Statusrapport: Københavns Kommunes integrationsindsats i 2004 (Det Rådgivende Integrationsudvalg)
Statusrapport: Københavns Kommunes integrationsindsats i 2004 (Det Rådgivende Integrationsudvalg)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005
J.nr. ØU 71/2005
6. Statusrapport: Københavns Kommunes integrationsindsats i 2004 (Det Rådgivende Integrationsudvalg)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Det rådgivende Integrationsudvalg over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at der udarbejdes en statusrapport
for Københavns Kommunes arbejde med integrationsområdet i 2004.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning ved skriftlig votering den 20. december 2004
Udsat, da Carl Christian Ebbesen (O) under den skriftlige votering har tilkendegivet, at han ønsker, at udvalget behandler sagen på førstkommende ordinære møde.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 31. januar 2005
Anbefalet med
bemærkning om, at udvalget ønsker, at rapporten skal forelægges til politisk
behandling inden sommerferien 2005.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2005
Dansk Folkeparti begærede afstemning om indstillingen.
For stemte 10 medlemmer: A, B, F, C, V og Ø
Imod stemte 1 medlem: O
Indstillingen blev dermed anbefalet.
Økonomiudvalget pålagde samtidig Økonomiforvaltningen at udarbejde et oplæg til en sociologisk undersøgelse af integrationsindsatsen, herunder et forslag til finansieringen, inden udgangen af maj 2005.
Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Dansk Folkeparti mener, at udarbejdelsen af statusrapporten er spild af tid og penge. Indsatsen kunne være brugt på alle københavnske borgere, herunder arbejdet med at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, samt skånejobs til handicappede. Dansk Folkeparti er modstander af, at indvandrere får særbehandling i forhold til andre grupper."
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
På Borgerrepræsentationens møde den 9. december 2004 stillede Dansk Folkeparti under behandlingen af BR 611/04 – Statusrapport for Københavns Kommunes Integrationsindsats – ændringsforslag om, at der ikke udarbejdes en statusrapport for 2004.
Ændringsforslaget blev udvalgshenvist til Det rådgivende Integrationsudvalg.
Økonomiforvaltningen indstiller, at udvalget over for
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der udarbejdes en
statusrapport for Københavns Kommunes arbejde med integrationsområdet i 2004.