Vedrørende proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør
Vedrørende proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 1. april 2003
J.nr. ØU 79/2003
1. Vedrørende proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder forslaget til procedure ved besættelse af stillinger som administrerende direktør i Kommunen.
RESUME
Økonomiudvalget
besluttede i sit møde den 15. august 2000 en procedure til anvendelse ved besættelse
af stillinger som administrerend
e direktør.
Denne procedure har
været anvendt i en række tilfælde. Der blev på grundlag af de foreliggende
erfaringer – og i overensstemmelse med enigheden herom på Økonomiudvalgets møde
den 11. juni 2002 – foretaget en evaluering og udarbejdet forslag til ny procedure
i efteråret 2002. Økonomiudvalget behandlede sagen i sit møde den 8. oktober
2002. Sagen blev udsat, indtil processen omkring ansættelse af den administrerende
direktør i Bygge- og Teknikforvaltningen var afsluttet, således at også
erfaringerne herfra kunne indgå i overvejelserne.
Denne indstilling er
udarbejdet med henblik på Økonomiudvalgets fornyede behandling af sagen.
Det foreslås
herefter Økonomiudvalget, at der træffes beslutning om, at følgende model anvendes
fremover:
·
Økonomiudvalget
udpeger et rent politisk sammensat ansættelsesudvalg bestående af 5 medlemmer
af Økonomiudvalget, herunder altid overborgmesteren (som formand) og den relevante
ressortborgmester.
·
En
administrativt sammensat høringsgruppe nedsættes til støtte herfor.
·
En
konsulent tilknyttes som bistand i processen.
·
Økonomiforvaltningen
varetager sekretariatsfunktionen.
SAGSBESKRIVELSE
Grundlaget for
proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør.
Det følger af tjenestemandsvedtægtens § 3, stk. 1, at
medlemmer af enhedsforvaltningernes direktioner vælges af
Borgerrepræsentationen efter indstilling af Økonomiudvalget. Hvis
Borgerrepræsentationen ikke ønsker at vælge den, der er indstillet af Økonomiudvalget,
gør Økonomiudvalget indstilling om valg af en anden. Dette gentages om fornødent,
indtil valg har fundet sted. Samtidig skal Borgerrepræsentationen gøres bekendt
med alle ansøgninger om den pågældende tjenestemandsstilling. Tilsvarende
gælder for overenskomstansatte.
Reglerne om varetagelse af medarbejderinteresser i
forbindelse med ansættelser/forfremmelser er fastsat i "Rammebestemmelser om
medarbejdernes medvirken ved ansættelse/forfremmelse i Københavns Kommune".
Efter rammebestemmelserne sker medarbejderrepræsentanternes medvirken – efter
en procedure fastlagt af samarbejdsudvalget – i et hensigtsmæssigt samarbejde
med ledelsen, normalt i et ansættelsesudvalg. Disse regler tager ikke sigte på
besættelse af stillinger som administrerende direktør.
Forslag til ny
model:
Overvejelserne har ført til, at det foreslås, at
følgende procedure – med såvel et politisk som et administrativt forberedende
udvalg – anvendes fremover. Den nærmere proces fastlægges af
ansættelsesudvalget efter forslag fra konsulenten i det enkelte tilfælde således,
at udvalget sikres en løbende indflydelse i processen.
·
Økonomiudvalget nedsætter blandt Økonomiudvalgets medlemmer
et ansættelsesudvalg på 5 medlemmer. Overborgmesteren og den relevante
borgmester er "fødte" medlemmer af udvalget.
Ansættelsesudvalget
varetager følgende opgaver:
Ansættelsesudvalget vælger
konsulentfirma og fastlægger den nærmere proces – herunder antallet af
interviewrunder – efter forslag fra konsulenten. Ansættelsesudvalget afgiver
indstilling om besættelse af stillingen til Økonomiudvalget.
·
Der nedsættes – på samme måde som hidtil – en høringsgruppe
bestående af ledere og medarbejdere[1].
Høringsgruppen varetager
følgende opgaver:
Høringsgruppen skal fungere
som støtte for ansættelsesudvalget i processen, herunder gennemføre samtaler
med kandidaterne mv. Høringsgruppen udarbejder anbefaling til besættelse af
stillingen.
·
Et konsulentfirma bistår i processen. Konsulentfirmaet vælges
i hvert enkelt tilfælde af ansættelsesudvalget efter forslag fra
Økonomiforvaltningen.
Konsulentfirmaet varetager
følgende opgaver:
Alle relevante opgaver i
processen, herunder udarbejdelse af udkast til jobprofil og stillingsannonce,
kontakt til ansøgerne, bistand til såvel ansættelsesudvalg som høringsgruppe
ved udvælgelse af kandidater, gennemførelse af interviews, tests og referencetagning
mv.
·
Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for
såvel ansættelsesudvalg som høringsgruppe.
ØKONOMI
Udgiften ved
ansættelse af en administrerende direktør afholdes inden for den enkelte forvaltnings
budget.
MILJØVURDERING
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
Københavns og
Frederiksbergs Fællesrepræsentation har givet sin accept til den foreslåede procedure.
BILAG
-
Erik Jacobsen
/Hans
Simmelkjær
[1]
Høringsgruppen er hidtil
sammensat, som følger:
-
en
ledelsesrepræsentant for Kommunen udpeget af og blandt de administrerende
direktører,
-
en
medarbejderrepræsentant blandt Kommunens medarbejdere udpeget af Københavns og
Frederiksbergs Fællesrepræsentation,
-
en
ledelsesrepræsentant udpeget af den relevante borgmester blandt lederne i den
pågældende forvaltning, og
-
en
medarbejderrepræsentant udpeget af og blandt medarbejderne i den pågældende
forvaltnings hoved-
samarbejdsudvalg.
Ligestillingsperspektivet tilgodeses ved udpegning af såvel en mand som en kvinde til hvert af hvervene som repræsentant i høringsgruppen. Ansættelsesudvalget foretager på dette grundlag den endelige sammensætning af gruppen.