Mødedato: 01.03.2005, kl. 15:00

Revision af den Boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune

Revision af den Boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005

 

 


J.nr. ØU 88/2005

 

5. Revision af den Boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler:

-         at "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 – 08" sendes til høring i Bygge- og Teknikudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, samt Integrationsrådet, hvorefter forslaget behandles i Økonomiudvalget som videresender forslaget til Borgerrepræsentationen med henblik på godkendelse inden forslaget sendes i offentlig høring, og

-         at den offentlige høring af boligplanen gennemføres fra medio maj til og med august 2005 sideløbende med høringen af Kommuneplanforslag 2005.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2005

Godkendt med den tilføjelse, at "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005-08" også sendes til høring i Det Rådgivende Integrationsudvalg.

Ø tog forbehold.

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

Den 13. juni 2001 vedtog Borgerrepræsentationen "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 2004" med dertil hørende aftale om Københavns boligpolitik af 23. maj 2001, samarbejds- og partnerskabsaftaler samt investeringsoversigt (BR 297/01).  

Siden da er gennemført en lang række tiltag inden for de udvalgte indsatsområder:

-         Infrastruktur og byggemodning

-         Forbedring af veje, pladser, grønne områder o.l.

-         Flere boliger for unge

-         Frivillige lejlighedssammenlægninger

-         Information om København som boligby

-         Fremme af mobiliteten på boligmarkedet

-         Ekstraordinær boligsocial indsats

 

Samlet har det fremmet nybyggeriet i de nye boligområder og forbedringerne i de eksisterende boligkvarterer.

 

Det overordnede mål i den Boligpolitiskestrategiplan er at gøre København til en mere alsidig boligby, som kan give flere københavnere mulighed for at blive i byen og dermed skabe en bred befolkningssammensætning.

Et centralt mål i den Boligpolitiske strategiplan er at få etableret flere familieboliger. Samlet forventes der i perioden 2001 – 04 at være tilvejebragt ca. 6.500 flere familieboliger dels ved nybyggeri dels ved boligsammenlægninger. Seneste undersøgelse af nybyggeri viser, at 60 % af boligerne indflyttes af københavnere, og da boligsammenlægninger typisk gennemføres af københavnske familier, har de større bolig-er været medvirkende til at fastholde flere familier i byen.  

Et andet centralt område i den Boligpolitiske strategiplan er målet om attraktive og alsidige boligområder. De flere lejlighedssammenlægninger har bidraget til at give de eksisterende boligområder en mere alsidig sammensætning m.h.t. boliger i forskellige størrelser. Byfornyelsen - ikke mindst på Vesterbro - og kvarterløftindsatsen har også haft stor betydning i form af boligfornyelse og forbedringer af byrum. Seneste evaluering af byfornyelsen viser, at indsatsen har bidraget til en bredere beboersammensætning i form af flere familier i områderne.

I den Boligpolitiske strategiplans periode, 2001 – 04 er det samlede antal af husstande med børn steget med 6 %. Det er således lykkedes at fastholde flere familier i København.

Kommuneplanstrategien "Fremtidens København og Københavnere" blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. marts 2004. Af Kommuneplanstrategien fremgår det, at der skal foretages en revision af den Boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04. 

På baggrund heraf er der på tværs af Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdet forslag til revideret boligplan. Forslaget er vedlagt som bilag.

Den reviderede plan bygger videre på strategien, målene og indsatsområderne i den Boligpolitiske strategiplan 2001 – 04 og er en opdatering af den nuværende boligpolitik. Boligplanen har følgende indsatsområder, hvor der fra 2005 – 08 vil blive gennemført en række projekter for at realisere kommunes mål om at udvikle København, som en alsidig og attraktiv boligby:  

-         Nybyggeri

-         Boligomdannelse.

-         Byfornyelse og fysiske forbedringer

-         Områdefornyelse og boligsocial indsats

-         Ungdomsboliger

-         Boliger for voksne med særlige behov

-         Ældre- og plejeboliger


 


Til top