DSB's tog.

Graffitimuren på Israels Plads blev sat op i forbindelse med pladsens omlægning i 1970'erne. Muren var oprindeligt tænkt som "Byens Tavle", hvor byens borgere kunne meddele sig til hinanden og myndighederne. Den overgik siden hen til anvendelse for graffitimalere.

Forebyggelse og bekæmpelse af graffiti-hærværk i Holmbladsgade-kvarteret

I december 1998 bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget 300.000 kr. til gennemførelse af Projekt Graffiti i Holmbladsgade-kvarteret. Projektet blev koordineret med og godkendt af kvarterets dengang nyetablerede Ungdomsforum, bl.a. bestående af Amager Ungdomsskole, kvarterets folkeskoler, fritids- og ungdomsklubber, Sundby Bibliotek, SSP og Børne- og Ungerådgivningen.

Målet med projektet var, gennem en forebyggende og bekæmpende indsats, at opnå en mærkbar formindskelse af graffiti-hærværk, en forståelse i ungdomsmiljøet for graffitiens juridiske og økonomiske konsekvenser, en forskønnelse af kvarteret og en erkendelse og koordinering i lokalmiljøet omkring problemet.

Stop-Graffiti-kampagnen

Med vedtagelsen af kommunens budget for 1999 besluttede Borgerrepræsentationen at afsætte 5 mio. kr. til en forstærket indsats mod graffiti i kommunen. Forud havde Den Socialdemokratiske gruppe, Venstres gruppe, Det Konservative Folkepartis gruppe, Det Radikale Venstres gruppe og Centrum Demokraterne i september 1998 i partiernes budgetaftale konstateret, at der er for meget graffiti i Københavns Kommune, og at renholdelsesindsatsen skal forstærkes.

Med udgangspunkt i kommunens budget for 1999 godkendte Bygge- og Teknikudvalget i april 1999 Stop-Graffiti-kampagnen. Borgerrepræsentationen har siden hvert år bevilget midler til kampagnen i størrelsesordenen 5-6 mio. kr.

Hovedelementerne i kampagnen, der er blevet udvidet flere gange, er for det første renholdelse / fjernelse af graffiti i udvalgte bydele, for det andet en forebyggende indsats over for børn og unge samt for det tredje en bredt anlagt informationskampagne. Stop- Graffiti-kampagnen er i tæt dialog med borgerne.

Viden om og erfaringer med lovlig graffitimaling

Med udgangspunkt i forslag fra Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar er der indhentet kommentarer til projektforslaget fra kommuner med erfaring med graffiti: Oslo, Århus samt Norrköping Kommune. (bilag 4, 5 og 6).

I Oslo har man tidligere haft lovlige vægge, men dårlige erfaringer har gjort, at man har fjernet disse igen. I Oslo mener man blandt andet, at lovlige mure ikke kan opfylde malernes behov, da de hovedsageligt er interesserede i spændingen og i at blive set.

Århus Kommune udtrykker betænkelighed i forhold til den gruppe af unge, der søger efter spænding ved bl.a. at male ulovlig graffiti, idet de mener, at et lovligt sted ikke vil være tilstrækkeligt for netop dem.

I Norrköping er erfaringen, at dialog kan medvirke til at et lovligt afgrænset område kan imødekomme de unges behov. Her er erfaringen, at de helt unge malere har haft svært ved at holde sig inden for væggene, men at dialog kan afhjælpe dette problem.

Der er endvidere indhentet udtalelser fra DSB, SSP København, Københavns Politi, Det kriminalpræventive Råd og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

DSB: I brev af 17. januar 2003 tager DSB afstand fra begrebet lovlig graffiti, da graffitihærværk koster DSB i omegnen af 30 mio. kr. årligt (bilag 7).

SSP København udtaler i brev af 25. februar 2003 blandt andet, at erfaringer viser at, det ikke vil være muligt at opretholde en grænse mellem lovlig og ulovlig graffiti. Det er endvidere SSP´s opfattelse, at etablerede graffitigrupper vil kunne bruge et lovligt sted til at rekruttere sårbare unge(bilag 8)

Københavns Politidirektør udtaler bl.a. i brev af 24. januar 2003, at politiet ikke vil anbefale det foreslåede projekt. Etablering af lovlige vægge vil være betænkeligt, og det er politiets erfaring, at det vil være vanskeligt at styre (bilag 9).

Det Kriminalpræventive Råd udtaler i brev af 20. januar 2003 blandt andet, at et forsøg med lovlig graffiti kan gøre det vanskeligere at forebygge ulovlig graffiti og frygter, at et lovligt sted vil blive brugt til oplæring (bilag 10)

Uddannelses- og Ungdomsudvalget forholder sig i høringssvar af 6. december 2002 til den del af projektet, der vedrører ung-til-ung-projekter i skoler og institutioner. Udvalget finder projektforslaget brugbart for skoleklasser fra 7. klasser, ungdomsskolen og ungdomsklubberne. Der lægges op til, at skoler og institutioner selv må vurdere, om de kan prioritere tid til ung-til-ung-forløb på skolerne. (bilag 11)

Perception Research, der varetager optælling og registrering af hærværksgraffiti på udvalgte strækninger i København samt andre danske byer, har desuden fremsendt kommentarer til, hvordan man hensigtsmæssigt ville kunne foretage registrering af effekten i området omkring en eventuel lovlig graffitimur (bilag 12 ).

Evaluering og dialog

Der foretages såvel en løbende som en endelig evaluering.

Institutioner, virksomheder, beboere samt øvrige med tilknytning til området involveres i evalueringen efter endt forsøgsperiode.

Ud over muligheden for udtalelser til selve projektforslaget, bør der også være mulighed for en egentlig dialog, hvorfor der vil blive afholdt et informationsmøde forud for projektets iværksættelse, hvor blandt andet graffitimalere er til stede.

En Internetside om projektforslaget med mulighed for løbende dialog med borgerne overvejes.

Forvaltningens indstilling

Det indstilles, at det foreslåede pilotprojekt efter model C igangsættes på ét-årig forsøgsbasis bag Ørstedsværket under forudsætning af, at de fornødne tilladelser opnås fra Københavns Havn og E2.

MILJØVURDERING